TV'et bliver afhentet igen i dag. Det opfører sig sært og laver nogle ikke så pæne lyde.
Bliver irriterende igen at måtte nøjes med 21" larmende kollegieværelse fjernsyn.

Skal hen i børnehaven i dag. Det bliver spændende at se hvad det er for et sted og om der er nogle gode legekammerater til Bassemanden.Vi fik brev fra dem i går. Eller rettere: Sebastian fik brev fra dem. Og han var pavestolt.

Og nu er jeg så ellers blank.. Tror jeg henter mig en kop kaffe mere.

Jo, forresten! Kan da lige blære mig med i morgen.
Da skal vi nemlig i biografen (for første gang siden de viste Ringenes Herre 3) og se Indiana Jones 4.
Og bagefter skal vi have kinesisk takeout fra den kinagrill, der åbner i morgen (tror det er omkring 4 eller 5 år siden der sidst var en kinagrill her i byen, så hold da op, hvor jeg glæder mig!)
Min far kommer og passer drengene - tror han glæder sig lige så meget som os.

Tænkte så, at så kunne jeg jo bruge den der barns første sygedag fredag, men det mente damen så ikke idet jeg lige havde fortalt hende, at det vat torsdag, der var den første sygedag.
Fik den heldigvis kringlet med, at jeg så tog det andet barns første sygedag fredag.

Det var dog alligevel en lidt ubehagelig oplevelse sådan at få en smagsprøve på, hvordan det ville være hvis nu jeg faktisk var ude på det der arbejdsmarkedet.
Der er nemlig absolut ikke andre end mig, der kan passe børnene i fald af sygdom.
Med mindre de vælger at blive syge lige op til en onsdag hvor deres farmor som regel har fri eller, selvfølgelig, hvis det passer med, at Dennis har fri.

Og så kom jeg i tanker om, at jeg ikke aner noget som helst om hvordan det er med syge børn når man går på HF..
Men det må der jo så være nogen, der kan sætte mig ind i. Håber jeg.

Hvor er det frustrerende at skulle være voksen!

Dennis er jo kommet hjem. Og det er dejligt.
I sær fordi TV'et er kommet i overgangsalderen. Ville tænde for det torsdag morgen, så børnene kunne se deres morgentv mens jeg lavede havregrød, men kort efter jeg havde tændt for det gik det ud. Og så begyndte den der standby-prik at blinke. Efterfølgende forsøg på at tænde for det resulterede i en underlig farve på skærmen og at det igen gik ud og stod der med sit røde blinklys.
Så jeg cuttede strømmen af frygt for, at det skulle eksplodere. Er så bange for sådan noget!

Så i dag skal TV'et ned i Merlin som har overtaget serviceaftaler fra Electronic World hvor den foregående ejer har købt apparatet. Så bliver det lidt spændende om de vælger at reparere det eller om vi får et nyt.
For ifølge aftalen er det noget med, at hvis de vælger at erstatte det, så må vi selv vælge noget der har samme nyværdi som det gamle. det vil sige, at vi frit kan vælge et fint, fladt TV til omkring 12.000,-
Der er vist ingen tvivl om hvad vi ville foretrække..
Har faktisk allerede talt om hvorledes vi ville om-indrette stuen i tilfælde af væghængt TV.

Især er det en meget tiltalende tanke for mig fordi vi så er blevet enige om at kassere det store skrummel af et glasskab som jeg har bandet langt væk det sidste år.

Og endnu en god ting det har medført er, at vi lige nu har et gammelt 21" TV stående på sofabordet, der så er blevet rykket væk fra sofaen. Og Dennis kan faktisk godt lide det der ekstra plads det giver.
Så måske medfører TV'ets humørsyge at jeg endelig bliver fri for både skrummelskab og sofabord.

Dagens klumme: Nicolai Sennels skriver om en kommunal konference med et budskab: Integration stiller krav til de indfødte - ikke til de indvandrede.

[....]

Konferencen blev på den måde til endnu et skridt i en retning, hvor de mennesker, som skaber problemerne, ikke stilles til ansvar, og de, som problemerne går ud over, skal sige undskyld og betale festen. Dette forstærker desværre indvandrernes offeridentitet. Både danskerne og Danmark kom ud af Københavns Rådhus' høje døre med favnen fuld af krav. Det er ikke integrationsborgmesterens skyld. Men det siger noget om debatklimaet i Københavns Kommune og om holdningen hos de mange ansatte, som får løn af det offentlige for at løse vores problemer med integrationen.

Tankevækkende og alle tre gange øv.

Mere på 180Grader

Er slet ikke vant til nye mennesker og har konstant en kæmpe træthedsfornemmelse i kroppen.
I morgen er det heldigvis en kort dag. Overvejer at hente ungerne efter legestuen og tage dem med hjem. Undgå den der stressede hente-situation.

Derudover er der jo nu kun fire uger til Dennis kommer hjem. Glæder mig vanvittig meget!

Og så er jeg i øvrigt blevet spiralfri. Havde jo en tid hos gynækologen d. 16. og han havde såmænd også problemer med at finde snoren, men ud kom den da.
Så var der bare det, at han nægtede at tage mål til et pessar - det er åbenbart for usikkert.
Men jeg har fået en henvisning til nogle gynækologer i Sønderborg og venter nu bare på brev fra dem.

Skidehyggeligt emne, I know..

I hvert fald er de fuldstændig holdt op med at sove om morgenen.
Indtil nu har de altid sovet til minimum kl. 8.
Nu står de gerne op omkring kl. 6.

Sidder nu i stuen med ældstemanden og ser på Peter Plys og hans venner i 100 Meterskoven. Lige nu er de ved at lære at dele..

Og når man sådan lige har vænnet sig til at være oppe så tidligt, så er det faktisk rart, skal bare lige vænne mig til, at jeg ikke længere kan drikke min morgenkaffe i Peter Plys (eller Byggemand Bob, Peter Pedal, Sørøver Sally, Bamse.. find selv på flere) fri morgen-atmosfære.
Og at jeg skal lave en ekstra kop kaffe fordi nogen åbenbart ikke synes det er rigtig morgen før stuebordet er blevet vasket i lige dele mælk og kaffe (og skrubbet godt efter med minifras).

Udover alt det er det blevet hverdag igen. Efter en dejlig weekend med Dennis (og to 10 års efterskolejubilæer). Som startede rigtig skidt med, at jeg havde tid hos min læge og skulle have hevet kobberspiralen ud af min livmoderhals. Og så kunne hun ikke finde den.
Halsede, på lægens anbefaling, først hen på biblioteket for at få drengenes DP til alligevel at tage dem med hjem og så halse i den anden retning, ud til byens (og omegns) eneste gynækolog for at få en tid hos ham hurtigst muligt. Og det fik jeg så også - d. 16. maj.
Er så i mellemtiden blevet forsikret om, at selvom spiralen stadig sidder oppe i min livmoderhals (og det gør den, jeg har mærket efter), så er det slet ikke så slemt.
Men vi har alligevel valgt at ringe til en gynækolog i Haderslev og se om vi kan få en tid på fredag, hvor Dennis er hjemme på grundlovsferie.
Helt apropos er der nu kun 7 uger tilbage af Dennis' kursus, og de to af dem er halve, så i grunden er det kun 6 uger.

Og nu er der pludselig ikke særlig længe til min store dreng bliver 3 år.
Glæder mig virkelig meget i år. Nok mest fordi fødselaren rent faktisk ved at han har fødselsdag og snaaakker og snakker om det <3

Min mormor ligger på intensiv efter en operation, der gik galt.

Har været deroppe, på sygehuset, tirsdag og onsdag. Blev hjemme idag. Og sov.

Havde slet ikke lyst til at hente ungerne - hvis nu der skete noget.

Går rundt på sådan en underlig tom måde og venter på at telefonen ringer, men håber på den lader være.

I hvert fald hvis det ikke er godt nyt den ringer med.

Brast i gråd i bussen i dag da yndlingsbuschaufføren jokede som han plejer. Endte med langt akavet kram og trøstende ord fra alle de andre faste passagerer.

Det er mærkeligt, som man kommer hinanden ved, bare fordi man ser hinanden så godt som hver dag.

Det hele er så skrøbeligt. Og jeg er så glad for, at Dennis kommer hjem i morgen. Og for at næste uge er en kort en, hvor han kommer hjem til graduering i ninja-klubben onsdag og helt hjem torsdag.

Var egentlig god, men lidt for meget flashback i forhold til at det er alt for længe siden vi så III'eren..

Er sur på mig selv.

I går, da jeg lå i min seng og skulle til at falde i søvn, fik jeg den bedste ide -ever- til et maleri.

Og, som så mange gange før, tænkte jeg, at jeg burde skrive det ned. Men gjorde det ikke - der lå en syg dreng i vejen.

Og nu er det væk. Som i helt.

Kan ellers mærke det var en virkelig god ide.

Og hvorfor er det lige man får de bedste ideer lige inden man falder i søvn?

Og så ikke kan huske dem dagen efter, andet end, at de var der..?

Er gået i gang med et maleri til min mor.

Hun ligger sygemeldt derhjemme efter en operation.

Når nok ikke at give hende det inden hun bliver er færdig med at være sygemeldt, men nogle gange er det tanken, der tæller.

Nu kun 9 uger tilbage som deltidssinglemor.

10 uger, faktisk.

Dennis tog afsted på kursus i morges. Nåede at kysse drengene og sige "farveeel" 1.000 gange.

Og jeg har jo så fået pandehår. Det blev ikke skråt som planlagt, men faktisk helt straight.

Og det er pænt!

Skal bare lige vænne mig til det.

Smider lige et billede ind når jeg har fået nogen ned på maskinen.

Har min faste genner hvor en eller anden afleverer alt sit Munthe plus Simonsen og Day Birger et Mikkelsen.

Men her er faktisk også flere butikker. De er bare ikke lige så fine som yndlings'en.

Købte for 10,- bøger. 4 stk. danske forfattere beretter og en, der hedder Midt i en Klunketid. Synes jeg havde hørt titlen før, og når nu den kun koster 2 kroner kan det vel ikke skade at se den an.

Men absolut højdepunkt er, at der i de fire samlinger er fire Gustav Wied noveller som jeg er næsten helt sikker på, at jeg ikke allerede har læst. Og alle de andre historier er måske også gode.

Var lige ved at købe et leksikon om Peter Wessel, men tog mig alligevel i det. Tror ikke jeg har brug for at vide mere om ham.

Nu er der ikke længe til at Dennis tager på kursus igen.

Har det lidt skidt i maven over det. Men det går nok.

Har fire forlængede weekender i løbet f de 10 uger kurset varer. Og den fedeste forlængede weekend er der, hvor han kan være hjemme på Sebastians 3 års fødselsdag selvom det er en mandag.

Men.. øv altså!

En hel film fyldt med ting, der allerede for længe siden blev klichéer tilsat noget hundeøjne og 'min mor og far er dumme'.

ØV!

Jo, jeg slappede da af et par timer mens ungerne var afsted, men da de blev hentet igen var det nogle meget sure børn jeg fik med hjem.

- De havde ikke sovet til middag og Sebastian ville slet ikke med hjem. Han ville virkelig ikke med hjem. Gemte sig i Christels køkken og det var først da jeg lovede ham en läkerol at han gav sig. Men han var stadig sur og umedgørlig.

Og sådan fortsatte det ellers. Hele vejen hjem, mens jeg lavede aftensmad, efter aftensmaden og under putningen.

Til gengæld sov de kl. 19. Men jeg er alligevel fuldstændig mast.

Mødte en veninde på vejen hjem. Har ikke set hende længe - vi har begge haft meget om ørerne.

Men vi aftalte at mødes næste uge. Uden børn. det bliver første gang det sker, så det er en lille smule spændende

- Har det jo med at "gemme mig" bag mine drenge.

Men det skal nok gå. Hun er smaddersød og nem at snakke med, så jeg glæder mig egentlig.

Og så er jeg blevet forelsket. Han hedder Nokia N82.

MÅ bare eje den..

Nu har jeg også haft N70'eren langt over et år, så i grunden har jeg fortjent en ny telefon.

Så skal jeg bare finde ud af at få råd til den. Eje den, det skal jeg.

Hvis ikke den kommer i løbet af næste uge vil jeg bede Nanna tage en blodprøve.

Morgenurin fortsat pæn negativ.

Sebastian er begyndt at tisse på toilettet - i løbet af den sidste uges tid er det lykkedes ham to gange.
Hver gang belønnes med en gave (eller hvad vi sådan lige har ved hånden). Købte tre bøger på tilbud i Føtex i dag, så er vi rustet til et par toiletbesøg.

OG! Kristoffer tissede på potte i dag. Eller.. det vil sig - han fik bleen af, stillede sig bagved potten og "sigtede". Ramte primært gulvet, men potten fik et skvat.

Det bliver helt mærkeligt når de begge er pottetrænede - har levet med bleer de sidste snart tre år.

Kunne godt bruge at nogen kom og bad mig sove et par dage mens de passer drengene.

Eller bare en nat, måske.

Skal aflevere morgenurin hos Nanna i dag inden 12. Gæt selv hvorfor.
Nu fjerde dag uden noget som helst andet end symptomer, der ikke laver andet end at forvirre.

Føler mig sådan lidt 'ulven kommer'

Fik recept på penicillin og ordre på at bruge næsespray.
I det mindste er det nok overstået inden der er gået endnu en uge.

Nu er alle de andre ved at være raske og så er det som sædvanlig blevet min tur.

Er der nogen der har tænkt på at jeg faktisk ikke har tid til at være syg, hva'??