Tænker du tit over, hvem den ideelle livspartner kan være for dig? Hvilken rolle skal forældrene spille ved valg af ægtefælle? Har kvinden nok juridisk beskyttelse ved f.eks. skilsmisser? Hvordan bevarer man kærligheden i ægteskabet? Hvilken betydning har ægteskabskontrakten? Hvordan kan man realisere et fuldendt ægteskab i henhold til de pligter og rettigheder, som Islam giver én?

Læs yderligere på: Muslimer i Dialog

Bemærk at videoen intet har at gøre med oplægget, oplægsholderen eller foreningen.

Zain Bhikha: Wedding Song

Jeg skal giftes til august.. og jeg er helt skudt i at kigge på brudekjoler på nettet ... ikke at jeg har råd til nogen af dem, men kigge kan man da altid gøre, savle lidt, drømme lidt .. ak ja ...

Det er et meget vanskeligt emne at beskrive, og netop derfor har jeg valgt det. For det forekommer mig nemlig, at jeg alene på min tur i biografen bliver indprintet et sexfikseret ideal for sand kvindelighed, alt imens Kirken står og rødmer som en værre teenager.

Dette billede tog jeg nær Føtex ved Nørrebro st. og med denne kvindelige fremstilling for øje, er det påfaldende hvordan vi som vesterlændige sabler burkaer ned som værende kvindeundertrykkende, uden at anerkende indvirkningen af vore reklamers blottethed. Dermed dog ikke sagt at burkaer er svaret på denne problematik, som blot var et sidespring.

Så vidt jeg forstår kulturen er sex på én gang blevet meget eftertragtet og samtidig tingsliggjort, som værende intet andet end umiddelbar tilfredsstillelse af begge parter. Kærlighed, ægteskab og sex bliver derfor betragtet som tre forskellige begreber, der ikke nødvendigvis følger hinanden.

Med andre ord er sex ikke længere en hellig dans, men noget man som enkelt person forbruger. Helt i tråd med konsumerismen, individualismen og objektifiseringen af mennesket, hvorfor kvindehandel er et stadig stigende problem.

Den seksuelle fortælling

For mig at se er kropsnærheden det fysiske udtryk for to menneskers vækst i intimitet - over tid.

Det starter med øjenkontakt, går over i samtale, dernæst håndtryk, kram, dybere kendskab til hinanden osv. indtil samlejet. I dette perspektiv er det spontane samleje derfor en forcering af intimitetens proces, og man indvilliger sig dermed i hinanden i højere grad, end man er klar til, hvorfor brudet må efterlade sår eller tab af "unikhed". Af dette må også forstås, at det hurtige partnerskifte svarer til desto flere brud, og desto større tab, indtil en dag hvor sex er værdiløst.

Tja, dette er få af mine tanker, men sig mig - skyder jeg helt i skoven her?

Det her virker da lidt sjovt, tænkte jeg.

Så jeg klikkede mig ind på Muslima.com og smiler lidt for mig selv når jeg ser hvad sidens formål er:

Muslima.com is a Muslim Marriage and Muslim Matrimonials site that assists people to find a Muslim partner for friendship or marriage. You can use our site to meet Muslim singles , Muslim ladies seeking marriage, Muslim chat, Muslim friends or Muslim penpals. Our site is one of the largest Muslim marriage and personals sites with single Muslim women and men from all over the world.

Det var sgu da egenlig en pussig ting, sådan at lave en side, der segmenterer datingmarkedet efter religion. Men hvorfor dog ikke -- det er vel egentlig en ret smart ting at gøre. Jeg synes at huske, at Venstres Ungdom engang selv havde en VU-dating-tjeneste.

Noget helt andet er så, at Muslima.com lige lovligt meget ligner noget scam. Samme site ejer nemlig også så vidunderlige domænenavne som:

• Thai Lovelinks.com
• Interracial Cupid.com
• My Foreign Bride.com

Ja ja. Nettet er vidunderligt :-D

Klik : www.worldofabrax.xtrablog.dk og kig dig omkring. Det er et spændende bekendtskab.

Han forklarede nemlig, at han var tvunget til at køre for stærkt, hvis han skulle kunne opfylde de ægteskabelige pligter hos begge hans koner, der bor i hver sin by i Skotland.

Mohammed Anwar blev taget i at køre dobbelt så stærkt som tilladt, hvilket burde have frataget ham sit kørekort, men da politiet hørte hans forklaring, valgte de i stedet at give ham en bøde på 2000 kroner.

Forarget over dom
Lorna Jackson fra den skotske trafiksikkerheds organisation er forarget over den milde dom.

- Når retten tillader, at man får lov til at beholde sit kørekort, når man i den grad har overtrådt lovgivningen og sat folks liv på spil på baggrund af så tam en undskyldning, siger hun til Daily Mail.

Lad os nu antage, at lille Iben har en meget fraværende, tavs og indelukket far, og en mor, der med en mine af "jeg ofrer mig" for børn og mand manipulerer sig til opmærksomhed og magt i familien. Dysfunktionelt mønster, om noget. Mor er en lille, slank dame, lidt drengeagtig i sin påklædning, men meget feminin i sin fremtoning. Far er stor, robust og kraftfuld, maskulin i både fysiske og mentale træk. Lille Iben har en mor, der egentlig helst vil være i fred og som aldrig "bonder" med Iben. Hun lærer sin datter, at kvinder bøjer sig, retter sig efter manden, og at mænd ikke er til at stole på, de skal styres og kontrolleres. Ibens far lærer hende, at kvinder ikke er lige så meget værd som mænd, de hører til i køkkenet og soveværelset. Ses, men ikke høres. Kvinder er til for mænd, de skal servicere, være søde, opofrende, smukke og blide som lam.

Iben er nu lettere forvirret. Hun går igennem en ødipal fase, hvor hun nok forguder sin far, men kontakt med ham får hun aldrig. Der kommer ikke anerkendelse til hende, fordi hun er lille, dejlige, skønne Iben. Kun når hun er på en bestemt måde, får hun opmærksomhed og kærlighed. Ibens mor bekæmper de følelsesudbrud, Iben naturligt kommer med, når hun bliver vred, sur, gal, alle de "negative" følelser, som kvinder i Ibens familie ikke må vise. Disse udbrud betyder øjeblikkelig skæld ud, og tab af kærlighed og omsorg. Iben lærer, hun er forkert, hvis hun er på en bestemt måde.

Til trods for denne udvikling bliver Iben en stærk, selvstændig kvinde, der ved, hvad hun vil. Hun prøver af al magt at få sin fars opmærksomhed hele livet igennem ved at vælge mænd, som er fraværende, tavse og indelukkede. Fysisk vælger hun også mænd, der ligner far. Er Iben nu tvunget til at blive ved med at vælge den samme type mand, eller falder hun igen for en mand, der fysisk ligner far mere end den psykiske side af ham ? Vil hun, selvom hendes valg skulle falde på en slank, benet udgave af far, så senere vælge en fysisk model, der ligner ham..... oder wie ? Vil hun altid føle sig tiltrukket af fysisk store, stærke, maskuline mænd, tavse, indelukkede, fraværende... ? Eller vil hun kunne falde for en udadvendt, lidt brovtende, fremfusende type, som fysisk er på højde med hende selv og rødhåret ?

Jeg tror det ikke. Jeg tror Iben vælger en mand, der psykisk har den sammensætnig, hun er kodet til at vælge, fordi sådan var far. Jeg tror også, hun fysisk set vil vælge en mand, der ligner ham. Der er større sandsynlighed for, hun igennem livet vil være tiltrukket af mænd, der fysisk ligner far, ved første øjekast, for så at screene dem for den psykiske kodning, der gør, at lige netop ham, hun har set sig lun på, er den "rigtige" for hende. Og jeg tror også, lille Søren vil vælge en kvinde, der har den psykiske kodning mor havde, og ligeså primært vælge en kvinde, der fysisk ligner hende. Eller, som Iben, flytte blikket mange gange efter kvinder, der fysisk set "ligner" mor.

Altså. Jeg vil falde for en mand, der ligner min far i psykisk sammensætning og i fysiske træk. Min mand vil vælge ligeså. En kvinde, der ligner mor.

.... men vi ligner ikke hinandens mor eller far, min mand og jeg ... de fysiske træk er helt anderledes. Så holder min teori jo ikke. Vi er nummeret udenfor rækken. Jeg kan dog konstatere, at min mand stadig synes, de rødblonde, små og feminine er interessante (han er ret betaget af blandt andet Hellen Mirren, Shakira,Kate Blanchet og Madonna ) frem for den mørkhårede, som jeg er. Og jeg kan konstatere, at en mand med en stor, fysisk og meget maskulin fremtoning stadig er noget, der fanger mit øje (skuespillerne Russel Crowe, Bruce Willis og Nikolas Cage er jeg helt vild med, men jeg kan også falde i svime over Johnny Depp....).

Et andet spørgsmål, som så trænger sig på er, om den psykiske kodning i sidst ende gør, at vi vælger hinanden fra til fordel for det, der falder os naturligt at synes om. Mors eller fars statur ? Eller betyder den psykiske kodning mere end den fysiske, når det endelige valg skal træffes ?

Skal vi tale genetik og biologi, så tiltrækkes kvinder af flere forskellige typer mænd alt afhængig af, hvor de befinder sig i deres menstruationscyklus. Når der er ægløsning, er det en kampkraftig, råsexet mand med dyrisk apeal, og når menstruationen nærmer sig, og der måske er "bid", vil hun hellere have en følsom og indlevende mand. Der er selvsagt også forskel på den fysiske udformning, man så kigger efter på et givent tidspunkt.

Mænd kigger efter en fødedygtig kvinde, og da den hormonelle balance for deres vedkommende ikke spiller den store rolle, i alt fald sammenlignet med den kvindelige, så vil valget være nogenlunde stabilt set over en måneds forløb. Kvinden bliver som sagt valgt efter kriterier for, hvor fødedygtig hun er. Der er så også forskel på, hvor i cyklus kvinden er, jo tættere på ægløsning og deromkring, jo mere attraktiv er hun. Selvsagt.

Når den biologiske forskel så er fastlagt, for den kan vi jo tage læsebrillerne på, så må jeg stille mig tilbage og undre mig... for der er mange, mange andre faktorer, som spiller ind. Faktorer, som jeg ikke synes, den bio-genetiske forklaringsmodel giver mig svar på.

Når gamle Sigmund skal på banen, ved vi efterhånen alle, at drengen forelsker sig i mor og pigen i far. Det vil sige, at hele det kønsidentiske slag skal slås her, i den ødipale fase.

Den sunde udvikling er der, hvor pigen får lov til at se og lære af mor, og blive set og anerkendt af mor. Til at begynde med er det lege der er "gøre lige-som", nu leger jeg med dukker, klæder mig fint ud etc., så gør jeg ligesom mor. Min kønsrolle formes med andre ord efter den tilgængelige kvindelige model. Er mor en meget pyntelig dame, så bliver datteren det nok også, er hun en emanciperet kvinde med fod på alle i husstanden, så bliver datteren sandsynligvis også en viljestærk og principfast kvinde. Disse eksempler er selvfølgelig klokkeklare i deres symbolik. Der er tusindvis af forskellige udfald i denne kønsudviklingsroulette, uden vi af den grund synes det er mærkeligt. Lille Iben kunne jo også vælge at blive en drengepige frem for en pyntedukke, eller en rigtig haus-frau frem for en rødstrømpe. Eller noget helt ottende.

Det er her, vor fader kommer ind i billedet. Godt nok står han lidt på sidelinjen hvad angår den direkte kønsidentifikation, men han er lige så vigtig i denne sammenhæng som mor er. Mor giver lille Iben en rollemodel, viser Iben, at hun er kvinde og skal være kvinde på en bestemt måde, hvor far giver hende en direkte kærlighed til sit eget køn, fordi han har elsket hende som den fantastiske lille pige, hun er. Samtidig har han vist lille Iben, at han forguder hendes mor, og synes den slags kvinde Ibens mor er, er helt og aldeles fantakstisk.

Nu går lille Iben ud i verden med en fasttømret overbevisning om at være god nok som kvinde, fordi hendes far viste hende, at hun var en skøn, dejlig, fræk, slem, smuk, sød, fin og så fremdeles lille pige, og med en rolig indoptaget kvindemodel, fordi mor var en fornuftig kone. Hun står med andre ord godt rustet, den lille dame. Hun ved, hvem hun er som kvinde, og hun ved, hvilken type mand hun vil have, fordi far har vist hende, hvordan en mand skal være. Hun har en sund og naturlig kønsudvikling med sig i bagagen, og det giver hende en god ballast i forhold til kommende valg af partner.

Nu har jeg brugt den lille Iben som model, fordi jeg er kvinde, men samme udvikling gør sig jo gældende for lille Søren, blot med omvendt fortegn. Far skal vise Søren, hvordan en rigtig mand gebærder sig, er han mekaniker-typen eller akademikertypen, eller bliver lille Søren IT-nørd eller fodboldspiller. Far viser Søren, hvor det mandlige skab skal stå, og Søren kan så siden se ind i skabet og finde sin mandetype derinde. Mor står så på sidelinjen, og modtager den lille Sørens uforbeholdne kærlighedserklæring, samtidig med hun viser ham, at den slags kvinde, som hun er, fysisk som mentalt, er en kvinde, der er værd at stræbe efter. For far viser jo mor interesse, og med den i bagagen vil Søren også synes, kvinder ligesom mor er værd at rende efter.

Hvis vi konkret ser på, hvad vi så faktisk vælger, så er der jo stor, stor forskel på den fysiske fremtoning og de indre værdier, vi går efter. Jeg har en teori om, at vi med alderen lærer nogle lektier om det at indgå i nære relationer med en fra det modsatte køn. Jeg har da selv lært en del, men må jo konstatere, at jeg vælger den samme "type" mand, selvom de har set meget forskellige ud, de mænd, der har været mine gennem tiden. Den første lignede min far af statur men ikke mht. øjen- og hårfarve. Den næste lignede ham også af statur, men var lyshåret, den næste det samme igen, den næste var mørkhåret, brunøjet og samme statur som far. Min nuværende mand er tynd, senet, lyshåret og blåøjet. Fysisk så langt fra min far, som han næsten kan komme. Følelsesmæssigt og psykisk ligner han ham, måske endda mere min farfar, end nogen anden.

Når jeg ser på min mands valg af kvinder, så har han haft en tendens til lyshårede, lettere rødblonde, kommunefarvede piger. Alle var rimelig slanke i overkroppen, og rundere ned over. Rigtig pæreformede damer. Min svigermor, som desværre er død, var en lille, lidt spinkel kvinde med denne kropsform, blå øjne og rødblond hår. Min mand ligner hende meget, blot er han høj, tynd og senet. En stor mandlig udgave af hende. Jeg ligner ikke min svigermor af udseende. Heller ligner jeg nogle af de andre typer kvinder, min mand valgte før mig. Jeg ligner nok mest min svigerfar. Stor, mørkhåret, robust i kropsform, æbleformet.

Når en mand som min så vælger en kvinde som mig, selvom jeg ikke ligner svigermor af udseende, hvad får ham så til at vælge mig i stedet for en, der ligner hans mor ? Hvad får mig til at vælge ham, selvom han ikke ligner min far af udseende ? Her kommer jeg lidt til kort, for jeg kan ikke med sikkerhed udtale mig fuldstændig kategorisk om dette. Er det u-udtalte, kropslige og psykiske mekanismer, der gør, at vi alligevel løber af med hinanden, når vi nu så åbenlyst ikke er den direkte fysiske kopi af den rollemodel, vi havde for øje som barn ? Er der følelsesmæssige bånd til stede i kønsidentifikationen, der gør, at vi vælger en model, der har de samme psykiske klangbunde, som den model, vi fik med hjemmefra. Som er farvet, både af far og af mor. Fik vi selv den sunde udvikling med, der gør, at vi kan sige, vi har en fast og stærk kønsidentitet, der giver os den base, vi har brug for til at vælge til og fra ?

Et par tanker fra blogland ... ??

Jeg er ikke sikker på, at jeg/vi når det til den 23 februar ... gr. forskellige andre arbejdsmæssige deadlines lige i denne periode - men vi kan da gøre et forsøg :-)

digtafon spurgte, hvad vores bog handler om ... og det kunne jeg mærke, at jeg ikke rigtigt er klar til at afsløre endnu. Se evt. kommentarerne her.

Efter vielsen vil der være privat bryllupsfest på Schackenborg Slot. ”Der bliver tale om et eftermiddagsbryllup,” siger Kirsten Baltzer Kahr fra Hofmarskallatet til jp.dk.

Brylluppet mellem Joachim og Marie Cavallier finder i øvrigt sted på Dronning Ingrids bryllupsdag. Prins Joachim var nede på knæ, da han friede denne sommer under en ferie i Tyrkiet. Det afslørede de glade nyforlovede, da forlovelsen blev deklareret på et pressemøde på Amalienborg den 3. oktober.

Iiiih - det er jo lige så man smelter! - og sikke hun ligner Mary - og Prinsen er sådan en flot, ung mand! :-D

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå. Tungetale den skal forstumme, og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.

Da jeg var et barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.

Endnu ser vi i et spejl i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.

Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."