Først et smut i information, hvor man lige køber en billet. Ind af døren og omklædningen er igang. Men så kommer første forhindring - skabet skal låses !
Hverken nymodens eller alt for teknisk, men alligevel lidt for svært for et simpelt mennesker som jeg. Hvordan faen virker det l... - jeg må ganske enkelt spørge om hjælp.

Jeg venter lidt og lader som om jeg har andet at bruge min tid på, imens kommer en ældre tæt bygget herre, af anden etnisk baggrund end dansk, "glidende" ind i omklædningen. Herren kommer bare fra den anden side, dvs. ude fra selv bassin-delen af svømmehalen. Jeg spørger hurtigt om ikke han gider hjælpe mig - han svarer "jo - nu du skal se...".

Ved fælles hjælp og lidt banden og svovlen, får vi trykket billet og nøglelåsen, så godt sammen, at det virker og skabet kan låses (smart).

Jeg smutter videre i bad og ud i bassinet, der svømmes !

Efter svømmeturen, tager jeg en tur sauna, her møder jeg igen den rare ældre herre fra tidligere. Hans sidder i saunaen, og siger "ja - værsgo... det er ikke den store sauna, men den okay... den i lyngby er bedre". Jeg giver ham ret og vi sidder så i hver vores tanker de næste 10-12 minutter.
Så bliver det for varmt til mig, jeg smutter ud under den kolde bruser og fortsætter til det omvendte af starten. Ind til skabet som kan låses op, uden videre behov for hjælp.

Mens jeg står og klæder mig på igen, betragter jeg den ældre herre, der med rolige bevægelser går lidt rundt i omklædningen, mens han tørrer sin krop og gør gymnastik agtige bevægelser. Imens så tænker jeg, 'han da egentlig i god form, han lever sgu sådan, den sunde vej - gad vide hvad han laver udover at hygge sig med at gå svømmehal osv.' - jeg tænker videre 'er han far til én gut der har sin egen kiosk, nyder han bare sit otium som den ældre i familien, hvor det bare er resten af familien der skal sørge for ham ?'

Et par minutter senere, begynder det at vælte ind med små superhelte aspiranter, som skal i svømmeren med deres lærer/pædagog. Det er jo et lille signal til mig, om at nu er det tid at komme derudaf.
Jeg går i roligt tempo ud til min bil, sætter mig ind og starter. Idet jeg skal til at bakke, ser jeg den ældre herre i spejlet. Han kommer gående, stadig i den rolige udgave, mens han er ved at tænde sig en smøg.

... jeg kører afsted mens jeg tænker 'han ryger sgu nok ikke derhjemme'

Det er muligt at man skal spare, og at patienterne skal hjem hurtigst muligt - men sådan en behandling er under al kritik.

Det er dybt bekymrende, at vi i spareåndens hellige navn skal behandle vore ældre på denne måde.

Forskere fra University of Sheffield i England har sammenlignet levealderen for mænd i polygame og monogame samfund, og når der tages højde for forskelle i indkomst og levestandard, overlever de polygame mænd deres monogame kønsfæller. I gennemsnit bliver mænd, der dyrker flerkoneri, 12 pct. ældre.

Forklaringen kan ifølge forskerne være både social og genetisk, men den amerikanske antropolog Chris Wilson peger på, at de mange kvinder er med til at holde manden ung.

»Det overrasker mig ikke, at mænd i polygame samfund overlever længere end monogame, der ikke har nogen til at sørge for sig, når de bliver enkemænd,« siger han til videnskabssiden NewScientist.com.

Den danske sexolog Joan Ørting har et andet bud. Ifølge hende kan det traditionelle monogame forhold virke så opslidende på manden, at det skærer år af hans levealder.

»I polygame forhold brokker kvinderne sig ikke så meget til manden. De ordner konflikterne indbyrdes mellem hinanden. Noget af det tungeste for mænd er alt det brok, de skal høre på fra deres kvinder. Han kommer hurtigt til at føle, at hun ikke har respekt for ham, og det er enormt opslidende for en mand,« siger Joan Ørting.

Forskerne har ikke undersøgt om samme tendens gør sig gældende for polygame kvinder. Måske fordi langt størstedelen af polygame forhold i verden nu engang er skruet sådan sammen, at det er manden, som har flere koner – og ikke omvendt.

Kilde: MetroXpress

______________________________________________________________

Hvad siger man så: Man har profetens sunnah med sig, Videnskaben med sig, Sexologerne med sig, og så alle Brødrene med sig, mens kvinderne kun har jalousien med sig...

Ps. Undersøgelsen har ikke medtaget svigermødrene med! ;) så i må finde jer to kvinder hvis mødre er døde :D

Vi går helhjertet ind for den personlige frihed

Der er ingen, der har lovet, at det skulle være nemt at være Fremskridtsmand. Det er en evig kamp, hvis man forsøger at give den enkelte størst mulig personlig frihed i forhold til statsmagten.

I et samfund, hvor vægten lægges på den enkelte samfundsborgers personlige frihed og evne til at skabe sin egen tilværelse efter lyst og evner, er der også en forpligtelse til at hjælpe de medborgere, der er ude af stand til at løse egne problemer, fordi de er syge eller handicappede, og det er hvad enten det er et fysisk eller et åndeligt handicap.

Det er også en forpligtelse for et samfund at sikre de ældre medborgere en økonomisk støtte, så de kan leve anstændigt.

I det danske samfund er det vigtigt, at de politiske kræfter, der arbejder for den personlige frihed, samles om denne kamp, fremfor at koncentrere sig om indbyrdes uenighed.

Stærke politiske kræfter arbejder på at basere det danske samfund på kollektive løsninger. Det indebærer, at individet ikke spiller nogen rolle i samfundet. Der bliver kun plads til gruppeløsninger og planøkonomiske løsninger. Allerede i dag kan vi tydeligt se stærke grupperinger såsom politikergrupper, akademikergrupper og arbejdergrupper. Politikergruppen og akademikergruppen har sat sig på styrings- og servicefunktionerne, mens arbejdergruppen står for den produktive sektor og den betalende funktion. Grupperne kan selvfølgelig deles op i en række undergrupper, men det karakteristiske træk er, at den største gruppe- arbejdsgruppen - er sat udenfor enhver indflydelse, idet man næppe kan sige, at deres ledere tilhører gruppen.

Politikergruppen og akademikergruppen lever kun i kraft af disse gruppers evner til at overbevise arbejdergruppen om, at de ikke er i stand til at administrere deres egen tilværelse.

Arbejddergruppen, der bedst karakteriseres ved at have en indkomst, der kun dækker skatter, afgifter og de nødvendige livsfornødenheder, betaler til en fastlåsning af deres egen tilværelse og de andres højere levestandard.

Hver eneste gang politikergruppen og akademikergruppen gennemfører forslag til gavn for arbejdergruppen, er forslaget til endnu større gavn for dem selv, og den personlige frihed indskrænkes yderligere.

Det er kun Fremskridtspartiet, der helhjertet går ind for den personlige frihed. Derfor er det vigtigt, at partiet ikke svækkes p.g.a. småligt kævl og ussel strid.

Ole Maisted

Velfærd frem for vanvid

Der er næppe tvivl i befolkningen, hvis man beder om at vælge mellem følgende: Nyt udstyr til hospitalerne, så kræftsyge kan komme til behandling og få ekstra håb. Eller stigende milliotilskud til Statens Kunstfond på 27 mio. kr., 12 mio. mere til forfattere fra bogudlån eller f.eks. stigning i ulandsbistanden på en kvart milliard kr. Så er der ingen tvivl om, hvad folk vil vælge! Danskerne vil have velfærd frem for vanvid.

Regeringen (A og B) og de "forenede midterpartier" har med finanslovsaftalen valgt at bruge skatteydernes penge på unødvendige luksusprojekter, mens fundamentale velfærdsopgaver bliver nedprioriteret. Det er naturligvis en skændsel og derfor får regeringen fortjent klø i den offentlige debat.

Regeringens tåbelige ændring af efterlønnen viser, at statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red) blev genvalgt på en løgn i marts måned. Fremskridtspartiet mener, at trækdyrene skal have mulighed for efterløn. De trækdyr, som har knoklet på arbejdsmarkedet i 35 år eller mere skal fortsat have efterløn, mens de forkælede offentligt ansatte og andre fra 68-generationen selvfølgelig ikke er nedslidt. Regeringen og de forenede midterpartier har med indgrebet i efterlønnen nok en gang straffet trækdyrene i det danske samfund. Vi må nu forvente, at folk rejser sig i vrede og udløser et jordskred hos vælgerne. Væk fra den socialdemokratiske vanvidsmodel og over mod Fremskridtspartiet og en ægte velfærd for dem, der har behov.

Fremskridtspartiet vil som modsvar til regeringens finanslovsaftale fremlægge et konkret og velgennemarbejdet udspil til ægte velfærd. Vi vil stoppe udgifterne til en række overflødige projekter og i stedet sikre, at hospitalerne kan behandle de syge. Og sikre, at ældre ikke får deres pensionsforhold udhulet. Derved får vælgerne mulighed for at se, at vi i Danmark har masser af penge til velfærd, hvis vi stopper de mange vanvidsprojekter.

Kim Behnke, MF og gruppeformand

Har vi verdens bedste sociallov?

Vi har hørt flere ledende politikere sige, at vi har verdens bedste sociallov. Socialministeren (Palle Simonsen, C, red) sagde fornylig, at bistandsloven kostede samfundet 80 mia. kr. Vi ved, at underskuddet på finansloven i 1983 er omkring 63,5 mia. kr.

Sammenholder man disse beløb, kunne man sige, at vi låner i udlandet til at opretholde det sociale system herhjemme.

Foruden at bistandsloven er en dyr lov, er den uhyre administrationskrævende. Der kunne spares mange penge, såfremt man i stedet for skønsprincippet i bistandsloven fik faste ydelser indført. Der kunne spares meget personale, og de mange personer, der i dag føler sig snydt ved skønsprincippet, ville føle sig mere tilfredse, såfremt de vidste, at der var tale om faste ydelser, således at surheden og misundelsen ikke ville blive så udtalt.

Bistandsloven er opbygget således, at det er de yngre og unge familier, der får den største del af "kagen". Det er den yngre generation, der er mest krævende og derfor opnår de største ydelser. Pensionisterne er de dårligst stillede. Vi kan også sige, at pensionisterne ikke har været vant til så megen luksus, og de nøjes gerne med lidt, mens de unge er vokset op under andre vilkår og således er vant til mere luksus.

Nu er vi nået til en tid, hvor vi må skære ned, og hvad er mere naturligt, end at de yngre må skære ned, og samfundskagen bør uddeles til fordel for den ældre generation, som har lagt grunden til de bedre levevilkår.

Mennesker fra andre folkeslag ser med væmmelse på, hvordan vi her i Danmark behandler vore børn og ældre, de undres over, at vi i et oplyst land sender vore børn og ældre på institution i stedet for at de var i familien og hjalp med i husholdningen.

Det er såre let at få bistandshjælp
Bistandsloven har tilsyneladende ikke gjort folk lykkeligere eller mere tilfredse. Vi oplever mange selvmord endog blandt den ældre generation. De unge bruger alkohol og narkotika for at glemme dagligdagens kedsomhed, der er mange ulykkelige familieforhold og mange børn anbringes udenfor hjemmet. Så der er meget der indikerer, at vi ikke har verdens bedste sociallov, men den kostbareste sociallov er altså næppe den bedste.

Mange opdager, at det er såre let at få bistandshjælp, og de udbetalte beløb kan for en bistandsmodtager være større end for en person, som har en arbejdsindtægt. Dette er ikke særligt befordrende for at søge arbejde.

For den ældre generation er bistandslovens bestemmelser om sociale ydelser et sandt uforståeligt mareridt. Det er en håbløs opgave for en kommende pensionist at tilrettelægge sin alderdom, idet bestemmelserne i den sociale lov og skattelovene er så indviklede, at der tales om samspilproblemer, som bør løses, men som ingen socialminister endnu har haft mod til at løse. På det seneste er der dog blevet lovgivet om, at laveste invalidepension skal bortfalde, og at en del af de sociale ydelser til pensionister skal indgå i en samlet ydelse.

Som pensionslovene fungerer i dag, kan en pensionist uden indtægt opnå store fordele ved flere sociale ydelser i forhold til den pensionist, der har sparet lidt op.

Reglerne for indkomstbeskatning og regler om indkomstaftrapning for sociale ydelser, kan i visse situationer bevirke, at en lille stigning i pensionisternes bruttoindkomst ved modtagelse af en eller flere sociale ydelser, når der er indtægt udover pensionen, giver til slutresultat, at pensionistens disponible indkomst er faldet i forhold til tidligere. F.eks. kan en folkepensionist med flere sociale ydelser, såsom pensionstillæg, boligydelse, hjemmehjælp og diverse personlige tillæg få op til 50.000 kr. mere om året. Det vil sige, at ydelserne kan opnås, når pensionisten ingen anden indtægt har, mens den pensionist, der har lidt ekstra ikke kan opnå alle disse gratisydelser. (Oplysningen stammer fra en betænkning om samspilsproblemer fra 1982 ).

Foruden at der er tale om forskellig sammensætning af sociale ydelser for den enkelte pensionist, tages der også hensyn til forskellige former for beregning i skattemæssig henseende. Der regnes i nogles tilfælde efter socialindkomst, når betalingen for ydelsen beregnes.

I andre tilfælde ser man på husstandsindkomsten, og i flere tilfælde tales der om skattepligtig indkomst.

Når de ældre kommer på plejehjem
Ikke blot pensionisten, men også lovgiverne kan have vanskeligt ved at overskue problemstillingen for den enkelte pensionist. Der er også tale om, at nogle af de sociale ydelser er skattefrie, mens andre indgår i den skattepligtige indkomst.

Nogle ydelser aftrappes jævnt, mens andre aftrappes i spring. Det værste sker, hvis den 67-årige pensionist har erhvervsindtægt, eller hustruen har arbejdsindtægt ved siden af mandens pension. Det kan også hænde, at pensionisten med deltidsarbejde ikke opmuntres til at beholde dette, hvis det slutresultat, som han opnår i kroner, er mindre end resultatet ville være uden ekstra indtægt, når pensionisten har behov for en eller flere omtalte ydelser udover pensionen.

Beboere på plejehjem kan komme til at betale 60% af deres evt. renteindtægt (efter skatten er trukket), foruden at deres pension inddrages, når de tager ophold på plejehjem. Beboeren får så et mindre beløb til personlige fornødenheder.

En pensionist kan få lån til betaling af ejendomsskatter, såfremt der ikke er likvid formue, lånet optages som en prioritet i huset. Pensionisten kan få varmehjælp og andre ydelser til medicin, bustransport og andet, men for dem alle gælder det, at den ældre skal oplyse om sine økonomiske forhold til en sagsbehandler, hvilket er ubehageligt for mange ældre. Derfor undlader mange ældre at anmode om hjælp, det er også en af årsagerne til at mange gamle har dårlige levevilkår.

De unge, som har levet med behandlersamfundets indgriben i personlige forhold, vil næppe være utrygge, når de i alderdommen skal bede om hjælp, hvis der da til den tid er penge i landet til dem. Vi husker alle, hvorledes en Venstreminister for nogle år siden lovede bedre forhold for landets pensionister, idet de skulle få en større pension, når de indbetalte et beløb hver måned til den sociale pensionsfond, men alle de pensionister er blevet snydt af staten, idet pengene ikke blev udbetalt, men en ændret lov bestemte at restrenten skulle tildeles pensionisterne til varmehjælp m.m., men først efter en ansøgning om behov. Det store beløb, der står i den sociale pensionsfond, som i virkeligheden tilhører landets pensionister, er aldrig kommet til udbetaling. Det er utroligt, at pensionisterne ikke forlængst har gjort oprør.

Vedr. samordningsfradrag
Hvad har man gjort ved tjenestemandspensionen? Jo, man har ladet tjenestemændene betale deres fulde bidrag til deres pension i deres tjenestetid. De har også måtte høre på, at de var bedre stillede i alderdommen i kraft af deres pension, og derfor har de ofte måttet nøjes med ringere lønstigninger end andre grupper. Omkring 1970 fandt man så på, at tjenestemandspensionister skulle bidrage med det fulde beløb til folkepensionen, således at de ved deres fyldte 67 år kunne få del i den sociale pension, og de ydelser, der gives udover pensionen. Tjenestemændene får en andel af folkepensionens grundbeløb, når de fylder 67 år. Det vil sige, at grundbeløbet reduceres med 2% for hvert år, tjenestemanden har været ansat, dog højst 37 år, således at 74% af grundbeløbet fra folkepensionen højest kan fratrækks, og resten udbetales oveni tjenestemandspensionen. Det er dét, man kalder et samordningsfradrag. Tjenestemanden har så andel i de sociale ydelser, som folkepensionisten kan få, dog med de betalingsregler, der gælder. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at tjenestemanden med den højere pension kommer til at betale fuldt ud for de ydelser, han har brug for, og slutresultatet for en tjenestemand kan nemt blive, at han er langt dårligere stillet i økonomisk henseende end den folkepensionist, der uden indtægt kan få diverse sociale ydelser gratis.

Problemerne er således store for landets pensionister, og løsningen må for det første være, at hele pensionen er skattefri, og at der opnås en pension, for alle personer i landet, en pension som er ens ved det fyldte 67. år. De sociale ydelser, der har tilknytning til pensionistens helbredstilstand bør være gratis for alle, mens alle andre tilskud til forhøjelser selv betales af pensionisten.

I dag ofres der utrolig mange penge på fornøjelser for pensionisterne. Alt for få tager del i dette, og mange flere får meget lidt at leve af, derfor højere pension og pensionisten kan selv bestemme over sine levevilkår.

Ninna E. Pedersen

Den rene farce

Det yndige land. Dansk flygtningepolitik, eller måske mangel på flygtningepolitik, kan ikke mindst for unge mennesker give anledning til spekulationer, der kunne udmøntes i noget, der ligner en farce, hvis hovedpersoner er en lille dansk familie, mand og kone, samt en flygtningefamilie bestående af mand, kone og to børn.

Første akt:
År 1985: Hans og Grete det danske par, ønsker at flytte sammen. Grete er nyudlært. Hans er stadig i lære. De har ikke mange penge, men ved at få brugte ting og sager fra familie og venner samt ved at bruge de surt tjente penge får de et hjem. De har det godt, lever sparsommeligt, og hvis de vil have lidt ekstra, må de jo arbejde noget mere, for det er man jo opdraget til i Danmark.
År 1987: Værtinden dør desværre, og huset bliver solgt til en pakistaner. Underetagen bliver så udlejet til Dansk Flygtningehjælp, som indsætter familien A (flygtninge) i lejligheden med det dertil passende indbo. Det er vist unødvendigt at sige, at det er nye ting, som familien får.

Anden akt:
En hverdagsaften, klokken nærmer sig 24. Hans og Grete er gået i seng, for de skal jo tidligt op. Hans kan ikke sove (det skyldes måske at familien A har fået gæster kl. 22:30, og børnene støjer jo meget, men familie A skal jo heller ikke op til noget næste dag).

Hans ligger og spekulerer over livet, og der er en del, han ikke forstår, men det skyldes måske, at han er lidt dum. Han kan ikke forstå følgende: Da han læste, fik han S.U. på 1.825 kr. om måneden. For at få det hele til at løbe rundt, var Grete nødt til at have et ekstra job i weekenden. De skulle jo have mad samt tøj på kroppen, og olie regningerne skulle også betales. (De fik tanket 1.000 liter hver femte uge. Det skyldes måske, at familie A, plejede at have 30-35 grader i lejligheden) derfor undrede han sig over, at familie A aldrig skruede ned for radiatorerne, men åbnede vinduerne i stedet, når det blev for varmt i lejligheden.

Hans og Grete havde den fordel, at de altid kunne finde hjem i de mørke vinternætter, for de gik bare efter det hus, som var fuldt oplyst forneden, også om natten. Dette var jo praktisk, men måske lidt dyrt, men hvem tænker på elregningen? Familie A havde skam også en fordel. De havde nemlig en sponsor (Dansk Flygtningehjælp).

Hans kom vidt i tankerne. Han havde hørt disse kære politikere snakke om den skæve handelsbalance i forhold til udlandet. Derfor undrede det ham, at familie A havde et farve-tv med fjernbetjening, stereo samt tekst-tv og en dertil hørende videomaskine også med fjernbetjening af et tysk fabrikat(Grundig), når Bang og Olufsen er dansk, men de venlige sponsorer kan vel ikke tænke på alt.

Hans havde også hørt noget om, at man skulle støtte de lokale butikker. Derfor var han forbavset over, at kvinden fra familie A klagede over, at det tog så lang tid, inden familien fik deres pas igen, så de kunne komme til Tyskland efter billige varer i deres bil, for selvfølgelig har familien en bil. Det har alle da i Danmark, ikke?

Han kom til at tænke på de ældre og syge. Han havde læst og hørt, at der skal spares i den sociale sektor i Danmark. Man nedlægger f.eks. Gram Sygehus og sparer på dagplejen mange steder.

Tredje akt:
Hans mente, at hjemmehjælpen i de forskellige kommuner var til for de ældre og syge, når disse ikke kunne klare sig selv. Derfor var hans forundring stor, da han opdagede, at nu havde familie A sandelig også fået hjemmehjælp. Men selvfølgelig kunne han godt se, at familien ikke kunne overkomme det hele, når manden skulle i skole fra 12:00 til 16:00, for han skulle jo også have udsovet, når de nu havde gæster det halve af natten. Kvinden kunne jo ikke klare husholdningen, for hun var jo gravid, og så havde hun skam også været i haven om aftenen for at slå nogle planter ned med en hakke. Hun hængte jo også selv dynerne ud, når hjemmehjælperen var gået. Så hvis familie A ikke kan få bevilget en hjemmehjælper en gang om ugen, hvem kan så?

Den nat drømte Hans, at han i sit næste liv også ville være flygtning i Danmark. Tænk at sætte sig ind i en flyvemaskine og så bare sige asyl i tolden, så kunne man få bolig, tøj og bil uden at lave en disse. Dette måtte da være livet. Det er jo bedre end at vinde i tips.

Hans kunne skam godt forstå, at så mange benyttede sig af tilbuddet fra disse flinke mennesker i Danmark.

Grete drømte om at være huskat, som bare kunne ligge og dase og få maden serveret samt at have venlige mennesker til at skifte gruset i tissekassen. Hans og Grete lignede hinanden meget, og ofte drømte de om næsten det samme.

Slutspil:
Stykket afsluttes med, at familie A og B i fællesskab synger: "Der er et yndigt land". Så kan man jo selv om, for hvilken af familierne det er tilfældet.

Jan Sarup

Jeg vil nedenfor lave en liste over net café'er i Jylland, på Fyn og på Sjælland:

• Jylland

1. Pentagon Netcafé - Spangsbjerggade 1A, 6700 Esbjerg
2. Surfers Paradise -  Jernbanegade 11, 2, 6000 Kolding
3. In the matrix - Storegade 14, Randers By, 8900 Randers C
4. Boomtown Netcafé - Åboulevarden 21, 8000 Århus C
5. Com & Play - Jyllandsgade 67, 7000 Fredericia

• Sjælland

1. X-Camp Netcafé - Rosenørns Allé 34, st th, 1970 Frederiksberg C
2. The Playzone - Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd
3. Sydhavnens Netcafé Spillemusen - Borgbjergsvej 52, St, 2450 København SV
4. Surf And Play - Rantzausgade 22A, 2200 København N
5. Nethouse2000DK - Amagerbrogade 44, 2300 København S

• Fyn

1. Game Play ? Net café - Kongensgade 70, 5000 Odense C
2. Marstal Net café - Havnepladsen 24A, 5960 Marstal
3. Boomtown Netcafé - Pantheonsgade 4, 1, 5000 Odense C
   

Da der kun var 2 af net café'erne der havde hjemmesider - valgte jeg at lave en adresseliste istedet.

Håber det kan bruges til noget, hvis nogle i fremtiden skulle få behov for en net café :)

Jeg linker her til den mest populære netcafé rundt om i Danmark, boomtown, som har 4 café'er fordelt på, Sjælland, Fyn og i Jylland.

Men hvis vi nu skal se lidt nærmere på det, så er de svaret på ”de viise ældre” – nemlig dem, man før i tiden søgte råd og vejledning hos, når det var svært at være menneske. Man lyttede til deres erfaringer, deres viden om livet – og man tog det til sig. De stillede sommetider store krav, skubbede en ud på det dybe vand, hvor det var et spørgsmål om at svømme eller drukne, men lige der hvor frygten var ved at gøre det af med dem, der fandt de deres indre råstyrke, overvandt krisen – og kom ud på den anden side, en erfaring rigere og med større styrke. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi de ældste viste vejen ved at være gået den i forvejen – og ved, at der var kærlighed, omsorg og forståelse for de prøvelser ethvert menneske skal igennem for at blive helt. For når man selv har set mørket og kigget på bunden, så får man en større forståelse og rummelighed overfor andre menneskers måde at leve på.

I dag, er mange mennesker lukkede. Vi taler gerne om vores sejre, vores uddannelse, job, hus, bil og andre materialistiske goder – men vi taler ikke særlig højt om lykkepiller, depressioner, stress, angst og nedturen efter en skilsmisse – eller sorgen over tabet af et elsket menneske. Nej, vi arbejder videre, holder facaden og svarer, at det går fint, når vi bliver spurgt.

Ofte har jeg tænkt på, hvorfor det er sådan? Hvor er det, vi mennesker er kørt ud på et sidespor… og hvorfor har vi så svært ved at indrømme, at vi ikke er perfekte – og overfor hvem, er det sværest at være ærlig? Os selv eller andre?

Intet menneske er perfekt – alligevel så lader vi som om det meste af tiden.

Hvis familieforholdene var anderledes i dag, så ville der måske slet ikke være behov for alle de ovennævnte grupper. Vi ville støtte og være der, når vores kære havde det svært – og det ville være i orden, at mærke de følelser, der er en del af det at være menneske. Intet menneske lever et liv uden at opleve nedture, ulykkelig kærlighed, stress, sorg, frygt, at miste sit job eller andet, der kan vælte læsset og gøre livet gråt og trist. Nogle mennesker har en god ballast med sig, og vælter ikke sådan lige, men bøjer sig med vinden og retter op igen … andre har ikke været så heldige, og de vil være mere modtagelige for stormen og uden støtte knække helt sammen.

Man kan sige, at det er når stormene raser, at de ovennævnte grupper står til rådighed og agere krykke til vinden har lagt sig. Men i stedet for at sætte dem op på en piedestal, så skal de ned på jorden, hvor de hører til. De er også kun mennesker – og de kæmper også deres kampe. Deres største force er måske, at de har set ind i mørket, de har vandret der og er kommet ud i lyset. De er ikke længere så bange for det, da de ved, at de kommer ud på den anden side med fornyet styrke og livserfaring, som de kan bruge, når de viser vej for andre, der ikke er nået helt dertil endnu.

Hvis den person, man søger råd hos ikke selv rykker sig, så vil man som elev på et tidspunkt nå op på siden eller forbi – og der kan det være en fordel at se sig om efter en ny mentor at søge vejledning hos, således at man hele tiden flytter sig – og ens liv forbliver i bevægelse…

Målet er at lære sig selv at kende, at stå ved sig selv, vise hvem man er – og erkende, at man er UNIK. Den udstråling, der kommer fra et menneske, der har fundet sig selv og lever derefter, er noget helt særligt.   

Lad ikke mørket skræmme dig, men se det som en enestående mulighed for at få ryddet op i dit indre, så du kan komme tættere på dig selv og dine unikke egenskaber.

YourLifeGuide