Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om Facebook. På den ene side er det sjovt og givende at få kontakt med vennerne - og skabe nye venner på den måde. Bonus er også, at man kan spille spil med vennerne og kæresten. Hyggeligt.

Og vanedannende.
Og nok også farligt for familielivet. Det er nemt, hurtigt, sjovt, spændende at være i kontakt med vennerne og potentielle venner og udfordre hinanden i alle mulige og umulige ting. Man føler sig hurtigt attraktiv i spejlingen af brugernes behov for anerkendelse. Det kræver næsten et overmenneske ikke at blive suget ind i forestillingen om det menneske, man gerne vil være - og som er så uhyre nem at fremstille på nettet.

Hvor sjovt er det så, at karkluden også skal svinges over køkkenbordet og at kæresten er lidt kedelig og træt i dag?

Næh - så er der er altså sjovere på Facebook. Der er også altid én, som har tid til at snakke. Eller spille et spil.

Vi flytter energien ud af familielivet og ind i overfladiske netværk på den måde.

Okay, nu ved jeg godt, hvad jeg mener om Facebook:
Jeg skal straks trække følehornene lidt til mig og begrænse brugen.
Energien ind i familien igen.

Det er jo dér, kærligheden er.