Under förra lördagen arrangerade Sverigedemokratisk Ungdom torgmöten i Malmö och Landskrona. Med anledning av de omfattande mötesstörningar som förekom under mötena, vilket ledde till att mötet i Malmö aldrig kunde genomföras, har nu Sverigedemokratisk Ungdom valt att JO-anmäla polisen pga dess oförmåga att säkra grundlagsskyddade politiska möten, samt oförmåga att gripa mötesstörare. 

Sverigedemokratisk Ungdom (SDU) anser att det är dags för polisen att byta strategi i sitt hanterande av den odemokratiska vänstern. Den nuvarande strategin att låta mötesstörare, ockupanter och stenkastare hållas är helt orimlig.

Dessa vänstergrupper, som innefattar medlemmar och sympatisörer till bl a Syndikalistiska Ungdomsförbundet, Socialdemokratisk Ungdom, Ung Vänster, Antifascistisk Aktion och Revolutionära Fronten, begår grova lagöverträdelser när man försöker tysta och stoppa politiska motståndare från att arrangera möten och sprida information offentligt.

Att man låter dessa grupper hållas gör också att de kan fortsätta sin verksamhet ostörda, vilket bl a får till följd att demokratiskt folkvalda politiker, domare och tjänstemän som utsatts för vänsterns trakasserier, känner sig hotade och rädda i sin vardag. Sverigedemokratisk Ungdom menar att det är dags för det etablerade samhället att välja sida: antingen försvarar man demokratin eller så fortsätter man försvara vänsterextremisterna.

Så länge den odemokratiska vänstern får hållas medför dessutom deras verksamhet stora kostnader för skattebetalare genom den skadegörelse de åstadkommer, de polisinsatser som hela tiden krävs för att minimera skadan för allmänheten samt genom de skattemedel som direkt och indirekt slussas till extremvänstern.

- Som demokrater menar vi att det är dags att samhället på allvar sätter ner foten mot den extrema vänstern nu. Att begå lagöverträdelser måste börja straffa sig även för vänstern. Dessutom är det hög tid att se över de ekonomiska medel som årligen förs över till extremvänstern från skattebetalarna, menar Erik Almqvist, ordförande i Sverigedemokratisk Ungdom, och fortsätter:

- Eftersom torgmötet i Malmö aldrig kunde genomföras som det var tänkt i lördags, så kommer vi återkomma till Malmö inom ett par veckor. För oss är det viktigt att visa att vi inte accepterar att en våldsinriktad vänster ska kunna bestämma vilka som får genomföra grundlagsskyddade politiska möten och vilka som inte får det. Nästa gång förväntar vi oss att polisen kan säkra att mötet kan genomföras.

Källa: www.Sverigedemokraterna.se

Jag har valt att lägga in detta i min blogg, eftersom jag anser att det är ett mycket viktigt ämne. Å andra sidan tar jag alltid upp ämnen som jag tycker är viktiga, och därför var det naturligtvis självklart för mig att ta upp denna sak.

Vad tycker ni om allt det här?

Själv tycker jag att Sverigedemokraterna gör helt rätt, medans dessa terroristiska vänstergrupper och sympatisörer till dem naturligtvis gör helt fel.

Men vad annat kan man förvänta sig utav människor vars mål är att förinta yttrandefriheten, demokratin och åsiktsfriheten, och göra Sverige till en diktatur i klass med Kina.

Polisen gjorde också fel som inte ingrep emot dessa terrorister.

Extrema och våldsamma vänstergrupper som bl a Antifascistisk aktion, Syndikalistiska ungdomsförbundet, Ung vänster, Socialdemokratisk ungdom och Revolutionära fronten är ett utav de största hoten emot demokratin och det demokratiska samhället.

Men det är inte så konstigt, eftersom de inte är för alla människors lika värde.

Det är inte för intet som Antifascistisk aktion, Syndikalistiska ungdomsförbundet och Ung vänster är uppsatta på Säpos terrorlista över grupperingar som är ett utav de största hoten emot det demokratiska samhället.

Det blev langt fra den folkelige markering, som Antiracistisk Netværk på forhånd havde pralet med til medierne. Kun omkring 3-400 personer (politiets skøn) fra den yderste venstrefløj var mødt op, da sammenrendet kl. ca 13.30 satte sig i bevægelse ud af Frederiks Allé. Som tidligere omtalt på Junikredsen havde både Morten Østergaard fra De radikale og Socialdemokraternes Ango Winther meldt fra på grund af tæskeholdet, Antifascistisk Aktions deltagelse. Fredag meldte så også en repræsentant for Landsforeningen For Bøsser og Lesbiske afbud.

For udadtil at fremstå som fredelige og ikke-truende havde arrangørerne valgt den taktik at sætte en gruppe venstreorienterede ældre kvinder i spidsen for deres march. I hælene på dem fulgte så en broget flok fra forskellige kommunistiske og anarkistiske grupper, der var hentet ind fra hele landet. Mest iøjnefaldende var en markant gruppe konfrontationssøgende autonome, der på trods af 17 grader og overskyet havde valgt at iføre sig hætter, solbriller, huer og handsker i dagens anledning.

Oppisket stemning
Da provokationen nåede Jægergårdsgade, forhindrede kampklædt politi sammenstød mellem højreaktivister og de autonome uden for et værtshus. Imens politiet forhindrede højrefløjaktivisterne i at komme ud, kunne man blandt andet iagttage Enhedslistens Hans Jørgen Vad forsøge at holde de ophidsede gadekrigere tilbage. da de tog opstilling uden for værtshuset. Imens så Antiracistisk Netværks officielle talsmand i Århus, Peter Hegner Bonfils, opgivende til fra en ladvogn.

Politiets indsatsleder måtte efterfølgende advare march-arrangørerne om, at lignende aggressivt ophold ikke ville blive tolereret igen.

Resten af provokationen forløb udramatisk bortset fra, at en sortklædt autonom fik overdraget mikrofonen, og herefter "rappede" om hvordan han ville taget livet af højrefløjsaktivisterne.

Antifascistisk Aktion
Trods løfter om det modsatte deltog netop en gruppe københavnske autonome fra tæskeholdet Antifascistisk aktion. De valgte at blive i byen da resten af københavnerne - 70 i alt - i busser kørte retur til Sjælland få timer efter marchen.

Tæskehold skifter navn
Bemærkelsesværdigt stod flere kendte autonome fra Aarhus Antifa frem under nyt navn. Blandt andet Thomas "Satan" Sørensen og Jesper Munk Jepsson paraderede rundt med et sort banner med AFA logo og teksten JAF Aarhus JAF står angiveligt for Jyske Antifascister og er uden tvivl inspireret af "Fynske antifascister" (FAF), der også deltog i marchen. Tæskeholdet FAF er som bekendt via Foreningen Demos opbygget af netop Antifascistisk Aktion.

Koncert i Huset
Efter machen inviterede Antiracistisk Netværk og det AFA-relaterede Antifascist Culture Club til koncert i Fristedet/huset Vester Allé 15, der til lejligheden blev pyntet festligt op med sorte flag på taget. Den invitation benyttede godt og vel 100 primært yngre deltagere sig af.

Fejrer sig selv
Antiracistisk Netværk har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse hvori man fejrer sig selv. Man hævder bl.a., at marchen i Århus tiltrak "op mod 1000 mennesker". Men som sædvanligt er det yderste venstres tal både to og tre gange større end alle andre iagttageres: Ifølge Jyllandsposten var der "et par hundrede". Politiet anslår 3-400 og selv Århus Stiftstidende, der traditionelt støtter det yderste venstre, vil ikke sætte tallet til mere end ca. 500.

Op til marchen havde havde tre ud fem talere medlt afbud, da de ikke ville legitimere brugen af den vold, som Antiracistisk Netværk tiltrækker og udøver. I sidste øjeblik fik venstreekstremisterne derfor den lokale formand for FOA, Kirsten Normann Andersen, til i bogstavligste forstand at hoppe på vognen. Nemlig en ladvogn, hvorfra hun rasede mod White Pride, pressehetz o.s.v. Sygehjælperen Kirsten Normann Andersen tilhører nemlig selv det yderste venstre og har tidligere optrådt som bl.a. kandidat for Folkebevægelsen mod EU, en af den ekstreme venstrefløjs talrige dækorganisationer.

(Artikel opdateret 15/10. Se også TV2-indslag, pressebilleder og privat billedserie.)

Fredrik Malm från Folkpartiet menar att det är likställande att slå sönder någon med ett järnrör med politiska motiv och att stå och demonstrera mot deras manifestationer. Fredrik Malm tyckte dock inte att det här är antidemokratiskt, fast hon brukar våld mot en nazistisk manifestation. Han säger att det är självförsvar, och han trodde inte heller att hon hade planerat dådet. Av detta får man dra slutsatsen att Fredrik Malm tycker politiskt våld är okej så länge det inte är planerat utan kommer spontant.

Nä, det var ett humorprogram rakt igenom. Tack för underhållningen.

Per Öberg, SMR, gjorde f. ö. ett telefonframträdande. Det var dock, som väntat, inte mycket av värde som kom ut ur den käften.

De tilbageværende tre talere vil komme fra henholdsvis Enhedslisten, "Somali Community" og "Landsforeninge for bøsser og lesbiske". Måske ikke ligefrem repræsentanter for en "folkelig markering", som det yderste venstre på forhånd havde pralet af..

Junikredsen kunne allerede den 8. oktober afsløre, at Antifascistisk Aktion (AFA) var på vej til demonstrationen i Århus. Dagen efter blev historien taget op af Jyllandsposten, der konfronterede Peter Hegner Bonfils, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten og Antiracistisk Netværks ansigt i Århus, med spørgsmål om det københavnske tæskeholds deltagelse. "Det er ikke noget problem", svarede Enhdslistens hovedbestyrelsesmedlem, "vi ønsker ikke ekskludere nogen".

Både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre lagde med det samme afstand til Bonfils' rabiate udtalelse. " Jeg ønsker ikke at være en del af en forsamling, hvor andre ser vold som legale kampmidler", erklærede Ango Winther, mens Morten Østergaard stemplede Antifascistisk Aktion som "politiske hooligans". Og i dag trak de sig så begge fra arrangementet.

Århus Politi har meddelt, at man bereder sig på gadekamp i byen. Det samme gør Antiracistisk Netværk. Jyllandsposten kan således berette, at "de militante aktiviteter finder muligvis sted, når der senere på dagen er fest og koncerter i Huset på Vester Allé. Her befinder sig ifølge JP Århus' oplysninger en del køller, der kan bruges til gadekamp mod f.eks. White Pride."

Som tidligere afsløret af Junikredsen, så arrangeres den nævnte fest af Antifascistisk Culture Club, et lille firma på Nørrebro, der er stærkt relateret til Antifascistisk Aktion og Ungdomshus-miljøet.

Kilder:
"Voldelige gruppe til kamp mod vold", JP 08-10-08 (ikke online).
"Talsmand: De er velkomne", JP 08-10-08 (ikke online).
"Talere tager afstand fra voldsgruppe", JP 08-10-08 (ikke online).
"Indbudt taler er betænkelig og overvejer afbud", Århus Stiftstidende 10-10-08.
"Hovedtalere trækker sig fra demonstration", JP 10-10-08.
"Politikere vil alligevel ikke tale", Århus Stiftstidende 10-10-08.
"Politiet ruster sig til gadekampe", Århus Stiftstidende 10-10-08.

Opdatering: Efter pres fra LO har Antiracistisk Netværk tilsyneladende fået sit københavnske tæskehold til at blive væk i morgen (kilde: TV2). Man vil i Århus i morgen dog uden tvivl alligevel se de AFA-arrangede busser med gadekrigere fra Hovedstanden.

Planlægger march
AFA og Enhedslisten har siden ca. 1993 været hovedaktørerne bag dækorganisationen Antiracistisk Netværk, der i skrivende stund forbereder en march i Århus nu på lørdag. Marchens formål er at samle støtter til partiets bandekrig mod højrefløjen og styrke moralen hos tæskeholdet Århus Antifa, der jævnligt får bank af White Pride.

På interne debatfora udtrykker netværkets gadekrigere forventninger om, at marchen vil tiltrække 2000 deltagere. Et mere realistisk bud er nok 3-500; det nogenlunde faste antal når det yderste venstre marcherer.

Besynderlig udtalelse
Op til marchen hævder Keld Hvalsø Nedergaard, at Enhedslisten er "imod enhver form for gadevold". Hvalsø Nedergaard forstætter:

"Jeg har altid taget afstand fra Antifascistisk Aktion, og jeg har aldrig hørt om tæskehold. Det er ikke noget jeg ser, og det er ikke noget jeg hører om".

Der forekommer dog ingen dokumentation for, at Hvalsø Nedergaard tidligere har taget specifik afstand fra AFA. Og det forekommer besynderligt, at han kan udtale sig om et tæskehold, som han i samme åndredrag påstår aldrig at have hørt om.

Tilmelding til Antifascistisk Aktion
I modsætning til tidligere marcher i Århus har det københavnske tæskehold ikke officielt anmeldt sin ankomst til Antiracistisk Netværks seneste provokation i byen. Men på Monsuns hjemmeside har "Antiracistisk Netværk København" meddelt, at man arrangerer transport for københavnske interesserede. Formålet er tydeligvis at slås med White Pride, og gadekrigerne skal tilmelde sig på telefonnummeret til... Antifascistisk Aktion.

AFA-relateret festarrangør
Samtidigt er march-deltagerne inviteret til "efterfest" i 'Huset' (eller Fristedet 15, som det internt hedder), hvor adgangen styres af en hård kerne af intolerante og voldsberedte gadekrigere. Festen er dog ikke arrangeret af århusianerne selv, men af Antifascistisk Culture Club i København. Virksomhedsnavnet Culture Club tilhører den røveridømte AFA-veteran Christian Zwettler, og virksomhedens hjemmeside er registreret af "Anders Lind"; AFA-lederen Martin Lindbloms gamle dæknavn, da han selv huserede på gaden.

Høje profiler
Enhedslisten har gennem årene også rekrutteret flere skikkelser fra AFA-miljøet. Mest kendt er nok Pernille Rosenkrantz-Theil, men også Mikkel Skov Pedersen og Pelle Dragsted må fremhæves.

Pinligt besøg
Da Antifascistisk Aktion senest var på officielt besøg i Århus, lagde man ikke skjul på sine voldelige hensigter. "Så længe folk ligger på skadestuen, kan de i hvert fald ikke deltage i nazistiske møder", pralede tæskeholdet til medierne.

Enhedslisten lagde ikke afstand til voldstruslerne, men bød tværtimod tæskeholdet velkommen som vagtværn. AFAs optræden i byen blev dog en begrænset succes. Ved en fejltagelse angreb man medlemmer af Hells Angels. Da man efterfølgende blev angrebet i kommunisternes lokale hovedkvarter, frygtede man tilsyneladende selv at komme på skadestuen. I hvert fald valgte man at ringe efter politiet i stedet for at møde den forhadte fjende i åben kamp.

Tæskehold bryder aftale
Året efter optrådte AFA anderledes tappert, da man i ly af politikæder og fredelige med-demonstranter huserede i Svendborgs gader. Efter tæskeholdets besøg langede den lokale afdeling af Antiracistisk Netværk ud mod de københavnske bøller for aftalebrud og gadevold.

Keld Hvalsø Nedergaards afstandtagen til det københavnske tæskehold er naturligvis også et skridt i den rigtige retning. Men så længe Enhedslisten ikke vil bryde med sin voldelige samarbejdspartner, kan man naturligvis ikke tro på partiets anti-voldelige forsikringer. Enhedslistens ledelse bærer dermed selv skylden for, at partiet opfattes som legitimt mål, når militante højregrupper slår igen mod den omfattende venstrefløjsvold.

Læs også:
"Vi tæsker nazister", Ekstra Bladet 31-07-06. interview med den da 31-årige AFA-leder "Jesper". Et dæknavn, som Enhedslistens da 31-årige internationale sekretær, Pelle Dragsted, tidligere har brugt som talsmand for tæskeholdet.
"Vi slås for et racerent Danmark", Ekstra Bladet 05-10-08. Interview med White Pride.

För två dagar sedan skickade jag ett mail till en journalist på Värmlands Folkblad (VF). Hans namn är Jonas Brandt och han hade skrivit en artikel som hette "Allvarlig upptrappning" och som stod i VF för tre dagar sedan.

Artikeln tog inte upp helhetsbilden om vad den handlade om, ni som vill veta vad den handlade om får läsa ett inlägg om det hela som jag har skrivit.

Ni finner det längre ner i bloggen och det heter ""Allvarlig upptrappning" emot det fascistiska nätverket Värmland mot rasism". Läs gärna fortsättningen på det också, det inlägget heter "Lögner och snyfthistorier ifrån ordföranden för det fascistiska nätverket Värmland mot rasism".

I alla fall så skickade jag i natt ett mail till denne Jonas Brandt, eftersom han inte hade tagit upp helhetsbilden om det hela i sin artikel.

Jag publicerar nu också mailet i min blogg.

Så här löd mailet:

"Hej!
 
Jag har alldeles nyss suttit och läst en artikel som du har skrivit i vf och som handlade om trakasserier och annat mot nätverket Värmland mot rasism, artikeln heter "Allvarlig upptrappning".
 
Ja, nog är det allvarliga saker när en journalist inte tar upp helhetsbilden i en artikel som denna.
 
Visst, det har säkert förekommit trakasserier och misshandel mot medlemmar i nätverket Värmland mot rasism.
 
Men känner du inte till att människor i de olika organisationerna, t ex Röd kommunistisk ungdom och Syndikalistiska ungdomsförbundet, har trakasserat och misshandlat nazister och rasister bara för att dessa är just nazister och rasister? Tydligen inte.
 
Medlemmar i Röd kommunistisk ungdom brukar också registrera politiska motståndare genom att videofilma dessa och också kartlägga dem, misshandla dem och hota deras familjer. De gör alltså precis på samma sätt som en del nazister gör.
 
När det gäller misshandel och annat så misshandlar både nazister som har kopplingar till info14 och medlemmar i Röd kommunistisk ungdom och Syndikalistiska ungdomsförbundet varandra, du borde ha tagit reda på helhetsbilden innan du skrev din artikel.
 
Både Röd kommunistisk ungdom och Syndikalistiska ungdomsförbundet är våldsinriktade organisationer, alltså precis som vissa organisationer med kopplingar till info14 är.
 
I artikeln försöker du tydligen få nätverket Värmland mot rasism att framstå som lika rent som nyfallen snö, vilket är mycket intressant eftersom många medlemmar i både Röd kommunistisk ungdom och Syndikalistiska ungdomsförbundet ägnar sig åt att misshandla människor som har andra åsikter och värderingar än de själva.
 
När det gäller nätverket Värmland mot rasism så är det ingen seriös organisation. Visst, de bekämpar rasism och nazism men gör det genom att ha grupper i nätverket som är emot demokrati, åsiktsfrihet och yttrandefrihet och som också mest består utav bråkstakar.
 
Jag anser inte att Värmland mot rasism är för alla människors lika värde, för då skulle de vara för demokrati och yttrandefrihet och kunna acceptera och respektera att det finns människor som inte tycker likadant. Och det verkar inte som om de är det eller gör det.
 
När det gäller att Värmland mot rasism inte är ett seriöst nätverk så kan jag ta några exempel på detta, en av många våldsinriktade och antidemokratiska organisationer i det är Röd kommunistisk ungdom som jag redan har nämnt.
 
Men det finns flera.
 
På Värmland mot rasism:s hemsida har det under sommaren stått vilka grupper som ingår i nätverket, och vad jag vet så står det där fortfarande.
 
Vi kan ta grupperna en efter en:
 
Syndikalistiska ungdomsförbundet
Denna organisation finns med på Säpos lista över vänsterextrema terroristgrupperingar som är ett utav de största hoten emot det demokratiska samhället. Syndikalistiska ungdomsförbundet är en starkt våldsinriktad organisation som har utmärkt sig genom en lång rad utav våldsamheter, bl a under det stora EU-toppmötet i Göteborg i början på 2000-talet.
 
Ung vänster
Denna organisation finns uppsatt på Säpos lista av samma skäl som Syndikalistiska ungdomsförbundet. Ung vänster har ställt till med mycket bråk och våldsamheter, bl a under Salemmanifestationen som har skett varje höst i Salem sedan 2001.
 
Röd kommunistisk ungdom
Denna organisation samarbetar med den starkt våldsamma och vänsterextrema organisationen Antifascistisk aktion (AFA) vars medlemmar bl a var med och satte två skolor i brand i Salem förra året. Antifascistisk aktion hade också en affischkampanj i en del av Uppsala nu i sommar där de uppmanade folk att misshandla en nazist som ett sätt att skapa arbetstillfällen, de som gjorde detta skulle få 500 kronor och ett knogjärn för det. Organisationen har också bl a, enligt programmet Insider i TV3, försökt spränga en McDonaldsresturang i luften där det satt 150 barnfamiljer, medlemmar i Antifascistisk aktion misshandlade också en gammal tant med sparkar och slag med barnvagn i Salem för några år sedan, de sparkade även omkull barnvagnen och babyn föll ur.
 
Revolutionära fronten
Denna organisation är också starkt våldsinriktad och många utav dess medlemmar brukar roa sig med att misshandla folk som de tror har andra åsikter än de själva.
 
Alla dessa fem organisationer är samtliga våldsinriktade och vänsterextrema.
 
Jag tycker att när man är journalist, som du är, och lever på att skriva artiklar och kartlägga saker och ting så ska man innan man skriver en artikel, oavsett vad den än handlar om, ha helhetsbilden klart för sig och naturligtvis också ta upp den i artikeln.
 
Ingenting utav detta har du gjort i artikeln som heter "Allvarlig upptrappning", alltså den som du har skrivit.
 
Jag tycker att det är mycket dåligt gjort utav dig, jag vet många personer som har blivit förbannade efter att ha läst din artikel.
 
Det vore bra om du gjorde en rättelse av din artikel, med tanke på de uppgifter som jag nu har lämnat till dig i detta mail. Jag och många med mig tycker att en sådan är viktig.
 
Medias plikt är ju att skriva sanningen. Eller hur?
 
Mvh"

Längst ner i mailet undertecknade jag mitt riktiga namn, sedan skickade jag iväg det.

Så nu väntar jag bara på svar ifrån denne Jonas Brandt. Det ska bli intressant att få läsa hans förklaring och hans eventuella försvar.

Under et møde torsdag aften fik SUF efterretninger om, at en eller flere elever fra Teknisk Skole var blevet set på Vejles lokale strøg. SUF afbrød mødet og ca. 30 delvist maskerede bøller i alderen 16 til 30 år bevægede sig ud på togt i byens natteliv. Tæskeholdet løb her ind i en mindre gruppe unge mænd, som man omgående overfaldt med trusler såsom "nazisvin".

Fra den lille gruppe lokale unge gik fire medlemmer af AK 81, Hells Angels kendte supportergruppe, omgående til modangreb og jog efter en kort kamp det ellers så talstærke SUF-tæskehold på flugt. Flere af bøllerne fik i dén anledning så mange prygl, at de senere kom luskende til byens skadestue.

Med hjælp fra Monsuns hjemmeside Modkraft har SUF forsøgt at fremstille deres nederlag som "et planlagt overfald", begået af organisationen Danmarks Nationale Front (DNF). Denne fremstilling kan man vist roligt stemple som usand. Modkraft fortsøgte at indfedte Vejle Politi i SUFs version af sagen. Det lykkedes ikke:

"Kan du bekræfte, at en gruppe unge socialister er blevet overfaldet?"
Politimand: "Overfaldet og overfaldet.. Hvem, der overfaldt hvem, er uklart."

For det andet er det evident, at det eneste belæg man har for at inddrage DNF i sagen, er, at nogle SUF-mærkater i Vejle skal være blevet overdækket med mærkater fra DNF. For det tredje står det ifølge Junikredsens oplysninger fast, at det var medlemmer af AK 81, der fysisk værgede sig mod tæskeholdet fra SUF.

SUFs voldelighed er jo også ret veldokumenteret. Da gruppen forsøgte at overfalde Pia Kjærsgaard i forbindelse med folketingets seneste åbning, spurgte selv Radikal Ungdom om "SUF virkelig selv tror at de styrker deres egen sag ved at true andre eller om de ønsker at skabe et samfund baseret på vold".

SUF er fuldgyldigt medlem af Antiracistisk Netværk, hvor man heftigt diskuterer påståede forbindelser mellem AK 81 og White Pride i Århus. Som nævnt så støtter AK 81 100% loyalt Hells Angels, der udsættes for indvandrerbandernes stadigt grovere provokationer.

Netop disse indvandrerbander har Enhedslistens gadekrigere længe bejlet til. SUFs angreb i Vejle på AK 81 kan derfor muligvis være et første resultat af en decideret krigerisk alliance mellem indvandrerbanderne og venstrefløjens forskellige tæskehold mod danske rockere og højreorienterede.

På den anden side har venstrefløjen det med i flæng at angribe folk, der i den røde forestillingsverden ligner 'fascister'. Som Junikredsen tidligere har beskrevet, så har venstreorienterede tæskehold gennem tiden overfaldet både medlemmer af Southside United og Hells Angels, fordi man troede de var medlemmer af henholdsvis Oslo Boot Boys og Dansk Front. Og for nylig begik Århus Antifa fysisk chikane af to dørmænd i Århus, fordi de kunne ligne White Pride-medlemmer.

SUFs overfald i Vejle på AK 81 kan meget vel være en lignende fejltagelse. Men fejltagelse eller ej, så tyder noget på, at venstrefløjens tæskehold fremover måske skal udvise større forsigtighed. Ifølge Junikredsens oplysninger er der nemlig ikke længere de gode kontakter mellem Hells Angels og Antifascistisk Aktion, der indtil for få år siden faktisk var omkring driften af en række hash-klubber i København.

Ifølge pressen har indvandrerbandernes provokationer kun øget tilslutningen til Hells Angels. Rigspolitiet mener ikke, at tilslutningen vil vare ved, men denne vurdering er vi på Junikredsen ikke nødvendigvis enig i. Vi er nemlig bekendt med, at der i flere danske byer findes grupperinger af yngre mænd, som gennem længere tid har efterlyst en organisation, der vil stå i spidsen for et netværk i lighed med indvandrerbandernes. Altså et mere eller mindre løst forbund af danske mænd, der via telefon- og smskæder er parate til at rykke mandstærkt ud når indvandrerne er på gaden.

Det interessante er, at disse efterlysninger efter alt at dømme bliver formuleret uafhængigt af hinanden, og at de dermed afspejler et reelt behov og ønske blandt i hvert fald en del yngre danske mænd. Indtrykket er, at disse mænd - og iøvrigt ikke så få yngre kvinder - dybest set ikke opfatter konflikten som politisk, men derimod som etnisk. De oplever sig kort fortalt som jagtet og forfulgt fordi de er hvide.

På sigt kan det altså ikke udelukkes, at venstrefløjens bandekrig mod højrefløjen udvikler sig til et led i en større etnisk konflikt. Skulle det ske, er der ingen tvivl om, at venstrefløjens små ungdomsforbrydere ude omkring i landet går en hård fremtid i møde. Antiracistisk Netværk kan forskanse sig på Nørrebro, men provinsbyerne vil man ikke kunne holde. Dertil er den folkelige afsky og foragt for landsforrædere alligevel for stor.

Efter nogle dages betænkningstid løste Redox-kollektivisterne mildest talt deres dilemma og hyldede i en "nekrolog" på deres hjemmeside den mangeårige invalidepensionist fra Vesterbro som ligefrem gruppens "forbillede og ikon".

Teksten er dateret den 24. august, men blev opslået på hjemmesiden natten til den 28. Hensigten med dette bedrageri er formodentligt at skjule for offentligheden, at Junikredsens omtale af gruppens dilemma i forbindelse med Jensens død har provokeret Redox til at bekende kulør. Ekstremistens særegne psykologi påbyder ham jo som bekendt at besvare blot antydningen af kritik eller provokation med endnu mere rabiate udmeldinger.

På Monsuns hjemmeside Modkraft forsøgte den gammelkendte leder af tæskeholdet Antifascistisk Aktion, Martin Lindblom, sig med en mindre feberredning og forsikrede sit publikum om, at Redox skam er en "tværpolitisk researchgruppe". Ånden er dog ude af flasken og selv Ekstra Bladet stempler omsider Redox som venstreorienteret.

Nu kunne man sikkert forsøge at gotte sig over, at formiddagsavisen i samme åndredrag placerer Junikredsen på højrefløjen. Lad os derfor her pointere, at dette har vi så sandt for dyden heller ikke forsøgt at lægge skjul på. Derimod har Redox ligesom Antiracistisk Netværk stædigt forsøgt ikke at fremstå som et snævert venstrefløjsforetagende.

I indvandrerbandernes verserende krig mod bikerklubben Hells Angels (HA) er Århus på det seneste blevet inddraget. Flere end 100 HA-medlemmer deltog i samlet trop en aften i Århus Festuge. Den HA-fjendtlige avis Århus Stiftstidende kastede benzin på bålet og kaldet bikernes tilstedeværelse en "magtdemonstration". Indvandrerbanderne greb bolden i luften og marcherede allerede den følgende aften talstærkt gennem byen, mens de taktfast brølede "Århus er vores by".

Som led i venstrefløjens meget omtalte bandekrig mod White Pride i Århus planlægger Antiracistisk Netværk en lignende magtdemonstration i byen. Marchen er fastsat til den 11. oktober og har til formål at styrke moralen hos tæskeholdet Århus Antifa, der stadig slikker sår efter fiaskoen i Århus Byret den 2. september. Her modtog fem unge mænd, der "omgås White Pride", milde straffe for en gang prygl, som den kendte Antifa-bølle Lasse Poelmann modtog for en måneds tid siden. Retten fandt, at Lasse Poelmann fik ørene i maskinen fordi han gennem længere tid havde truet de unge mænd, bl.a. med kniv, og derfor delvist selv var skyld i det skete.

Slagsbroren Lasse Poelmann er siden rendt til politiet og påstået, at han har modtaget en enkelt, anonym telefontrussel. Et andet medlem af Århus Antifa har anmeldt en af de nu løsladte unge for "truende adfærd", fordi han har passeret antifa-bøllen i en lokal park. I perioder har de ellers så hårdkogte antifascister det som bekendt med grundløse anmeldelser af trusler. Nok mest for at fastholde billedet af sig selv som forfulgte uskyldigheder, men i dette tilfælde formentlig også fordi de hårde drenge i Århus Antifa i øjeblikket er så skræmte, at de ser spøgelser alle vegne. Herfra spår vi i hvert fald, at offentligheden har hørt det sidste fra venstrefløjen om de seneste påståede trusler.

Lasse Poelmanns egne, mange trusler skal flere gange være anmeldt til Århus Politi, der dog har afvist at indlede en sag med den berygtede slagsbror fra Antiracistisk Netværk. Derimod har samme instans lovet af beskytte Enhedslisten, som man kalder "et lovligt parti". Samme undskyldning bruger Enhedslisten når de nu - stik imod partiets vedtagne retspolitik -  kræver hårdere straffe til de formastelige unge. Man kalder det et "angreb på demokratiet" at partikontoret i Århus får baldret sine ruder. Venstreorienteredes omfattende ildspåsættelser på Nørrebro bliver derimod rost som "politiske markeringer i det offentlige rum" af Enhedslistens hovedbestyrelsesmedlem Peter Hegner Bonfils, der sammen med den voldsdømte Rune Eltard-Sørensen styrer gadekrigerne i Århus.

På Monsuns taknemmelige hjemmeside hævder Peter Hegner Bonfils, at Antiracistisk Netværk tager afstand fra venstrefløjens 'trusler og tæsk'. Han må åbenbart været kommet på bedre tanker siden han for nylig til Jyllandsposten indrømmede, at han personligt arrangerede et kursus i "selvforsvar" for Århus Antifa. Et kursus, hvor man lærte at "slå en nazi i hovedet med en jernstang", som unge medlemmer af tæskeholdet senere storpralede til medierne.

Peter Hegner Bonfils' kovending skal naturligvis ses i lyset af, at Politiets Efterretningstjeneste i sin seneste årsrapport beskriver venstrefløjens omfattende brug af vold mod højrefløjen, sagesløse borgere på Nørrebro og hvem der ellers står i vejen for Enhedslisten og omegn. Rapportens indhold fik i første omgang det yderste venstre til at gå i tænkeboks. Da dagbladet Politiken kontaktede et af Enhedslistens uformelle tæskehold, Antifascistisk Aktion i København, for en kommentar til rapporten, medgav man kort, at "der er ikke tale om en bandekrig mellem ligestillede". Dernæst afsluttede voldsbøllerne hastigt interviewet med følgende svada: "Der er tale om højreekstremister, som udfører racistiske og chauvinistiske overfald. Det er overfald, som går ud over sagesløse mennesker på gaden. Det er vores kommentar".

Ikke meget af en kommentar til PETs opsigtvækkende rapport, skulle man syntes. Men efter en uges betænkningstid udsendte det københavnske tæskehold en af sine stadigt hyppigere pressemeddelser. I vanlig overspændt tone blev PET-rapporten afvist som "et forsøg på at kriminaliserer antifascistisk arbejde". Også de for venstrefløjens så karakteristiske paranoide forestillinger stak snuden frem i Antifascistisk Aktions forsøg på at meddele sig til offentligheden. "Rapporten skal tjene til legitimering af en hårdere indsats mod de antifascistisk bevægelser fremover", rasede man fra sin hjemmeside.

I forbindelse med sit udfald mod PET har Antifascistisk Aktion iøvrigt støvet "Anders Lind" af. I årene 1995 til ca. 2002 var "Anders Lind" det faste dæknavn for Martin Lindblom, når han i forskellige forklædninger optrådte som tæskeholdets talsmand i medierne. "Anders Lind" har dog ikke længere adresse hos Martin Lindblom i Blågårdsgade, men hos Jonas Anton Voss, en ca. 25-årig gadekriger få husblokke derfra.

Og så er der tilsyneladende noget i luften, der ikke bekommer kommunister vel. I hvert fald synes de at dratte omkuld én af en kant. Først Erik Jensen. Så den tidligere fagforenings-boss og partiejer Preben Møller-Hansen. Og nu også den formodede politimorder Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden. Hvis der er en himmel for kommunister, d.v.s. et helvede for alle andre, så sidder de tre nyankomne sikkert lige nu for fødderne af Marx og Lenin og griner af alt det, de aldrig blev stillet til regnskab for.

"Der har i de senere år været stadig flere episoder med konfrontationer mellem personer og grupperinger fra henholdsvis det højre- og det venstreekstremistiske miljø. I de fleste tilfælde har der været tale om aktioner, herunder af voldelig karakter, fra det venstreekstremistiske miljø rettet mod de arrangementer (demonstrationer, møder mv.), som personer og grupperinger fra det højreekstremistiske miljø har afholdt. Der er imidlertid også konstateret eksempler på, at højreekstremister har stået bag voldelige aktiviteter rettet mod venstreekstremister."

PET altså mere end antyder, at bandekrigen mellem højreradikale og venstrefløjen har sin rod i venstrefløjens hyppige angreb på højrefløjs-arrangementer. Samtidig siger PET klart og tydeligt, at venstrefløjen er den mest voldelige part.

PETs årsberetning, der bekræfter bl.a. Junikredsens fremstilling af den igangværende bandekrig, er naturligvis blevet mødt med indædt modstand af krigens mest aggressive part. Fra Redox til Enhedslisten har man forsøgt at skabe tvivl om PETs troværdighed. Debatten om venstrefløjen er dog i dag formentligt så polariseret af venstrefløjens rethaveriske arrogance, at disse grupper kun prædiker for de allerede omvendte.

Vold avler som bekendt vold. Det erkender selv den kendte venstreekstremist, akademikeren og Monsun-aktivisten René Karpantschof, der i et interview til Jyllandsposten 11. december 2005 bl.a. udtrykte sin angst for, at højreradikale begynder at slå igen: "Der er ingen tvivl om, at venstrefløjen i en lang årrække har formået at holde højrefløjen nede bl.a. ved brug af chikane og vold. Man kan frygte, at de højreradikale mener, at det er payback-time".

Karpantschof er, som så mange andre på det yderste venstre, nemlig fuldt vidende om, at man allerede for tyve år siden lagde en voldsstrategi for at bekæmpe den dengang betydeligt svagere højrefløj. I 1987 stiftede grupper på det yderste venstre kamporganisationen Fællesinitiativet mod Racisme (FIR). Formålet var at forhindre højrefløjen i "at udbrede deres propaganda og hverve sympatisører. Vi blokerer deres møder, river deres plakater ned" o.s.v. Samme grupper stod i 1992 bag stiftelsen af Antiracistisk Netværk, der viderefører FIRs aktiviteter.

Hovedaktørerne i Antiracistisk Netværk er Enhedslisten og det erklæret voldelige Antifascistisk Aktion. I mange år stod Foreningen Demos for netværkets efterretningsvirksomhed, men er på det seneste blevet skubbet ud af konkurrenten Redox. Om denne private efterretningsvirksomhed skriver PET, at den "i sig selv er betænkeligt, og de selvbestaltede agenter går rent ud sagt i vejen for PET's efterforskning."

PET har også "konstateret en øget aktivitet i højre- og venstreekstremistiske miljøer med henblik på at anskaffe våben som led i den gensidige voldsudøvelse." Det må man sandelig ikke håbe, for det flyder i forvejen med våben på venstrefløjen. Ifølge Jyllandspostens serie På rejse i ekstremisme (kap. 3) har Århus Antifa senest organiseret indkøb af en større ladning tåregas i Tyskland til brug i krigen mod White Pride.

Kaster man et overfladisk blik på venstrefløjens vold og voldsberedthed bare siden årtusindskiftet, så forekommer det næsten utænkeligt, at den kan optrappe sin vold yderligere:

Autonome tævede nazister til blods, BT 25-02-00.
Fire dømt fængsel for brandattentat, Information 27-04-01.
Dansk attentatplan afsløret, BT 13-06-01.
Autonom anholdt for drabsforsøg, Ekstra Bladet 09-05-01.
Brosten og molotovcocktails fundet i kollektiv på Nørrebro, JP 19-11-01.
Autonome bag kendt hash-central, BT 10-06-02.
Bombeværksted i Baldersgade, E-pressen 18-11-2002.
Autonom topstyring, Berlingske Tidende 26-02-2003.
Smædekampagne mod højreekstremister, Berlingske Tidende 15-04-06.
Politi: Autonome i Ungdomshuset er som fascister, Politiken 10. januar 2007.
Beboerhus truet til at nægte antiislamister adgang, Berlingske Tidende 27-01-07.
Ungdomshus-aktivist vil ikke afvise vold, DR 11-03-07.
Aktivister overvejer attentater, Politiken 09-06-07.
Vi tæsker nazister, Ekstra Bladet 30-07-06.
Demonstranter overfaldet - autonome under mistanke, 180grader.dk 23-10-07.
Ungkommunister klar til at skyde, MetroXpres 12-06-07.
Voksne kommunister: Vold kan være nødvendigt, Politiken 12-06-07.
120 autonome skabte utryghed, P4 Trekanten 15-02-08.
Autonome: Dræb en politimand, 180grader.dk 02-03-08.
Enhedslisten flirter med vold, Nyhedsavisen 21-04-08.
Masser af våben i 1000fryd, Nordjyske Tidende 09-05-08.
Gadekampe i Ålborg i nat, Ekstra Bladet 26-08-08.
Autonome ville angribe nazister, Nyhedsavisen 29-02-08.
Ungdomshuset havde flammekaster klar, DR 22-08-08.

Den 6. maj 2002 blev den hollandske politiker Pim Fortuyn myrdet af en mangeårig venstrefløjsaktivst. Også herhjemme er højrefløjspolitikere blev truet og overfaldet af venstrefløjen:

Pia forlod årsmøde under politibeskyttelse, BT 10-06-01.
Anders Fogh angrebet med æg, BT 22-01-02.
Fogh overhædt med rød maling, BT 18-03-03.
Fogh jaget ud af byen, BT 28-01-05.
Brandattentat mod integrationsminister Rikke Hvilshøj, Local Eyes 08-06-05.
27-årig erkender chikane af Pia K., Jyllandsposten 04-10-07.
Jesper Langballe overfaldet, DR Nyheder 09-05-08.

Vil den politiske vold ekskalere, sådan som PET frygter? Hertil må svaret desværre nok blive et ja. I sin arrogance, paranoia og lukkethed tåler venstrefløjen ikke en samfundsændring væk fra velfærdsstat, kulturrelativisme, multietnicitet, akademiker-vælde og hvad man siden 1960erne ellers har fået påført Danmarks sagesløse borgere.

I deres frustration tilslutter især venstrefløjens unge medløbere sig i stigende grad anarkisme. Man tror ikke længere rigtigt på "masseorganisationer" såsom fagforeninger og politiske partier, men hylder forestillingen om det enerådende individ, der ledet af sin private moral handler ubundet af lov og ret. Som en kendt brandstifter fra Antifascistisk Aktion skrev fra fængslet til sin far: "Det er mere min moral end loven, der sætter grænser for hvad jeg laver".

Balder Johansens anstrengelser bar frugt og AFA-Sverige regnes i dag for en af de mest ekstreme venstrefløjsgrupper i Europa. I voldberedthed formentligt kun overgået af ETA i Spanien og Red Action i Storbritanien.

Som også Politiets Efterretningstjeneste har påpeget, så kopierer venstrefløjsgrupperne i forskellige lande ivrigt hinandens metoder. I Skandinavien blev direkte opfordring til mishandling af politiske modstandere første gang brugt af den voldsautonome gruppe Rebel, hvis ledende medlemmer i dag har overtaget styringen af AFA.

I 2005 fulgte svenskerne med, men påvirkningen over sundet kan naturligvis gå begge veje. Svinestreger såsom systematiske, anonyme smædekampagner blev brugt i Sverige år før afgåede Demos-aktivister kastede sig over lignende aktiviteter.

Dog kan man ikke umiddelbart sammenligne situationen i Danmark og Sverige. Grupper som Enhedslisten, Antiracistisk Netværk, Redox og AFA må tage hensyn til, at de opererer i et helt andet politisk klima end deres svenske fæller. Politisk korrekthed er - alt andet lige - på retur i Danmark og høje skrål om nazisme genkendes i stigende grad som dét de er.

I vores vurdering skal man altså ikke forvente, at venstreorienteret dusørudlovning for mishandling af politiske modstandere er lige om hjørnet i Danmark. Men med besatte mennesker kan man selvfølgelig aldrig vide...

Denna organisation påstår sig kämpa för demokrati och annat, samtidigt som de vill krossa det demokratiska samhället.

De kämpar också emot andra saker, t ex rasism, facism och nazism, men är värre än sina motståndare.

De är alltså fascister själva och starkt våldinriktade sådana, det är inte för intet som Säpo anser att vänsterextrema grupperingar som AFA är ett utav de största hoten emot demokratin.

Och nu har de verkligen bevisat det igen.

Idag stod nämligen följande artikel på SVT:s text-tv:

Belöning för att misshandla nazist

Misshandla en nazist och få 500 kronor samt ett knogjärn. Den uppmaningen går att läsa på affischer runt om i Uppsala.

Bakom står den vänsterextremistiska gruppen Antifascistisk aktion (Afa). På gruppens hemsida lanseras misshandeln som ett sätt att skapa arbetstillfällen. Den 18-åring man uppmanas att misshandla visas på bild.

Uppsalapolisen har anmält affischeringen som anstiftan till grov misshandel och Säpo har satts in i ärendet. Affischerna sattes upp i början av augusti.

Ja, vad ska man säga om detta? Själv tycker jag att detta bevisar att denna organisation och dess medlemmar är så sjuka i huvudet att det saknas ord, dessutom är de lika demokratiska som Adolf Hitler var.

De är med andra ord de nya stormtrupperna och därmed också arvtagare till Hitler & Co.

Så här står det på AFA:s egen hemsida om denna affischering:

”Numera talas det mycket om vikten av att sätta folk i arbete. Det i sin tur fordrar osäkrare anställningsförhållanden, försämrad arbetslöshetsersättning, inskränkningar i strejkrätten o s v. Så lyder åtminstone budskapet i den samhällsdebatt där borgarklassen har tolkningsföreträde och sätter ramarna… …Därför offentliggör vi nu AFA-Uppsalas egna åtgärdspaket i kampen mot arbetslösheten: Antifascistiska Arbetsförmedlingen!

Projektet lanserades den 7/8 i ett av Uppsalas mest socialt utsatta områden, Gottsunda. Aktivister från AFA klistrade då upp affischer med namn, adress och bild på SU-medlemmen Xxxxxxxx Xxxxxxxx, som är boende i området. I affischen utfästes även en belöning på 500 kr och ett knogjärn till den eller de som bevisligen misshandlar Xxxxxxxx.”

Ja, det här säger väl allt. Eller hur?

För inte ens sedan 30-talet har vi sett sådana här uppmaningar till att begå våldsdåd i Sverige.

Och detta utav en vänsterextremistisk organisation som påstår sig värna om demokrati och yttrandefrihet, samtidigt som de är emot t ex homofobi och rasism.

Om de nu värnar om demokrati, vilken demokrati är det då som de värnar om?

Är det möjligtvis den som finns i Antarktis? För där finns det ju inte några människor, nej, de varelser som det finns där mest utav är bl a pingviner utav olika arter.

Det kanske är pingvinernas demokrati och yttrandefrihet som de värnar om.

I så fall är det ytterligare ett bevis på att AFA är klockrena idioter på varenda punkt, för vad jag vet så hör det till allmänbildningen att veta att det inte finns pingviner i Sverige, om man bortser ifrån djurparkerna.

Inhemska pingviner är ju som bekant ganska sällsynta i Sverige.

Men visst ja, för att veta sådant så måste man vara allmänbildad.

Med andra ord så var det kört direkt!

Och nej, jag tror inte att det är ett konstruktivt sätt att komma till rätta med det fascistiska problemet. AFA ger intrycket av att bestå av lite väl mycket testosteronstinn våldsromantik för min smak.

Udtrykket "antifa", der betyder "antifascisme", stammer fra Tyskland og er ikke tidligere blevet brugt af danske grupper. Det vides ikke med bestemthed hvornår Århus Antifa er grundlagt, men fra starten af 2005 begynder navnet at cirkulere i det venstreekstreme miljø.

Voldelige overfald
Endnu eksisterer Århus Antifa ikke officielt, men på venstreekstreme debatfora og chatrooms vedgår unge gadekrigere sig stolt deres medlemskab af voldsgruppen, der tæller ca. 40 medlemmer. Århus Antifa er angiveligt oprettet for at slås med den højredrejede hooligan-gruppe White Pride, men har foreløbigt overfaldet en 19-årig pige fra foreningen Vederfølner, samt en 32-årig tidligere højreaktivist.

Overfaldet på den 32-årige fandt sted den første maj i år, hvor Århus Antifa for alvor ville vise sin styrke på gaden. Man søgte slagsmål med såvel White Pride som Århus Politi. Dagen forløb dog ikke videre godt for tæskeholdet. 11 blev anholdt mens andre fik tæv af White Pride.

Blandt de 11 anholdte var den 19-årige J.M.J., der i skrivende stund afventer dom for overfaldet på den 32-årige. På venstreekstreme hjemmesider opfordrede man til en march i Århus vendt mod White Pride, men som hævn for nederlaget første maj valgte man en anden strategi:

Trusler mod vidne
Op til retsmødet her i august mod den 19-årige voldsmand indkaldte man forstærkninger fra København og Sverige. Omkring 50 bøller mandsopdækkede retsbygningen, mens et mobilt tæskehold fra København kørte rundt i sidegaderne. Da en bil satte et vidne af ved retten, blev den efterfølgende skygget og smadret. Fire mænd fra København er sigtet for hærværk og trusler mod vidne. Som tidligere beskrevet af Junikredsen, så er voldelige angreb i forbindelse med retssager karakteristisk for det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion.

Trusselskultur
Århus Antifa er også kendt for sine trusler og hærværk mod et lokalt værtshus, som AGF-fans bruger som vandingssted. Trusler er i det hele taget noget, som gruppen benytter sig flittigt af. Således har et prominent medlem, den 25-årige Lasse Poelman, på blot halvandet måned afsendt 28 skriftlige trusler til unge højreorienterede, heriblandt medlemmer af White Pride. Lasse Poelman er "parat til at bruge vold i den politiske kamp mod White Pride" og han har personligt "deltaget i voldelige sammenstød".

Under et sådant voldeligt sammenstød på Århus Banegård 28. juli i år fik Lasse Poelman "en hævet næse og ømme knubs på kroppen". Øretæverne blev tilsyneladende uddelt af folk med tilknytning til "White Pride", hvoraf flere er varetægtsfængslet i sagen.

Forbindelse til Antiracistisk Netværk
Lasse Bergishaven Dons Poelman er tillige fremtrædende medlem af Antiracistisk Netværk, der er et gammelt samarbejde mellem Enhedslisten, Foreningen Demos og det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion. Via Foreningen Demos hjalp Antifascistisk Aktion i sin tid med at opbygge tæskeholdet Fynske Antifascister, der huserer i Trekantområdet. Via Antiracistisk Netværk har Enhedslisten ligeledes flere gange inviteret såvel Foreningen Demos som Antifascistisk Aktion til Århus for at lære unge gadekrigere militant strategi og kampteknik.

Børnesoldater
I et opsigtvækkende interview har et ledende medlem af Århus Antifa vedgået, at det hele grundlæggende handler om at "tage maskeringer på og tage ud og slå en nazist i hovedet med en jernstang". I samme interview erkender en andet ledende medlem, at man "går ikke ind for demokrati", ligesom man hader "blegfede danskere". De to ledere indrømmer også, at Århus Antifa rekrutterer børn helt ned i 13-års alderen.

Enhedslisten skubber på
Enhedslistens rolle er primært at skabe et klima i Århus, der gør partiets unge tilhængere modtagelige for militant træning og indoktrinering. Via tætte kontakter på Århus Stiftstidende har man spredt frygt og vrede i miljøet med historier om "unge fra venstrefløjen", der "jages i Århus af nazibøller" og opfordret til, at man svarer igen med "håndfast afstandtagen". Mere moderate venstreorienterede har peget på, at "frygten for nazister er overdrevet" og samtidigt advaret mod at "puste problemerne op" fordi "det kan have en selvforstærkende virkning".

Kamptræning
Spændingen mellem ekstreme og moderate venstreorienterede har ført til en kamp om magten over "Fristedet 13", der af Århus Kommune er stillet midlertidigt til rådighed for "Netværket For Flere Fristeder". Ifølge denne angiveligt upolitiske forening er stedet blot blot "et alternativt mødested for folk, der arbejder med kunst og kultur", men kort efter åbningen i marts i år rykkede Antiracistisk Netværk ind og afholdt "et kursus under ledelse af de mere militante antifascister." Et medlem af White Pride fortæller til Jyllandsposten, at "der blev vist billeder af "højtprofilerede højreorienterede" og der kom folk fra København for at lære dem at slås".

White Prides fremstilling bekræftes af kursets program, der på internettet blev offentliggjort af et prominent medlem af Antifascistisk Aktion. Heraf fremgår det, at deltagerne ville blive trænet i "selvforsvar", samt modtage "oplysning" om "skinkerne" (d.v.s. lokale højreorienterede). Det var kort efter dette kursus, at medlemmer af Århus Antifa slog tænderne ud på en ung pige fra foreningen Vederfølner.

I interviewet i Jyllandsposten lægger White Pride ikke skjul på, at man ikke "ville sidde og vente på, at det blev midnat, og de skulle ud og afprøve deres kampteknikker". White Pride tog afsted "med bare næver", men blev angrebet af "vagter bevæbnet med køller, brosten og hjemmelavet syre". Ifølge øjenvidner endte kampen tilsyneladende alligevel uafgjort.

Værre end besættelsestiden
Ifølge White Pride er Fristedet 13 i dag "en kaserne, som de kan bruge til at angribe fra". Stedet er da også blevet barrikaderet og adgangen til ejendommen kontrolleres med jernhånd af "en hård kerne af aktivister", fortæller en moderat venstrefløjsaktivst til MetroXpres. Den hårde kerne har "censur, eksklusion af enkeltmedlemmer fra fester og voldelige konfrontationer med højrefløjen som regulært mål" og går "målrettet efter magt og kontrol med venstrefløjen." Ifølge aktivisten er metoderne ikke set værre "siden Danmark var underlagt tyskerne under Anden Verdenskrig."

Sprækker i Enhedslisten?
Striden mellem ekstremister og moderate synes at have bredt sig helt ind i Enhedslisten, hvor folketingsmedlem Per Clausen har udtrykt bekymring for, at volden vil brede sig til andre dele af landet. Han peger bl.a. på Ålborg, hvor venstreorienterede gadekrigere er i gang med at bevæbne sig. Tidligere har Per Clausen kaldt det "vrangforestillinger", at der foregår en voldelig bandekrig mellem højre- og venstrefløjen, men er altså nu tilsyneladende parat til at erkende, at volden udspringer fra begge sider.

Det kan dog ikke udelukkes, at Per Clausens udmelding er en taktisk indrømmelse af efterhånden soleklare kendsgerninger. Partiet hævder som bekendt igen og igen, at det ikke bifalder vold, men alene dets tætte samarbejde med Antifascistisk Aktion og Foreningen Demos viser, at dette ikke er sandt. Der kan på den baggrund ikke herske tvivl om, at opbygningen af tæskeholdet Århus Antifa sker i god forståelse med store dele af Enhedslisten.

Presses på gaden
Trods kamptræning og udenbys hjælpetropper synes Århus Antifa ikke at klare sig videre godt på gaden. Selv om man ved flere lejligheder har været talmæssigt overlegent, er man veget tilbage for de voldelige opgør med White Prides rutinerede, og temmeligt hensynsløse, slagsbrødre, som man ellers så ofte truer med. Denne optræden bliver på venstreekstreme debatfora voldsomt kritiseret, ligesom man kritiserer at politiet ofte må tage affære når gruppen kommer i klemme.

White Prides ambition er at forhindre "Nørrebro-tilstande her i Århus". Selv om man i byens gadebillede stadig kan se T-shirts prydet med "Che" Guevara eller med slogans såsom "Bevar Christiania", så er det yderste venstre da også mere presset på gaden i Århus end noget andet sted i landet. Derimod har venstrefløjen et klart overtag i mediekrigen. Ikke mindst takket være Århus Stiftstidende.

Støtte fra Århus Stiftstidende
Bandekrigen i Århus mellem højre- og venstrefløjen kan nemlig ikke skildres uden at medtage den rolle, som Århus Stiftstidende spiller. Omkring år 2005 valgte avisen side i konflikten til fordel for Enhedslisten og omegn. Eller som en begejstret læser udtrykker det, så lægger Århus Stiftstidende "om nogen afstand til de højreorienterede grupper". Som led i denne "afstandtagen" beskrives højrefløjsvolden som "en fare for demokratiet", mens venstrefløjsvolden kaldes "tåbelig". White Pride anklages for at være "stormtropper og gadekrigere for hele byens såkaldt højrenationale miljø", mens organiserede voldsmænd på den modsatte fløj fremstilles som "enkelte primitive og formørkede personer på venstrefløjen".

Krakkeleret mediebillede
Men i længden kan Århus Stiftstidende få vanskeligt ved at bakke op om det yderste venstre. Andre aktører som politiet i Århus og konkurrenterne på Jyllandspostens Århus-redaktion har ingen interesse i at dække over venstrefløjens vold - eller overdrive volden fra højre. Stiftstidende må derfor tage sig i agt for, at dens dækning af bandekrigen ikke bevæger sig for langt fra virkeligheden.

Århus Antifa har i medierne allerede garanteret, at den politiske vold i Århus vil eskalere. White Pride gør en dyd ud af ikke at anmelde voldsepisoder, og begge parter er enige om, at der sker langt flere sammenstød end politiet ved af. På den anden side er det tvivlsomt hvor mange af de mere alvorlige episoder, der i virkeligheden undgår politiets og pressens radar. En stigning i venstreorienteret vold vil derfor næsten med sikkerhed ikke kunne skjules for offentligheden.

Indtil videre har Århus Stiftstidende nærmest til punkt og prikke kolporteret venstrefløjens propaganda om, at i Århus bliver uskyldsrene idealister systematisk banket ned at voldelige nazister. Dette mediebillede er langsomt ved at krakelere og avisen bliver derfor nødt til at efterhånden at give en mere virkelighedstro beskrivelse af bandekrigen i Århus.

Enhedslistens dilemma
Århus Stiftstidende kan ikke tåle at blive for tæt identificeres med det yderste venstres kamp om gaden. Avisens systematiske hetz mod byens "såkaldt højrenationale miljø" dækkes derfor ind under hensynet til lov og orden i Århus. Men i f.eks. Enhedslisten er er man mildest talt ikke tilhængere af lov & orden. Det fremgår bl.a. af partiets principprogram, at hverken grundloven eller strafferetten må stå i vejen for partiets mål. Selv om Enhedslisten naturligvis gerne vil bevare Århus Stiftstidendes støtte og opmuntring, så ligger det i partiets hele sjæl at en militant anti-kommunistisk gruppe som White Pride ikke skal bekæmpes på lovens grund af myndighederne, men gennem venstrefløjens selvtægt.

Presset fra White Pride har formentligt fået flere ældre og erfarne partimedlemmer til at se behovet for en taktisk lov & orden linie i Århus. Men denne linie er yderst vanskelig at sælge i de undergrundsmiljøer hvorfra Enhedslisten rekrutterer unge medløbere og gadekrigere. I disse voldssværmende subkulturer tiltrækkes man netop af partiets voldsklingende retorik om "folkelig modstand" og "håndfast afstandtagen" mod White Pride.

Samtidig kan White Pride, i modsætning til Den Danske Forening i 1990erne, ikke bekæmpes med voldelige blokader og anden chikane. White Pride svarer heller ikke igen på volden med læserbreve og debatmøder, men giver svar på tiltale i byens natteliv. Skal Antiracistisk Netværk derfor selv bekæmpe White Pride, så er midlerne værtshusslagsmål, bagholdsangreb og hvad der ellers hører med til den slags bandekrig.

Når Enhedslisten dertil officielt samarbejder med det erklæret voldelige Antifascistisk Aktion, så kan partiet ikke med troværdigheden i behold modsætte sig opbygningen af et lignende tæskehold i Århus. Man kan højst arbejde for, at Århus Antifa holder volden så diskret som muligt. Lærer White Pride at blive en reel aktør i mediekrigen, så kunne det yderste venstre i Århus få virkeligt store problemer.

(Seneste udvikling: Selv Århus Stiftstidende er nu begyndt at skrive om venstrefløjens "beskidte metoder".)

Kronologisk kildesamling:
Århusiansk bz-miljø i offensiven, Jyllandsposten 07-04-07.
Flere autonome i provinsen, Jyllandsposten 05-10-07.
Unge jages af nynazister, Århus Stiftstiden 30-11-07 (Enhedslisten forsøger at løbe en skræmmekampagne mod White Pride i gang).
"BZere" frifundet for at banke "nazisvin", Jyllandsposten 07-01-08.
Antiracistisk Seminar, Modkraft 12-04-08 (kursusprogram fra Antiracistisk Netværk i Århus, opslået af Martin Lindblom fra Antifascistisk Aktion i København).
Tumult ved antiracistisk fest i Huset, Jyllandsposten 13-04-08.
Højrefløjsaktivist fik fem tænder slået løs, Jyllandsposten 23-04-08.
Højreradikale skærper profilen i Århus, Jyllandsposten 24-04-08.
Politi i kamp på kampdag, Jyllandsposten 01-05-08.
Røffel til bøller fra politiet, Århus Stiftstidende 03-05-08.
Frygten for nazister er overdrevet, Århus Stifstidende 03-05-08.
Masser af våben i 1000fryd, Nordjyske Tidende 09-05-08.
Chikane mod værtshus, Jyllandsposten 17-05-08.
Hård kerne styrer venstrefløj, MetroXpress 30-05-08.
Volden som argument, Jyllandsposten 01-06-08 (dobbeltinterview med White Pride og Århus Antifa. Kræver login.)
Autonome bag losseplads i midtbyen, Jyllandsposten 03-06-08.
Husets naboer i oprør over grafitti, Jyllandsposten 04-06-08.
Unge hærger bevaringsværdigt hus, Jyllandsposten 10-06-08.
"Nazister" lavede ballade i Huset, Jyllandsposten 20.06.08.
Naboer frygter nyt ungdomshus, Jyllandsposten 18-07-08.
Antifascister: Vi lader os aldrig knække; Jyllandsposten 30-07-08 (Peter Hegner Bonfils, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, opfordre miljøet til "håndfast afstandtagen" mod White pride).
Stop de politiske voldsbøller, Århus Stifstidende 30-07-08.
Overfald var politisk opgør, Jyllandsposten 03-08-08.
Autonome støttede kammerat på anklagebænken, Århus Stiftstiden 06-08-08.
Forfulgte bil med højrefløjsaktivist, Jyllandsposten 06-08-08.
Aktivister løsladt efter hærværk, Jyllandsposten 07-08-08.
Bøller og bandekrig - ikke tale om, Århus Stifstidende 07-08-08.
Fløjkamp spidser til i Århus, Jyllandsposten 07-08-08.
Frygt for at politsk vold breder sig, Jyllandsposten 08-08-08.
Over tyve sigtelser for politisk vold og hærværk, Århus Stiftstidende 17-08-08.

Förra veckan stod det nämligen i tidningen Metro ett sms med följande rubrik:

"Skrapa bort dem!"

Så här löd sms:et:

"Fan vad jag är trött på folk som sätter upp nazistklistermärken. Jag är lika trött på folk inte tar bort dem. Fy fan, det är bara att skrapa."

Sms:et var undertecknat "Gremlinlover".

Det är lite intressant att personen ifråga bara tar upp just en sådan här sak, i och med detta visar också personen att han eller hon är väldigt twofaced.

Om jag hade skickat in ett sms till Metro så skulle det istället ha stått så här:

"Skrapa bort dem!

Fan vad jag är trött på folk som sätter upp klistermärken med reklam för vänsterextrema terroristorganisationer som t ex Syndikalistiska Ungdomsförbundet, Ung Vänster eller Antifascistisk Aktion. Jag är lika trött på folk som inte tar bort dem. Fy fan, det är bara att skrapa."

Dessutom tycker jag att personens singatur "Gremlinlover" säger en hel del.

Alla kommer väl ihåg filmen Gremlins ifrån 1984 som är gjord av Steven Spielberg. Denna film handlade om en söt liten krabat som hette Mogwai och som man bl a inte fick mata eller ge någonting att dricka efter midnatt, för om man gjorde det så bröt det sig ur Mogwaien ut andra Mogwais som var elaka och som så småningom ändrade skepnad till små monster som såg ut ungefär som en blandning mellan harar och kameleonter. Dessa var riktigt elaka och älskade att ställa till sattyg, de kallades också för Gremlins.

Med andra ord undrar jag om signaturen "Gremlinlover" har hamnat till fel sms, eftersom denna signatur passar som spiken i kistan till det sms som jag i så fall skulle ha skickat till Metro.

Kopplingen mellan Gremlins och vänsterextremistiska ligister är ju klockren, eftersom dessa påstår sig värna om demokratin samtidigt som de vandaliserar det mesta i sin väg och ger sig på folk som inte tycker som dem. Snacka om att försöka använda ordet demokrati som täckmantel för att begå fascisthandlingar.

Om man sammanför filmen Gremlins med vänsterextremistiska ligister så blir resultatet följande:

Mogwaien representerar i detta fall den svenska demokratin. Men på grund utav en lag som det är lite si och så med så frigör sig helt plötsligt en massa farliga typer ifrån denna Mogwai, eftersom lagen ifråga har blivit ganska "urvattnad" (man fick ju inte ge Mogwaien vatten efter midnatt). De kryp som frigörs är vänstextrema terrorister, de tillhör dock många olika grupperingar i samhället, tex Antifascistisk Aktion, Ung Vänster, Revolutionära Fronten och Syndikalistiska Ungdomsförbundet.

Skillnaden mellan elaka Mogwais och dessa idioter är dock att de, till skillnad ifrån Mogwaisen, redan från början har "rätt" skepnad som hos Mogwaisen däremot senare förändras till Gremlins.

De vänsterextrema har alltså sin rätta skepnad redan ifrån början. En annan skillnad är också att Gremlins inte är vänstextrema fascister som försöker gömma sig bakom demokratin. Istället står Gremlins redan ifrån början för vad de är för någonting, vilket de vänsterextrema ligisterna aldrig har gjort.

Det som jag menar med allt det här är helt enkelt följande:

Nazister försöker aldrig dölja att de är antidemokrater, det försöker däremot de vänsterextrema ligisterna göra. Man ska helt enkelt stå för vad man är och inte tvärtom, gör man inte det så är man falsk och lurar dessutom sig själv.

Dessutom är flera vänsterextrema ligistgrupperingar som dessa uppsatta på Säpos lista över svenska terroristorganisationer, orsaken till det är att de är ett hot mot demokratin.

Visserligen står ju också nationalsocialistiska organisationer, som t ex Nationalsocialistisk Front, med på denna lista också, men de står ju i alla fall för vad de är.

Angående nerrivandet av klistermärken så går jag dock signaturen "Gremlinlover" till mötes. För när jag ser ett klistermärke ifrån någon vänsterextrem ligist- och terroristorganisation, t ex Ung Vänster och Syndikalistiska Ungdomsförbundet, så river jag ner det.

Varför? Jo, därför att de säger att de är någonting som de inte är.

De är med andra ord twofaced.

Hovedkræfterne bag "Salemturen" er Enhedslisten og den danske sektion af AFA. Af den nævnte plakat fremgår det, at de unge gadekrigere, der sendes til slagsmål og optøjer i Sverige, rekrutteres fra Socialistisk Ungdomsfront, Fynske Antifascister, Rød Ungdom og Offensiv. Enhedslisten deltager officielt ikke selv i de årlige uroligheder i Salem, men overlader føringen af de unge bøller til AFA, der beundres for sin store erfaring i gadekamp.

Tæskehold eller politisk organisation?
Men hvad er Antifascistisk Aktion nærmere bestemt? Ja, det kan være vanskeligt at gennemskue. Ifølge sit propagandamateriale består organisationen af "flere uafhængige grupper". I interviews beskriver man sig derimod som en gruppe på "omkring 50 medlemmer". Selv gruppens navn skaber man tvivl om: I AFAs program skriver man, Vi vil bekæmpe både de racistiske udtryk og det system. der udvikler dem. Og det er derfor vi kalder os anti-facsister og ikke f.eks. anti-racister selvom vi er begge dele. I forbindelse med 10-års jubilæet i 2002 forklarede man derimod, at navnet var valgt tilfældigt og at man lige så vel kunne have kaldt sig "Antiracistisk Aktion".

Da en flok autonome i januar 2007 besatte et hus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, blev de natten til den 16. konfronteret af en gruppe vrede unge. De autonome valgte at "tilkalde assistance fra Antifascistisk Aktion", der fik "jaget nynazisterne på flugt", som dele af pressen efterfølgende skrev. Sådanne episoder giver næring til beskyldninger om, at AFA ikke er andet end venstrefløjens tæskehold.

På den anden side forekommer Antifascistisk Aktion som en regulær politisk organisation, der har formuleret et ideologisk grundlag, driver en hjemmeside og - siden 1993 - info-caféen Kafa-X på Nørrebro, ligesom man har forsøgt at udgive eget blad. Især i 1990erne tog Antifascistisk Aktion også selvstændige politiske initiativer såsom 1. maj-demonstrationer og kampagnerne "Free Mumia Abu-Jamal" og "Stop Udvisningerne", men efter 10-års jubilæet (behørigt fejret i Ungdomshuset) synes organisationen i stigende grad passiv på denne front.

Antiracistisk Netværk
Antifascistisk Aktion blev stiftet på Christiania i sensommeren 1992. Sammen med bl.a. Enhedslisten og Foreningen Demos stiftede man kort efter Antiracistisk Netværk. Også organisationer udenfor det yderste venstre var med, men allerede fra omkring 1995 var AFA, Enhedslisten og Demos de eneste tilbage af netværkets stiftere. Siden da har netværkets øvrige deltagere alene været andre venstreekstreme grupper, ofte med udspring i netværkets tre hovedorganisationer.

Flere autonome grupper stod bag dannelsen af Antifascistisk Aktion, men især Strictly Underground og Autonomt Info blev vigtige for AFAs udvikling. Strictly Underground var omkring 1990 den mest betydningsfulde magtfaktor på Christiania. Gruppen sad på Den grå Hal, "fristadens" største koncerthal, og rådede som koncertarrangør over en flok hårde drenge, der kom til at udgøre kernen i AFAs første tæskehold. Via Strictly Underground fik Antifascistisk Aktion også et særdeles godt forhold til flere af hash-baronerne i Pusherstreet, der for fredens skyld bakkede op om Christianias nye voldelige gruppering.

Den ekstremt militante gruppe Autonomt Info var allerede i 1987 blevet inviteret indenfor i Foreningen Demos, der aktivt bejlede til BZ-bevægelsens lederlag fra Ryesgade 58. Forbindelsen til Demos blev af flere grunde uhyre betydningsfuld. Ikke mindst blev Demos bindeleddet mellem det voldsautonome miljø og en kreds af militante fagforeningsledere i København, der under navnet Fagforeninger Mod Racisme senere var med til at danne Antiracistisk Netværk.

Voldsforherligelse
I modsætning til Demos og Enhedslisten nøjes Antifascistisk Aktion ikke med at kredse om politisk vold. I gruppens program fra 1994 profilerer man sig tværtimod, under overskriften "Skal vi slås?!", som erklæret voldelig:

Og det er en anden ting, der adskiller os fra den øvrige venstrefløj, nemlig at vi ikke nøjes med at snakke om militante midler, men også af og til tager dem i brug. Når det f.eks. gælder fascister og nazister, vil vi aldrig lade dem holde møder eller demonstrationer offentligt, og hvis det kræver slagsmål at stoppe dem, er vi parate til at tage det.

Antifascistisk Aktion har siden diskret forsøgt at modificere programmets voldsforherligelse. I 'manifestet' på gruppens hjemmeside lyder det i dag, at selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem. Intet tyder dog på, at Antifascistisk Aktion gør det mindste for at undgå vold. Så sent som i sommeren 2006 langede den lokale afdeling af Antiracistisk Netværk i Svendborg ud mod AFA, der havde deltaget i en lokal demonstration mod "De National-Liberale". I det åbne brev fra Antiracistisk Netværk-Svendborg blev AFA skarpt kritiseret for at "fremprovokere voldelige konfrontationer" og man takkede politiet for at have forhindret "de slagsmål, som... I tydeligvis var kommet for."

Antiracistisk Netværk-Århus havde derimod ingen kritik af Antifascistisk Aktion, da gruppen få månder tidligere var inviteret til demonstration i byen. Jyllandsposten fik nys om sagen og spurgte til AFAs vold. Vold er ikke noget, som vi elsker, men så længe folk ligger på skadestuen, kan de i hvert fald ikke deltage i nazistiske møder, svarede en anonym talsmand.

Især på internettet reagerede moderate venstreorienterede på AFAs voldelige brovten. Kritikken fik AFA til at udsende en af sine sjældne pressemeddelelser. Heri beskyldte man Jyllandsposten for flere usandheder, som vi føler os forpligtet til at dementere. Man "dementerede" derefter nogle påstande, som Jyllandsposten ikke havde fremsat og forbigik i tavshed spørgsmålet om den afstumpede udtalelse.

Antikapitalistisk Aktion
Antifascistisk Aktion opererer også under navnet Antikapitalistisk Aktion.. Det er et kendt træk ved ekstremistiske grupper, at medlemmerne lever i et konspiratorisk univers, hvor man oplever sig forfulgt og manipuleret af mørke kræfter. Dette verdensbillede finder man som forventet også hos Antifascistisk Aktion, der i deres 'manifest' skriver:

[De riges] udbytning er med til at skabe en vrede og misundelse, som kunne bruges til at sparke opad, men ved hjælp af politikere, presse og professionelle meningsdannere undgår de rige, at vreden bliver målrettet. I stedet får de spillet folk ud mod hinanden. Vi bliver splittet op i forskellig race, køn, tro, seksualitet, udseende, alder osv., og vi bliver bildt ind at vi er hinandens fjender.

Forestillingen om, at en lille magtfuld klike "splitter os" kunne være taget direkte fra det berygtede skrift Zions Vises Protokoller og ikke så få forskere har da også gennem tiden peget på de mange ligheder mellem anti-semitisme og anti-kapitalisme. Begreberne er ikke helt de samme; men det er logikken. Det kan her tilføjes at et kendt medlem af Antifascistisk Aktion, Martin Linblom fra Monsun, da også offentligt har indrømmet, at han "ikke anerkender Israels ret til at eksistere". En holdning, der karakteriserer hvad jødiske organisationer betegner som "new antisemitism".

Proto-terror
Mange eksperter definerer terror som voldelige handlinger, hvis formål er at skræmme andre til at udføre eller afstå fra en handling. Hvis man ser på Antifascistisk Aktions voldshistorie, så er der klart tale om, hvad man i fagsproget kalder en proto-terroristisk organisation. D.v.s., at AFAs erklærede vold ikke er rettet mod staten eller befolkningen som sådan, men mod venstrefløjens politiske fjendebilleder, der med vold skal skræmmes til tavshed. Under den engelsksprogede parole "any means neccesary" opererer man med en bred vifte af voldelige metoder, men afstår almindeligvis - dog ikke altid - fra bevidst dødbringende midler som skydevåben, sprængstoffer o.l.

"Slagsmål"
Selv om Antifascistisk Aktion i sin propaganda skræpper meget op om "slagsmål", så har man siden 1994 netop bevidst undgået regulære slagsmål med højrefløjsaktivister. Baggrunden er kort, at i 1993 gik det som en løbeild gennem Antiracistisk Netværk, at medlemmer af skinhead-gruppen Dansk National Front havde besøgt Den Danske Forenings grundlovsstævne i Hillerød. Antifascistisk Aktion blev sendt på banen og overfaldt kort efter en mindre gruppe af frontens medlemmer udenfor en biograf i København.

Opmuntret af denne gadesejr besluttede AFA sig for et raskt angreb på DNSB-lederen Jonni Hansens privatbolig på Amager, hvor man forsøgte at sparke døren ind. En bedrift, som Antifascistisk Aktion stadig er meget stolt af. Da man året efter forsøgte at sparke døren ind hos journalisten Lars Villemoes, fordi han i en række artikler bl.a. havde sat navn på AFA-lederen Martin Lindblom, foretrak organisationen derimod at optræde anonymt.

I 1994 stræbte Antifascistisk Aktion også efter et endeligt opgør med Dansk National Front, som man vidste igen var forsamlet til grundlovsstævne i Hillerød. Selvom styrkeforholdet var 1 til 2 i AFAs favør, fik de bank og måtte stikke halen mellem benene. Flere AFA-medlemmer blev anholdt under flugten og senere straffet for deres overfald på Den Danske Forenings møde.

Fiaskoen i 1994 i Hillerød lærte Antifascistisk Aktion, at højefløjens gadeaktivister er bedre mand-til-mand i regulære gadeslagsmål. Mange yngre mænd på højrefløjen synes ofte større og mere robuste end hvad venstrefløjen vanligvis kan stille med. I hvert fald skal Hillerød 1994 ikke være det eneste tilfælde hvor AFA er blevet på slået flugt, når styrkeforholdet har været nogenlunde jævnbyrdigt. Men sådanne tilfælde er formentlig ikke mange, for siden 1994 har Antifascistisk Aktion opgivet slagsmålene til fordel for deciderede overfald, hvor man fra baghold angriber i overvældende flertal, helst ikke under 10 til 1.

Voldens omfang
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange voldelige overfald Antifascistisk Aktion gennem årene har stået bag. Som led i en almindelig taktik på den yderste venstrefløj anvender AFA i vid udstrækning "navnløse" aktioner, hvor vold og hærværk begås i tilsyneladende anonymitet. Taktikken har til formål dels at hindre politiets opklaring af gruppens forbrydelser, og dels at skjule AFAs reelle voldelighed for offentligheden. Således har AFA ikke ville lægge navn til nedskydningen i 1997 af en tidligere skindhead udenfor musikstedet Vega, overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro i 1998 eller nedstikningen af en tidligere Combat 18-leder på Vesterbro i 2001, selv om disse presseomtalte overfald alle bærer organisationens tydelige fingeraftryk.

Især i de senere år synes venstreekstremes voldelige overfald tillige mere inspireret end faktisk begået af Antifascistisk Aktion. Siden 2004 er venstrefløjs-modstandere blevet udsat for voldelige overfald i bl.a. Fredericia, Svendborg, Ålborg og Århus af maskerede mænd bevæbnet med køller. Sådanne overfald er formentligt ikke organiseret af AFA, der aldrig har fået sig etableret udenfor København. Derimod kan det ikke udelukkes, at organisationen bistår lokale venstreekstremister med råd og vejledning (og lejlighedsvis muskler), for de pågældende byer huser alle aktive lokalafdelinger af Antiracistisk Netværk - og dermed også af Enhedslisten, Fynske Antifascister, Offensiv o.s.v.

Det er også tvivlsomt, om alle Antifascistisk Aktions voldelige overfald kommer til offentlighedens kendskab. I mange tilfælde vil ofrene ikke anmelde sagen, formentlig af frygt for repressalier. Denne frygt er i så fald langt fra ubegrundet. Især i København lægger AFA stor vægt på overfald i forbindelse med retsmøder, ligesom man fotograferer de fremmødte. Disse hænges efterfølgende ud med navn og billede i venstreekstreme medier. Sådanne metoder får uden tvivl en del af AFAs ofre til på forhånd at opgive at retsforfølge gerningsmændene, ligesom de færreste nok ønsker at få sparket døren ind fordi man er stået frem i pressen.

Spørgsmålet om antallet af voldelige overfald begået af Antifascistisk Aktion kompliceres yderligere af, at en del tilsyneladende upolitiske voldssager kan være begået af gruppen. AFA tager nemlig ikke altid så nøje på, hvem man overfalder, men banker i flere tilfælde løs på folk, hvis udseende stemmer med gruppens forestillinger om "fascister". I foråret 2001 blev tre Brøndby-fans overfaldet i Københavns Byret fordi man troede de var medlemmer af den norske skinheadgruppe Oslo Boot Boys. Overfaldet skal have givet Antifascistisk Aktion problemer i fodboldmiljøet, fordi Southside United, Brøndby Boldklubs frygtede hooligans, gik ind i sagen.

Antifascistisk Aktion fik sikkert også sved på panden efter et overfald i Århus i vinteren 2005, hvor tre rockere blev angrebet udenfor et værtshus fordi man troede, at de var fra det højreradikale netværk "Dansk Front". Det ene af ofrene var medlem af Hells Angels og overfaldet skal have givet anledning til heftig mødeaktivitet i den berømte motorcykelklub. Medlemmer af Hells Angels og Antifascistisk Aktion har tidligere samarbejdet om hash-markedet i København, så sagen er formentligt blevet ordnet i mindelighed.

Mange faktorer gør det altså vanskeligt at sætte tal på Antifascistisk Aktions voldelige overfald. Men et skøn på mellem 30 og 50 siden 1994 synes ikke urealistisk. Af debatter på højre- og venstreekstreme hjemmesider og chatrooms fremgår det, at alene siden 2003 har venstreorienterede voldsmænd begået 15-16 overfald, hvoraf kun ca. en fjerdedel er omtalt i pressen og endnu færre politianmeldt. AFA synes at have stået bag lidt under halvdelen af disse overfald, mens de øvrige er begået af Antiracistisk Netværks øvrige grupper. Især i Trekantsområdet synes et selvstændigt tæskehold, formentligt stiftet af Fynske Antifascister, at husere.

Knytnæven, knokkelhæren og "nazi-alarm"
Antifascistisk Aktions tæskehold blev af de indviede tidligere omtalt som 'Knytnæven' og 'Knokkelhæren'. Disse betegnelser skal nu være ophørt, men 'Knytnæven' dækker over en fasttømret gruppe af veltrænede yngre mænd. Gruppens speciale er voldelige aktioner, der kræver forberedelse og planlægning. Samtidig rykker 'Knytnæven' ud, når venstreekstreme udsender "nazi-alarm".

"Nazi-alarm" betegner en telefon- og smskæde mellem bl.a. Den Grønne Hal på Christiania, spillestedet Stengade 30, Kafa-X i Korsgade, Solidaritetshuset i Griffenfeldtsgade, Foreningen Demos i Elmegade og tidligere naturligvis også Ungdomshuset. "Alarmen" bliver også udsendt til de 14-15 kollektiver, der udgør kernen af det voldsautonome miljø i København. "Bumzen", Baldersgade nr. 20-22, er det eneste af disse kollektiver, der er kendt af offentligheden. Men andre adresser på Nørrebro finder man i bla. Ravnsborggade, Sjællandsgade, Baggesensgade, Stengade, Blågårdsgade, Sct. Hansgade, Griffenfeldtsgade, Frederiksborggade samt på Fælledvej og Nørrebrogade. På Frederiksberg.bor flere af miljøets topfolk sammen i en millionvilla på Amicisvej.

Når "nazi-alarmen" udsendes, så samles 'Knokkelhæren', der består af medlemmer og sympatisører af AFA samt tilfældige gadekrigere, og iler afsted for at tæve dem man nu ikke kan lide. For nylig var det nær gået ud over Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der dog slap væk inden tæskeholdet nåede frem. Efter en "nazi-alarm" kan man i København på ca. en time samle et blandet tæskehold på en 20-30 stykker. Efter længere tid, måske 5-6 timer, kan man stille med op til 100 bøller, ofte af begge køn.

Vagtværn og massevold
Medlemmer af Antifascistisk Aktion optræder også som vagtværn ved den yderste venstrefløjs arrangementer og demonstrationer. Deres fornemste opgave er at jage civile politibetjente og "fascister" væk, men også at fotografere tilskuere og forbipasserende, som man finder politisk mistænkelige. Det er en kendt sag, at mange venstrefløjs-demonstrationer rutinemæssigt udvikler sig voldeligt. Det gælder både herhjemme og i udlandet, og taktikken er overalt den samme. De unge - ofte drukne - deltagere ophidses med flammende militante taler. Når stemningen når kogepunktet, erklærer arrangørerne demonstrationen for opløst, gerne med lakoniske tilføjelser om, at nu kan "folk gøre som de vil".

AFAs egne folk holder sig under disse "spontane" optøjer som regel i baggrunden. Under 18. maj optøjerne i 1993, der netop blev indledt med en AFA-demonstration, blev f.eks. kun ét medlem af Antifascistisk Aktion, Ditte Pedersen, anholdt.

Formålet med demonstrationernes efterfølgende optøjer er at vænne ikke blot unge tilhængere, men også offentligheden til politisk vold. Man forsøger at gøre det til en almindelig samfundsopfattelse, at politisk vold er en uundgåelig og nødvendig forudsætning for "social forandring". Naturligvis bider offentligheden ikke på krogen, men voldens spænding og drama tiltrækker et vist segment af venstreorienterede unge, ofte studenter og ungdomskriminelle.

Politisk registrering
Især de ældste medlemmer af Antifascistisk Aktion har stor erfaring med overvågning og registrering af venstrefløjens politiske modstandere. Når de er i marken er de velsoignerede og nydeligt påklædte. Deres opgave er primært at fotografere politiske modstandere og opdrive privatadresser. Metoden er ofte skygning, hvor man følger efter ofrene når disse eksempelvis har deltaget i en offentlig demonstration. Skygningen foretages gerne til fods eller i pæne, diskrete biler og forfølgerne optræder som regel i par af én mand og én kvinde.

Allerede inden starten på Antifascistisk Aktion i 1992 blev medlemmer af BZ-kollektivet Ryesgade 58 oplært i politisk overvågning og registrering af Foreningen Demos. Metoderne er uden tvivl blevet finpudset ved mødet med Blekingegadens medlemmer, som man via Demos kom i kontakt med efter bandens afsløring. Især gruppen Autonomt Info skal i perioder have været stort set identisk med 'Demos Dokumentationsgruppe', der nøje fører arkiv over venstrefløjs- og indvandringskritikere.

AFA, Demos & Redox
De indsamlede oplysninger om venstrefløjens politiske modstandere offentliggøres i 'Demos Nyhedsbrev', hvor man især lægger stor vægt på at udpege enkeltpersoner med navn og billede. Forholdet mellem Antifascistisk Aktion og Foreningen Demos har altså karakter af et samarbejde mellem to selvstændige grupper. Men via Demos har bl.a. militante fagforeningsmedlemmer indsluset sig i AFA, hvor de plejer den fagforeningsbetalte forenings interesser.

Foreningen Demos har i mange år været den yderste venstrefløjs førende gruppe indenfor politisk overvågning og registrering. Denne rolle er nu overtaget af 'Researchkollektivet Redox', der driver sin virksomhed fra en postboks på Frederiksberg. Gruppen arbejder fordækt, men med Redox har Demos tydeligvis mistet nogle af sine bedre - og yngre - kræfter. Det hemmelige 'researchkollektiv' på Frederiksberg har klart overtaget førertrøjen når det gælder frisk information om navngivne enkeltpersoner, mens Demos Nyhedsbrev i stigende grad bl.a. må fyldes med med eller mindre dybsindige kommentarer til historier fra dagspressen. Selv nøjes Redox med en hjemmeside, der som så mange andre venstreekstreme net-sider hostes af firmaet Surftown på Østerbro.

I forbindelse med en "antiracistisk modoffensiv" i 2006 blev der via Antiracistisk Netværk lagt op til et samarbejde mellem Demos og Redox. Men Demos har stadig ikke adgang til Redox' kilder, der bl.a. omfatter et mindre netværk at hackere i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, rekrutteret fra det såkaldte "open source" miljø. Det anspændte forhold mellem de to rivaler har rod i en begyndende konflikt for en seks-syv år siden, hvor Demos af uvisse grunde begyndte at lade sine aktivister stå åbent frem som medlemmer af Antifascistisk Aktion. Demos-flokken er ikke udpræget karriere-mennesker, men udgøres af bl.a. stilladsarbejdere, murerarbejdsmænd, førtids- og folkepensionister, fallerede akademikere og tilløbende bistandsklienter. Mange i AFAs større fraktion af autonome plejer derimod en borgerlig karriere ved siden af deres - ofte voldelige - undergrundsaktiviteter. Flere kan efterhånden besmykke sig med akademiske titler og vil gerne løbe en akademisk karriere i gang. Andre har stiftet eget firma, mens nogle har søgt ind i det offentlige som bl.a. jurister og socialrådgivere. En væsentlig gruppe søger ind i medieverdenen.

Den autonome AFA-fraktion vendte sig derfor stejlt imod Demos' forsøg på offentlighed omkring Antifascistisk Aktion. Misforholdet blev yderligere forværret, da AFA i november 2005 iværksatte en efter danske forhold usædvanlig omfattende og grov smædekampagne. Bl.a. modtog pårørende til en række skoleelever landet over anonyme breve hvori eleverne blev udhængt som nazister fordi de havde besøgt hjemmeside "Dansk Front". De børn, der havde lagt deres billede ud på f.eks. mødestedet arto.dk, blev samtidigt nazi-udhængt med navn og billede på anonyme plakater, som AFA i ly af natten satte op ved skolegårde.

Antifascistisk Aktions rabiate personhetz fortsatte i et par måneder på en hjemmeside drevet fra organisationens officielle hovedkvarter i Korsgade på Nørrebro. Da pressen begyndte at vise interesse for sagen, flyttede man hjemmesiden til AFA i Sverige. I Demos havde man da også af taktiske grunde advaret AFA imod idéen. Demos-lederen Erik Jensen kunne dog ikke modstå fristelsen, men koordinerede angiveligt private trusler om sagsanlæg mod gamle fjender med AFAs smædekampagne. Ifølge Erik Jensen havde gamle medlemmer af Den Danske Forening nemlig "forhånet" ham på internettet (eller 'indernettet' som den vrede folkepensionist udtaler det).

Erik Jensens optræden var formodentligt årsagen til, at Demos forlangte af AFA, at man fik udleveret den hemmelige hacker-gruppes originale materiale. Kravet blev i hvert fald afvist. Da Det Danske Center for Menneskerettigheder samtidigt offenligt fordømte AFAs metoder, blev hjemmesiden i Sverige lukket og 'Researchkollektivet Redox' på Frederiksberg stiftet.

Ordet 'redox' kunne referere til en kemisk reaktion, men er valgt som skjult henvisning til 'redax', der i det autonome miljø er den vedtagne forkortelse for 'redaktion'. Samtidig var 'redox' ledigt som domænenavn på internettet. Det gjorde sikkert heller ikke noget, at 'redox' ligger tæt op ad 'demos', det velkendte navn på konkurrenten på Nørrebro.

Modellen for Researchkollektivet Redox er Antifascistisches Autorenkollektiv (Antifascistisk Forfatterkollektiv) i Berlin, som ledende danske autonome har haft kontakt til siden midten af 1990erne. Men i modsætning til det tyske forbillede søger Redox aktivt kontakt til pressen. Man har derfor en pressetalsmand, der allerede flere gange har optrådt i medierne.

Pressetalsmanden, der ikke vil vise offentligheden sit ansigt, optræder under navnet Jonas Jensen. Dette intetsigende navn kan være ægte, men 'Jonas Jensen' er samtidig dæknavn for Jonas Jonsen, en universitetsstuderende i slutningen af 20erne, der i henved ti år har været medlem af Antifascistisk Aktion.

Indflydelse
Da Antifascistisk Aktion i 2002 fejrede sit 10-års jubilæum i Ungdomshuset, deltog flere end tusind venstreekstremister fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige i løjerne. I festens anledning lavede TV-Stop propaganda-filmen 'Antifascisme - 10 år', og Poul Dissing, Savage Rose og Vote for Truckers indspillede støtte-CDen 'AFA-X'. Den Grå Hal på Christiania stillede sig til rådighed med bl.a. barpersonale og dørmænd.

Det efter alt at dømme vellykkede arrangement fortæller ikke blot noget om den voldelige gruppes popularitet på den yderste venstrefløj, men også noget om de ressourcer, som organisationen råder over. Siden 2002 er TV-Stop og Ungdomshuset ophørt med at eksistere, men begge steder blev drevet af folk med tilknytning til AFA. Et centralt bindeled mellem de to steder var Peter Hoffmeyer, der i dag er tilknyttet Monsun.

Udover Monsun og Christiania er tidligere og nuværende medlemmer af Antifascistisk Aktion aktive i Enhedslisten, Foreningen Demos, Internationalt Forum, Socialistisk Ungdomsfront, Globale Rødder, samt i visse fagforeninger såsom BUPL, TIB og Lager & Handel. Medlemmer af AFA arbejder også, bl.a. som dørmænd, på københavnske spillesteder såsom Café Rust og Stengade 30. Andre er aktive i 'økologiske' virksomheder såsom Egen Vinding og Datter og aflæggeren Logik & Co. Venner af AFA sidder i bestyrelsen for bl.a. Blågårdens og Christianshavns Medborgerhus, og én er ansat i Politikens Boghandel ved Rådhuspladsen. Man har via fraktionen Rude Lions indflydelse i FCK, og sympatisører har dannet grupper på RUC og Københavns Universitet.

Medlemmerne af Antifascistisk Aktion er ekstremt lyssky, men ud over de allerede anførte kan man blandt venner og medlemmer fra den autonome scene bl.a. nævne Kaper Scheel, kæresteparret Pelle Dragsted og Janne Tynell, Maria Sønnøve Pagels, brødrene Hasse og Jesper Holst, Camilla Esser, Lars Holm Jørgensen, René Elley Karpantschof, søskendeparret Balder og Signe Johansen, Claus 'Svenne' Svendsen, Mikkel Skov Petersen, Pernille Rosenkrantz-Theil, Martin Sundbøll, Jesper Tietgen Lund og Linda Hansen.

Linda Hansen er samtidig kendt fra Foreningen Demos. Det samme gælder Adrian Frank, Karin Pedersen, Michael Clausen, Steen Hovmøller Petersen, Herluf Østergaard, Hans Petersen (kan  være et dæknavn) og Kristian Munk.

Kristan Munk tilhører den yngre generation, hvoraf mange blev rekrutteret fra den voldelige kamporganisation Rebel. Af andre fra denne ´next generation' kan nævnes Thorbjørn Maigaard, Mads Lodahl, Jacob 'Munne' Sanvig, Simon Bünger Paulsen, Kasper Benjamin Gabay, Jonas Anton Voss, Simon Shine, Jonas Viborg, Adam Benjamin Korzen og Erik Storrud.

Til den hårde kerne af gadekrigere under Antifascistisk Aktion hører en lille gruppe mænd i midten af 30erne. Gruppens medlemmer har adskillige domme for vold, røveri og narko-handel, og er som uautoriserede dørmænd i bl.a. det tidligere Ungdomshus, berygtede på Christiania og Nørrebro for deres brutalitet. I det københavnske undergrundsmiljø kender man dem under navne som 'Seb', 'Stef', 'Pikken' og 'Doktoren'. Sidstnævnte er også kendt som 'Balders bølle' på grund af sin hengivenhed for Balder Johansen, der regnes for den egentlige leder af Antifascistisk Aktions gadekrigere.

Enhedslisten og Antifascistisk Aktion
Som nævnt har Enhedslisten siden 1993 samarbejdet med Antifascistisk Aktion. Dette samarbejde har ikke kun fundet sted i Antiracistisk Netværk. De to organisationer har i fællesskab f.eks. også arrangeret demonstrationer imod EU. Men ikke nok med det. Den voldelige gruppe har direkte indflydelse på den politik, som det pæne parlamentariske parti skal føre.

I efteråret 2002 vedtog Enhedslisten hovedbestyrelse, at man ville ændre ordlyden af straffelovens racismeparagraf. Ændringen, der blev støttet af partiets folketingsgruppe, skulle skærpe straffen for såkaldt racistisk vold og trusler. Til gengæld ville partiet ophæve kriminaliseringen af rene meningstilkendegivelser.

Ifølge et højtstående partimedlem var begrundelsen, at Man kan ikke bekæmpe meninger ved at forbyde, at de bliver udtalt. Og det bliver endnu mere absurd, efterhånden som det er en betydelig del af befolkningen, der opfatter det som deres politiske mening. Samtidig pegede man på, at det i partiets principprogram hedder, at det socialistiske samfund skal ikke blot bevare, men også øge det reelle indhold i de individuelle og kollektive demokratiske frihedsrettigheder.

Men i Antifascistisk Aktion er man ikke specielt tilhængere af ytringsfrihed. I en erklæring fra 1997 om indvandrerdebatten skriver organisationen ligeud, at vi skifter attitude fra det appellerende til det krævende. Danmark bliver ikke spurgt mere - Danmark bliver bedt om at holde kæft!

AFAs totalitære holdning til ytringsfrihed blev naturligvis delt af Foreningen Demos, og de to organisationer løb i åben alliance storm mod Enhedslistens demokratiske tiltag. Da det kom til stykket turde partitoppen ikke tage et opgør med de militante anti-demokraters mange tilhængere længere nede i rækkerne, og forslaget faldt uden de store svædslag på Enhedslistens følgende årsmøde.

Enhedslistens hykleri
I januar 2007 deltog nogle medlemmer af det løse netværk omkring hjemmesiden "Dansk Front" i en demonstration i København, afholdt af Venstres Ungdom. Demonstrationen blev angrebet af Antifascistisk Aktion med sten- og flaskekast. Hvad gjorde Enhedslisten? Man krævede Venstres formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen, til rengskab fordi VU efterfølgende pointerede, at "Dansk Front"-folkene havde "opført sig ordentligt hele aftenen".

Taktikken er typisk for AFAs gamle samarbejdspartner på Christiansborg. Officielt tager man afstand fra vold og beskriver sig som et fredeligt parti. Men for Enhedslisten skal debatten om politisk vold kun handle om vold fra højre. Når talen falder på venstrefløjens (mere omfattende) vold, så snakker partiet om noget andet. Debat om vold fra egne rækker skal kvæles i fødslen, ligesom partiet nødigt  taler åbent om sit tætte samarbejde med en voldelig undergrundsorganisation.

I dag undersøger man muligheden af at forbyde den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir (der iøvrigt tæller en af AFAs tidligere topfolk blandt sine medlemmer). I den forbindelse kunne Folketinget vel også rette lyset mod Antifascistisk Aktion, der som en erklæret voldelige organisation synes en endnu mere oplagt forbuds-kandidat. Men desværre synes AFA i det store og hele at være ukendt for de fleste folketingsmedlemmer udenfor Enhedslisten. I hvert fald har man til dags dato ikke set partiets nære forbindelse til den erklæret voldelige organisation behandlet på Christiansborg. Et par få velvalgte spørgsmål i folketingssalen skulle ellers være nok til at udstille Enhedslistens næste groteske hykleri omkring politisk vold.

Om jag säger AFA, vad tänker ni på då? Själv tänker jag på en fascistisk och vänsterextrem våldsförhärligande organisation som försöker utge sig för att vara demokrater genom att dölja sig bakom en täckmantel som består utav bl a bekämpande av rasism.

Dessa vänsterfascistister har säkert ordet idioti stämplat i sina pannor med osynligt bläck för att ingen ska förstå att de är just idioter. Denna åtgärd behövs dock inte, eftersom det hela lyser igenom ändå.

När det gäller människor som är med i AFA och andra vänsterextrema terroristgrupperingar som t ex Ung Vänster, SUF (Syndikalistiska Ungdomsförbundet) och Revolutionära Fronten, så fattar jag inte hur de resonerar.

Dessa människor säger sig bekämpa bl a nazism och rasism, men är minst lika eller mer extrema än de allra flesta av sina motståndare. Och t ex AFA är ju knappast demokratiska eftersom de misshandlar och sparkar ner folk som inte tycker som dem, har försökt spränga en McDonaldsresturang i luften där det satt c:a 150 personer där de flesta var barnfamiljer, och också roar sig med att krossa fönster till t ex Centerpartiets lokaler i olika delar av landet.

Vid ett tillfälle var det ju också AFA-folk som gav sig på en kvinna med en barnvagn vid en tågstation, de slog kvinnan och sparkade omkull barnvagnen. Babyn föll ur...

Vad har alla dessa nidingsdåd med bekämpande av nazism och rasism att göra? Inte ett skit! NSF t ex är (till skillnad från AFA) noga med att kräva dissiplin och skötsamhet av sina medlemmar, den som inte sköter sig åker ut.....men AFA skiter uppenbarligen i om deras medlemmar sköter sig eller inte.

Jag tycker att AFA borde byta namn till APA istället (APA = AntiPatetisk Aktion)...fast det är ju ganska motsägelsefullt, med tanke på hur patetiska de redan är. Men det kanske är likadant med dem som det var med Sverigedemokraterna en gång i tiden. Partiet hette från början Sverigepartiet, men ändrade namn till Sverigedemokraterna 1988 eftersom namnet Sverigepartiet var för tungt belastat.

Vem vet? Det kanske är likadant med organisationen AFA. En gång i tiden kanske de hette APA, men bytte så småningom namn till AFA eftersom namnet APA var för tungt belastat på grund av för många patetiska aktioner. Men i så fall tycker jag de borde byta tillbaka till APA eftersom deras "patetism" ( patetism = vänsterextremisternas svar på patriotism *Skrattar*) inte verkar ha några gränser.

Även om de vid det här laget har tappat ansiktet ganska rejält på grund utav att ha utmärkt sig genom den ena korkade dumheten efter den andra så kan de fortfarande rädda en del av ansiktet genom att byta namn till APA. Visserligen låter namnet lite löjligt, men AFA är garanterat löjligare idag än vad organisationen varit tidigare. Och det kan bara bli löjligare och mer motsägelsefullt än vad det redan är.

Ovenstående billede kan ses flere steder på internettet (se f.eks. her). Det forestiller en gruppe tilhængere af Ungdomshuset og er formentligt taget på Rådhuspladsen i København før rydningen forrige år af den misligholdte ejendom. Blandt de maskerede bøller ser man til venstre i billedet en euforisk skrålende, langhåret gavflab.

Kritiske Psykologer/Regnbuen
Manden på billedet er den 54-årige Carl-Erik "Kalle" Birck-Madsen, der efter lang tid på Nørrebro i dag har adresse i Københavns Nordvestkvarter. I begyndelsen af 1980erne stiftede han på Københavns Universitet Kritiske Psykologer, den måske første erklæret autonome gruppe i Danmark. Birck-Madsens og Kritiske Psykologers forbillede var gruppen Sozialistische Patientenkollektiv (SPK), der som del af et venstreorienteret terrornetværk hærgede i 1970ernes Vesttyskland.

Under dæknavnet Regnbuen indrettede Birck-Madsens gruppe sig i 1985 i Studenterhuset, der hører til Københavns Universitet. Et par år senere blev "Kalle" Birck-Madsen færdig som cand.psyk. og dermed den første akademiker i sin familie. Han var nu formelt udskrevet fra Københavns Universitet, men forblev med sin gruppe i Studenterhuset, hvor man med mere eller mindre håndfaste metoder havde sat sig på magten.

Voldsberedt Netværk
Ved begyndelsen af 1990erne var Studenterhuset ikke blot på det nærmeste blevet Birck-Madsens private residens, men var tillige blevet en vigtig lokalitet for den yderste venstrefløj. Da en række kommunistiske grupperinger i efteråret 1992 i hemmelighed oprettede Antiracistisk Netværk, fik den nye militante organisation således sekretariat i Studenterhuset, hvor det diskret blev drevet i ly af Studerende Mod Racisme. En gruppe, der blev ledet af Birck-Madsens lejlighedsvise elskerinde, Anne Jønsson, samt af hans trofast løjtnant, Jesper Tietgen Lund.

Jesper Lund og Anne Jønsson deltog samtidig i voldelige aktioner begået af Den Røde Bande; en voldsautonom gruppe, der efter eget udsagn tilstræbte at blive en terrororganisation efter tysk forbillede. Sammen med østrigeren Christian Peter Vincente Zwettler, lederen af Den Røde Bande, kastede især Jesper Lund sig ud i opbygningen af Antifascistisk Aktion (AFA), Antiracistisk Netværks tæskehold og vagtværn. Andre centrale skikkelser bag AFA var Balder Bergman Johansen fra Strictly Underground på Christiania, unge Pelle Dragsted fra Børnemagt (ligeledes Christiania), Andrian Frank fra Demos Dokumentationsgruppe samt BZ-bøllen Martin "Kat" Lindblom fra Fællesinitiativet Mod Racisme.

Udover Foreningen Demos og BZ-Brigaden omfattede Fællesinitiativet Mod Racisme også den lille militante gruppe Internationale Socialister, der aktivt bakkede op om Blekingegadebanden. Medlemmer af Internationale Socialister var samtidig aktive i Studenterhuset, hvor man især involverede sig i Studerende Mod Racisme, frontorganisationen for det hemmelige Antiracistisk Netværk. Samtidig oprettede en lille gruppe venstrerabiate jurastuderende Retsgruppen, der fra Studenterhuset skulle yde bistand til bl.a. anholdte voldsautonome. Da også medlemmer af den tyrkiske terrorgruppe PKK i denne periode begyndte at frekventere Studenterhuset, begyndte Politiets Efterretningstjeneste at få interesse for husets aktiviteter. Interessen blev sikkert ikke mindre, da medlemmer af Den Røde Bande i august 1992 blev anholdt for en række væbnede røverier.

Våbengny
I oktober 1993 besluttede Københavns Politi at ransage Studenterhuset. Ransagningen skete angiveligt efter et tip om, at huset rummede et hemmeligt våbenlager. Udover propagandamateriale fra inden- og udenlandske militante venstrefløjsorganisationer fandt politiet ganske rigtigt et arsenal af svære knipler samt et særdeles interessant mødereferat.

Af referatet, dateret 1. juni 1993, fremgik det, at Studerende Mod Racisme på et kommende møde ville 'redegøre for sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med såvel kommende som allerede afholdte arrangementer. Der vil undervejs i mødet blive demo