Og indvandringen er stigende.

Men er det de reelle tal?

Intet andet land i verden kan præstere en inflationsrate på 150.000 %, og få kan følge med arbejdsløsheden på 80 %. Der findes ikke mange andre eksempler på lande, hvor en sort regering udfører racistisk politik mod de hvide. Korruptionen hærger, og folket sulter.

Landet er Zimbabwe. Robert Mugabe er præsident, og hans Marxistiske-Leninistiske rædselsregime undertrykker befolkningen i en sådan grad, at internationale organisationer kappes om at kritisere landet mest muligt. Og det er velfortjent. At en så veluddannet mand kan køre et land så meget i sænk, er en skandale.

Nu påstår han så, at han aldrig kunne finde på at udøve valgfusk, selvom det helt åbenlyst skete i 2002. "Vi laver ikke stemmefusk. Jeg ville ikke kunne sove om natten, hvis jeg havde lavet stemmefusk". Yeah right, Mugabe.

Skylden lægges naturligvis på de store, stygge europæiske lande samt Helvede På Jord, i den civiliserede verden bedre kendt som USA. Ved valget i 2002 var fuskeriet så åbenlyst, at EU og USA pålagde Mugabes bananrepublik økonomiske sanktioner, præcis som man er ved at gøre ved Hviderusland, af samme årsag. Valgobservatører har dårlige vilkår, der er ikke fri presse, forsamlingsfrihed eller bevægelsesfrihed. Herligt. Det forsat igangværende skandaleprojekt Operation Murambatsvina (Operation Ud Med Skraldet på dansk) smadrer al politisk opposition med hård hånd. At han nøjes med at føre voldelige kampagner mod homoseksuelle i stedet for at køre linen helt ud som Ahmedinejads afvisning af tilstedeværelsen af bøsser i Iran, gør ikke situationen meget bedre.

Er der nogen der vil vædde på, om han vinder valget, når resultatet offentliggøres om tre dage?

Bryggeriet Ceres i Århus lukker. 160-200 bliver arbejdsløse. Forklaringen i følge TV2-Østjylland er stigende priser på humle, korn og aluminium til dåserne. Samtidig berettes det, at produktionen flyttes af Royal Unibrew og skal foregå på Albani i Odense og på Faxe på Sydsjælland.

Vi er tungnemme: Er humle, korn og aluminium billigere i indkøb på Fyn eller på Sydsjælland???

Kunne man forestille sig, at udflytningen er lidt længere væk end Fyn, så lønsatsen er mindre? Kan øllet måske produceres og leveres med færre ansatte i Odense eller et andet sted. I Danmark er lønsatsen nok cirka den samme for bryggeriarbejdere på Fyn, Sydsjælland og i Jylland.

Sonia 

Papiret findes ikke.

Når nu der lyves om Arbejdsmarkedet, om Miljøet, om Omsorgen for de ældre, om Økonomien, hvad er det så lige du tror du stemmer på ved valgene. Du stemmer på dig selv, uden at du naturligvis repræsenterer eller bliver repræsenteret af andre end dem hjemme hos dig selv i bedste fald. Det andet kan man sandelig ikke risikere, for der står for meget på spil under Ny-Merkantilen.

Jeanne D'arc siges at skulle have ny spin-doctor - rådgiver i løgn er den danske version. Det kan også være løgn eller før det mæ'papiret, sæl'om vi læste det på ikke-øko-papiret til smørebrød, men de skrev det i bla'ene. Det vil vi i øvrigt ..... pååå. Pååå Mæ Pilen, Palle, TOPCHARLEY. Naj, hvor de' æ sjovt. De' æ' lissom i reklamerne, og journalisterne skal så sel' til at klippe indslagene og filme, selvom det ikke er fagligt, al'så, fordi siger Ingolf Gabold, DR er som strandet hval - ta' endelig 2-eren mæ, ve' vi si'- , der ligger og gisper - temli' for stor al'så te' a svømme, osse p.g.a. lønninger i topklasse - sa' de kvalitets-reform...næ naj, de' her er kultursikring, men den anden er forlængst u'sat i det teoretiske, som vi ikke ve' hva' æ og osse i det praktiske, som vi heller ikke ve' hva' æ, p.g.a. Brunhilde-Partiet, u'sat al'så, og det var hende der ville hav' den, og de' er her de' ligger. Mere kontrolbureaukrati til at kontrollere bureaukratiet, vil vi gætte på, de' der med kvalitetsreform. Så'en blev ble' de' i hvert fal' mæ plej'sektoren, for mange høvdinge, siger indianerne og de gamle. DR, de' var osse de' med at købe for stort og for ulovligt ind uden styring, al'så, 'koncentsal for milliarder', ku' filmatiseringen go't hee', måske, det ene mæ de' andet. De' bli'r lissom med Von Triger, kunstens tinde, hvis du ikke æ doom, al'så. Vi haa' ham osse som en slags underhol'ning og kultursikring for få år siden hele julen og hele nytåret. Det gav tilskud til kunsten, og så kom Nicole Kidman osse forbi, fordi gildet var betalt, lissom al'så, kunsten steg, om man så må si'. De' er lissom det med teatret, de si'nalerer derfra i go' ti' te' tumperne. Og der ble' s'gu' fler' af dem, det må vi laa' dem.

Bevidst rystet, brain-scrambling, håndholdt kameraføring mener vi også er vejen frem sammen med nogle breath-taking underlægningshymner til udstillings-humaniteten og lighterlysene i dit indre...Det er hvad vi mangler, ku' man si' - ikke bare på TVA og TV2, for det er s'gu blevet for dyrt, runde tal - på Internettet, Fande'me'.

Vi skulle jo nødig begynde at se os selv i bane 8....og så før CO2-Topmødet i 2009.

HEJ TUMPE!

Sonia

PS: Mere til portefølgen

Ifølge statsstatistikken er nu kun omkring 81.700 såkaldte "fuldtidspersoner", som render rundt og ikke har så meget at rive i. På overfladen lyder det jo fortrineligt -- især hvis man tænker på, at den såkaldte naturlige ledighed vistnok ligger på 4 pct.

Men prøv så at lave et opslag i Statistikbanken og se, hvor mange borgere, der så befinder sig på førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, får ledighedsydelse, er efterlønnere og som er i aktivering...

... alt andet lige, er ledighedstallene en sandhed med ikke uvæsentlige modifikationer.

Selvfølgelig kan man mene hvad man vil om, at halvdelen af den danske befolkning lever "det søde liv" på den anden halvdels bekostning; eller at de 20 procent "rigeste" betaler til de 80 procent "fattigste"; osv. osv. Men man bør nok spørge sig selv, om man virkelig mener, at det system vi sidder med hertil lands er et retfærdigt et.

Solidaritet er en sød, nuttet og rar ting -- vel og mærket når den er frivillig og mest af alt kan karakteriseres som såkaldt næstekærlighed. Et udslag af individuel medmenneskelighed og god vilje. Påtvungen solidaritet er derimod ikke andet end hvad ordene siger: Tvang.

Det er perverst at tro, at den halvdel af befolkningen der rent faktisk yder noget produktivt til samfundet, mener at det er retfærdigt, at den anden halvdel skal freeloade sig gennem tilværelsen.

Med andre ord er det ikke alene uretfærdigt (og dermed udslag af dårlig moral) at vi har f.eks. førtidspension og sygedagpenge; det er usympatisk overfor de stræbsomme og de arbejdsomme, der gerne vil selv, men som tvinges til at tage regningen for dem, der hellere vil stå op om ved middagstide og tilbringe døgnet foran på sofaen, foran skærmen hvor Dr. Phil underholder (uden at de iøvrigt fatte hans budskaber), mens de drikker deres kaffe, ryger deres smøger og råber til hunden, at den skal holde op med at larme.

Langt om længe er statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstre begyndt at fortælle, om de rigtig mange gode resultater som VK-regeringen har været med til at skabe siden 2001, hvor den tiltrådte. Det sker konkret i form af en helsides annonce, der er blevet indrykket i flere af landets aviser i dag.

For mit eget vedkommende synes jeg, at Socialdemokraterne i for høj grad har fået lov til at prædike overbudspolitik og velfærd under valgkampen - vel at mærke uden, at Venstre eller Konservative har gjort særlig meget ud af, at fortælle, at de faktisk har tilført 37 milliarder kroner mere til offentlig velfærd, at arbejdsløsheden ikke har været lavere i de sidste 30 år og at det har været muligt at sænke skatten på arbejde.

Her "før lukketid" vil jeg gerne komme med et råd til regeringen: Få nu kommunikeret dette budskab massivt i den resterende del af valgkampen således, at alle danskere kan blive gjort bekendt med, at den borgerlige regering rent faktisk har gennemført en masse gode tiltag, der har været med til at skabe en bedre hverdag for langt de fleste danskere. Denne positive udvikling kan en ny borgerlig regering selvfølgelig være med til at videreføre. Derimod tror jeg ikke på, at en socialdemokratisk regering vil gøre andet end at sætte skatterne op for at kunne finansiere deres useriøse overbudspolitik.

Som jeg skrev om for en uges tid siden, var Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt allerede ude på førstedagen af valgkampen med en melding om, at hvis Socialdemokraterne kom til magten, vil de annullere den skattelettelse, som regeringen vedtog i slutningen af oktober måned. Dermed brød Helle Thorning allerede løftet om, at Socialdemokraterne ville overholde skattestoppet. Det sker nu igen og denne gang går det ud over erhvervslivet, der skal til at betale mere i skat, hvis Helle Thorning bliver statsminister efter valget. Under en valgdiskussion på TV 2 i torsdags svarede hun ellers "nej" til, at erhvervslivets skatter skal sættes op, men igen skifter Helle Thorning mening og bryder dermed skattestoppet: Nu vil hun nemlig ophæve den sænkelse af selskabsskatten, der blev gennemført i januar måned i år og dermed hæve denne skat fra 25 procent til 28 procent.

Efter min mening bliver Helle Thorning-Schmidt mere og mere utroværdig, når hun gang på gang vælger at bryde allerede indgåede aftaler eller tilbageføre de nuværende skattelove til tidligere tiders niveau. Altså kommer hun med al tydelighed ikke til at overholde skattestoppet, hvis hun bliver statsminister efter valget. Tværtimod er der indtil flere beviser på, at både almindelige borgere og virksomheder kommer til at betale mere i skat, hvis vi får en socialdemokratisk statsminister. Jeg krydser fingre for, at de, der overvejer at stemme på Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne, snart begynder at gennemskue hende. Den vækst vi har haft i velfærden og den rekordlave arbejdsløshed vi har haft i de sidste seks år under VK-regeringen, skal vi ikke sætte over styr, bare fordi Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne begynder at blive desperate og useriøse.

Line Barfod, gruppeformand for Enhedslisten, i anledning af Prins Joachims og Marie Cavalliers forlovelse, i følge Jyllands-Posten (3.10.2007)

Landets økonomi er i alvorlig fare for sammenbrud. Det har en inflation på 7500% og en arbejdsløshed på 80%. Forestil dig, at bo et sted, hvor næsten ingen har arbejde og pengene er værdiløse. Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i så håbløs en situation.

De hvide landmænd

Zimbabwe var et af Afrikas rigeste lande da Robert Mugabe kom til magten for et par årtier siden. Noget af det første han gjorde, var at drive de hvide landmænd væk fra deres gårde, fordi han mente, at jorden var blevet taget fra de sorte.

Problemet er, at de hvide var erfarne, produktive landmænd, mens de sorte som fik jorden enten ikke havde forstand på landbrug, eller var ligeglade med deres jordlod og undlod at opdyrke det. Det resulterede i så stort et fald i fødevareproduktion i landet, at det måtte til at importere korn i stedet for at eksportere. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart i længden, og det er det vi ser i dag.

Mugabe tror, at han kan styre markedskræfterne med lovgivning, såsom at forbyde prisstigninger i supermarkederne og nationalisering af fabrikker, der tager for høj en pris for sine varer. Effekten har været, at i stedet for atman kan købe varer til overpris, kan man nu slet ikke købe nogen. Flot.

Ak, gid Mugabe havde taget et grundkursus i nationaløkonomi og rent faktisk tog sit embede som Zimbabwes præsident alvorligt. Så ville Zimbabwe formentlig ikke have de problemer, som de har nu.

Dansk Industri og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark er netop gået i gang med årets første overenskomstforhandlinger og det bliver spændende at se, hvad parterne bliver enige om. I vanlig stil har både arbejdsgiver og fagforening trukket linierne lidt skarpt op i forbindelse med opstarten af forhandlinger, men man må selvfølgelig håbe, at de alligevel kan blive enige om en fornuftig overenskomst.

Arbejdsløsheden har som bekendt ikke været lavere i de sidste 30 år og der begynder nu, at være mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for adskillige fagområder. Økonomer og vismænd frygter, at det økonomiske opsving, som vi oplever lige nu, risikerer at blive sat over styr i de kommende år, hvis arbejdsmarkedet bliver pålagt for høje lønstigninger.

Inden for det sidste års tid har den generelle lønstigning været på ca. tre procent, men i år forventer mange arbejdere og fagforeninger, at få lønstigninger på næsten det dobbelt, det vil sige mellem fem og seks procent mere.

Man skulle såmænd også tro, at der skulle være plads til meget mere i lønningsposen, når det nu går så godt for den danske økonomi som det rent faktisk gør. Problemet er bare, at for store lønstigninger vil skade Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet og dermed komme til at koste arbejdspladser.

I den globaliserede verden som vi lever i, er konkurrencedygtige produktionsomkostninger afgørende for, om man kan afsætte sine varer rundt omkring i verdenen. Og det siger selv, at hvis lønstigningerne herhjemme bliver højere, end hvad de gør i udlandet, så bliver danskproducerede varer dyrere end konkurrenternes produkter og dermed vil vores varer også blive sværere at afsætte.

Lige her og nu skal der såmænd nok komme flere i arbejde, men i løbet af bare et par år, vil tømmermændene hurtigt melde sig, hvis der bliver indledt en lønfest. Beregninger viser, at hvis lønningerne stiger med bare en procent mere samlet set (det vil sige til i alt ca. fire procent), så vil der være gået 10.000 arbejdspladser tabt ved udgangen af 2008. Og fortsætter lønstigninger på samme niveau i de efterfølgende fire år, vil yderligere 20.000 danskere miste deres job. Stiger lønstigningerne med mere end en procent i forhold til sidste år, vil der selvsagt gå endnu flere danske arbejdspladser tabt over de kommende år og det økonomiske opsving vil således lynhurtigt blive sat over styr.

Jeg håber derfor, at parterne men specielt fagforeningerne maner til besindighed blandt sine forhandlere og medlemmer og således lægger op til fornuftige og rimelige lønstigninger. Det kan umuligt være i en fagforenings interesse, at man kræver så stor en lønstigning, at landets konkurrenceevne ryger over bord i løbet af få ord og arbejdsgiverne skal til at fyre 10-20-30.000 medarbejdere.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt af et paradoks, hvordan der stadig kan være over 120.000 ledige samtidig med, at arbejdsmarkedet i den grad efterspørger og mangler medarbejdere (og her tænker jeg altså ikke kun på de mange ubesatte stillinger som avis- og postbude).

Jeg er af den overbevisning, at arbejdsløsheden nu er ved at være så langt nede, at de tilbageværende ledige skal motiveres langt mere til at tage et job. Og i visse sammenhænge skal vi måske også kigge på, om der skal lægges mere pres på, for at man skal tage beskæftigelse, selv om at det måske ikke er det fedeste job man kan få. Men så kan man i det mindste komme fra passiv overførselsindkomst, til at tjene sine egne penge.

Takket være understøttelsessystemet og et højt skattetryk på arbejde, bliver man som bekendt ikke økonomisk motiveret til at tage et job, som aflønnes efter mindstelønsniveau.

Det ændrer dog ikke på, at det efter min mening til enhver tid er bedre at forsørge sig selv, end det at er at være ledig og på passiv overførselsindkomst. Dels må være bedre at holde sig i gang i et job (hvilket også gør det nemmere at søge videre, hvis det er det, som man har lyst til) og dels har man som borger her i Danmark en forpligtelse til at prøve på at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt.

Om de tilbageværende ca. 122.000 ledige skal motiveres og hjælpes med efteruddannelse, jobstøtteordninger eller om der skal bruges mere pisk eller gulerod (eller en kombination af virkemidler) for at få dem i arbejde, må være op til Beskæftigelsesministeren, Arbejdsformidlingen og A-kasserne.

Faktum er i hvert fald, at der skal gøre en større aktiv indsats, hvis antallet af ledige skal reduceres yderligere.