Ateister vil have mindre gud i folkeskolen
Danske skoleelever bør vide mere om, hvordan man lever sit liv uden tro på det guddommelige. Det siger religionskritikerne i Ateistisk Selskab, der nu tilbyder at sende ateister ud til klasseværelserne landet over. Til faget kristendomskundskab. Skriver politiken.dk.

At faget hedder kristendomskundskab er en anakronisme.
Det er ikke folkeskolens, men folkekirkens opgave, at undervise i den slags.
Kald faget religion og lad også ateister komme til orde!

Bloggen kommenterer mere eller mindre satirisk aktuelle nyheder fra Politiken, Berlingske Tidende etc.
-> kig og klik på menuen under "nye indlæg", "nye kommentarer", "editor's picks" m.v.
-> eller se kronologisk liste (sammen med andre blogs) på da.wordpress.com/tag/danmark/.
-> Tilbage til nyeste indlæg

Websitet (klik på de øverste menupunkter -- under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
-- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) said in its Third Report on Denmark:
...
Climate of opinion
...
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

We are all Africans -- thanks to Mama Africa!

Blåtand, ej blåøjet

Listen up, you Jews, Christians, Buddhists, Bahai’s, Zoroastrians, Hindus & Sikhs: Islam hates you! Despite the platitudes that Islam is tolerant, the reality is revealed by Islam’s brutality worldwide.Why is this so? If we look at the “sacred” texts, we find endless emnity against Jews, Christians, Pagans and Atheists, which translate into actual violence. Jihad against non-Muslims is mandated in Islamic texts.
I challenge you to find a country free of Islamic jihad. Remember, jihad isn’t simply fighting for Islam, but any method of promoting Islam, such as establishing Islamic schools, halal food or Sharia finance.

Observant Muslims restate their antipathy against others 17 times a day, reciting al-Fatihah, the first chapter of the Qur'an, where they pray that they will be guided on the straight path, not like the Christians ('those who have gone astray') or the Jews ('those who incur Allah's wrath'). Emnity to others remains central to Islamic ideology.

Let’s just look at some of the results:

airport taxi system

"I.
Kære Malurt!
Jeg tager mig til efterretning, hvad du siger om, at du hjælper din patient med at finde den rette læsning og sørger for, at han omgås sin materialistiske ven en hel del. Men er du nu ikke en lille smule naiv? Det lyder, som om du mente, at diskussion var den rette måde at hindre ham i at komme i FJENDENS klør på. Det kunne det have været, hvis han havde levet et par århundreder tidligere. Dengang vidste mennesker endnu helt god besked med, hvornår noget var bevist, og når det ikke var det, og hvis det var bevist, troede de virkelig på det. De mente endnu, at der var en forbindelse mellem tanke og handling og var rede til at lægge deres liv om som følge af en række logiske ræsonnementer. Men ved hjælp af den kulørte presse og den slags våben har vi fremkaldt en betydelig ændring i dette forhold. Den mand, du har med at gøre, har fra dreng været vant til at have en halv snes indbyrdes uforenelige, filosofiske systemer til at snurre rundt i hovedet på sig. Han betragter ikke doktriner som først og fremmest "sande" eller "falske", men som "akademiske" eller "praktiske", "forældede" eller "aktuelle", "konventionelle" eller "hensynsløse". Tomme talemåder, ikke logisk bevisførelse, er dine bedste forbundsfæller, når det gælder om at holde han borte fra kirken. Spild ikke tiden med at prøve at få ham til at tro, at den materialistiske livsanskuelse er sand! Få ham til at tro, at den er stærk eller fuldkommen eller modig - at den har en fremtid for sig. Det er sådan noget, han lægger vægt på.
Det værste ved en saglig diskussion er, at den fører hele kampen over i FJENDENS land. Han kan også argumentere. Derimod har det gennem århundreder vist sig, at han med hensyn til virkelig praktisk propaganda af den slags, jeg taler om, er Vor Fader dernede langt underlegen. Netop ved at du kommer med argumenter, vækker du patientens dømmeevne, og når den engang er vakt, hvem kan så overskue følgerne. Selv om en særlig tankerække kan slynges sådan, at den ender til gunst for os, vil du opdage, at du hos din patient har styrket den skæbnesvangre vane at fæste opmærksomheden på almene spørgsmål og derimod ikke lægge mærke til den stadige strøm af oplevelser, han umiddelbart registrerer med sine sanser. Det, du skal sørge for, er at få ham til at fæste opmærksomheden på denne strøm. Lær ham at kalde den for *det virkelige liv* og lad ham ikke komme til at tænke over, hvad han mener med *virkelig*.
Husk, at han ikke, som du, er blot og bart et åndeligt væsen. Da du aldrig har været et menneske (Aah, hvor har FJENDEN en afskyelig fordel dér!), er du ikke klar over, hvor slavebundne de er af det, de er vant til. Jeg havde engang en patient, en rettroende ateist, som plejede at sidde og læse i Britisk Museum. En dag, da han sad der og læste, så jeg, at han var inde på en tankegang, der kunne føre ham på vildspor. FJENDEN var naturligvis øjeblikkelig hos ham. Før jeg så mig om, så jeg, at det. jeg havde arbejdet på i tyve år, begyndte at vakle. Hvis jeg havde tabt hovedet og begyndt at forsøge at forsvare mig i en diskussion, havde slaget været tabt. Men så dum var jeg ikke. Jeg rettede øjeblikkelig stødet mod den del af manden, som jeg havde mest herredømme over, og kom med en antydning om, at det var på tide, at han fik sig lidt frokost. FJENDEN kom antagelig (du er da klar over, at man aldrig helt kan komme til at høre, hvad han siger til dem?) som et modtræk med en antydning om, at dette her var vigtigere end at spise frokost. I det mindste tror jeg, at det har været hans fremgangsmåde, for da jeg sagde: "Lige netop. Faktisk alt for vigtigt at give sig selv i kast med så langt op på formiddagen," klarede patienten stærkt op, og da jeg lige havde fået tilføjet: "Det er meget bedre at komme tilbage efter frokost og så tage fat med fornyede kræfter," var han allerede halvvejs henne ved døren. Da han først var vel ude på gaden, var slaget vundet. Jeg viste ham en avisdreng, der råbte med middagsavisen, og en bus linje 73, der lige kom forbi, og før han nåede ned ad trapperne, havde jeg bibragt ham den urokkelige overbevisning, at ligegyldigt hvad for nogle besynderlige ideer, man kunne få i sit hoved, når man sidder indelukket med sine bøger, så var en sund dosis af *det virkelige liv* (dermed mente han bussen og avisdrengen) nok til at vise ham, at 'alt sådan noget' simpelthen ikke kunne være sandt. Han vidste, at han havde været i overhængende fare, og senere hen holdt han af at tale om "denne halvt ubevidste sans for det, der virkelig går for sig, som er vort oprindelige værn mod de vildfarelser, den rene logik kan føre ud i". Han er nu i sikkerhed i Vor Faders Hus (red. Vor Fader dernede, djævelen).
Nu begynder du vel at opdage, hvor jeg vil hen? Takket være processer, som vi har sat igang i menneskers indre for århundreder siden, finder de det næsten umuligt at tro på det uvante, når de ser det, de er vant til, lige for deres øjne. Bliv ved med at give ham indtrykket af al tings selvfølgelighed. Giv dig frem for alt ikke til at bruge videnskaben (jeg mener virkelig videnskab) som forsvar mod kristendommen. Videnskaben vil faktisk opmuntre ham til at spekulere over realiteter, som han hverken kan se eller tage og føle på. Der er forekommet sørgelige tilfælde mellem de moderne fysikere. Hvis han absolut skal lugte til videnskaben, så sørg for, at han holder sig indenfor økonomi og sociologi - lad ham ikke komme bort fra dette uvurderlige *virkelige liv*. Men det allerbedste er slet ikke at lade ham læse videnskabelig litteratur, men at indgive ham en overlegen fornemmelse af, at han kender det hele, og at alt, hvad han har kunnet opsnappe ved tilfældige samtaler og læsning, er 'den moderne forsknings resultater'. Husk, at du er der for at bringe ham fra sans og samling. Der er nogle af jer unge dæmoner, der snakker, så man skulle tro, det var vores opgave at undervise!

-Din hengivne Onkel Fangegarn."

Og da lige tillykke med fødselsdagen til min mor, som har givet mig dette antikvariske eksemplar af C.S. Lewis' fremragende dybe kommunikationskunstværk af en bog, som jeg citerer fra.

Læs mere her.

Om bogen: En underdæmon i Helvede har til opgave at føre en mand (som omtales "patienten") bort fra Gud og ind i fortabelse for på den måde selv at avancere i status. Til hjælp får han en kyndig vejledning i form af breve fra hans onkel "Fangegarn", som er en ledende dæmon i Helvede. Brevene handler om forskellige metoder til at få patientens fokus væk fra Gud, og hvilke 'farer', han skal vogte sig for. Som fælles træk for alle disse metoder, gælder det, at dæmonerne ikke kan skabe noget selv, men kun kan misbruge de gaver og hændelser, der kommer fra Gud. Bogen er efter simpelthen genial, fordi alt er vendt på hovedet. Således er "FJENDEN" Gud, og alt, hvad der, i menneskers øjne ser rigtigt og godt ud, er dårlige ting. Djævelen omtales således som 'Vor Fader dernede'. ;-)

http://www.gatasp.no/

• Ateisme – et resultat av opplysningstida, en drøm om en fornuftig verden, prega av vitenskap, fornuft, rasjonalitet, opp i mot de relgiøse verdensbilder – mot troen på en gud uttafor oss sjølv.

• Hvem skapte hvem? Skapte menneskene gud, eller skapte gud menneskene? Det er selvfølgelig et grunnleggende filosofisk spørsmål som ligger til grunn for filosofiske spekulasjoner i bakgrunnen for dette.

Dr. art og post doc. ved det teologiske fakultet, Espen Dahl, skriver i ett innlegg om religionskritikk i Vårt Land 14. Januar 2008. Der trekker han frem at religionskritikken er velkommen for den kan hjelpe, men at den også lett kan bli svært ensidig.
Den er velkommen på den måten at den kan gi grobunn for viktig selvransakelse for kristne menigheter og kristne individuelt. Likefullt er det mye av kritikken som ikke treffer, for en del av de ledende ateistmisjonærene er like ekstreme i sin retorikk som religiøse fundamentalister er. Nyansene forsvinner, og det blir enten-eller argumenter som heldigvis flere lett gjennomskuer.

To sentrale ateistforkjempere er for tiden Richard Dawkins, som har skrevet boken "Gud - en vrangforestilling", og Michael Onfray som står bak "Vi trenger ikke Gud - en håndbok i ateologi".

Dawkins angriper folkelige monoteistiske oppfatninger om Gud. En faderlig Gud som snakker til mennesket i det indre, som utfører mirakler, belønner og straffer, er forestillinger som simpelthen ikke kan bli tatt seriøst, hevder Dawkins. Dawkins angriper derfor det han ser på som religionens mest grunnleggende antagelse: at Gud eksisterer og har skapt verden. Dawkins mener kort sagt at vi ikke kan tro på Gud, fordi vitenskapen ikke kan påvise at han eksisterer.

Onfray angriper ikke religionens objekt, Gud, direkte, men han prøver heller å avmaskere de grumsete motivene som ligger til grunn for denne "vrangforestillingen". Dette er en taktikk han har lært av "mistankens fortolkere" som Marx, Freud og især Nietsche. Kort fortalt mener Onfray, som disse menn før ham at religionen dypest sett dreier seg om makt, og undertrykking av mennesker. Men som et apropo har Onfray i motsetning til Nietsche et betydelig mer realistisk syn på religionens rolle i et moderne samfunn. Den eksisterer fortsatt i høyeste grad.

Trengs religionskritikk? Absolutt. Det er et faktum at kristendommen, i likhet med islam, jødedommen, hinduismen, og andre religioner og mytologier, har blitt (mis)brukt som middel for makt som kan få utspring på de særeste måter. Om det da dreier seg om flerkoneri, æresdrap, psykisk nedbryting, motstand mot intellektuell utfoldelse, rasehat osv. Misbruk har mange navn.

Men de feilene både Onfray og Dawkins, og andre ateistmisjonærer gjør, er ikke ubetydelige.

Onfray er f.eks flittig etter å peke på det fæle Kristendommen har blitt misbrukt til, men nevner ikke alt det gode som har kommet ut av den. Eksempler er at en kan føle seg oppbygget, at den kan stifte fellesskap og fred, og at den også er en av de rikeste kildene i vår egen kulturhistorie.

Dawkins gjør også en kraftig bommert når han hevder at det virker aller mest sannsynlig at Gud ikke finnes, fordi han ikke kan bevises. For ved å gjøre dette, avviser Dawkins ganske bestemt at vår viten er begrenset. Premissene for erfaring og fornuft blir hva vitenskapen kan fortelle. Ikke noe mer. En fornekter at virkeligheten kan være tvetydig, og at teologi og naturvitenskap er to adskilte sfærer, slik tid og rom er adskilt fra evighet. Filosofen Stanley Cavell sier at en slik fornektelse av ens egne begrensninger er svært menneskelig. Løsningen er imidlertid ikke å avvise, men å heller akseptere at vi ikke kan vite alt.

Som Espen Dahl sier så treffende: "Den religiøse fundamentalisten og den kompromissløse ateisten er rake motsetninger, men èn ting har de felles: Ingen av dem makter å utholde tvetydigheten og usikkerheten. Derfor står valget mellom alt eller intet - enten total omfavnelse eller kompromissløs avisning. Men tvilen er ikke i utgangspunktet troens dødsfiende. Tvilen er en integrert del av troens dynamikk".

Espen Dahl har forresten skrevet boken "Det hellige" som kan være verdt å lese.

“Government has no Right to hurt a hair of the head of an Atheist for his Opinions. Let him have a care of his Practices.”
– John Adams to John Quincy Adams, June 16, 1816.

Jonathan Rowe fra Positive Liberty stiller skarpt på religiøse og ikke-religiøses rettigheder i USA. Men mere end det, så er det en fin gennemgang af den amerikanske forfatnings modificerede Lockiske princip om ukrænkelige rettigheder. Og netop derfor er Rowes indlæg aktuelt ikke blot for amerikanere, men også for os danskere.

Thus the general principle is the same: Men of any or no religion have an unalienable right to equality or “equal rights” in regard to religion. How government must act to secure those rights is something over which reasonable minds can differ. Regarding actual aid (meaning government funds) or legal penalties or privileges the answer seems quite simple: Government cannot treat atheists any different than theists or Christians and vice versa.

Positive Liberty har før haft et indlæg om, hvad man skal kalde den form for religiøsitet, de vigtigste af "the founding fathers" havde: Theistic Rationalist.

Til dem der ikke kender Positive Liberty, så er det en blog, der er skrevet af mennesker der er for negativ frihed :-)

P.S. Så har EconStudentlog også et lille, surt opstød over den danske, forfantingsmæssige forskelsbehandling.