Dansk Flygtningehjælps generalsekretær erkender:
Mange flygtninge opfylder ikke loven for at opnå asyl

Generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Arne Piel Christensen, indrømmer nu, at en del af de udlændinge, der kommer til Danmark og søger asyl ikke opfylder dansk lovgivnings betingelser for at opnå asyl.

Generalsekretær Arne Piel Christensen erkender også, at der er forskel på udlændinges ret til at rejse ind i Danmark og på at få politisk asyl i landet. Den kendsgerning er der mange af udlændingene der ikke har forstået.

Støtte til Z-krav
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær støtter Fremskridtspartiets krav om at udlændingeloven ændres såpolitiet allerede ved grænsen får mulighed for at afvise de såkaldte luksusflygtninge. Til Jyllands-Postens Erik Thomle siger Arne Piel Christensen således: " Så snart flygtninge ankommer til Danmark, skal de sorteres, så danske myndigheder har mulighed for at afgøre, om nogle af dem straks skal udvises. Det vil lægge en dæmper på flygtningestrømmen, og det vil give de udviste større mulighed for at klare sig i andre lande".

Kostbar "flugt"
Endelig erkender flygtningehjælpens generalsekretær, at der i mange tilfælde er tale om luksusflygtninge, der har ofret mange penge på at komme til slaraffenland. Blandt andet for at få en højere uddannelse. Om det siger Arne Piel Christensen: "Adskillige asylsøgende er blevet skuffet over de forhold, de mødte i Danmark. Mange har betalt langt over 100.000 kr. for en flugt, fordi de troede på, at de kunne få en uddannelse og et hjem. De får en dansk virkelighed som de socialt dårligst stillede danskere. I begyndelsen får de et beløb, der svarer til den forbigående bistandshjælp. Senere overgår de til varig hjælp, hvid de ikke kan komme i gang med en dansk uddannelse. Kun få får den højere uddannelse, de forlod Iran for at få. Når det går op for dem, kan det vanskeligt at vende hjem. De frygter, at præstestyrets agenter i de danske flygtningecentre kan have sendt deres navne tilbage til Iran".

Torben Zinglersen

Landets børn skal æde landets brød

Overskriften til denne artikel er hentet fra Høegn Guldbergs ord, da man i 1776 efter Struenses fald, lukkede for tilstrømningen sydfra.

Er "flygtninge" ikke nyttige borgere? Man tjener jo penge på dem. Jo, på samme måde, som hærværksmænd er nyttige, for dem tjener folk jo også penge på.

Når en hærværksmand knalder en spejlglasrude, kommer der gang i fortjenesterne. Glarmesteren kommer i arbejde. Han for 3.000 kr. for en ny rude. Han får råd til at gå til skrædderen, der får 3.000 kr. for et nyt sæt tøj. Skrædderen ønsker at købe en ny radio og radiomanden får 3.000 kr. o.s.v. Pengene strømmer fra mand til mand.

På akkurat samme måde går det med "flygtningene"; men bagsiden fortæller noget andet. Hærværkmandens pårørende må betale de 3.000 kr. ruden koster og må renoncere på både nyt tøj og ny radio. Her bliver lavvande i kassen.

Med hensyn til "flygtningene" betaler skatteyderne. Der flyttes købeevne fra danskerne til de selvbudne "tilflyttere". Fortjeneste er der absolut intet af, - tværtimod.

På skatteydernes bekostning
Indvandrerne er for en væsentlig del arbejdsløse og lever på det danske socialvæsens bekostning, altså for skatteydernes penge. Disse skatteydere må i tilsvarende grad renoncere på de goder, som de ønsker og retmæssigt burde have.

Andre indvandrere tager arbejde fra danskerne. Se blot de mange spisesteder og småforretninger, der drives af indvandrerne eller på taxabilerne, der for en stor del er erobret af "fremmede". Mange af de tjente penge - eller sociale ydelser - føres ud af landet og belaster handelsbalancen.

Vi skal spare, siger politikerne, og sygehuse nedlægges eller udsultes med nedlagte intensivafdelinger og mangel på effektivt apparatur. Også arbejdspladser nedlægges, fordi vi ikke længere har råd til at give dem rimelige arbejdsbetingelser.

Pengene går til "tilflyttere", der "flygter" hertil, eller simpelthen eksporteres fra sydlige områder, der på en bekvem og smart måde slipper af med sociale tilfælde og problematiske borgere.

Danskerne svigtes
I samme omfang som alt dette finder sted, svigtes det danske folk. Vort lille land er uegnet til den massive indvandring, der foregår. Fremmed kultur og fremmede skikke lytter vi gerne til og vil gerne lære af, men påtrængenhed er ubehagelig og vækker til modstand.

Hvad gør vi så? Vi bør, før det er for sent, undersøge, hvorledes problemerne løses i andre lande og her kan vi lære en del af svenskerne, der har haft en uhyggelig stor indvandring.

I Sverige har man oprettet en forening eller organisation under mottoer " Bevar Sverige svensk" og af den kan vi lære en del. "Bevar Sverige svensk" (B.S.S.) har kontakter til Tyskland, England og Frankrig, der arbejder med lignende problemer. I Norge, hvor indvandringen er voksende, er en organiseret modstand på samme måde under opbygning.

B.S.S. kræver:
1. At indvandringen skal begrænses til seriøse indvandrere.
2. At Sverige kun tager imod flygtninge, der er etniskt beslægtede med nordiske folk.
3. At repatriering af indvandrere fra etniskt og kulturelt afvigende lande opmuntres og understøttes.
4. At det international samarbejde på disse områder styrkes.

For at undgå misforståelser fremhæves det, at nynazister, "grønjakker" og "skinheads" udelukkes fra "flygtninge"-arbejdet.

Intet fordægtigt
Det er intet fordægtigt ved at se med bekymring på den "besættelse", der for tiden foregår i Danmark.

Problemet er ikke alene nationalt, - det er også moralsk og økonomisk. Vi kan ikke være bekendt at modtage alle disse tusinder ""remmede"" når vi hverken kan huse eller beskæftige dem. ørkesløs ledighed i sammenstuvede områder virker demoraliserende og i længden mentalt ødelæggende. Selvom man stiller lejligheder, villaer og hoteller til rådighed, og føder "flygtningene" som bistandsklienter, er og bliver det en uholdbar nødløsning.

Økonomisk sætter det skel og misstemning mellem de selvbudne "tilflyttere" og danske skatteborgere, når danskerne må spænde livremmen ind, medens de "fremmede" lever som gratister.

Vi har hårdt brug for skattekronerne til egne opgaver, og det er ikke mærkeligt, at der ses skævt til "flygtningene".

Boligbyggeriet går i stå og institutioner lukker på grund af økonomiske vanskeligheder. De uholdbare forhold ses ikke mindst på udlandsgælden, der er steget til 1/4 billion.

Katastrofen er over os
Indtil vi kan komme af med "flygtningene" igen, bliver det nødvendigt at samle dem i flygtningelejre, hvor de for beskedne midler kan ordne deres egne sager. Akkurat som vi gjorde det med efterkrigstidens flygtningestrøm, og som vesttyskerne gør det i dag. Tyskerne siger nu stop. Hvor mon "flygtningene" så vil rejse hen? - Katastrofen er over os!

Vi bør ikke passivt se på, at vores flygtningepolitik og indvandring styres af "flygtninge" selv og af andres interesser.

A. Th, Riemann

Indfødsretsudvalget forhindrer befolkningen i at høre sandheden

SANDHEDEN ER ILDE HØRT!!

Det er tydeligt, at de øvrige partier er bange for, at sandheden om en række af de indvandrere, som søger dansk statsborgerskab, slipper ud.

Jeg synes, det er vigtigt for den danske befolkning at vide, at en række personer uden en straffeattest, ren for straffelovsovertrædelser, får dansk statsborgerskab. Reglerne er sådan, at selv en straf indtil 6 års fængsel for mord eller væbnet røveri ikke betyder, at statsborgerskab nægtes. Desuden har mange ansøgere i en årrække modtaget bistandshjælp, dagpenge og anden form for økonomisk bistand. Det er ikke et krav, at de kan skrive dansk eller har blot den mest basale viden om danske samfundsforhold. For Fremskridtspartiet er det vigtigt, at personer, der får dansk statsborgerskab, ikke er forbrydere eller på anden måde har ligget samfundet til last, mens deres hudfarve og religion er sagen uvedkommende. De skal kunne sørge for "sig og sine" uden at ligge samfundet til last.

Skandale
Det er en skandale og et overgreb på min demokratiske og parlamentariske ret, at jeg ikke får de oplysninger, jeg ønsker, og vi kan af de øvrige partiers reaktion i denne sag lære, at sandheden om Folketingets praksis for tildeling af statsborgerskab for en hver pris skal underkues. Samtidig er det et overgreb på den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Fremskridtspartiet vil på denne baggrund forbeholde sig ret til at forlange, at Folketinget tager stilling til de enkelte statsborgerskabsansøgeres opnåelse af statsborgerskab ved behandlingen i Folketingssalen. Det er beskæmmende at opleve, at også såkaldt borgerlige politikere er hoppet på socialisternes vogn. At blive dansk statsborger skal være noget, man kan gøre sig fortjent til; ikke noget, der automatisk tildeles i en eller anden tilfældig gavebod.

Knud Lind, MF

Indvandrerne

Indenrigsministeriet afgav fornylig en 11 siders redegørelse om regeringens (V, C, CD og KrF, red.) indvandrerpolitik. Redegørelsen fremviste imidlertid ikke de store nyskabelser, men lignede nærmest en eksamensopgave for det diplomatiske korps. Man begik dog ikke samme fejl som den tidligere regering (A, red.), der slog alt for store brød op uden at kunne bage dem.

Der er i dag ca. 101.000 udlændinge i Danmark, og tilgangen af nye udlændinge sker for det meste via EF eller ved familiesammenføring. Justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) har sagt, at "vi skal passe på, hvis vi med vores lille befolkning på 5 millioner ønsker at være en nationalstat i fremtiden", og "vi kan ikke se bort fra risikoen for alvorlig raceuro, hidtil er vi blevet fritaget for problemer af mærkbar art".

Det er jo ganske rigtigt, det ministeren har sagt, og det har Fremskridtspartiet da også fremført før, ja, selv kommunisterne påpegede ved det franske valg, at en koncentration på ca. 8-10% af indvandrere i et bestemt område ville give anledning til raceuroligheder.

Vi ser på det økonomiske
Fremskridtspartiet er ikke imod udlændinge af nationale eller racemæssige grunde. Vi ser problemet ud fra en økonomisk vinkel. Hvis de kan klare sig godt, er det helt i orden. Det er nok ikke så meget et spørgsmål om race, men blot det at være anderledes end flertallet, der gør sig gældende. Det er uheldigt, men det er ikke desto mindre et faktum.

Tyskland har skærpet opholdskravene, og det udvirker, at udlændinge søger andetsteds hen, hvilket giver yderligere pres på Danmark. Schweiz har sendt deres udlændinge hjem, og det er sikkert bl.a. en af årsagerne til Schweiz`s lave arbejdsløshedsprocent.

Høj arbejdsløshedsprocent
Ser man i indenrigsministeriets statistik om indvandrernes arbejdsløshedsprocent, vil man opdage, at den er langt højere end den danske, og det er særlig galt med udlændinge fra tredielande. F.eks. er ledighedsprocenten hos pakistanske gæstearbejdere 27,9%, hos jugoslaviske 21,9%, og hos tyrkiske 34,8%. Endnu værre bliver det, hvis man ser på kvinderne fra den tredie verden, som har en fuldtidsledighedsprocent på 41,3%.

Man må i denne forbindelse gøre sig klart, at der er ca. 300.000 arbejdsløse i Danmark, og det vil sige, at hver gang man man laver yderligere familiesammenføring, så inviterer man mennesker fra andre lande til Danmark til arbejdsløshed. Forøvrigt betaler den arbejdsløshedsforsikrede kun en yderst ringe del af arbejdsløshedsunderstøttelsen selv, d.v.s. at det er staten (altså skatteborgerne) der betaler hver gang, der bliver givet tilladelse til, at flere udlændinge kan komme til Danmark.

Selv om der blev lavet et indvandrerstop den 29. november 1973, så er indvandringen ikke stoppet. Udlændingene har det ikke så dårligt her i landet. Generelt må man vist nærmere sige, at de har det godt, og i særdeleshed da hvis man tager deres hjemlands forhold i betragtning.

På det boligmæssige område er det ganske vist ringe, men det kan skyldes, at udlændingene selv ønsker at holde boligudgifterne nede. Retsligt er de stillet som danske statsborgere, det gælder også i bolig/lejeforhold og de dertil knyttede støtteordninger såsom boligsikring og hjælp til indskud i almennyttigt boligbyggeri.

Man har tit angrebet fremmedpolitiet for dyneløfteri m.v., fordi det skal kontrollere, om pågældende udlænding råder over en for familiens størrelse passende bolig, før de kan udstedes opholdstilladelse til familien. VS` og SF`s angreb mod fremmedpolitiet er derfor ganske urimeligt, for betjentene gør kun deres pligt.

De har fordelene
Udlændinge, der ikke er danske statsborgere, har trods det manglende statsborgerskab så godt som samtlige rettigheder, danskere har. De har sygesikring og er under den obligatoriske dagpengeordning, som omfatter alle lønmodtagere uanset nationalitet. De kan også få børnetilskud selv om børnene bor i forældrenes hjemland. Man kræver blot, at de indenfor skoleferien skal besøge deres forældre i Danmark.

Danmark har underskrevet adskillige konventioner, og de omhandler i første række udbetaling af invalidepension, folkepension, førtidspension og enkepension. Konventionerne betyder bl.a., at udlændinge fra de pågældende lande kan tage pensionerne med til deres oprindelsesland. Man stiller altså ikke krav om ophold i Danmark, når der skal udbetales pensioner. Ifølge internationale aftaler med f.eks. Tyrkiet og Jugoslavien udbetales der også ungdomsydelser. F.eks. kan tyrkiske arbejdstagere få folkepension fra den danske stat, når blot de har været beskæftiget i Danmark i mindst 12 måneder, og den pågældende har haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 5 år, der ikke behøver at være en ubrudt periode.

Indenfor det undervisningsmæssige område kan man heller ikke sige, at udlændinge er dårligt stillet. I gennemsnit modtager 46,5% af de fremmedsprogede elever i folkeskolen undervisning i deres modersmål. Der er ca. 9.000 fremmedsprogede elever i folkeskolen, og Fremskridtspartiet mener, at de, der ønsker det, selv må betale for undervisningen i deres modersmål.

Ikke stor interesse for statsborgerskab
Regeringen bruger 40 millioner i tilskud alene til kommuner med særlig mange indvandrere. Det er ikke småpenge, der tales om, og når man taler om, at udlændinge ikke ønsker at blive danske statsborgere, ja, så hænger det måske sammen med, at de i forvejen har de sociale goder og derfor ikke skønner det nødvendigt at blive danske statsborgere.

Ser man i statistikken, vil man opdage, at borgere fra tredielande, som har sociale konventioner med Danmark, kun i meget ringe omfang ønsker at blive danske statsborgere. I 1980 var der kun 22 personer fra Tyrkiet, der blev danske statsborgere, og i 1981 26 personer. Fra Jugoslavien var det i 1980 59 og i 1981 48.

Fremskridtspartiet mener, at udlændinge, der kan sørge for sig og sine, bør blive i Danmark, men vi mener ikke - ligesom VS og SF - at vi skal give kriminelle udlændinge ophold i Danmark og give danske indfødsret. Hvis forslaget om kommunal valgret til udlændinge og det nye forslag om udlændingelov, d.v.s. mindretalsindstillingen, kom til folkeafstemning, ville begge falde til jorden.

Fremskridtspartiet mener, at man bør lægge mere vægt på undervisning i det danske sprog, idet motivationen af og til er meget ringe. Socialdemokratiet bærer efter min mening en stor del af skylden for indvandringsproblemerne. Jeg har i retsudvalget spurgt om, i hvor mange tilfælde socialminsteren (Palle Simonsen, C, red.) har brugt sin ret til hjemsendelse i stedet for fortsat at være på bistandshjælp.

Knud Lind, MF

NB. I relation til ovennævnte artikel henleder redaktionen læsernes opmærksomhed mod det faktum, at den er begået KORT FØR, at et stort flertal i Folketinget (alle partier undtagen Fremskridtspartiet) vedtager verdens mest liberale flygtningelov (udlændingeloven fra 1983).

Hul i hovedet

Samtidig med at pladderhumanisterne er villige til at ofre betydelige beløb på flygtninge og indvandrere i form af bistandshjælp, boligstøtte, særundervisning i deres importerede modersmål har vore politikere skabt tilstande med overfyldte hospitaler, med lange ventelister for indlæggelser på hospitaler og optagelse på plejehjem, med nedskæring af hjemmehjælp, med nedskæring af timetallet for danske skoleelever for blot at nævne nogle eksempler. På populært dansk er det hul i hovedet.

Danmarks rolle som indvandrerland er absurd. I hvert fald hvis vurderingen - efter demokratisk målestok - er baseret på hensynet til den enkelte dansker og hans eller hendes ve og vel. Og Danmark er vel fortsat og skal vel fortsat forblive et demokrati?

Eller måske ikke? At det spørgsmål overhovedet kan stilles, viser frem for noget alvoren i problematikken.

Men der er andre, mindst lige så væsentlige hensyn. F.eks. synes alle vore politikere - især beboerne af, hvad jeg plejer at betegne som asylet på Christiansborg - hele tiden at tale om faren for miljøet. Det turde sige sig selv, at en vækst i befolkningen, både i den danske befolkning som sådan og især gennem indvandring, vil belaste miljøet. Parakdoksalt nok er det især de miljø-bekymrede politikere, der er ivrigst efter at gøre Danmark til et åbent filantropisk asyl for alverdens flygtninge. Overraskende er det dog ikke, da vore dages politik for en stor del består af pladderromantiske selvmodsigelser og absurditeter.

Marius Wolff

Forskel på fisk i Danmark?

Da krigen brød ud i Libanon sommeren 2006, formodede Udenrigsministeriet, at der nok var nogle få hundrede danskere i landet, som man nu skulle evakuere.

Stor var overraskelsen derfor i de øvre kredse, da det viste sig, at vældige horder af de såkaldte nye danskere var rejst på ferie i deres fædrene land, men ministeriet reddede dem alle, både kriminelle, allerede udviste og svindlere.

At tusinder af de såkaldte nye danskere hvert år rejser til deres fædrene lande - som de dygtigt er oplært i at sige er farligt for dem - er et faktum, som er særdeles velkendt ude i befolkningen. At det kunne overraske i København - er ikke engang overraskende.

Overraskende er heller ikke et andet faktum - at tusinder af dem rejste til fædrelandet med dansk kontanthjælp og understøttelse. Det er som bekendt ikke tilladt; rigtige danskere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og det kan man naturligvis ikke i udlandet. At det sker i udbredt grad konstant, ved både kommuner og rigtige danskere (nogle blandt de kommunalt ansatte forarges til tider over, hvad de hindres i at afsløre).

Bliver en ægte dansker afsløret i den slags svindel, så falder mors hammer.

Bliver de såkaldte nye danskere afsløret i samme svindel, så lægger mor hammeren til side, for hun vil i hvert fald ikke risikere noget.

Alle - med tænkeevnen i behold - ved, at formentlig 98% af de reddede fra Libanon var på ferie i fædrelandet med understøttelse fra de danske kasser - altså en ulovlig handling. Denne handling kunne snildt afsløres ved at sammenkøre nogle registre - men uha-nej-da, det vil mor Danmark absolut ikke risikere.

Så er det at man kan se, at der alligevel er forskel på fisk i Danmark!

Da rockerne skulle afsløres, kunne man sagtens sammenkøre registre. Da de nye danskere skulle afsløres - i den samme svindel - var det pludselig forbudt.

Kan ministeren (Per Stig Møller, C, red.) mon forklare dette?

Svend-Erik Mortensgaard

Danmark har ingen flygtningeproblemer

men et stort emmigrationsproblem af bistandsemmigranter, som vælter over vort lands grænser og forlanger, at blive opvartet. Danmark havde flygtninge efter 2. verdenskrig. De kom også i tusindevis, men var indbudte. Det var mest kvinder, børn og ældre mennesker; det var vore naboer, som ingen steder havde at bo, da Tyskland var sønderbombet. For at disse ikke skulle dø af sult, blev der oprettet flygtningelejre flere steder. De blev sat i barakker; de fleste fra besættelsens tid og rundt om lejrene var der pigtrådshegn og bevæbnede vagter, så jeg mener, at havde Danmark lejre til nudagens såkaldte flygtninge, var landet ikke så eftertragtet længere.

De såkaldte flygtninge skal ud af landet. Det er ikke en opgave for den danske stat at forsyne disse med fine lejligheder eller oplæring i det danske sprog. Deres hjemsendelse skal staten ej heller betale. Det var jo en opgave for Stig Westhoff, flygtningehjælpen og Ove Klint, samt andre, der vil indsamle frivillige bidrag og ikke financeres af lånte penge. Stig Westhoff kan måske sige, hvorfor der er så mange illegale grænseoverløbere fra Tyskland. Men vi har jo en dansk sang, som lyder (at ukrudt er føget over grænsen), det må en Rene Boch også forstå; han har jo en stor løn for at sikre Danmarks bagland. Jeg er sikker på, at der ikke ville mangle frivillige, som uden løn ville holde vagt.

Da vi ikke kan få en folkeafstemning om fremmedpolitikken skal vi til næste folketingsvalg ikke se politisk men upolitisk og få indvalgt kandidater, der vil arbejde for følgende:
At Dansk Flygtningehjælp fratages alle offentlige midler, der anvendes til støtte af såkaldte fremmede, opklæbning af fremmede plakater, det offentlige skal ikke betale omkostningerne ved familiesammenføring samt til samlingssteder, radioudsendelser og modersmålsundervisning. At personer, som ikke er født eller adopteret i Danmark af danske forældre, under ingen omstændigheder tillægges stemmeret eller valgbarhed ved offentlige valg eller opnår offentlig ansættelse og ikke automatisk opnår dansk statsborgerskab.

En revidering af straffeloven bør også ske således, at danske statsborgere, der groft overtræder bestemmelser indenfor fremmedlovgivningen kan tiltales for landsforræderi; eventuelt med tilbagevirkende kraft med fængsel og fortabelse af borgerlige rettigheder i en årrække.

Marius Wolff

Flygtningeinvasionen er ikke slut

Efter at Folketinget i 1983 vedtog den siden så omtalte ændring af udlændingeloven (flygtningeloven) skete der som bekendt en eksplosion i antallet af flygtninge som meldte sig ved den danske grænse og anmodede om asyl.

Det betød i første omgang at flygtningecentre over hele landet blev overfyldte med flygtninge som ventede på at få svar på, hvorvidt de kunne opnå asyl i Danmark.

18 måneder
Flygtningene bliver enten afvist og sendt tilbage til det land de sidst har været, hvis det er et "sikkert" land. Eller de opnår asyl i Danmark.

Alle der opnår asyl skal igennem et 18 måneders program, som Dansk Flygtningehjælp afholder. Her skal de undervises i dansk, have fast bolig og undersøges med hensyn til, hvilke erhvervsmuligheder de har.

Dette 18 måneders program koster 120.000 kr. for hver flygtning. Selvom Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, så er det skatteyderne som betaler alle 120.000 kr. pr. flygtning. Der bruges således f.eks.:

1. 39.820 kr. til personale
2. 1.749 kr. undervisningsmaterialer
3. 2.768 kr. til tøj
4. 42.282 kr. til forsørgelse
5. 20.399 kr. til indkvartering o.s.v.

men skatteyderregningen slutter ikke ved de 120.000 kr. Efter de 18 måneders integrationsprogram overgår de til det almindelige bistandssystem, med status af fremmedarbejder.

Tvangsbolig
Det store boom af flygtninge i perioden 1984 til 86 betød at hele 11.000 flygtninge fik asyl. Disse mange mennesker skal, efter de 18 måneder, hvor de bor i flygtningecentre, placeres i egen bolig. Det er kommunernes problem at finde bolig til flygtningene.

Men der presses hårdt på, både fra politisk side og fra Flygtningehjælpen, for at få bolig til flygtningene.

Det betyder, at kommunerne tvinges til at bruge de lejligheder som de har anvisningsret til i de (a)sociale boligselskaber. Lejligheder som er beregnet til for danskere med bolignød.

Resultatet bliver at skattebetalende danskere bliver sat længere tilbage i boligkøerne. En studerende fra Århus kunne således opleve, at hun i 4 år havde "kæmpet" sig frem i boligkøen ved Brabrand Boligforening fra en 56. plads til en 7. plads. Derefter fik Århus kommune et kontingent flygtninge at huse, og hun står nu helt nede på en 42. plads! Og hun er dansk statsborger.

Da hovedparten af flygtningene ankom i 1986, så vil der i slutningen af 1987 og starten af 1988 blive ekstra stort behov for bolig til flygtninge som har overstået de 18 måneder hos Flygtningehjælpen.

Det ved politikerne godt. Tilbagemeldingerne fra kommunerne har godtgjort at enten må der findes anden bolig end de lejligheder som kommunerne har placeringsret til, eller også må der tages hoteller i brug.

Socialdemokratiet der er en varm ven af alle flygtninge har imidlertid for længst været ude med en helt anden ide.

Nationalisering af lejligheder
Socialdemokratiet med Hans Hækkerup i spidsen har fremsat forslag/udtalelser gående ud på at det offentlige skal have ret til at tvangsanbringe flygtninge i private udlejningsejendomme, og hvis det ikke er nok, så også i større villaer, hvor der skønnes at være plads!

Der er med andre ord tale om egentlig nationalisering af private ejendomme, blot for at få plads til flygtningene.

Det er selvfølgelig en uhyggelig, og grundlovsstridig udvikling som enhver må tage afstand fra.

Da Fremskridtspartiet advarede mod at Danmark lukkede så mange flygtninge ind, var det blandt andet velvidende, at de også skal have tag over hovedet.

11.000 med krav på arbejde
Allerede nu forsøger Dansk Flygtningehjælp, gennem ansættelse af folk fra Arbejdsformidlingen, at skabe plads til de 11.000 flygtninge, som Dansk Flygtningehjælp har på vej gennem systemet i øjeblikket (forår 87).

Tidligere kunne Danmarks andel af flygtningene placeres på såvel politikere som Dansk Flygtningehjælp, at det ikke er muligt, med 11.000 personer, med arbejds- og kulturbaggrund, der ligger fjernt fra den danske. Tidligere tiders vietnamesere var lettere at anbringe på arbejdsmarkedet, idet deres arbejdsmoral er meget høj. Personer fra Mellemøsten har et andet syn på arbejde end det vi har i det nordlige Europa. Det giver ekstra problemer ved erhvervsplaceringen. Dertil kommer, at specielt iranere "forlanger" højtbetalt arbejde lige fra starten.

Placeringen af de mange tusinder flygtninge kommer til at give mange problemer. Ikke mindst fordi politikerne er rede til at tvinge arbejdsgivere til at aftage en vis mængde. Opnås der ikke arbejde til flygtningene hænger skatteyderne på dem, for så skal de have bistandshjælp til evig tid!

Kim Behnke

Flygtningeinvasionen er ikke slut

Efter at Folketinget i 1983 vedtog den siden så omtalte ændring af udlændingeloven (flygtningeloven) skete der som bekendt en eksplosion i antallet af flygtninge som meldte sig ved den danske grænse og anmodede om asyl.
Det betød i første omgang at flygtningecentre over hele landet blev overfyldte med flygtninge som ventede på at få svar på, hvorvidt de kunne opnå asyl i Danmark.

18 måneder
Flygtningene bliver enten afvist og sendt tilbage til det land de sidst har været, hvis det er et "sikkert" land. Eller de opnår asyl i Danmark.
Alle der opnår asyl skal igennem et 18 måneders program, som Dansk Flygtningehjælp afholder. Her skal de undervises i dansk, have fast bolig og undersøges med hensyn til, hvilke erhvervsmuligheder de har.
Dette 18 måneders program koster 120.000 kr. for hver flygtning. Selvom Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, så er det skatteyderne som betaler alle 120.000 kr. pr. flygtning. Der bruges således f.eks.:

39.820 kr. til personale
1.749 kr. undervisningsmaterialer
2.768 kr. til tøj
42.282 kr. til forsørgelse
20.399 kr. til indkvartering o.s.v.

Men skatteyderregningen slutter ikke ved de 120.000 kr. Efter de 18 måneders integrationsprogram overgår de til det almindelige bistandssystem, med status af fremmedarbejder.

Tvangsbolig
Det store boom af flygtninge i perioden 1984 til 86 betød at hele 11.000 flygtninge fik asyl. Disse mange mennesker skal, efter de 18 måneder, hvor de bor i flygtningecentre, placeres i egen bolig. Det er kommunernes problem at finde bolig til flygtningene.
Men der presses hårdt på, både fra politisk side og fra Flygtningehjælpen, for at få bolig til flygtningene.
Det betyder, at kommunerne tvinges til at bruge de lejligheder som de har anvisningsret til i de (a)sociale boligselskaber. Lejligheder som er beregnet til for danskere med bolignød.
Resultatet bliver at skattebetalende danskere bliver sat længere tilbage i boligkøerne. En studerende fra Århus kunne således opleve, at hun i 4 år havde "kæmpet" sig frem i boligkøen ved Brabrand Boligforening fra en 56. plads til en 7. plads. Derefter fik Århus kommune et kontingent flygtninge at huse, og hun står nu helt nede på en 42. plads! Og hun er dansk statsborger.
Da hovedparten af flygtningene ankom i 1986, så vil der i slutningen af 1987 og starten af 1988 blive ekstra stort behov for bolig til flygtninge som har overstået de 18 måneder hos Flygtningehjælpen.
Det ved politikerne godt. Tilbagemeldingerne fra kommunerne har godtgjort at enten må der findes anden bolig end de lejligheder som kommunerne har placeringsret til, eller også må der tages hoteller i brug.
Socialdemokratiet, der er en varm ven af alle flygtninge, har imidlertid for længst været ude med en helt anden ide.

Nationalisering af lejligheder
Socialdemokratiet med Hans Hækkerup i spidsen har fremsat forslag/udtalelser gående ud på at det offentlige skal have ret til at tvangsanbringe flygtninge i private udlejningsejendomme, og hvis det ikke er nok, så også i større villaer, hvor der skønnes at være plads!
Der er med andre ord tale om egentlig nationalisering af private ejendomme, blot for at få plads til flygtningene.
Det er selvfølgelig en uhyggelig, og grundlovsstridig udvikling som enhver må tage afstand fra.
Da Fremskridtspartiet advarede mod at Danmark lukkede så mange flygtninge ind, var det blandt andet velvidende, at de også skal have tag over hovedet.

11.000 med krav på arbejde
Allerede nu forsøger Dansk Flygtningehjælp, gennem ansættelse af folk fra Arbejdsformidlingen, at skabe plads til de 11.000 flygtninge, som Dansk Flygtningehjælp har på vej gennem systemet i øjeblikket (forår ´87).
Tidligere kunne Danmarks andel af flygtningene placeres på såvel politikere som Dansk Flygtningehjælp, at det ikke er muligt, med 11.000 personer, med arbejds- og kulturbaggrund, der ligger fjernt fra den danske. Tidligere tiders vietnamesere var lettere at anbringe på arbejdsmarkedet, idet deres arbejdsmoral er meget høj. Personer fra Mellemøsten har et andet syn på arbejde end det vi har i det nordlige Europa. Det giver ekstra problemer ved erhvervsplaceringen. Dertil kommer, at specielt iranere "forlanger" højtbetalt arbejde lige fra starten.
Placeringen af de mange tusinder flygtninge kommer til at give mange problemer. Ikke mindst fordi politikerne er rede til at tvinge arbejdsgivere til at aftage en vis mængde. Opnås der ikke arbejde til flygtningene hænger skatteyderne på dem, for så skal de have bistandshjælp til evig tid!

Kim Behnke

300-timers reglen blev indført af regeringen og Dansk Folkeparti for at få kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet, og den går ud på, at halvdelen af et ægtepars samlede kontanthjælp falder væk, hvis ikke de hver især har 300 timers ustøttet arbejde i løbet af to år.

Mere på DDR

Men Samarbejds-Politiken har straks den rette vinkel: 'Mange af de her ægtepar har op til 7 børn, og de bliver taberne.'

Fucking luderland - tænk at herreracen skal tvinges ud i arbejde.

Hvor meget får man i børnepenge med 7 børn? Og DDR har ofte travlt med, at de og de skal optræde som rollemodeller. Hvorfor er der ingen snak om rollemodeller her?