Les resten av artikkelen her.

Spørsmålet har kvernet i bakhodet siden jeg for en tid tilbake leste en kristen blogger som oppforder folk til å kaste "avguder" de har kjøpt som souvenirer på utenlandsferier. Ikke bare det, men bloggeren mener også at folk som har tjent som misjonærer i for eksempel Afrika, bør kaste eller brenne masker, trefigurer og andre "avguder" som de har tatt med seg hjem fra feltet.

Det er nokså vanlig at kristenkonservative snakker sterkt nedsettende om andre menneskers tro, overbevisning og helligdommer. Det kalles "avgudsdyrkelse", "demoniske åndskrefter", "falsk religion" og så videre. For en tid siden leste jeg en profilert predikant kalle Buddha for "en feit avgud".

Men selv forlanger de altså respekt for det de selv holder hellig. Den som ikke bøyer seg for dette kravet, blir resolutt møtt med beskyldninger om blasfemi. Jeg kan levende forestille meg reaksjonen hvis noen hadde snakket nedsettende om Jesu kroppsbygning.

Siden dagens kristenkonservative vet hvordan det oppleves at det de selv tror på blir latterliggjort, skulle man tro de hadde nærvær nok til ikke å utsette andre for det samme. Men så langt strekker de færreste seg.

Det vanskelige spørsmålet i dette er: Hvordan kan man si at man på alvor elsker og respekterer det andre mennesket når man samtidig viser ringeakt for det som det andre mennesket holder for å være hellig?

Tro er en så sentral og integrert del av mennesket at det ikke lar seg skille ut som noe separat, tenker jeg. Om du tråkker på Buddha, tråkker du på buddhisten. Om du krenker Muhammed, krenker du muslimer - på samme måte som at du krenker den kristne ved å krenke Kristus.

Det er ikke bare tilhengere av fremmede religioner som må finne seg i å få sine helligdommer spyttet på av dem som påstår de følger Jesus. Det samme gjelder i høyeste grad dem som i mer hjemlig farvann følger sin samvittighet og overbevisning også når den kommer på kollisjonskurs med den kristne rettroenheten. Hvor ofte har vi ikke hørt foraktende ord om om "hjemmesnekret religion", om dem som "følger tidsånden", om dem som "utvanner evangeliet".

For noen dager siden så jeg presten Rolf Berg i en tv-debatt i anledning homobryllupet i Kampen kirke. Berg sa beveget, fritt etter hukommelsen: De konservative i kirken krever respekt for sin samvittighet. Selv har de aldri, aldri vist respekt for andres samvittighet.

Hvorfor er det slik? Jeg tror det skyldes at mange av dem som i dag påstår at de er Jesu disipler, i virkeligheten ikke har skjønt en pøkk av det bærende prinsippet i Jesu etikk og menneskesyn: Den forpliktende gjensidigheten. Stikkordet er HVERANDRE.

Life of Brian (1979)

http://www.imdb.com/title/tt0079470/

Regi: Terry Jones

Manus: Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin.

Med: Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin.

Spilletid: 94 min

Ja, så er kanskje listen litt overbefolket av Monty Python i disse siste to innleggene, men det er vel verdt det. Life of Brian var den tredje spillefilmen de produserte, etter forrige innleggs And Now for Something Completely Different og Monty Python and the Holy Grail. Regijobben har nå falt over fra en outsider til Python-medlem Terry Jones, som også regisserte senere (og siste) Python-film The Meaning of Life (sammen med Terry Gilliam), og den litt mindre suksessfulle, men likevel fornøyelige, Erik the Viking.

Life of Brian omhandler, logisk nok, Brian. Brian blir født på julaften i det vi kjenner som år 0. Han blir født i en stall. I Betlehem. Det bør vel ringe en bjelle, men tilfeldigvis er dette stallen som ligger rett på siden av den Jesus blir født i. De tre vise menn går feil, og presenterer gaver til Brian, før de finner ut hvor den egentlige frelseren de leter etter er, tar alt tilbake og går dit. Brian vokser opp, og på et eller annet mystisk vis en får en gruppe ideen om at han er frelseren jødene har ventet på. Til tross for heftige protester klarer Brian ikke å overbevise dem om at det ikke er tilfelle. Senere melder også Brian seg inn i en separatistgruppe som driver en veldig lite effektiv motstandskamp mot romerne, for å prøve å kjempe for frihet for folket sitt.

Filmen er fylt av satire over det meste, med mange referanser til mer moderne tid, men det morsomste for meg er alle de vidunderlige karaktere Python-gjengen kommer med, og den sketsjeaktige måten å fortelle historien på. Barnslig humor, som den romerske generalen ved navn Biggus Dickus, blir vendt på til du ikke kan annet enn å le deg fillete innen du får vite hva konen hans heter.

Egentlig er det ganske imponerende kulisser og locations til tider også, noe som kanskje ikke er en direkte nødvendighet i komedier, men det er absolutt en fin ting å ha. Det er også bare å sette pris på det plutselige avbruddet vi får med Terry Gilliams animasjon. Det er jo et vant grep for den vante Python-seer, men i Life of Brian er det et usedvanlig fantastisk og tilfeldig utbrudd vi får, og også en av yndlingsscenene mine i filmen, spesielt reaksjonen fra en av smårollene. Også fantastisk med alle de forskjellige separatistgruppene for jøder mot romerne; The Judean People's Front, The Peoples' Front of Judea, the Judean Popular People's Front and the Popular Front of Judea (He's over there).

Life of Brian ble faktisk forbudt i et år i Norge, pga anklager om blasfemi. I tillegg var det mange områder i England og flere stater i USA som var veldig imot filmen, for ikke å snakke om Irland, der den forble forbud i åtte år. I Sverige ble filmen markedsført med: "Filmen som er så morsom at den er forbudt i Norge!". Kontroversen har vel om noe bare gitt gratis reklame til filmen, selv om Python-medlemmene ikke mener den er blasfemisk. Kritisk til kirken og ulike religiøse grupper, ja, og Jesus dukker opp et par ganger, men begge gangene er det ingen vitser direkte rettet mot han. En scene har fått spesielt hard medfart, nemlig scenen som omhandler en rekke menn festet på kors, men som mange har bemerket, var dette en ganske vanlig henrettelsesmetode på denne tiden, og derfor ikke en parodi av den bibelske hendelsen vi kjenner så godt.

Det er vanskelig å beskrive hvor morsom en film er, så jeg fant fram noen flotte sitater:

"All right, but apart from the sanitation, medicine, education, wine, public order, irrigation, roads, the fresh water system and public health, what have the Romans ever done for us?"

og

Brian: "Please, please, please listen! I've got one or two things to say."
The Crowd: "Tell us! Tell us both of them!"
Brian: "Look, you've got it all wrong! You don't NEED to follow ME, You don't NEED to follow ANYBODY! You've got to think for your selves! You're ALL individuals!"
The Crowd: "Yes! We're all individuals!"
Brian: "You're all different!"
The Crowd: "Yes, we are all different!"
Man in crowd: "I'm not..."

Life of Brian er rett og slett en av de mest populære komediene noensinne, og har du ikke sett den, så er det faktisk en du burde se, om ikke annet for å kunne være med i samtalen om noen har det koselig og nevner det de likte best i den. På IMDb har den en rating på 8.2/10 etter 71 534 stemmer, noe som plasserer den på 144. plass på listen over de beste filmene noensinne. Ta og sjekk ut traileren, selv om den er typisk for litt eldre trailere (dårlig), og få sett denne klassikeren.

Har du sett filmen? Legg igjen en kommentar med dine meninger. Alltid gøy å høre hva andre syns!

Jeg svarte på kontaktannonsen hans i en anstendig dagsavis, og vi bestemte oss for å ta en øl sammen.

Uendelig gammel Herre i sin beste alder søker venninne. Er lei av befrukte jomfruer og utføre mirakler, og er nå på jakt etter noen som liker turer i min frie natur og som vil ta seg et glass rødvin i ny og ne. BM: Tro på forholdet.

Han hadde fått forhåndsvis lite respons, men var ikke overrasket. «Jeg ser og vet alt, forstår du.» Vi snakket om hvordan alt var bedre før, menneskehetens manglende ryggrad, hva Jesus drev med om dagen og hvor Den Hellige Ånd oppholdt seg. Han imponerte meg med å gjøre vann til vin, sette fyr på tilfeldige busker og få det til å slutte å regne da vi skulle ut av caféen.

Helt ærlig- jeg var mest opptatt av å komme i buksene på ham. Jeg antok han måtte være en Gud i sengen. Og joda, jeg stønnet «OhMyGod!» noen ganger underveis. Og «SATAN!» en gang. Det ble et pinlig øyeblikk.

Likevel- skjegget var i veien, og han var ganske ...konservativ.

Terningkast fire.

Det var altså ikke noe lokalt fenomen; en unison kjøtthandlerstand hadde sammen med Det forente norske slakterlaug landet rundt god tid i forveien annonsert gjennom presse, radio og tv denne dagens og dette tidspunktets komme, dette enestående og spektakulære tilbudet ble gjort kjent; det var intet mindre enn en invitasjon til et gjestebud ingen hadde sett maken til, for råvarene som ble budt frem i kjøttdiskene denne dagen var nemlig hentet blant annet fra en forhenværende kristen statsministers kropp, den samme mannen som for noen uker siden hadde gjemt bort seg og sin familie i en bivuakk, men som hadde måttet kapitulere grunnet magesjau; denne statsministeren var nå blitt behørig slaktet, flådd og partert, og hans legeme, hans kjøtt var på denne måten etter hvert blitt lagt ut for salg til allmuen i større og mindre deler for at det senere skulle bli kokt, stekt eller fortært rått, om ikke også gravet eller røkt; mulighetene var mange.

«Ta dette legeme og spis», «Ta denne kalk og drikk», kunne det eksempelvis stå å lese i annonsene, og det var nettopp dette som sto på de nylig oppsatte tilbudsplakatene i Aasens Kjøtt & Delikatesses vinduer ved Vanndal torg, men det sto også mer å lese på disse plakatene, for det var ikke bare den kristne statsministerens kjøtt, lever og blod som ble tilbudt, men også navngitte biskoper, proster, prester og legpredikanter lå nå til salgs i kjøledisken, som farse, koteletter, blodpudding eller pølse, riktignok til en noe rimeligere penge, aller rimeligst var farsen laget av den lokale Jehovas Vitner-menigheten.

Utdrag fra romanen Fortellernes marked (2008) av Gert Nygårdshaug.

Og her er forresten mitt eget dikt «Gud», som en venn av meg trodde var skrevet av selveste Nygårdshaug:

Gud

herregud det der
heng ikkje på greip
prestfaen

prostataprost
konfirmasjonspederast
besserwisserbisp

gud sit ikkje på ei kvit sky
med ein bitchande attitude
mot alt naturleg og vakkert

gud er det høge og vakre
i deg og meg
alt og alle

Elsk deres fiender!
43 Dere har hørt det er sagt: ' Du skal elske din neste og hate din fiende.' 44 Men jeg sier dere: Elsk deres fiender, ¤velsign dem som forbanner dere, gjør godt mot dem som hater dere,† og be for dem som ¤krenker dere og† forfølger dere. 45 Slik kan dere være barn av deres Far i himmelen. For han lar sin sol gå opp over onde og gode og lar det regne over rettferdige og urettferdige. 46 Om dere elsker dem som elsker dere, er det noe å lønne dere for? Gjør ikke tollerne det samme? 47 Og om dere hilser vennlig på deres egne, er det noe storartet? Gjør ikke hedningene det samme? 48 Vær da fullkomne slik deres himmelske Far er fullkommen.

Jeg har den siste tida hørt to preiker om den teksten. Den ene fokuserte på tolkninga av originalteksten og at vi på norsk bare har ett ord, mens man på gresk har fire. Vi skal ikke elske våre fiender slik vi elsker barna våre eller en kjæreste (eros), men slik Gud elsker oss (agape).

Den andre ble holdt på Debut-messa i går. Der var budskapet at det er en utfordring til oss om å ikke dele mennesker inn i venner og uvenner, og at det er en oppgave vi ikke har sjans til å klare uten Jesus. Predikanten var veldig klar på at det ikke betyr at man skal tilgi overgrep uten at overgriperen har angret og bedt om det. Kanskje finnes det handlinger som bare Gud kan tilgi?

Begge hadde gode poenger og vakte en del refleksjoner hos meg. Hvem er mine fiender? Og elsker jeg dem? Mine fiender er tett knytta til at jeg er transseksuell og ikke får behandling. I tillegg spiller det inn at jeg ikke er det eneste offeret for maktmisbruken i det systemet. Derfor føler jeg meg kalt til å kjempe videre (som jeg har vært inne på i tidligere innlegg). Jeg kunne tatt livet av meg, isolert meg fra omverdenen eller forsøkt å glemme hva jeg ble utsatt for. I stedet klager jeg og vender dermed det andre kinnet til. En klage er en ny mulighet for dem til å fornedre meg og avvise meg.

Men elsker jeg dem? På sett og vis. Jeg tenker at den kjærligheten vi skal føle for våre fiender går ut på å ønske dem alt godt. Og det beste for dem ville være å innse hva de gjør, slik at de kan bli bedre mennesker og komme nærmere Gud. Det lyder litt skråsikkert i mine egne ører, men dette er jeg faktisk helt sikker på. Vi skal elske våre fiender og be om at de kommer nærmere Gud. Og i Guds nærhet kan ikke løgn og ondskap finnes.

Dette er den samme logikken som ekstremistiske kristne bruker når de sier at de ber for homofile. Og det plager meg litt. Samtidig er det en stor forskjell: Motivet bak bønnen. Ekstremistene ber om at mennesker skal oppleve fravær av menneskelig kjærlighet, at de skal leve livet på jorda i en ørken. Gud er kjærlighet. Kjærlighet er Guds kjerne. Det er ikke bra å be Gud utslette evnen til kjærlighet mellom mennesker. Det strider mot Guds kjerne. Å be Gud om noe ondt er ikke kristendom, det er blasfemi.

Gud er god. Gå bort og synd ikke mer.

Tromsø Kristelige Studentforbund (Forbundet) og studentprest Tor Stranda arrangerer Debut-messe som del av Debut-uka for studenter i Tromsø. Tidligere år har Også Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag (Laget) og Ny Generasjon vært med. Laget trakk seg p.g.a. uenighet (boikott av studentpresten og Forbundet kan man kalle det), en uenighet jeg tror vi er tjent med å få opp i lyset. Ny Generasjon trakk seg fordi de vil frelse folk og heller vil misjonere på gatehjørner o.l. Jeg er ikke voldsomt lei meg for det heller. Jeg synes det er vanskelig å samarbeide med folk som jeg mener befinner seg på grensen til blasfemi.

Litt om blasfemi
Hva ikke-troende gjør med det jeg anser som hellige tar jeg meg ikke nær av. Derimot mener jeg det er gudsbespottelse å gjøre Gud til en sneversynt gammel gubbe. Jeg tror på en Gud som ikke bare finnes i Bibelen, men også i hvert enkelt menneske, en Gud som fortsetter å skape i takt(/utakt) med utviklinga ellers. Å si at Gud anser kjærlighet mellom personer av samme kjønn for å være synd blir derfor blasfemi for meg. Gud er kjærlighet. Ingen kjærlighet er Gud fremmed. Se også KJærligheten tåler alt, men gjør troen det også? og God makes no mistakes - kind of a sermon.

Hva skal jeg si?
Til i morra skal jeg skrive en forbønn og plukke ut dikt. I tillegg har jeg ansvar for å informere om Forbundet på kirkekaffen. Forbønna kommer til å postes her når den er ferdig. Spørsmålet er hvordan jeg skal presentere Forbundet for en ny generasjon studenter. Hva er det de trenger?

Jeg har tro på at mange ønsker seg et fristed. Studenttilværelsen er ei tid for eksperimentering, skal være det. Da er det godt å ha litt fast grunn å stå på, et fellesskap hvor man kan møte Gud og få styrke til å takle de utfordringene som livet byr på. Dessuten er Forbundet opptatt av å være sosiale

Forbundet har også ei oppgave som urokråke i kirka. Vi vil utfordre kristne til å reflektere over sine standpunkter; kjenne etter om de er i tråd med Guds vilje eller ikke. Vi vil være solidariske med dem som er maktesløse, undertrykte og stiller svakt i dagens samfunn. (Vi burde definitivt ta opp psykiatri.) Både i Norge og internasjonalt. For oss skal troa få praktiske konsekvenser. Ikke nødvendigvis i pietistisk betydning (oftest ikke) der man fokuserer på avhold både fra rus og sex og andre av Guds gaver. Guds-troa skal få konsekvenser for etikken vår; hvordan vi behandler andre mennesker.

Programmet

Og så skal jeg snakke om programmet for høsten:

12.september Forbudsmesse ved Torbjørn Askevold, leiar i Norges Kristelige Studentforbund. Kveldsmat og val av landsmøtedelegatar og landsstyrerepresentant etter messa.

13.-14-september Gåsvær-tur Deltakaravgift: 200. Påmeldingsfrist: 1.september

3.oktober Forbundsmesse med kveldsmat.

16.-19. oktober Landsmøte i Norges Kristelige Studentforbund

24. oktober Forbundsmesse på engelsk kor internasjonale studentar blir invitert med. Prest: Tor Stranda?

14. november Forbundsmesse med kveldsmat. Transgender day of Rememberance. Liturg: Tarald.

6.desember Semesteravslutning i Forbundet. Messe med påfølgande fest.

I tillegg skal vi en tur til Hammerfest for å besøke den nye presten der, som har vært aktiv i Forbundet i Tromsø. Det blir også en stille andakt på kveker-måten i løpet av semesteret, og det er den og trans-dagen som blir mine hovedprosjekter i Forbundet dette semesteret, i tillegg til å være leder.

Jeg er stolt av Forbundet og stolt over å få være leder. Samtidig er dette det første semesteret på 11 år at jeg ikke er student. Jeg burde integreres i en vanlig menighet, men det er vanskelig. Jeg tar dattra mi med på gudstjeneste i kirka her vi bor når det klaffer, men føler meg ikke hjemme der. Jeg stoler ikke på at de forkynner en kristendom som gir rom for å være den jeg er. Når jeg søker et fellesskap med andre kristne og med Gud vil jeg ha ro og trygghet. Jeg vil ikke risikere å få et verbalt slag i trynet fra preikestolen. Og selv om det skjer ytterst sjelden, merker jeg at jeg er på vakt, blir utrygg.

Innerst inne er jeg dessuten kveker, men enn så lenge finnes det ikke noen kveker-møter her i Tromsø. Derfor er det fortsatt Forbundet som er min menighet. Det anbefales!

Messa i morra holdes på studenthuset driv i 4. etasje kl.20.00. Liturg er studentprest Tor Stranda, predikant er Eirik Junge Eliassen. I tillegg bidrar medlemmer av Tromsø Kristelige Studentforbund.

De øvrige messene holdes i Bymisjonens lokaler. Se www.forbundet.no for mer info.

– Vad vi behöver i världen är inte en ökad konfrontation bland olika människogrupper, säger Abd al Haqq Kielan.

Omkring 1,3 miljarder människor i världen är muslimer, cirka 400 000 av dem bor i Sverige.

”Omdömeslöst”
– Det är helt enkelt ytterst omdömeslöst. Jag förstår inte hur man kan säga så som hon gör.

Abd al Haqq Kielan är med i en referensgrupp hos diskrimineringsombudsmannen, DO.

Bor det 400 000 muslimer i Sverige????
"Vad vi behöver i världen är inte en ökad konfrontation bland olika människogrupper, säger Abd al Haqq Kielan." Absolut, tala om det för dina kränkta vänner och inte minst dig själv.

Skall denna referensgrupp hos DO månne diskutera en fortsättning på den blasfemi-brott rekomendation som FN föreslog? Då är ju Kielan rätt person.

"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

Så hvis jeg, i dette indlæg, på noget tidspunkt skriver noget, som kan tolkes som blasfemi, så er det altså grund til at melde mig. Men skal vi lige have på det rene, hvad blasfemi egentlig er?

Ifølge de to værktøjer større end Gud, altså Google og Wikipedia får vi kort og klar besked, hvilke ikke altid er let i bibelen. Google og Wikipedia siger: "Blasfemi er udtryk for mangel på respekt for en guddom eller trosretning. I daglig tale synonymt med gudsbespottelse."

Og for nu at være helt sikre, så må vi også lige tjekke bibelen:

Markus 3:29 "men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."

Så alt jeg skal gøre for at blive dømt efter blasfemiparagraffen, er bare at bespotte en fiktiv person, hvis tilbedere har slukket for logikken.

Jeg tror ikke på Gud. Jeg har heller ikke en chance for at tro på ham, hvis jeg ville. For jeg er ikke Gud værdig ifølge bibelen. I Matthæusevangeliet 36-37 står der: "Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd" Jeg må indrømme, at jeg elsker mine forældre mere, end jeg elsker en fiktiv person.

Og hvis nu at jeg hele mit liv har solgt min sjæl til denne sekt, og jeg senere i mit liv ville blive ret så rig, så ville min tro til Gud jo være spildt. Ihvertfald ifølge en sci-fi roman også kaldet Bibelen: Markus 10:25 "Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

Jeg vil egentlig bare slutte af med: Jeg tror ikke på Helligånden.

Europaparlamentets utskott för kultur och utbildning kunde rösta igenom initiativbetänkandet med 33 röster mot 1. Skrämmande.

– Om vi ser namn och bild på den som skriver så gynnar det yttrandefriheten. Om en bloggare förolämpar eller manipulerar så kommer vi att veta vem som står bakom bloggen, säger Marianne Mikko till ekot. Vem skall bedöma graden på förolämpning då? Muslimska broderskapsrörelsen? Manipulerar???

Hur fan kan namn o bild på bloggare gynna yttrandefriheten? En del av yttrandefriheten är att du anonymt skall kunna verka på internet på grund av allehanda dårar där ute. Kritik tas inte alltid med ro utan med hat och har man då en störd personlighet genom religiös eller politisk fanatism så kan det få katastrofala följder. Även för bloggarens anhöriga. Fattar inte denna europaparlamentariker det?

Tror inte Sveriges regering begår kollektivt självmord och godtar detta förslag.

En av de viktigaste demokratiska friheterna är rätten att hysa och uttrycka en åsikt. Det är vad som skiljer diktatur från demokrati. Det är inte åsikterna i sig som legitimerar yttrandefriheten – det är tanken, att oavsett åsikterna och vem man är, som legitimerar yttrandefriheten.
Rätten att uttrycka socialt acceptabla åsikter behöver sällan försvaras, men rätten att även uttrycka de oacceptabla åsikterna utgör sannerligen lackmustestet på ett samhälles tolerans mot avvikande.
Ibland motiveras inskränkningar i yttrandefriheten med att människor blir kränkta av åsikter och uttryck. Krav på bild och namn är en sådan inskränkning.
EU är tillsammans med FN och dess resolution om införande av blasfemibrott är på väg mot denna diktaur.

Christopher Fjellner(m)
Han drar paralleller till Mikkos sovjetiska journalistutbildning och menar att det gett henne ett gammaldags perspektiv på medielandskapet, hon har hål i huvudet.
Man kan kasta in hatten.

Rådet antog enhälligt en resolution som manar parter i väpnade konflikter att snarast vidta åtgärder för att skydda civila, i synnerhet kvinnor och barn från alla former av sexuellt våld.

I resolution 1820 slogs fast att våldtäkt och andra former av sexuellt våld kan vara ett krigsbrott och ett inslag i folkmord. Dessa brott kan därmed tas upp av Internationella brottmålsdomstolen ICC i Haag.

SVD

Det är väl viktigt att man tar upp detta, men kolossen FN har inte precis rosat marknaden när det gäller mänskliga rättigheter. Den ena handen slår på den andra i de olika organen. Är de länder med på detta fördömande, som via FN ville införa blasfemi brott tro?

A quanto pare qualcuno però non si è perso d'animo e non trovando un camerino di qualche negozio di abbigliamento libero ha ripiegato su un confessionale di una chiesa nelle prime ore dell'alba. La coppia è stata infatti colta sul fatto, da indiscrezioni la ragazza era in ginocchio davanti al ragazzo e non per motivi religiosi.

Eccovi nel dettaglio la notizia:
http://qn.quotidiano.net/cronaca/2008/06/03/93992-fanno_sesso_confessionale.shtml

Sagen er beskæmmende, og minder os om, at Afghanistan stadig er under stærk indflydelse af totalitær Islam, selvom Taliban ikke længere sidder på magten.

Dog er truslen udtryk for en usympatisk populisme fra DF - Man ændrer ikke verden fra den ene dag til den anden - det sker gennem lang tids påvirkning. Håndteringen af situationen er helt forfejlet, og vidner om, at DF igen forsøger at føre indenrigspolitik på udenrigspolitikken. Skulle vi vælge at trække os ud pga. denne sag, vil konsekvensen jo blive, at Taliban generobrer magten, hvilket kun gør situationen meget værre. Vesten og vores værdier vil fremstå som underlegne mod en determineret fascistoid version af Islam - vi kan ganske enkelt ikke tåle at tabe krigen i Afghanistan.

Selvfølgelig skal vi lægge massivt pres i Afghanistans regering - Søren Pind beskriver en mindre dramatisk, men antageligvis mere effektiv metode til at forhindre den vanvittige dom bliver eksekveret.

DF burde i mellemtiden overveje, hvorfor vi er i Afghanistan - er det for at gøre forholdende bedre for Afghanerne, for at bekytte vesten mod terrorister, eller for at vinde flere stemmer til næste valg.

"Rejsen til Saturn" er online.

Delurans tegneserieklassikeren kommer snart i biografen, i levende, animerede billeder. Bragt til os allesammen fra A Film, der også stod bag bag animationssuccesen "Terkel i knibe" (2004).

Skelsættende koldkrigs-satire

Det handler om Claus Deleurans (1946-1996) geniale, politiske satire fra 1977, som jeg sammen med mine venner dyrkede dengang i fattigfirserne. Tegneserien gjorde tykt grin med Folketinget, med religion i bred forstand, og med Kristeligt Folkepartis daværende leder, Jens Møller. Men historien har fået ny relevans, og det er sikkert derfor, vi nu kan se frem til rejsen ud i solsystemet på film.

Seks måneders tålmod

Om seks måneder skal holdet af animations-nørder være klar til landing på planeten jorden. Og der er allerede livlig snak på bl.a. Youtube om filmen, der forventes at blande fladpandet sjov med sofistikeret humor - helt i stil med ophavsmanden, tegneren Claus Deleuran.

Saturn i sikker afstand

Historiens udgangspunkt: Året er 1976 og på en hemmelig rumbase et sted i Danmark forberedes verdens første bemandede rejse til Saturn. Projektet er tophemmeligt og ikke engang rumfærgens besætning ved, hvad der skal ske. Baggrunden for den danske deltagelse i den kolde krigs rumkapløb er den såre enkle, at Saturn ligger så langt ude i universet, at der sikkert vil gå lang tid, før nogen af de andre stormagter rejser derud og gør krav gældende.

[se eksempel på en sort/hvid side fra original-albummet her].

Det skriver hollandsk radio på sin engelsksprogede netavis.

Ehsan Jami hedder producenten af filmen, og han sagde allerede sidste år, da han fortalte om filmplanen, at filmen bliver mere krænkende end de danske Muhammedtegninger.

Filmen hedder "Muhammeds liv" og viser blandt andet profetens seksuelle interesse for hans ni-årige kone, Aisha.

Ifølge netavisen har medlemmer af organisationen CMO, en kontaktorganisation for muslimer og Hollands regering, set klip fra filmen og har bebudet, at de vil søge at få domstolene til at forbyde den.

En anden islam-kritisk film er også på vej i Holland, nemlig filmen Fitna, som den højreorienterede politiker Geert Wilders har lavet. Han har sagt, at den offentliggøres i slutningen af denne måned, men det er endnu ikke klart, hvornår og hvordan det sker.

Kilde: http://jp.dk/udland/europa/article1303919.ece

oprindeligt havde jeg den tanke om at Jp skulle boykottes, men så skulle jeg skrive noget! Da de andre medier ikke havde bragt et interessant nyhed, var det eneste udvej www.jp.dk, og man skulle da hellere ikke lede længere end 2 sekunder, for at finde endnu en plat nyhed. En plat nyhed, om en film hvis formål er at "vise muslimernes sande jeg". Mens man ikke tør lave en kritisk film om det tortur der foregår i Abu-ghraib fængslet ved demokratiets navn...For man skal absolut lave en film der omhandler Islams Profet Muhammad(fred være med ham, samt hans familie og sande sahaba). Filmen skal samtidigt være kritisk, hvorfor tager folk dog ikke fat i en rigtig instruktør og laver en NEUTRAL film af de begivenheder der skete ved islams start huh? Nok fordi man efterfølgende ikke har noget at sige om islam, for filmen vil jo komme med et helt nyt syn på Profeten Muhammed(fred være med ham, samt hans familie og sande sahaba). 

Early tuesday morning 12. feb. 08 “three men with a Muslim background” were arrested by Danish police on anti-terrorism charges, suspected of having plotted to murder Kurt Westergaard, a cartoonist for Jyllands-Posten.
Læs mere her.

Dagens limerick:

Hvis de frelste bli’r højrøstet bærme
hver gang folk ryster jokes ud af ærmet
så er fejlen desværre
at den gode Vorherre
er et pjok der for let bli’r fornærmet

"Dermed tyder alt på, at man hos PET har valgt at lave en såkaldt "knuser", hvor man går ind og bryder en potentiel terrorcelle op, før den kan nå at fuldføre sin forbrydelse. Selv om tjenesten tilsyneladende har overvåget de tre mænd i måneder, så er der bare ikke dukket håndgribelige beviser op."

De skriver også at "Politiets Efterretningstjeneste herhjemme tirsdag mente at have forhindret drabet på den danske muhammedtegner"

Med andre ord, så har man arresteret folk for deres tankevirksomhed. Hvad betyder det med hensyn til den tankevirksomhed som Tøger Bilderfaden Seidenberger lægger for dagen når han insisterer på at genoptrykke en tegning som han ved forarger en masse mennesker?

Desforuden leder JP/Politiken's tankevirksomhed dem til at at holde sig fra at forarge en masse mennesker når det drejer sig om noget tættere på hjemmet:

"Jyllands-Postens tegning-aktion kommer for mange muslimer som kulminationen på femten års forhånende og propagandistisk retorik fra især Dansk Folkeparti, hvilket er en kontekst, som ofte glemmes. ... Endvidere er tegning-aktionen ensidigt vendt mod muslimerne. I 1984 bifaldt Jyllands-Posten f.eks. censur mod Jens Jørgen Thorsens vægmaleri i Birkerød, der blev beordret overmalet af daværende trafikminister Arne Melchior, fordi Jesus var afbildet med erigeret lem. ... I 2003 blev Jyllands-Posten tilbudt at bringe en tegning, der afbilder Jesus mildt karikeret i færd med at udføre forskellige hop og spring som en humoristisk kommentar til opstandelsen. Jyllands-Postens daværende søndagsredaktør afviste imidlertid at bringe tegningen med følgende begrundelse: »Jeg tror ikke, at Jyllands-Postens læsere vil more sig over at se tegningen. Faktisk tror jeg, at den ville udløse et ramaskrig. Derfor vil jeg ikke gøre brug af den.« "

Min farmor sagde altid at man skal feje foran sin egen dør førend man begynder at feje foran andres, men den slags gammeldags ideer er vel ikke velanbragt i Dagens Danmark hvor det handler mest om at opreklamere sin egen kulturelle overlegenhed - og det enhver jo: Danmark er verdens centrum.

Og sagaen er tilsyneladende langt fra overstået - der er stadig en masse næve nyttige folk der har travlt med at feje alle andre steder end foran deres eget glas hus:

»Det vil være en katastrofe, hvis vi giver efter. Hvis vi først viser, at det nytter at true og slå ihjel, går det helt galt«, siger Kåre Bluitgen til avisen.

Andetsteds kan man læse (som det står skrevet af en selvstændigt tænkende dansker):

"Det viser bare med al tydelig, at det her slet ikke handler om at forsvare en ytringsfrihed, der i øvrigt aldrig har været ukrænkelig, men om at vise danskere, at vi har hånefrihed, når det gælder muslimer.

Desværre stopper det ikke her, for der er adskillige eksempler på, at avisen har både støttet og udøvet netop den selvcensur, som de nu påstår, er en trussel mod ytringsfriheden:

I 1984 fik kunstneren Jens Jørgen Thorsen lov til at afbilde Jesus med erigeret lem på et vægmaleri i Birkerød. Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Asger Nørgaard Larsen forlangte at få det fjernet. Maleriet blev senere overmalet på trafikministerens ordre. En handling som chefredaktøren roste i sin leder med følgende ord:
"Trafikministeren har vist både fornuft og mod til at forlange smøreriet fjernet, selv om han kan forvente nye råb om grundlov og censur".

Senere da Jens Jørgen Thorsens Jesus-film, hvor Jesus blev gjort til et seksuelt væsen, sendte et ramaskrig gennem Danmark og dele af Europa, var JP en af de aviser, der førte an i kritikken."

En sidste kommentar hernedefra sku' lig' vær den at »Terrorismen finder sin åndelige ammunition i islam. Enhver religion har sine bureaukrater. Hos islam er det imamerne" medens stats-religionen i Danmark og resten af den vestlige verden, den såkaldte kapitalisme, finder sin åndelige ammunition i at smide med sten efter andre - enhver religion har sine hykleriske, selvmodsigende, selvforherligende og -glorificerende jubel idioter....

Til slut lige lidt blasfemi, til støtte for den stakkels dødsdømte afghanske journaliststuderende:
Gud (må han ikke være) har et retarderet syn på seksualitet og kvinder. Han er paranoid, mindre end intelligent og i bedste fald magtsyg massemorder - hvis vi skal tolke de religiøse skrifter endnu mere bogstaveligt end fundamentalisterne selv gør det.

Pervez Kambakhsh, 23, was convicted last week of downloading and distributing an article insulting Islam. He has denied the charge.

The UN has criticised the sentence and said the journalist did not have legal representation during the case.

Dette, kære venner, er konsekvensen af et sekulært retssystem, der ikke længere tager de dybeste værdier op til overvejelse: De religiøse følelser har udviklet sig til et tabu af dimensioner! Bespottelsen finder sted som aldrig før – og som aldrig før ser samfundet den anden vej. Jeg maner ikke til favorisering af én religion; ikke kristendommen, ikke islam, ikke jødedommen. Langt de fleste trossamfund i Danmark bygger på religioner, der ikke ser vel på denne bespottelse: Blasfemien.

Sandt er det, at vi har en velfungerende racismeparagraf, der beskytter de religiøse mod forhånelse, men når selve religionen ikke længere kan forvente den juridiske beskyttelse, den i følge straffeloven har ret til, må vi som samfund slå i bordet! Ikke blot kristne, muslimske eller jødiske mennesker – men ethvert fornuftigt menneske med fornemmelse for det sociale ansvar, der ligger til grund for en sådan paragraf, som dén i straffeloven: Paragraf 140. Denne lov blev i sin tid, under det forfærdelige nazistiske styre, benyttet til at beskytte de danske jøder mod forhånelse af deres religion fra tysk side. I dag ser jeg ikke den store forskel! De nyligt trykte Muhammedtegninger er intet andet end et genopsprættet sår fra en fortid med forfølgelser, udryddelser og had! Lader vi først dét stå til, hvad bliver da det næste?

Blasfemi er at forhåne et lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. Derfor ønsker jeg at politianmelde følgende parter for brud på denne straffelovens paragraf 140:

For det første det kristne trossamfund, den Danske Folkekirke. Grunden herfor er den massive propaganda omhandlende Jesus af Nazaret som Guds søn, hvilket er i klar uoverensstemmelse med de jødiske og muslimske religionssamfunds troslærdomme. Desuden ser det ikke ud til, at det kristne trossamfund vælger at anerkende den muslimske profet, Muhammad, som Guds sendebud, hvilket jeg ser som en uforskammet provokation mod den mest elementære troslærdom i den muslimske tro, nemlig shahadaen.

Hernæst ønsker jeg at anmelde det jødiske trossamfund, idet det nægter at anerkende Jesus af Nazaret som Guds søn – en direkte hån mod det kristne trossamfund, helt på linje med hvad der skete omkring år 33, da Jesus angiveligt måtte lide døden på grund af lignende hændelser. Se desuden punktet omhandlende den muslimske shahada.

Følgelig må jeg selvfølgelig anmelde det muslimske trossamfund for deres forhånende degradering af Jesus Kristus fra Guds søn til profet. Dette er intet mindre end en spotbedriven af dimensioner mod dét, et offentligt religionssamfund betragter som en fundamental troslærdom – det må selvfølgelig ikke fortsætte uden konsekvenser.

Til sidst ønsker jeg at politianmelde McDonald’s med henblik på straffelovens paragraf 140 – ”blasfemiparagraffen” – for forhånelse mod det hinduistiske trossamfund i deres endeløse drab af hellige køer.