At interessere sig for en såkaldt 'hyrdekalender' fra 1400-tallet er naturligvis en noget speciel ting, sjovt derfor at se bogen omtalt med enthusiasme i Weekendavsiens tillæg BØGER i dag på grund af en sjov fundhistorie. Vil man vide lidt mere om den interessant bog og dens relation til danmark kan man læse min note her om i NORDNYTT, Nordisk Tidsskrift for etnologi og folkloristik 84/2002.

Til Peter Englunds blog, kommentarer foranlediget af hans artikel i Dagens Nyheter 10.februar om Bruegel den Ældres billede med jægerne, der vender hjem og ser ud over søerne dybt nede:
I stedet for at finde en bog frem med billedet, går jeg på nettet og finder http://www.ibiblio.org/wm.Bemærk at billedet der beskåret til venstre!Dette er også tilfældet med gengivelsen på Wikipedia! Uha! Jeg måtte have fat i en bog alligevel!
Jeg er meget lidt af en globetrotter, men tilfældet vil, at jeg har stået overfor billedet på Wiens Kunsthistorische Museum. Museumsrummet gjorde et stort indtryk, som tager noget fra erindringen om billedet, men det var en stor dag, da vi stod der!Jeg har deres mammutkatalog endnu, med alle billederne. Sært nok er gengivelsen også der beskåret, skønt ikke meget, men dog nok til at et træ er forsvundet! Træet er med i Eduard Michel: Bruegel, Paris 1931, pl. 21. Jeg ser ikke alle de 5.400 steder Google henviser mig til men jeg når da en del: INGEN af dem jeg finder, har træet til venstre med fuldstændigt, sådan som det ses hos Michel. Sært.

Der findes et billede af Rip, Rap og Rup med slæder på vej på en skulketur fra skolen, der må hentes frem som reference!
Et billede fra Pufendorf melder sig også, her kort før 350'års - fejring? - af freden i Roskilde. Den 5. marts 1658 forlod kung Carl x Gustaf Frederiksborg Slot efter fredsslutningsbanketten. Det har Erik Dahlberg tegnet/stukket af le Pautre til Samuel Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter fra 1696:
Mens der høje herrer er optaget er afskeden og publikum hænger i træerne, er der trafik på slotssøen. Der skøjtes. rides, køres i kane, måske fiskes der et enkelt sted. På Breugels billede skøjtes på søen i baggrunden. I forgrunden ser det ud som om der fiskes. Mindes en vinter, vist 1997 hvor slotssøen frøs til og vi alle sammen strømmede derned, for at prøve at gå på isen og gå under buerne fra møntbroen. Stikket af slotssøen er sort/hvid og så er sneen noget helt selvfølgeligt, selvom det også kan være barfrost. Man har tegninger af Breugel, en snetegning ville være et godt apropos, men ingen er gengivet hos ovennævnte Michel.

Noget som måske er det sværeste at få et rigtigt begreb om, det er, i hvilken grad billeder opfattedes symbolsk, sindbilledligt fremfor 'fotografisk' dengang. Så sneen har nok sit at betyde. At der ikke er røg af alle skorstene behøver måske ikke betyde, at der ikke var røg 'i virkeligheden'.Og hvor har man titlerne fra? Er det sikkert, at der ikke med de seks billeder er tale om en halveret månedsbilledeserie?
For hvad er det med de seks årstider? Jeg har brugt megen tid på månedsbilleder og årstider, men på nettet er det blot en tegneserie, der dukker op med de seks årstider. Samerne opererer med otte årstider, har jeg hørt. Har hørt om opdeling af menneskenes aldre i seks afsnit men kan ikke lige komme i tanker om seks årstider knyttet dertil, selvom det vel ville være naturligt set fra vinklen 'fødsel, vækst til død'.

23.2.08: Stadig ikke sne! Jeg har mailet med Wiens Kunsthistorische Museum, og fra deres synspunkt er der åbenbart ikke problem med forkerte gengivelser af billedet -de har ikke copyright på fotografierne af maleriet, siger de. men de tillader vel ikke hvem som helst at fotografere? Hm...

Hvis man ikke går op i kilder til billeder og kvaliteten af billeder - så spring bare over denne tekst.
Dog ikke hvis du har planer om at skrive en bog om julen!
Jeg har lige et par input til forfattere af bøger om julen. I forvejen foreligger der et bjerg af bøger om emnet, men hver eller hver anden jul kommer nye til. De gamle bliver 'gamle', og det varer adskillige år, før end de selv bliver en del af traditionen.
For at kunne skrive bogen om julen, er alle de gamle bøger om julen en nødvendighed. Og bjerget er så stort, at det er der ingen som helt kan overskue, når man også skal have overskud til at komme noget nyt på.
Jeg er ikke juleforsker, så min viden om emnet er særdeles begrænset. Alligevel må man nok sige, at min interesse i julebøgerne overstiger sikkert gennemsnittets, fordi jeg selv har udsendt en bog, der tager udgangspunkt i julen, nemlig en genudgivelse af den gamle bog "Bonde-Practica eller Veyr-Bog*. Derfor ser jeg altid efter - hvor forfatteren omtaler denne bog og hvordan. Sjældent anføres kilden til citater, som gerne er gengivelser af billeder, tit går referencen alene til den del af udgivelsen, som er facsimilen af den gamle udgave fra 1744, ja eller også som om det er direkte til den gamle udgave! Der er et hav af udgaver af Bonde-Practica, så er det jo morsomt at alle lige skulle vælge 1744. Men valget er i og for sig ok, for gengivelserne af billederne og bogens sider overhovedet er perfekte.
En dag slår jeg så hos boghandleren ned på en af de nye julebogsudgivelser: Benno Blæsild: Julens traditioner. Jeg har lige set forfatteren optræde i tv i udsendelsen "Hvad er det værd". Han var sympatisk engageret i de ting, han blev præsenteret for og hvis historie og pris, han skulle vurdere. I forbigående fik han en ok relevant anledning til at præsentere sin bog. Bladringen fører mig til en side fra Bonde-Practica, netop den side som også findes i den julebog jeg netop har købt på nedsættelse i Kvickly, og det er da også den bog , der henvises til som kilden! Denne 'kilde' er for så vidt det stykke grundigere at henvise til 'Bonde-Practica 1744'.
Formentlig er det min udgivelse, der er tale om - men ok, svært at bevise. Men det lille stykke kunne  Benno Blæsild godt være gået også i sin bog. Så det skal opfordringen lyde på: Kilden er det sted, hvor illustrationen forekommer, altså 'Bonde-Practica 1774' og ikke det sted, hvor illustrationen iøvrigt er blevet brugt! Som læser er jeg måske helt ligeglad - og kan gerne være kildehenvisning foruden. Kildehenvisninger er af hensyn til den læser, som vil læse mere, og så  er det ikke en mellemstation, der skal henvises til.
Blæsild bringer også en meget kendt illustration fra Illustreret Tidende: "Høibro Plads paa Juleaften. Tegnet af B.Olsen". Den er meget grimt gengivet og kilden angives at være en bog af Iørn Piø. Grunden til at illustrationen går i sort er sikkert denne genbrug. Kilden, som ikke nævnes, er selvfølgelig Illustreret Tidende og datoen er 29.12.1867. Jeg har den som udklip fra et molesteret nummer af bladet. Jeg har selv en gang bragt den som illustration i ASK- Tidsskrift for Dansk Folkekultur nr. 5, 1986, s. 18-19. Her er den lidt forstørret og lidt for 'hårdt' gengivet, men dog gengivet efter originalen. Hvis man reproducerer efter den, vil man gå glip af skraveringen i frakken på den uniformerede og i tøjet hos drengen th.. Man bør vælge originalen som udgangspunkt for en gengivelse.
Som regel bliver det jo den slags kritik, man er henvist til at holde for sig selv. Jeg tænkte imidlertid, at det er jo ikke den sidste bog om julen, som er skrevet, og så kunne dette måske være en påmindelse i rette tid for nogen. Forresten ser Blæsilds bog spændende ud med en masse gode fotografier af juletræspyntninger, så den vil jeg gå mere op i en anden dag!

Jeg slutter af med min billedtekst fra ASK 5/1986:

 Højbroplads i København på juleaften. Tegnet af B. Olsen. Illustreret Tidende den 29. december 1867. En ofte gengivet tegning som akkompagnement til snak om den gode gamle jul og de gode gamle dage. Tegneren er Bernhard Olsen, som blev drivkraften bag Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet. På det tidspunkt, hvor denne tegning udførtes, var han både direktør for Tivoli og tegner for Illustreret Tidende. Hans mangesidede indsats er skildret i Holger Rasmussen: Bernhard Olsen, Virke og Værker, Kbh. 1979. Måske er idyllen ikke tegnerens ansvar, men den sammenhæng hvori vi almindeligvis anvender den. Den glade sælger-jul er en del af virkeligheden, nu som før. Det håb, som julen skal minde om, har sin baggrund i samtidens mørke sider.

Disse mørke sider omtales derefter nærmere i artiklen: Den indirekte anklage, som er en gengivelse af en bognanmeldelse fra Illustreret Tidende 1868 af bogen "Om de fattiges Vilkaar på Christianshavn": "Den giver kun en gribende Skildring af Tilstanden, medens den dog ved at gøre det, leverer det mest uforkastelige Beviis for Reformens bydende Nødvendighed, som endnu er meddelt af Nogen."

22-12-07. Diverse småfejl rettet - tænk at man kan det i en afleveret tekst!