Norsk Stål

Efter en ganske udmærket start på sæsonen, skulle månedens spiller kåres og der var kamp om pladserne.

Skulle det være den hårdt-kæmpende John Paintsil, solide Mark Schwarzer eller måske elegante Jimmy Bullard?

Nope, de blev alle overhalet af et styk norsk betonvæg i form af Brede Hangeland, der har haft en pragtmåned i det centrale forsvar.

Mod Hull var nordmanden en af de eneste, der kunne holde hovedet højt efter en pauver indsats; mod Arsenal var han almighty i kampen mod The Gunners frontløbere og mod Bolton eliminerede han totalt Boltons offensiv i størstedelen af kampen.

Så tillykke til vores norske kæmpe og lad os da bare få flere eminente præstationer i den nye måned!

Fulham v Arsenal: Brede Hangeland's goal twenty-one minutes proved to be the difference as Arsenal's shaky start continued by dropping points to Fulham at Craven Cottage.

Arsenal's forward play is more shocking right now than it was at any stage of last season. For all the crying Emmanuel Adebayor did over the summer over his pay packet, and subsequently getting a bigger one, I expect him to play at a much better level than he has over the first two games. His efforts on goal Saturday were simply shocking. Robin Van Persie's free kick efforts weren't much better either. While the midfield has downgraded slightly with the losses of Hleb and Flamini, they still got effective crosses in.

Fulham played the ultimate team game. Strong and sound at the back, the midfield covered the entire pitch well, and while they only had six shots on the day, they had more shots on goal than Arsenal. However one thing that worried me was the fact they had a couple of counter opportunities that could have been finished off but simply had misfortune...Zamora the result of a bad hop and Dempsey the result of being too selfish.

I assume nothing with Arsenal anymore. One would think if Adebayor could get one the goals would start coming, but with as atrocious as they have looked up front in the first two weeks, that is saying quite a lot. Fulham played a 90 minute game and while they were tiring over the last quarter of an hour, they still found a way to win, when last season they would have gotten nothing at all. It does have to be said that Fulham comprehensively deserved the result they got on the day.

Wigan Athletic v Chelsea: Deco's fourth minute free kick proved to be the difference as Chelsea hung on to defeat a pesky Wigan Athletic side at the JJB Stadium.

First it must be said that both sides defended extremely well. The fact that Chelsea had to rely on a free kick to get the lone goal should say how well Wigan defended in open play. In fact you could even argue it was a rather weak call against Cattermole in the third minute, but it was a call that could be made...and was.

Despite all the possession Chelsea had, it was Wigan who made Petr Cech do the hard work between the sticks. Michael Pollitt though, has to take the majority of the blame for being too close to the near post on Deco's goal. You simply don't allow that much space on the far post...you will be burned by it.

Wigan though started to look devoid of any tactical attacking ideas about sixty-five minutes in and started relying on individual efforts for shots on goal. Petr Cech though was resolute in goal and did well.

Chelsea have always had problems going to the JJB and getting results. Wigan could use with one more attacking option up front as Zaki can't do it all himself. Heskey was okay, but average isn't going to beat Chelsea.

Manchester City v West Ham United: Elano's double complimented Daniel Sturridge's opener as Manchester City took advantage of the extra man in the second half to dispel of West Ham United 3-0 at the City of Manchester Stadium.

First off, here's too a quick return for Micah Richards. It's amazing to me that sometimes the most innocent looking incidents end up being the most severe.

Let's take a look at Mark Noble's sending off. The first yellow card was a stupid deliberate handball. Just because you think you've won a free kick doesn't give you the right to use your hands. Play whistle to whistle. As for the second yellow, you lunge in with the studs showing up, the referee has no choice but to show the yellow card...and in this instance you're off.

Depending on the service where you saw the match stats from, West Ham United had no chances on goal. Even down a man, you have to do better to find chances in order to get one on goal. The back line did not show themselves well Sunday, making a mess of things on all three goals. Robert Green did no favors on the Elano goals by being out of position, there was nothing he was going to do to deny Daniel Sturridge.

Manchester City rebounded well after their opening week loss. Daniel Sturridge is looking a star in the making and his goal off Upson's poor clearance was well taken. The combination of Corluka, Ireland, and Elano was extremely effective.

One thing I always have hated was a double substitution leaving none being a man up. You just never know if an injury is going to cause you to end up leveling the numbers without just cause.

Nothing too serious can be taken from this Manchester City result though. They did what you are suppose to do when a man up. However this result should bring back some confidence into the side that looked to be lacking.

Lørdag aftens ubestridte hovedperson

Jeg stod op denne morgen med en dundrende hovedpine efter en lang nats udskejelser i Jomfru Ane Gade, men smilet var ikke blevet mindre efter en glimrende sejr over et amputeret Arsenal-hold lørdag aften.

Jeg havde inviteret et par venner over til en gang bold fra den bedste engelske række, og skulle som sædvanligt høre på en del venligt "mobberi" omkring mit tilhørsforhold til en af de mindre klubber i Premier League.

Men mobberiet forstummede hurtigt, da kampen gik i gang, og Fulham tog teten på Craven Cottage.

I forsvaret havde Toni Kallio afløst skurken fra sidste kamp, Paul Konchesky, der var røget helt ud af truppen, og det skulle Roy Hodgson heller ikke fortryde, da Kallio spillede en glimrende kamp.

Den indledende fase bød på et par halv-chancer til Bobby Zamora, men den store angriber havde ikke den fornødne skarphed med et halvsvagt lob i det 8. minut og en tabt duel til lille Gäel Clichy kort efter.

Signalet gik så pludseligt i sort på Kanal 5, og jeg måtte ty til andre metoder at følge kampen på de næste ti minutter.

Først i det 12. minut viste Arsenal tænder i kampen med et fladt skud forbi mål, signeret Emmanuel Adebayor, som endnu engang spillede pivringe oppe i Arsenals frontkæde.

Fulham fortsatte dog de fine takter, men kunne nemt være kommet bagud i det 18. minut, da Robin van Persie brændte på det skammeligste efter et godt gennembrud på højrekanten af Theo Walcott.

Bare et minut senere var det så Fulham, der kom foran, da Brede Hangeland, under en smule forvirring inde i feltet, kunne gøre det til 1-0 mellem venner og fjender efter et Jimmy Bullard hjørnespark.

Lyden var på dette tidspunkt forsvundet fra Kanal 5, og jeg var egentlig i tvivl om der overhovedet var mål! Men inde midt i menneskemængden, havde store Brede rigtigt nok fået netmaskerne til at blafre.

Få minutter senere kunne Mark Schwarzer ånde lettet op, da Adebayor, på oplæg af Bacary Sagna, ramte stolpen med et velplaceret hovedstød.

Angrebsivrige Fulham kørte videre i samme gear, og The Cottagers brugte hurtigt pasningsspil, et velkendt Arsenal-våben, til at køre rundt med de forvirrede Gunners-spillere.

Som afslutning på en god første halvleg, begik Kallio et lidt klodset frispark uden for feltet, men van Persie havde tydeligvis ikke skruet fødderne ordentligt på denne lørdag, da hans frispark røg håbløst langt op på tribunen.

Mon ikke Roy Hodgson kun havde roser i pausen, da Fulham klart spillede bedre end i sidste uges kamp mod Hull.

Arsenal kom ud fra pause-teen med en smule mere tro på tingene, men de små vævre Gunners-spillere havde svært ved at nedbryde et bomstærkt Fulham-forsvar med Brede Hangeland som en primær protagonist.

I det 60. minut brød en hårdtarbejdende Seol Ki-Hyeon igennem på venstrekanten, men hans fine flade indlæg blev ikke behandlet efter fortjeneste, da Zamoras ufarlige forsøg røg langt over mål.

Modstanderne fra Arsenal skulle tydeligvis have brugt mere tid på skudøvelser, da The Gunners havde større held i at få testet reklamebanderne end australske Schwarzer i Fulham-målet.

I det sidste kvarter skulle Fulham dog kæmpe hårdt for at holde Arsenal fra chancer, da The Gunners påbegyndte et stormløb mod Fulhams banehalvdel uden dog for alvor at blive farlige.

Dette gav naturligvis huller bagude, men Fulham formåede ikke at udnytte mulighederne, hvor især Clint Dempsey ødelagde en god kontrachance i en overtalssituation.

Men efter et nervepirrende sidste kvarter og uudholdelige fire minutters overtid, kunne Fulham fortjent strække armene i vejret efter en glimrende indsats, som var en klar forbedring fra fadæsen mod Hull.

Arsenal skal håbe, at Cesc, Rosicky, Diaby og Eduardo hurtigst muligt bliver klar til kamp, da det ikke virker til reserverne er oppe i helt samme gear.

I front havde Arsenal masser af skudforsøg, men hovedparten var ganske harmløse, og det virker slet ikke til, at Adebayor er i nærheden af kampformen, mens RVP også syntes at være en smule rusten.

Men for at fokusere på Fulham, var det en god kollektiv indsats, og Roy Hodgson virkede da også veltilfreds efter kampen, men den britiske træner havde da også et par punkter, som kunne forbedres:

"I thought we played well for 70 minutes but perhaps in the last 15 or 20 we were guilty of trying too hard to just cling on to the lead and moved away from the style.

"I can understand that. Perhaps we got tired because there was a lot of pressure, but we have to be realistic and say it is the consistency to play well for 90 minutes that we need.

"It is dangerous to invite teams - especially teams of this quality - on to you. But that's what we did in the end. The ball was in and around our penalty area far too much.

"I don't want this to sound too critical, though. I've seen the best defensive performance by us since I've been here - but I like best the Fulham that can compose itself quite well and pass the ball well.

"To be fair it's heartening that when our backs are against the wall we can produce the necessary fighting spirit."

Roy Hodgsons modpart, Arséne Wenger var forståeligt ikke helt så tilfreds, men var dog storsindet nok til at rose Fulham for en god indsats:

"We were not sharp enough in the first half, and our passing was certainly not as good as we expect it to be. I don't know why.

"You have to give credit to Fulham; they played very well and they started sharper than us.

"Of course it is a setback. But the result is there, and we have to make up for it by winning the next match. We have a big game on Wednesday in the Champions League and need to improve.

"We paid a big price for the mistake on their goal. We should be able to cope with a corner when it comes in at low level like that."

Så skal dette glimrende resultat følges op i næste uge mod Leicester City i Carling Cuppen, som formodentlig er den eneste chance for et trofæ i denne sæson.

Kampstatistik

 Kilde: Soccernet.com

Dommer: Martin Atkinson

Tilskuertal: 25.276 

Karakterer

(Karakterer følger den nye karakterskala) 

Fulham

Mark Schwarzer 7 - Gjorde sit arbejde til UG og var enevældig ude i feltet
Toni Kallio 7 (Udskiftet: 74. minut) - Solid kamp af den høje finne, der lukkede godt af i venstre side
John Paintsil 7 - En glimrende kamp defensivt og offensivt, men et par halvgrimme tacklinger tæller ned
Brede Hangeland 10 - Den norske mur tog fuldstændig brodden af Arsenals angrebsduo
Aaron Hughes 7 - Solid uden de helt store dikkedarer
Simon Davies 4 - Ikke en af Davies' bedste kampe
Zoltan Gera 7 - God defensiv indsats og knap så fremtrædende offensivt
Jimmy Bullard 10 - Var her, der og alle vegne; altid spilbar
Danny Murphy 7 (Udskiftet: 82. minut) - Lignede næsten en Danny Murphy i velmagtsdagene
Seol Ki-Hyeon 7 (Udskiftet: 77. minut) - Entutiastisk og hårdtarbejdende
Bobby Zamora 4 - Prøvede og prøvede, men kom ikke frem til det helt store

Bænk
David Stockdale IB
Chris Baird 7 (Indskiftet: 74. minut) - Overraskende solid i det defensive, hvor han gjorde sin pligt
Fredrik Stoor IB
Robert Milson IB
Andranik UB (Indskiftet: 82. minut) - Var tæt på at koste et mål og så meget ufit ud
Clint Dempsey 02 (Indskiftet: 77. minut) - Forholdsvis anonym og smed en kæmpe kontrachance væk
Erik Nevland IB

IB - Ikke benyttet
UB - Uden for bedømmelse

Arsenal

Manuel Almunia
Gaël Clichy
Bacary Sagna
Kolo Toure (Udskiftet: 77. minut)
William Gallas
Theo Walcott (Udskiftet: 65. minut)
Samir Nasri
Denilson
Emmanuel Eboue
Emmanuel Adebayor
Robin van Persie

Bænk
Lukasz Fabianski
Alexandre Song (Indskiftet: 77. minut)
Johan Djourou
Kieran Gibbs
Jack Wilshire
Aaron Ramsey
Nicklas Bendtner (Indskiftet: 65. minut)

Mit vækkeur ringede.. Højt og grusomt, syntes jeg selv...

Jeg klaskede min knyttede næve ned over det lille SWATCH-ur og åbnede mine øjne, så godt som jeg nu kunne..

Det var middag, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde siddet oppe til klokken 3 i nat...

Jeg rejste mit dvaske kadaver fra sengen, og begyndte at klæde mig på...

Sløvt gik jeg langsomt ned af trappen, og indtog en plads i køkkenet..

Jeg var dagen forinden taget hjem til de gamle, da jeg skulle have lidt afstand fra alle distraktionerne (jf. øl, kabeltv og Football Manager) i Dobbelt A, så jeg kunne blive færdig med mit teori til P4 projektet på Uni..

Anspændtheden var tydelig i mine skuldre denne morgen, og min mimik viste en smule nervøsitet, mens jeg slubrede mine cornflakes ned i mavesækken..

Jeg sad og stirrede lidt tomt ud i luften, og mest af alt lignede jeg en fjernstyret robot, der i takt løftede og sænkede skeen gang på gang..

Det var lørdag den 3. maj 2008, og Fulham skulle møde Birmingham i Premier League..

En vigtig kamp i den engelske bundstrid, og en af de vigtigste kampe i Fulhams historie..

Begge hold lå under nedrykningsstregen, og med en sejr kunne Fulham, hvis alt flaskede sig, rykke op over den røde streg..

Jeg varmede lidt op til bundbraget med kampen mellem Manchester United og West Ham, hvor "De Røde Djævle" klart var deres modstander overlegen..

Jeg sad selv og håbede på samme scenarie i Fulham kampen, men tvivlen lagde stadig i baghovedet..

Klokken var nu 15.46, og stillingen var 4-1 til Manchester United, der, selv med en mand i undertal, havde forholdsvis let spil mod et svækket West Ham mandskab, der dog bed godt fra sig i dele af kampen...

Tilbage i Kanal 5 studiet sad Claus Thomsen og indikerede, at han ikke troede på Fulhams overlevelseschancer, mens Jacob Laursen høfligt mente det modsatte..

"Bare Jacob Laursen får ret", tænkte jeg, hvorefter jeg søgte mod køleskabet for at finde en lille let snack til kampen..

Tilbage i lænestolen med et par leverdrenge i mit skød, var jeg nu klar til dagens helt store brag: Fulham versus Birmingham på Craven Cottage..

Kampen havde påtaget sig klart mest opmærksomhed i de engelske medier, da det var en kamp mellem liv og død, og man kunne næsten føle nervøsiteten gennem skærmen fra alle involverede...

Fulhams startellever havde fået selskab af tomåls-skytten fra sidste weekends meriterende comeback mod City, Diomansy Kamara, mens David Healy havde taget plads på bænken..

På slaget fire fløjtede dommer Chris Foy kampen i gang, og jeg kunne nu se frem til 90 neglebidende minutter i selskab med to hårdt kæmpende mandskaber i bunden af verdens bedste liga.

Brian McBride - GOOOOOAAALLLL

Fulham var altdominerende i startfasen af kampen, og man fornemmede, at de virkelig prøvede at vise deres fans, at de fortjente deres plads blandt de bedste..

Flot flydende spil langs jorden førte til flere gode chancer for Fulham, der kulminerede i Brian McBrides hovedstød på overliggeren allerede efter fem minutter, som dog fejlagtigt blev dømt offside.

Efter tyve Fulham dominerede minutter, begyndte Birmingham at komme bedre med i kampen. Brede Hangeland kom godt imellem et par halvfarlige Birmingham forsøg, og den gigantiske midtstopper viste rigtigt format i denne hektiske fase af matchen.

I det 42. minut kunne det dog være gået galt, da James McFadden, efter et Jimmy Bullard boldtab på midten af banen, fandt en fri Mikael Forssell oppe i front, men en befriende fod fra nordirske Aaron Hughes reddede Fulham fra at komme bagud..

De to hold måtte gå til pausen med stillingen 0-0, men man fornemmede stadig en opløftet stemning på et fyldt og larmende Craven Cottage.

"Pyha...", tænkte jeg, "... jeg er sgu for gammel til det her pis", mens mit hjerte langsomt begyndte at optage en normal hastighed efter hektiske 45 minutter.

Et hurtigt kvarter senere gik de to hold på banen til anden halvleg, og pludseligt røg mit signal på computeren... "NEEEEEJJJ", råbte jeg, mens jeg bandede og svovlede...

Jeg spurtede ind og hev kablet til modemmet ud, som man nu gør, når Internettet ikke virker... Men intet skete, og forbindelsen var stadig ikke at se nogen steder... "Argggh.. Det er ikke fair", småhulkede jeg, mens jeg forbandede alt og alle...

"GOD DAMMIT YOU F*CKING PIECE OF CRAP"

"Det er ikke fair, det er ikke fair, det er ikke fair", blev jeg ved med at gentage, alt imens jeg rodede rundt med ledningerne bag i computeren...

Efter 7 minutters frustrationer var signalet på mystisk vis tilbage, og jeg hoppede ind i det 50. minut...

Bare to minutter senere sendte Jimmy Bullard et frispark ind i feltet, hvor Brian McBride dukkede op med sin amerikanske skal, og gjorde det til 1-0!!

"JAAAAAAAAAAAAAAA!!!!", råbte jeg højlydt, mens min mor var ved at tabe både potter og pander... "Du var ved at give mig et hjerteanfald", vrissede hun, mens jeg hoppede rundt i køkkenet som en kænguru på speed...

Troen var for alvor tilbage, og det var da også Fulham, der stadig havde teten.. Bare få minutter efter havde Kamara en ganske god chance for at afgøre kampen, men hans flade skud voldte ingen problemer for den tidligere Fulham-keeper Maik Taylor.

Mellem det 70. minut og det 80. minut begyndte Fulham at have lige lovligt mange boldtab, som dog ikke førte til det helt store for modstanderholdet, der kvitterede med selv at smide bolden tilbage i Fulhams sort/hvide favn.

I Fulhams højreside fortsatte  walisiske Simon Davies med at voldtage Birminghams venstreback med mange gode raids op af kanten.

Bagved ham fortsatte, den i Tottenham, lånte Paul Stalteri med at overbevise ledelsen om, at han ikke skulle have en permanent kontrakt.. Jeg ved ikke selv, hvor mange gange jeg råbte: "Hvad Fanden laver du Paul Stalteri din canadiske retarderede skovhugger"!!!

Klokken rundede nu de 85 minutter..

Frustrationerne hos Birmingham-spillere og tilhængere var nu brudt ud i lys lue, mens Fulham fansene optimistiske sad og svingede med flag, tørklæder og hvad de ellers havde i hænderne..

Ude på sidelinjen stod træner Roy Hodgson og var eftertænksom, mens ejer Mohammed Al-Fayed så mere rolig ud med et uldtæppe foldet hen over sine ben.

Fulham har dog i denne sæson indkasseret mange mål i de sidste ti minutter, så jeg sad stadig og borede mine negle ned i egetræsbordet foran mig.. Desuden har Fulham været foran i 13 kampe og kun vundet tre, så intet under at dette sad i baghovedet...

Erik Nevland - Pure Class

Men ud af det blå kom forløsningen i det 87. minut...

Venstreback Paul Konchesky tonser en lang bold op ad banen, hvor Birminghams venstreback, den tidligere Fulham-mand Frank Queudrue, ser ud til at have styr på begivenhederne..

Men Queudrue går håbløst galt i byen, og får slet ikke kontrol over bolden, hvorefter indskiftede Erik Nevland hugger til den lille runde kugle og udplacerer Taylor i Birmingham målet..

Mine øjne blev større end tekopper (Lige en lille intertekstuel reference til Fyrtøjet), og jeg gryntede højt i triumf, som levede jeg i stenalderen og havde lige nedlagt et vortesvin...

Jeg strakte begge arme op i luften, knyttede mine næver og skrålede: "FULHAAAAAAAAM... YAAARRRRRRHHHH... TRIUMF!!!"..

Min mutter fik igen et chok, men undlod at kommentere på det, andet end: "Nå, nu står der to nul eller hva?"... Jeg havde store bloklys i øjnene, og smilet fyldte hele mit lalleglade fjæs, for hun havde ret..

2-0... Nu kunne det ikke gå galt... Og det gjorde det da heller ikke...

Chris Foy fløjtede af efter fire minutters overtid og alle supporterne holdte deres "Come On You Whites" -skilte op mod himmelen..

"Klasse perfomance med gude spillere", som Martin Birn sikkert ville have udtrykt det!

Samtidig tabte Reading til Spurs, og det betyder, at Fulham selv kan afgøre sin skæbne på udebane mod Pompey i næste uge.. En gyser af dimensioner!

Portsmouth har ikke noget at kæmpe for samtidig med, at de har en pokalfinale få dage senere... Fulham har naturligvis ikke den bedste udebanestatistik, men med to udebanesejre i træk er formen god, og jeg håber naturligvis på et hattrick...

"Cheer Up Roy, you old buggar, We got a fucking Victory"

Come On You Whites!!!

Das Zimmer direkte fra Craven Cottage blandt eufori og pure class!