"Hvem ved i de 60 år jeg har levet, har jordens undergang været varslet utallige gange. Om det der er sket i løbet af de sidste især 50 år udelukkende er hvor egen skyld, er vel tvivlsomt. Men en god del er det, tror jeg. Med hensyn til Mayaerne, undrer det mig, at de ikke rent videnskabeligt kunne forudse deres egen ulykke, hvis de var så dygtige, for det kunne de åbenbart ikke, ellers havde de vel gjort noget ved det. Nostradamus har jo også været på tale adskillige gange... De fleste af de forudsigelser er så brede, at de kan passe på mange situationer..." -citat slut.

Jeg har i min tid set adskillige dommedagsprofetier, og skulle de have ret, kan vi ikke gøre noget ved det alligevel. Det sjove er, at når tiden kommer, så er de alle enten døde eller har levet fedt på at forudsige noget, som alligevel aldrig bliver sådan, som de engang troede - ved nærmere eftertanke tror jeg ikke, at mennesket på noget tidspunkt har været så intelligent, at det kan beregne fuldt og helt noget som helst. Lad nu være med at falde på halen for disse 'videnskabsfolk', som alligevel ikke er rigtige videnskabsfolk. Al respekt for disse grædekoners anstrengelser, men i betragtning af hvor lidt menneskeheden har og stadig kan regne sig frem til med korrekt resultat, når tidens fylde kommer - herregud vi kan ikke engang få togene til at komme til tiden - så vil jeg betydeligt hellere beskæftige mig med, hvordan vi får skabt en bæredygtig udvikling i et industrisamfund, som har rundet toppen af S-kurven. Altså fornyelse frem for stagnation.

Hvis CEPOS beskæftiger sig med prognoser og de andre beskæftiger sig med videnskab, så ville jeg til enhver tid vælge de, som beskæftiger sig med videnskab - uanset baggrund. Jeg kan forstå, at nogle mennesker hellere vil beskæftige dig med tandféer, blå svævende kaffekander og gamle spåkoner... Hvad har CEPOS med fremtidsforskning at gøre? Kan I forklare mig det? Det er lidt som at diskutere med et medlem af Jehovas Vidner. Uanset, hvad man siger, så vedbliver de at forsøge på at overbevise andre om, at kun gennem deres særlige form for overtro kan vi redde verden. Jeg kan forstå, at eftervirkningerne af neoliberalismens alternative metode til at 'redde verden' er noget med at score 30 millioner fra et bankkrak - ikke meget uligt arbejdsmetoderne for Jehovas Vidner, det går jo også for den slags religiøse sekter ud på at bondefange almindelige mennesker og franarre dem alle deres penge. Noget vi har set utallige gange før i historien - altså ingen fornyelse fra den kant. I det her tilfælde hedder sekten CEPOS, og det er ikke så underligt, at der findes intelligente folk der. Blandt de, som kynisk udnytter og udbytter andre mennesker, ser man en ikke ringe population af intelligente mennesker, som dog ikke ejer megen empati, ligesom de i mange tilfælde besidder noget nær social afstumpethed. Nu har de neoliberale så tilmed kuppet sig til deres helt eget nyliberale parti med voksdukken Khader i spidsen iført den obligatoriske uniform med plads til at dukkeføreren saxobank kan have hele hånden oppe i røven. Den konstellation har givet vis nogle fordele for de neoliberale. Eksempelvis kan voksdukken skiftes ud efter forgodtbefindende, ligesom trykket kan fjernes lidt fra deres harme over, at Fogh ikke tør føre deres idéer helt ud i praksis, men vælger en skabssocialistisk uldsweater fra sidste årtusindes modekollektion i stedet.

#1: "Godt vi endelig har en tænketank som CEPOS, der anviser lidt andre veje end de der har været anvist gennem årtier: Blinde veje."

Svar: Spåkoner har da eksisteret i tusindvis af år... De har haft skiftende indflydelse; men nu synes de at have fået en opblomstring i et samfund, som mangler en erstatning for den svigtende tro på Gud og kristendommen. CEPOS er en NARRESUT, for uselvstændige individer, som mangler et halmstrå at klynge sig til.

#2 "CEPOS har de mest dygtige økonomer i Danmark siddende, mens ligegyldige personer som dig selv og PLT84 sidder og skælder dem ud for at være usaglige. Kan du ikke selv se, hvor fuldstændig grotesk og idiotisk det er...."

Svar: Det er fuldstændig ligegyldigt, om det så var Niels Bohr, som begav sig af med spådomme om flyvende blå kaffekander ude i fremtiden, så ville jeg kritisere det, for dets usaglighed og yderst ringe rodfæste i sund videnskabelig praksis. Når det så er ellers intelligente økonomer, som står for det, bliver det endnu mere skadeligt. Lidt ligesom Richard Dawkins bog om religion.

#3 "Indse dog at jeres kritik af CEPOS kun skyldes misundelse over at I ikke kan klare mosten når det gælder intelligens?????"

Svar: Jeg er ikke misundelig på CEPOS-folkene - og ej heller på dig eller dig - eller dig! Skadeeffekten efter spådomme skal man dog tage seriøst nok, fordi de ikke har særlig meget hold i virkeligheden; men til gengæld har de meget hold i fantasiens verden. I fantasien kan man forestille sig mange ting. Mange af disse ting kan være yderst skadelige at implementere i et moderne samfund.

#4 "Fint nok. Det lyder bare nøjagtig som mindreværdskomplekser når du f.eks. Sammenligner nogle af danmarks klogeste øknomer med spåkoner, og det kan du jo så tænke over........."

Svar: Det gør dem jo ikke mindre intelligente, at de opfører sig som spåkoner. Det tjener blot ikke deres intelligens til nogen form for ære. Hvem har iøvrigt sagt, at spåkoner ikke kan være intelligente?

#5 "Når de er nogle af danmarks dygtigste har de også viden til at forudse økonomisk udvikling og kan efter min mening derefter rådgive og advarer inden for det økonomiske område. Derfor har jeg tillid til dem."

Svar: Man kan ikke forudse økonomisk udvikling. Man kan gætte på den. Spørgsmålet er, om vi skal basere vores samfundsudvikling på spådomme og usikre forudsigelser? Synes I, at det er særlig formålstjenstligt? Eller ansvarligt?

Personligt synes jeg, at vi skal sætte os mål for fremtiden i stedet og så forsøge at indrette samfundet efter de mål, som vi sætter os. Ligesom en OL deltager til svømning... Han sætter sig et mål i form af en træningstilstand, som kan bringe ham til at svømme i nærheden af en bestemt tid. Han sætter sig sgu'da ikke og lytter til en eller anden dødsyg woodoopræst, som fortæller ham, at alle hans modstandere vil falde døde om, og at han derfor ikke behøver at træne, vel?

For en saglig og grundig gennemgang og kritik af CEPOS vil jeg henvise hertil: http://blog.tv2.dk/plt84/entry259747.html

Længe leve Fogh Rasmussen

Hvis du går rundt og er ked af, at alle de store russiske kommunister er døde, så fortvivl ej mere.
Der er kommet en ny leder, en mere effektiv leder, en leder med fantastiske visioner. En mand , der vil blive større end alle de andre.
Og det bedste er, at han er vores. Han vil gøre Danmark kendt i hele verden ikke bare som en muligvis diffus hovedstad i Oslo eller en lille ø langt oppe i nord, men som det land, der fik gennemført kommunismen uden kulturrevolution, og via borgenes egen demokratiske valgproces.
Hans navn er Anders Fogh Rasmussen.
Han er allerede begyndt. Som i Ruslands storhedstid, er der kommet flere love og reguleringer end nogensinde før i Danmarkshistorien, bevillingerne til politiet bare stiger og de gamle russiske herrer ville være stolte over borgernes manglende protester.
Men det allerbedste. Den gennemførte kollektivisering. Kan du huske de smukke tanker om, at alle skulle have arbejde, til fælles og lige løn, og at alle skulle arbejde sammen for statens bedste?
At staten var større end individet, og lederen var almægtig! I Rusland gik kollektiviseringen ikke så godt, borgerne blev utilfredse og Gorbatjov kom til. Sikke en skam!
Fogh Rasmussen har heldigvis ikke de samme problemer med genstridige borgere. De få der er, bliver hurtigt slået ned med trusler om fængsel, eller anbringelse af deres børn eller det bedste middel af dem alle: borgeren tvinges til at sidde time efter time, dag efter dag og tale med en mentalt underbemidlet sagsbehandler.
Men det er trods alt kun de få. De fleste af os vi ved heldigvis hvad vi har godt af, og vi forstår behovet for kollektivisering.
Fogh Rasmussen har ved hjælp af nytænkning og modernisering lykkedes med at gøre, hvad ingen tidligere har kunnet. Ordene er andre (aktivering, kontanthjælp, jobcentre og private aktører…) men ideologien den samme.
Siden Fogh Rasmussen kom til magten, har han allerede præsteret, at få flere mennesker ind under offentlig aktivering end tidligere regeringer, han har klaret at gøre lønnen for statens ansatte (kontanthjælpsmodtagerne) lavere, han har fået fagforeningerne sat ud af spil og han har sikret sig, at de få genstridige iværksættere taber modet, til at gå i gang. Anders Fogh Rasmussen er intet mindre end et geni!
Unge gør rent for kommunens ældre, til den halve løn af hvad en rengøringskone i 40erne skal ha. De unge mænd bliver sat til at svejse og male i kommunens regi, hvorved ikke bare lønnen spares, men også alle de penge, som fagforeningen ville have forlangt til sikkerhedsudstyr, hvis det havde været deres egne medlemmer. Kommunens pædagoger bliver skiftet ud med midlertidigt personel uden uddannelse, men i jobtræning, til dejligt billige penge.
Ved at anvende sig af ufaglært personale opnår staten desuden en skøn sidegevinst.
Der vil ikke længere være brug for penge til universiteterne og de andre uddannelsesinstitutioner, altså kan de penge også gå direkte i statens (læs lederens, den almægtiges) lomme.

Længe leve kommunismen!
Længe leve Fogh Rasmussen!
…
Og må Gud bevare Danmark.

©Harning

Den fungerer lidt ligesom Joakim Von Ands pengetank. En masse penge flyder ind, men der bliver ikke spyttet noget værdifuldt ud i den anden ende. Der er naturligvis tale om CEPOS. Og jeg har de enkelte medlemmer af CEPOS stærkt mistænkt for at læse for mange jumbobøger... (det vender vi tilbage til). CEPOS beskæftiger sig med prognoser. Men CEPOS leverer også ammunition til et håbløst hylekor af unge neoliberalistiske tågehorn, som uden at tænke én eneste selvstændig tanke blot memorerer alt det værdiløse bavl, som kommer i en lind strøm fra tænketankens 'kloge' hoveder. Men hvad ligger egentlig bag?

Lad mig først takke Peter Lerwick Theisen for en glimrende research uden hvilken denne artikel og store dele af teksten ikke ville være blevet til.

Jo altså disse unge løver fra VU, KU og lignende observante fantasi-kuvøser »...Når jeg skriver løver, så er det nok mere relevant at danne det mentale billede af en barberet perserkat...« har det med stolt at henvise til navngivne CEPOS-professorer som eksempelvis David Gress. Det er allerede afsløret, at David Gress pryder sig med lånte fjer, når det kommer til 'fine titler og stillinger', som afsløret af mag. art Arno Victor Nielsen i Information (Information 11. april 2007). Det er, hvad CEPOS-folkene selv vil have folk til at tro på. Når det kommer til hylekoret af unge bejlere, står det imidlertid ikke bedre til med troværdigheden, når der skal fortælles om CEPOS' selvprofilerede litterære meritter. Her er hvad en af de unge løver, som blogger på nettet, vil have folk til at tro. Han titulerer sig selv Anders FoghV:

”I blandt CEPOS stifterne, er der nogle meget dygtige mennesker. Bl.a. David Gress som for nogle måneder siden modtog prisen for bedste bog leveret af en tænketank”. (1).

Bemærk: Det fortælles ikke at ”prisen” er givet af en neoliberal tænketank, der tilhører samme netværk og paraplyorganisation som CEPOS (tværtimod påstår ANDERS på egen blog (1), "at den er givet af et uafhængige bedømmere").

CEPOS har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det prætentiøst påstås, at ”Gress har fået ’prisen’, som bedste bog udgivet af en tænketank”. Jeg tillader at henvise til Fraser Institute, hvoraf det noget mere ydmygt angives, at de har givet for 5.000$ bistandshjælp til David Gress. Og bistandskategorien hedder blot ’Young Institutes’ – ikke bedste bog fra en tænketank. Og at der er andre bistandsklienter, der også har fået samme beløb. For at ingen skal være i tvivl, linker jeg direkte til siden, der dokumenterer begge dele (2). Men det er langt fra det værste. Den såkaldte ”pris” er givet at et panel af ”dommere” i Atlanta, Georgia. Hvordan, de har båret sig ad med at vurdere makværket, er en gåde, da bogen kun foreligger på dansk (3) og (4) og det er altså ikke et sprog der læses og tales af mange mennesker uden for landets grænser og næppe af en eneste i ”dommerpanelet”. (4) Som det fremgår af linket, er dommerpanelets kendskab til dansk på niveau med mit kendskab til serbo-kroatisk. Havde der eksisteret en udgave på engelsk, var der ALDRIG kommet en dansk udgave. Eftersom der er 700 millioner mennesker, det taler engelsk og kun 6 millioner, der taler dansk, er afsætningspotentialet i en engelsk-udgave mindst 115 gange større.

Tilbage til den unge løveblogger fra VU, som kommer med følgende både indsigtsfulde og så vældigt intelligente udsagn:

”Kunne det tænkes, selv af dig at tænketankene har fået den på engelsk, men den ikke er i boghandlene på engelsk??????"

og en sand genistreg:

”Det skulle være underligt, at de ikke har læst den når de ligefrem kan skrive rosende kommentarer til den” (komiteen).

Havde vores ungdommelige VU-løve ulejliget sig med lidt research, ville han have opdaget, at det ikke er noget krav, at kandidater til bistandshjælp hos Anthony Fisher indsender bogudgivelser på engelsk. Hvorfor også ulejlige ’husets venner’ med det. Derimod beder de selvfølgelig om et kort resume på engelsk. Ellers kan man jo ikke skrive alle de floromvundne floskler, som ledsager bistandshjælpen. Her er, hvad der står om Anthony Fisher subsidierne på hjemmesiden:

”Each application must consist of (a) a letter of nomination from the research institute's director explaining why the publication deserves to win a Fisher Award (note: the nominating letter must be submitted in English, even if the entry is produced in another language), (b) two copies of the nominated publication, and (c) up to 20 pages of supporting material, such as letters, press coverage, etc. (can be in any language)”.

Så mon der ikke snarere er tale om en ”vennepris” til en af menighedens disciple. For hvis det ikke er tilfældet, bliver det rigtig, rigtig, rigtig slemt. Fraser Institute har også nogle tilknyttede, nationale støttecensorer (adjunct judges), placeret rundt om på verdenskortet. Og minsandten. Også en i Danmark. (se ovenstående link 4, nederst). Han hedder Peter Kurrild-Klitgaard. Hvem søren er han? Jo, han står da anført som medarbejder. På CEPOS’ hjemmeside! Gad vide om han ligefrem deler kontor med David Gress? I virkelighedens verden er det vel nærmest er at betragte som religiøs/ideologisk netværks-incest!  Det er jo ikke så svært at kommunikere med sin egen repræsentant i Danmark (Klitgaard), som sjovt nok også sidder i CEPOS (en interessekonflikt, som ville være fyringsgrundlag i eksempelvis sundhedssektoren).

Peter Lerwick Theisen slutter af med at skrive: "Faktisk er Kurrild-Klitgaard slet ikke dum. Ren fagligt går han for at være en rigtig god underviser på Kbhs. Universitet. Og jeg har hørt ham som kommentator af amerikansk politik. Her er han kvalitativt milevidt over TV-stationernes metervare af kommentatorer. Selvom hans tilknytning til landet 'overthere' er senere end mit, kan jeg - på de områder hvor jeg har en vis indsigt tilbage - godt se, at hans politiske, sociale og kulturelle indsigt er meget høj."

Alligevel undrer det mig meget, at han så lader sig trække ned i den mudderpøl som efterhånden udgør den højt besungne tænketank CEPOS, men hver mand sin smag. Jeg tror hverken at CEPOS eller den amerikanske moderorganisation er specielt glade for den publicity de får af fåreflokken og det brægende hylekor. Specielt ikke når det medfører, at nogle mennesker sætter sig ind i, hvor uredeligt CEPOS omgås sandheden.

”Der er ingen tvivl om at CEPOS består af nogle meget kloge mennesker. Det vil I bare ikke indrømme....” (ANDERS).

Og så er vi tilbage ved Jumbobøgerne... Er David Gress' værk i virkeligheden en hidtil ukendt kopi af Grønspættebogen, som han har udstyret med en anden titel og nu forsøger at tage æren for? CEPOS er lidt som de tyske skræddere i 'Kejserens Nye Klæder' (eventyret af H.C. Andersen). Man pryder sig med lånte fjer og foregiver at levere en vare, som i bedste fald er baseret på løgn og latin.

You spin me right 'round baby right 'round like a record baby right 'round right 'round...

I serien af boganmeldelser kan du også læse om Richard Dawkins og The Selfish Gene.

Citat: "Gennem vores analyser har vi set, at CEPOS producerer to typer tekster. Den ene type er præget af etos- og patosappellerne og karakteriseret ved, at der er arbejdet med sproget, så det bliver levende, letlæseligt og nærværende. Med andre ord: tekster der kan læses mellem to S-togsstationer eller i ministerbilen, som Elbjørn formulerede målsætningen. Et generelt træk er, at pointer fremsættes som kategoriske modaliteter og slås fast ved gentagelser. Dette er en tendens vi kan se også i tekster, som vi ikke har underkastet en tekstnær lingvistisk analyse. I de to tekster, vi har analyseret i kapitel 5, har vi derudover konstateret, at der fremsættes påstande, hvis hjemmel står uden rygdækning. Der er naturligvis ikke basis for at generalisere ud fra to tekster, men vi finder det bemærkelsesværdigt og problematisk, specielt fordi påstandene fremsættes med høj affinitet. Disse tekster er præget af kreativ diskursiv praksis, og det er gennem dem, at CEPOS søger at skabe diskursiv og sociokulturel forandring." (5)

Så vi har altså mindst to tekster, én fra hver af de herrer Ågerup og Klitgaard, hvor det er konstateret, at der fremsættes påstande, hvis hjemmel står uden rygdækning, og hvor man finder det bemærkelsesværdigt og problematisk, specielt fordi påstandene fremsættes med høj affinitet. Tankevækkende...

Og jeg vil godt sige til jer små unge lømler fra VU:

“The Origins of Wealth has become a national bestseller, praised in reviews as a bold and innovative intellectual approach to controversial issues. Since its launch in May 2007, it has been republished in a second edition to meet public demand.

A Fisher Award judge remarked, “The Origins of Wealth is a very well-written, original, accessible and stimulating book with a wide potential audience in Denmark as well as in other countries. It explains the origins of wealth in terms of the historical evolution of culture, norms and institutions, in particular private property rights, free trade and state pluralism. A very good winner.”

Denne tekst er typisk for, hvad der medsendes som det obligatoriske resumé på engelsk af ansøgere. At det nok også er tilfældet, røbes af reklamebrølet - den er en ‘national bestseller’. Dokumenter dét. Kom med tal for solgte eksemplarer.

(1) ”Velstandens kilder”. Bogen har fået flotte priser fra uafhængige og liberale institutter”.

(2) Fischer Awards. Best Think Tank Publications.

(3) ” CEPOS overvejer nu at udgive en engelsk udgave af bogen”. Fra CEPOS hjemmeside.

(4) Dommerpanelet.

(5) Kilde: Roskilde Universitetscenter
Master i Professionel Kommunikation, modul 2
Et par borgerlige ord fra CEPOS
– diskursanalyse af politisk kommunikation
af: Anne Gregersen • Erwin Næs • Lisbeth Moliin • Michael Vitell • Trine Boe Christensen
maj 2006.

"Vi har udvalgt to tekster til analyse, som begge er skrevet af personer, der står
bag CEPOS:
• Tekst 1, "Ti sunde principper for god politik", er en kronik skrevet af Peter
Kurrild-Klitgaard i anledning af CEPOS' officielle åbning (Berlingske Ti-
dende, 9. marts 2005). Peter Kurrild-Klitgaard er bestyrelsesmedlem og
medstifter af CEPOS.
• Tekst 2, "Fællesskabet bygger på individets ansvar", er en kronik af
CEPOS' direktør, Martin Ågerup, ligeledes skrevet i anledning af den offi-
cielle åbning af CEPOS (Jyllands-Posten, 10. marts 2005)."

http://www.mpk.ruc.dk/tekster/2006_modul2_diskursanalyse.pdf

Men hvad er det så for en håndbog? Hvad skal man bruge den til? Hvorfor er det en god ide?

Håndbogen er inddelt i en lang række (omkring 70) konkrete politiske emner/problemstillinger, som politikerne i Washington kedser om hver eneste dag. For at bogen hele tiden kan være relevant opdateres og genudgives den hvert 2. år.

Under hvert emne er der en lang række fakta og ikke mindst løsningsforslag, som er funderet i grundholdningen om, at en begrænset og tilbageholdenden statsmagt er en bedre statsmagt. Den viser hvilke konkrete ulemper der rent faktisk er ved "big government". Så på mange måder kan man egentlig godt kalde håndbogen for en instruktionsmanual som pejler vejen til et samfund, bestående af ejere og ikke lejere.

Til emnet Tort Reform (dvs. ændringer af delstats og føderal lovgivning for at begrænse sager om absurd store erstatningsbeløb (de såkaldte punitive damages, eller på dansk: erstatning som pålægges en som en straf udover den normale erstatning man skal betale.)) giver håndbogen konklusionerne på forhånd og uddyber dem derefter:

State legislatures should

• enact punitive damages reforms,
• eliminate joint and several liability,
• require that government pay all legal costs if it loses a civil case, and
• outlaw contingency fees paid by government to private attorneys.

Congress should

• constrain courts’ long-arm jurisdiction over out-of-state defendants, and
• implement class action reforms.

Klart og tydeligt.

Danmark har p.t. to borgerlige tænketanke: Den objektivistiske Copenhagen Institute (COIN) (tidligere: Markedscentret), som beskæftiger sig med emner som jeg selv synes er utroligt spændende, men også er lidt mere "højtflyvende" end dem danmarks anden tænketank, CEPOS (Center for Politisek Studier) beskæftiger sig med: Konjukturer, skat og integration.

Netop fordi CEPOS behandler de emner er tanken om, at CEPOS skulle udgive en tilsvarende håndbog heller ikke så far-fetched at det gør noget. Ja, CEPOS burde faktisk udgive sådan en bog.

Et udpluk fra sidste halvdel af debatten:

BH [efter en længere talestrøm]: Lad os dog holde os til realiteter, og kunne du så ikke begynde at angribe dem som vi er oppe imod, i stedet for at angribe os? Har I tænkt på den overenskomstsituation vi har været i? Har I tænkt på hvordan de danske medier har ædt alt hvad Dennis Kristensen har sagt råt? Alt kan siges, uden at der er nogen der går imod det - og hvad gør Cepos? Intet! Undskyld jeg siger det. Jeg troede ikke Cepos, sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Henning Tjørnehøj sku' være regeringens vigtigste angribere, det troede jeg da ikke var opgaven. Men sådan er det jo blevet, og, og alt hvad der er blevet sagt siden jeg kom ind af døren bekræfter det billede. Det synes jeg da er et sløjt resultat. Jeg troede Cepos sådan skulle opveje Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så kommer jeg ind og hører, hvordan Nyrup-regeringen gjorde alt det gode og den borgerlige regering gjorde alt det dårlige. Og jeg kan dokumentere det ikke passer. Altså, hvad er formålet med den holdning?

OBO [indskudt]: Det må vi tale om en anden gang.

BH: Hvorfor dog ikke bruge kræfterne på det som vi er oppe imod? I stedet for at bruge kræfterne imod os? Vi er oppe imod fantastisk stærke kræfter. Et flertal af vælgerbefolkningen som er afhængig af offentlige kasser. Det er da ellers nok en debat værd. Det er da nok nogle analyser værd. Vi lever i et organisationssamfund, hvor organisationsledere er hellige koryfæer som ingen journalister tør stille kritiske spørgsmål til, og som udsender den ene analyse efter den anden, groft fordrejet, og hvem er det der går i flæsket på dem, der laver de analyser? Hvem er det der prøver at opveje dem? Det troede jeg Cepos skulle. Og Ole Birks 180 grader. Men det er meget sjovere at angribe de borgerlige, end det er at angribe dem som de borgerlige er oppe imod. Åbenbart.

OBO: Du fremhævede skattestoppet som en stor succes, og der vil jeg også lige fremhæve hvad du sagde, da jeg spurgte dig til den her undersøgelse. Det kunne jo skyldes, at danskerne føler sig så sikre på, at de ikke skal betale mere i skat, at de til enhver tid gerne kræver højere offentlige udgifter, for de regner ikke med at det rammer dem på pengepungen. Er skattestoppet en boomerang, der overbeviser danskerne om, at de kan kræve alt af det offentlige uden at de skal betale?

BH: Det er da muligt, at det er en bivirkning af skattestoppet. Men, når vi har satset på skattestoppet, og det er efter min opfattelse lige så epokegørende som den faste kronekurs fra 80erne, så er det jo fordi man kan holde fast i skattestoppet uden at skabe utryghed. Altså, danskerne er jo meget glade for deres land, og meget glade for den nuværende tilstand, og den må ikke ændres for meget, og hvis man går til valg på noget, der lyder lidt spekulativt, for eksempel sådan noget med at hvis vi sænker skatterne, så får vi flere penge i statskassen, altså det får man jo ikke borgerlige til at tro på, så tror de at der kommer nogle store besparelser bagefter. Hvad der sikkert også er rigtigt. Øhm, sådan noget tror de ikke på! Dem man kan få dem med på, det er, at nu er skatterne vist høje nok i Danmark, og nu skal de vist ikke højere op. Og hvis vi nu holder dem fast i kroner og ører, der hvor de er fastsat i kroner og ører, og i procenter der er de fastsat i procenter, så giver det os nogle gradvise små skattelettelser, sådan som vi har fået, i alt 7000 pr. indbygger siden regeringen trådte til. Det kan man få danskerne med til. Derfor kan regeringen få lov at sidde, med sin liberale ambition om at flere klarer sig selv, det er det, der er formålet med skattestoppet, at det så kan have nogle bivirkninger, så folk er blevet så sikre på at det holder, så alle bare kan kræve ind, det kan da godt være. Hvad vil du gøre ved det?

...

Nogle betragtninger:

Allerførst: Der er ikke noget 'vi'. Og Haarder har ikke forstået, at der ikke er noget 'vi'. 'Vi' er ikke oppe imod noget som helst.

Virkeligheden er, at vi har en socialdemokratisk regering og en socialdemokratisk opposition. Regeringen har med sin politik på helt egen hånd undermineret det 'ydre fjende-argument' Bertel selv har den frækhed herover at prøve at binde os på ærmet. Endog lige efter at en anden debattør underminerede samme argument, ved at sandsynliggøre at Fogh-regeringen har gjort det komparativt ringere end Socialdemokraterne gjorde det i deres regeringstid i 90erne, set med klassisk liberale briller.

Hvis regeringen fører borgerlig [som i: klassisk liberal] politik, ja så kan Haarder og regeringen forvente Cepos og klassisk liberale kritikeres opbakning. Hvis de ikke gør, så kan de ikke forvente deres opbakning. For at svare på Haarders spørgsmål, så det er skåret helt ud i pap: Formålet med at kritisere regeringen for at føre socialdemokratisk politik, er at få den til at stoppe med at føre socialdemokratisk politik. Det er slet ikke så svært, der er ingen skjult dagsorden.

Et andet relateret forhold som er værd at kommentere på, er det forhold at magtfulde politikere som Haarder tit ender ud med at bilde sig selv ind, at 'befolkningen', deres 'støtter', eller hvem det nu måtte være, skylder dem noget. Det tema går igen i det citerede stykke, Haarder arbejder under den antagelse, at han - og regeringen - har fortjent Cepos' opbakning. Men det har den ikke, ligesom den ikke har fortjent min opbakning. Jeg skylder ikke Haarder noget som helst, han skal gøre sig fortjent til den, hvis han vil have min opbakning. Haarder kan kræve (en vis) loyalitet fra sine partimedlemmer (/medspillere), men han kan ikke kræve noget som helst fra mig, eller fra Cepos, eller fra Ole Birk Olesen - og det at han afkræver den alligevel, får ham til at fremstå svag. Som jeg har sagt før, dem som kræver min respekt gør sig fortjent til min foragt. Jeg er ligeglad med, hvem Haarder er, om han er med på det grønne hold eller det blå hold, hvilken t-shirt man skal have på for at være en 'rigtig fan', alt det er ligemeget. Jeg bekymrer mig om ideer og visioner - men mest af alt: Resultater. Her bør det tilføjes, at selvom Haarder er mægtig stolt over, at hans hold har vundet mesterskabet tre gange i træk, så er disse valgsejre altså for de fleste klassisk liberale overhovedet ikke noget at være stolt over. At Venstre har formået at bevare magten har sat liberale reformer endnu længere ud i fremtiden, og det er et forhold man bør begræde, ikke fejre. Der er intet at fejre, når man tager i betragtning, hvordan de har forvaltet magten.

Anyhow: Titlen på Aamunds foredrag lyder: "Kan man reformere et liberalt socialistisk Danmark? v/ Asger Aamund" -- og helt ærligt; hvad pokker sker der lige for dén titel? Den giver jo ingen ingen mening al den stund, at socialisme og liberalisme er hinandens modsætnigner og ikke kan (nej det kan ej!) gradbøjes overfor hinanden.

... Come on. Vi lever i et liberalt socialistisk samfund... prøv at udtal det. Det lyder jo bizzart. Liberal socialisme; hvad fanden er det? En type af socialisme, hvor man må lidt mere, end man ellers måtte? Eller er det det en form for ufrit men stadig frit samfund...

Nej. Det giver ingen mening; men det er heller ikke meningen. For det kan godt være, at socialisme og liberalisme skal defineres overfor hinanden. Men fra derfra at slutte, at man kan definere og fremkomme med noget fyldestgørende/brugbart ved at se på de to i et integrereret forhold er intet andet end nyttesløst.

Allerede derfor, er Aamunds foredrag nyttesløst at dukke op til. Øv for ham, øv for mig og øv for Cepos.

Lyder det bekendt? Cepos har i et nyt paper præsenteret en smule data, som fortæller en lidt anden historie.

Ikke at socialdemokraterne politikerne herhjemme vil finde udviklingen problematisk. Det handler jo ikke om, hvor stor tærten er, men hvor stor en del staten ejer. Eller hvordan var det nu?

Men hvordan har CEPOS det egentlig med virkeligheden? Det spurgte jeg mig selv om, da jeg læste CEPOS-direktør Martin Ågerups klumme "Rend mig i ytringsfriheden". Min umiddelbare reaktion på denne øretæveindbydende overskrift var: Rend mig i CEPOS. En borgerlig tænketank, der lader hånt om forsvaret for ytringsfriheden i en tid, hvor visse islamkritikere skal fragtes rundt i pansrede biler af frygt for deres liv, må enten være tanketom, eller det der er værre.

Men hvor er proportionerne dog henne? Sidder manden som en anden Rapunzel gemt væk i et elfenbenstårn, fjernt fra verdens tummel? Eller har han én gang for alle besluttet, at islams voksende potens i Europa ikke er noget, man som borgerlig tænketanks-direktør skal interessere sig for?

...

Vi er flere, der afventer et svar på det spørgsmål. Hvis svaret er ja, kan Ågerup godt glemme alt om at få bidrag fra mig fremover.

Mine egne kommentarer til Ågerups indlæg, hvis man ikke allerede har læst dem, findes i øvrigt her.

Vi sad i en lille gruppe bestående af studerende og undervisere, og diskussionen om irakkrigen, pro et contra, brød hurtigt ud. Krigen kunne sagtens være vundet, sagde nogle, hvis blot tingene var blevet grebet bedre an. Vi skulle have sendt flere soldater i første omgang. Vi skulle have undladt at opløse det irakiske militær, der var det eneste, der holdt orden i landet. Vi skulle have bombet nogle civile landsbyer, lød et forslag endda, så irakerne havde forstået, at slaget var tabt.

Først bagefter slog det mig, hvor nyttig denne indsigt er. Staten kan udføre langt flere opgaver, hvis den blot lader være med at begå en masse fejl. Staten kan sagtens drive et sundhedsvæsen, hvis blot den undgår at lade patienterne dø på ventelister. Staten kunne sagtens have drevet madproduktionen i Sovjetunionen, hvis blot den havde undgået hungersnød og endeløse køer. Og militære styrker kunne sagtens have forvandlet Irak til et blomstrende demokrati, hvis blot de havde undgået fejl så åbenlyse, at selv en flok studerende som os kunne udpege dem.

Hvorfor tænkte jeg ikke på dét noget før?

Soal Cabut, Kembalikan ke Masyarakat Adat

Atas 3 Papan Nama Kantor PPS yang Ditancapkan di Merauke

MERAUKE- Kendati Sekretaris Daerah Merauke Umar Ary Karim, telah memerintahkan Asisten III Setda Merauke untuk mencabut atau menutup tulisan 3 papan nama yakni Kantor Gubernur Provinsi Papua Selatan, Kantor DPR dan KPU Provinsi Papua Selatan yang ditancapkan pada 3 tempat berbeda pada Sabtu (5/4) lalu, namun hingga Jumat kemarin, ketiga papan nama tersebut belum dicabut atau ditutup.

Asisten III Setda Merauke Agustina Basik-Basik, S.Sos, MM, yang ditemui terkait dengan pencabutan atau penutupan 3 papan nama tersebut mengaku tidak berani untuk mencabut 3 papan nama tersebut karena yang melakukan penancapan adalah masyarakat adat.

‘’Yang bisa mencabut adalah masyarakat adat. Karena menancapan itu dilakukan oleh masyarakat adat yang tidak asal ditancap tapi dilakukan secara adat. Karena di 3 papan nama itu saya lihat dipasangi janur kuning (kelapa mudah) yang biasa digunakan sebagai simbol-simbol adat di sini dan itu memiliki makna mendalam,’’ kata Mantan Kepala Dinas Kebudayaan Kabupaten Merauke ini.

Lagi pula, jika sudah dilakukan secara adat, lanjutnya, pencabutan 3 papan nama yang telah ditancap tersebut tidak dapat dilakukan secara sembarang sebelum maksud dari penancapan itu tercapai. ‘’Itulah adat yang harus dihormati pula, karena memiliki makna mendalam,’’ jelasnya.

Namun demikian, sambungnya, guna mencapai win-win solution, pihaknya akan meminta agar 3 papan nama tersebut bisa ditutup sampai tulisan yang ada di papan nama itu tidak terlihat atau terbaca lagi. ‘’Agar dari adatnya tidak salah dan dari sisi aturan tidak melanggar maka itu kita minta untuk ditutup. Dan nanti kita minta dari unsure pemuda untuk menutupnya,’’ jelasnya.

Agustina mengungkapkan lebih jauh, di era demokrasi perbedaan pendapat yang muncul harus dihormati dan aspirasi yang datang dari rakyat harus di dengar. Karena menurutnya, suara rakyat merupakan suara Tuhan. ‘’Itulah sebabnya ada lembaga DPRD dan DPRP sebagai wakil rakyat yang diberi amanat untuk memperjuangkan apa yang menjadi kehendak rakyat,’’ terangnya.

Agustina Basik-Basik menambahkan, adanya suara-suara dari luar jika apa yang tengah diperjuangkan saat ini hanya kepentingan segelintir elit politik di Selatan Papua merupakan bahasa klise yang selalu dilontarkan sejak dahulu. ‘’Dari rambut saya hitam hingga sekarang mulai memutih, bahasa klise itu selalu menjadi tameng. Padahal, mereka tidak pernah turun ke lapangan melihat kita bagaimana sebenarnya,’’ tambahnya. (ulo)

MERAUKE [Cepos] - Pangdam XVII Cenderawasih Mayjen TNI Haryadi Soetanto dengan tegas minta Satgas Yonif 320 Badak Putih dan jajarannya untuk tidak ragu-ragu dalam bertindak apabila ada bagian kelompok-kelompok yang ingin mengacaukan situasi dan menghalangi tugas Negara.

Juga untuk tidak takut pada hukum dan HAM karena HAM bukan untuk ditakuti tapi untuk ditaati. Penegasan tersebut disampaikan Pangdam Mayjen TNI Haryadi Soetanto pada upacara penerimaan secara resmi Satgas Yonif 320 Badak Putih, berlangsung di Lapangan Kompi A Batalyon 755 Yalet, Jumat (14/12) siang, kemarin.

Menurut Pangdam, di wilayah Papua masih ada sebagian kecil kelompok-kelompok masyarakat yang ingin memimpikan lahirnya Negara baru dengan berusaha memisahkan diri dari Negara Kesatuan Republik Indonesia. ‘’Sebagai satuan yang mengemban tugas haruslah selalu siap setiap saat untuk digerakan dalam menjaga kedaulatan Negara ini dari gangguan yang mengancam intregrasi bagsa,’’ tandasnya.

Ancaman disintegrasi bangsa baik baik yang faktual maupun yang potensial, lanjut Pangdam harus disikapi dengan serius. Karena Berbagai dalih dan permasalahan yang menjadi embrio tumbuh kembangnya wacana untuk melepaskan diri dari NKRI sudah gencar disuarakan.

Sementara ditinjau dari factor keamanan, hal itu terjadi karena satuan TNI AD yang ada di wilayah Papua sangat minim sehingga belum tercipta efek tangkal yang kuat.

Masalah perbatasan khususnya perbatasan darat, ungkap Pangdam, menjadi issu yang mengemuka saat ini baik dilingkungan TNI AD sendiri, pemerintah maupun kalagan DPR. Hal itu karena tidak sedikit bahkan triliunan rupiah kekayaan Negara dicuri lewat perbatasan yang tidak dapat dicegah akibat jarak pos pengawas yang satu dengan lainnya sangat jauh disamping personil yang ada masih kurang.

Penerimaan Satgas Yonif 320 Badak Putih asal Jawa Barat, selain dihadiri Bupati Merauke Drs Johanes Guba Gebze, muspida, Komandan Satuan, juga tokoh-tokoh masyarakat dan jajaran pejabat teras dilingkungan Korem 174 ATW. Seusai penerimaan dilanjutkan dengan pembekalan oleh Pangdam XVII Cenderawasih.

Untuk diketahui, Satgas Yonif 320 Badak Putih dengan jumlah personil 320 prajurit itu akan menggantikan Satgas Yonif 312 Kala Hitam yang telah bertugas selama 1 tahun menjaga perbatasan di sekitar wilayah Kabupaten Merauke. Sebelumnya Satgas 303 Kostrad/Setia Sampai Mati telah menggantikan Satgas Yonif 143 Tri Dwi Eka Jaya yang bertugas di menjaga perbatasan di wilayah Kabupaten Boven Digoel.
_______________________________________

Sumber: SKH Cenderawasih Pos 15 Desember 2007 04:56:21

Hvilke ulighedsskabende processer er retfærdige?
"Jeg er ikke sikker på, at udtrykket 'ulighedsskabende' er præcist. Man kunne bruge en fodboldkamp som metafor. Vi opfatter ikke et uafgjort resultat af en fodboldkamp som principielt set mere retfærdigt end en knusende sejr på 6-1. Fodbold er en ulighedsskabende retfærdig proces. Vi ville bestemt ikke billige, hvis dommeren midt i en kamp pludselig holdt op med at dømme efter reglerne til fordel for et mindre dygtigt eller mindre heldigt hold. Dommeren skal altså forholde sig upartisk og ikke intervenere til fordel for den ene part. Spillet skal afgøres af forskelle i de to holds boldkundskaber, samspil, fightervilje og held i en lige dyst. Her betyder 'lige', at man er lige for loven eller - i dette tilfælde - spillets regler. Markedet fungerer lidt ligesom en fodboldkamp med en fair og upartisk dommer - nemlig kunderne. Hvis en producent ikke formår at lave et produkt, som falder i kundens smag, vil kunden vælge et andet produkt. På et frit marked er det de producenter, der bedst forstår at tilfredsstille kundernes ønsker, som 'scorer flest mål' - altså tjener flest penge og vinder markedsandele. Konkurrencen medfører, at kunderne får det størst mulige udvalg af de bedst mulige produkter til de færrest mulige penge. Markedet er kundernes bedste ven - og eftersom vi alle sammen er kunder, er markedet menneskets bedste ven. Konkurrencen på markedet medfører imidlertid også, at nogle producenter vinder kundernes gunst, mens andre taber den og i sidste instans må lukke og kaste sig over noget andet. En anden måde at sige dette på er, at nogle tjener langt flere penge end andre, ligesom de bedste fodboldhold i ligaen scorer langt flere mål og får langt flere point end de dårlige. Fodboldmetaforen er dog ikke fuldt dækkende. For mens det ene holds sejr i fodbold altid indebærer det andet holds nederlag, så medfører udvekslingen på markedet i det lange løb en gevinst for alle deltagere."

Uretfærdig lighed

Hvis ulighed kan være retfærdig, kan lighed så være uretfærdig?
"Ja, økonomisk lighed skabt gennem omfordeling er uretfærdigt. Lighed bør ikke være en politisk målsætning i et samfund. Jeg bekender mig til et samfund, der skal hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Det er faktisk et meget moderat borgerligt, man kunne kalde det socialliberalt, udgangspunkt. Men der er ingen moralske argumenter for en generel omfordeling til mennesker, der sagtens kan forsørge sig selv, som vi ser det i dagens samfund. Personlig frihed indebærer samtidig et personligt ansvar for konsekvenserne af egne handlinger. Den danske velfærdsstats kraftige omfordeling fratager borgerne en del af ansvaret for egne handlinger og beslutninger vedrørende for eksempel uddannelse, karrierevalg eller opsparing. Nogle mennesker er dygtigere, mere flittige eller mere risikovillige end andre. Alle disse ting har konsekvenser, herunder konsekvenser for hvor meget man tjener. Gennem omfordeling kortslutter man forbindelsen mellem friheden til at handle og ansvaret for sine egne handlinger. Og det er alvorligt, for denne forbindelse er selve grundlaget for et frit samfund."

Jeg synes, at forslaget er fornuftig og at det er noget som regeringen skal tage seriøst. Skattestoppet har ganske vist fungeret rigtig godt indtil nu, men der er efterhånden behov for at videreudvikle idéen bag skattestoppet og CEPOS' forslag er et godt bud på dette.

Kommunikationsbranchekonsulent Bjarke Guldand Andersen kommenterer fra Paris.

I anledning af diverse breaking news i Dannevang, ser Bjarke Guldand sig noedsaget til at give sit besyv med fra Byernes By. Bjarke Guldand udtaler:

"For det foerste er vejret jo fantastisk her i Byernes By, Metropolernes Metropol.

Jeg vil gerne goere opmaerksom paa, at jeg til eftermiddag saa TV2's politiske seniorreporter Svenning Dalgaard ved Sacré Coeur - i faerd med at spise en hotdog el.lign. mindre street meal. Eller jeg er naesten sikker paa, at det var Svenning, han var meget hoej og lignede Svenning til forveksling. Saa muligheden foreligger.

Desuden er der vaesentlige ting i det danske politiske-/mediepolitiske landskab, der rykker. Jeg har set, at regeringens hjerne - Claus Hjort Frederiksen - igen goer sine hoser groenne og tager mediedagsordenen tilbage to the MAX. Det trick med hunden, Claus, er en stor, stor spinmester vaerdigt. Saadan skal det goeres.

Min opmaerksomhed er ogsaa indfaget af den omstaendighed, at TV2 skal have ny direktoer. Saadan gaar det, naar man bliver traet af den gamle direktoer, Per Mikael, du kender spillets regler. Men jeg savner flere helt uomgaengelige navne paa Politikens liste over kandidater til jobbet. Henrik Dahl, Vibeke Hartkorn, Kenneth Plummer, Lotte Hansen, Henrik Qvortrup, Karen Jespersen, Morten Loekkeegaard, Morten Spiegelhauer, ham den lille nar fra Cepos, Paula Larrian osv. osv. For slet ikke at naevne mig selv. Selvom jeg dog ikke vil vaere interesseret, skader det ikke at spoerge.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg lade en troestende bemaerkning falde til min mand Jeppe Nybroe. Det er tough luck - du kender spillet regler, og nu gaar det dig, som det gik Morten Loekkegaard. Det er surt show, men saadan er den nyeste medievirkelighed. Det er en haard branche, hvor kun de sejeste overlever. Hvad du ogsaa havde gjort, hvis din juleleg ikke var blevet opdaget", slutter Bjarke Guldand Andersen fra Paris.

Bjarke Guldand Andersen regner med, medmindre han skulle stoede ind i andre, han kender, at afslutte sin ferie onsdag den 8. august.
–
Fakta om Bjarke Guldand Andersen - fact sheet:
Kendt politisk kommunikationsbranchekonsulent skråstreg head coach.
Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consulting.

Forleden hørte jeg hørt et meget interessant interview i radioen med Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige liberale tænketank, CEPOS. Det var DR P1-programmet "Sommergæsten", der bragte interviewet med Martin Ågerup og det var interessant, at høre om hans tanker om personlig frihed, skattetryk, liberalisme og velfærdsstatens omklamring af den enkelte borger. Jeg har selv haft fornøjelsen af, at møde Martin under festlige omstændigheder for nogle måneder siden og han er virkelig en fornuftig fyr - både at snakke med og ikke mindst at lytte til. Så hvis du ikke selv har haft lejlighed til at høre interviewet, så skynd dig at få det hørt. Du finder interviewet ved at klikke her.

Tilbage omkring "Systemskiftet 2001" stod det klart i den politiske kommunikationsbranche, at Foghs team var upfront på informationsteknologi. Da DK's Hvide Hus var indtaget i 2002, tog man det som praktisk selvfølge, at sms-teknologien var undtaget for offentlighedsloven, bestemmelserne om aktindsigt, gennemsigtighed i forvaltningen og ministeriernes afleveringspligt til Statens Arkiver.

På dansk var det: Et smuthul for intern politisk kommunikation og spin. Og det er - som årene er gået - blevet et godt brugt hul - som vi siger i roklubben.

Men mobilbranchen er slet ikke fulgt med. Derfor har jeg taget følgende skridt:

Åbent brev til Nokia på vegne af den danske kommunikationsbranche!

- - - -

Nokia
Enterprise Solutions, Multimedia, Mobile Phones
Sydhavnsgade 17-19, Frederikskaj
1790 Copenhagen V.
Denmark

CPH den 12. juni 07

Dear NOKIA - eller som jeg normalt siger: Yo.

Først: Dette brev er på dansk, fordi jeg har et stort publikum, som ikke nødvendigvis hænger ud med koncernsproget. Ellers ved jeg, at jeres primære segment - The Urban Crowd - foretrækker written & oral communication in English, please!

Jeres sms-ordbøger er ikke upfront. Jeg har som erfaren kommunikationsmand konstateret, at jeres sms-ordbog kender politiske aktører som Pia Kjærsgaard, DSB, Thorning-Schmidt, Henrik Dahl, FCK, Henrik Qvortrup, Troels Lund-Poulsen, Lotte Hansen, Thulesen-Dahl, Naser Khader og Holger K. Nielsen (dog besvær med k'et).

Ja, selv Søvndal og AGF kan den stave til! AGF-SØVNDAL, sågar!

Derimod er ordbogen helt blank på følgende centrale politiske aktører og kulturpersonligheder i det demokratiske Danmark:

1. Cepos = "BERØR"
2. Morten Albæk = "MORTEN BLACK" (?)
3. Anders Fogh = "ANDERS ENIG" (???) -Den er i øvrigt meget god, hvis statsministeren skal brandes mere landsfaderligt. Lige nu-og-her ville han miste mange kernevælgere, hvis de kendte noget til standarden af sms-ordbogen - det ønsker Nokia vel ikke?
4. Ole Sippel = "ØJE PIRREK" -Han er edermame vigtig at have styr på, Nokia!
5. Christopher Arzrouni = "CHRISTOPHER BRYSOVMH" -Sådan kan vi ikke behandle en af dette lands fremmeste politiske intellektuelle smørtenorer!
6. Kenneth Plummer = "KENNETH SKUMMER"
7. Frank Aaen = "FRANK ÅBEN"
8. Jokeren = "JOKERDØ" -Hvad???
9. David Gress = "DAVID GRE"... -... så var der ikke flere bogstaver.
10. Bjarke Guldand = "BJARKE GULDÆND" -Jeg holder det ikke ud.

Vi er mange kommunikationsfolk, som ikke tåler flere obstruktioner af vores arbejde. Det er utilgiveligt at forvente, at professionelle gider fumle med jeres andenrangs anti-innovation. Anti-innovation er, hvad jeg vil kalde det, og jeg er parat til at gå hele vejen med sagen til ministeren for teknologi og innovation, for han er altid klar på at rette op. Jeg kan ikke løsrive mig fra tanken om, at det er med fuldt overlæg, I lægger budskaber ind i jeres teknik. Your brand is going down!

Jeg tør ikke forestille mig, hvor mange gange en sms fra Jens Rohde til Danmarks Radios top dogs er røget direkte til sletning, fordi beskeden var uforståelig. Hvilket minder mig om: JENS ROHDE = JENS SMIDE. Argh! Hvordan skal man arbejde under disse forhold?

Mit spørgsmål er i sin korthed: Hvad sker der? Kan vi forvente, at der bliver taget hånd om problemet?

Yours,
Bjarke Guldand Andersen
Kommunikationsbranchekonsulent

- - - -

–
Fakta om Bjarke Guldand Andersen - fact sheet:
Kendt virksomhedscoach, kommunikatør/branchemand og politisk- skråstreg brandingkonsulent.
Har i mange år arbejdet i Coop Danmark. Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consult.

Currently, there are almost a million Danes, or more precisely 960,000, in the top tax band out of a total of approx. 5.4 million inhabitants. This means that they are paying up to 63 % of their salary in income tax. So 4 out of 10 workers with a full-time job are now paying the top tax rate. Another half million Danes lie just under the top tax band - so, for example, a job change (which could easily happen when there is a real battle to attract employees), where there will be a salary increase will lead to this group also paying taxes in the upper tax band.

Both economists and the business community have repeatedly spoken out about the extremely high tax rates in Denmark, which limit peoples' desire to put in an extra effort. Just under a year ago, the independent think-tank, CEPOS (Center for Political Studies), produced a report that showed that a reduction in the top tax rate would lead to an extra five billion kroner and an increase in the collective workforce by ca. 8,000 people.

When will our politicians pull themselves together and do something about the extraordinarily high tax level in Denmark? As I have said before, for me it is doesn't matter whether we start by lowering the level of the bottom, middle or top tax band - the most important thing is that the politicians do something about the problem and carry out real and effective tax reforms!