Alltså, jag måste bara få berätta. Det blir synnerligen roliga och awkward situations när man bor hos Flemming. Räkna med fler.

En normal dag hos Flemming.

Tänk dig ett bord för fyra personer, på ena sidan sitter två tyskar (Kai & Martin) och på den andra sidan sitter en svensk ung kille (Eric) och en dansk (Flemming). Det är uppdukat Mexikans Bratwurst, rissallad & kinesiska sojaägg. God mat!

Svensken kommer på sig själv med att han faktiskt sitter i en matsal i en källare i Danmark, med en dansk som pratar med två tyskar på deras språk. De snackar om allt möjligt och svensken förstår det mesta övergripande då han känner igen mycket trots att han inte kan mer än det tyska ordet "bitte".

Helt plötsligt kommer det in en människa genom ytterdörren och dansken utbrister glatt flera meningar på polska och engelska. Han får artigt svar och 2 sekunder senare kommer polacken Peter (med någon polsk stavning) in i matsalen.

Dansken plockar fram en tallrik, säger några ord på danska/svenska till svensken, innan han fortsätter på flytande tyska som ingenting.

De fleste af os tog til Alcatraz fra morgenstunden. Billetter var booket hjemmefra, og det viste sig at være en rigtig god ide da der var udsolgt de næste 3 dage.
  

 
Alcatraz ligger kun et par kilometer ud for San Francisco så det tager ikke lang tid at sejle derud. Det er en mgeet flot tur hvor man har et godt view over bugten, broerne og byen. Rundturen på Alcatraz er rimelig spændende og foregår ved at man får udleveret en audioguide som tage en gennem alle de spændende historier fra stedet.

Øen er ikke ret stor, men har et fantastisk naturliv og ikke mindst en superflot udsigt til San Francisco og hele Bay-area. Det er ret cool at sidde på toppen af Alcatraz og kigge over til Golden Gate og San Francisco.

Mens jeg sad og nød udsigten var resten af gruppen åbenbart opsat på at komme ud og shoppe, så de var gået målrettet mod båden, uden mig. Så ja, jeg blev efterladt på Alcatraz, overladt til min egen skæbne. Men det er nu ikke noget problem, der går både hver halve time og man bestemmer selv hvilken båd man vil med tilbage. Man kan blive hele dagen på Alcatraz hvis man har lyst.

Efter sejlturen var det nærliggende at kigge nærmere på Fishermans Wharf som udgører en stor del af havneområdet. Der er masser af restaunranter, underholdning og shopping. På pier 39 kan man desuden opleve de Californiske søløver som ligger og soler sig i havneområdet. Der er simpelthen en koloni på op til 300 søløver som har slået sig ned midt i San Francisco. Min tur i Wharfen blev afsluttet med en krabbesandwich fra en af de mange boder hvor de står og tilbereder krabberne på stedet.

Fra Wharfen kan man tage med muni'en som er de berømte kabeltrukne vogne, cablecars. De bliver trukket af kabler som ligger i vejene, et sindrigt system som er blevet en attraktion for byen. Det skulle selvfølgelig også prøves. Jeg var ikke den eneste, der var hundredevis af turister som stod i kø ved endestationerne. Fiffet er dog enten at stige på undervejs eller at vælge endestationen ved Bay st. ellers kommer man til at stå lang tid i kø.

Jeg stod af munien ved Chinatown. Chinatown er en hel kinesisk by i byen. Såsnart man går ind i området føles det som om man pludselig er kommet til et helt andet land og man står  i et kæmpe kinesisk marked hvor der er hundredevis af specialbutikker. Gaderne er fyldt med leben og der bliver handlet overalt. Mens jeg gik der kom der et begravelsesoptog forbi. En imponerende kortege bestående af orkester, ligvogn 20-30 følgebiler og egne motorcykler til at regulere trafikken.

Derefter var jeg en tur i området omking Union Square hvor der kan shoppes alt mellem himmel og jord. Alle specialbutikker findes her og alle de store brands har egne butikker i området. 

Om aftenen var vi på Wharfen og spise på en af de gode fiskerestautranter. Jeg havde dog fået nok af fishfood og gik efter en NY steak i stedet. Efter restauranten var vi på Buena Vista, en lokal bar som er berømt for at have opfundet Irish Coffee, det vides ikke om det er sandt, men det er en god historie og det smager jo godt.

Aftenen slutttede med en tur til Twin Peaks som er to høje som udgør det højeste sted i San Francisco. Der er en fantastisk udsigt over hele byen, og aftenen kan man se byens lys med et fantastisk view.

Turen op til Twin Peaks foregik i en af de mange streched limousines som kan hyres overalt i byen. Vi har flere gange brugt disse 10 meter lange limousiner til transport. Chaufførerne siger at man sagtens kan være 12 mand i dem, men jeg vil nok påstå at komforten forsvinder hvis man er mere end 9. Det koster typisk 3 gange prisen på en tilsvarende taxatur.

Første besøg på vores Silicon Valley tour var hos San Mateo County hvor CIO Chris Flatmoe fortalte om deres IT-udfordringer. Skægt nok var det nogle af de samme udfordringer som vi har derhjemme og derfor var genkendeligheden stor.

Grøn IT - Implementering af strømbesparende tiltag i IT-driften både i serverrum og på desktoppen. De havde konstateret at en meget stor del af deres desktop-PC'ere aldrig blev slukket. De har derfor indført et system hvor de kontrollerer strømopsætningen centralt (EasyGPO), og enhver PC der ikke har været brugt i 10 minutter går automatisk i dvale. Det er helt nyt for amerikanerne at tænke i strømbesparende foranstaltninger og derfor var har de ogås mulighed or at nå relativt store indsatser med en lille indsats. De havde slet ikek fokus på at spare strøm i servererummet selm om de reelt var ved at udskifte alt aktivt udstyr i lokalet 

Anden udfordring var planlægning af IT-indsatsen hvor de lagde stor vægt på at der udarbejdes 1-2 årige IT-strategier for de enkelte forretningsområder. Vi spurgte om det var normalt at der var egentlige business plans som IT-strategien kunne lægge sig op ad, en stor mangelvare i mange danske kommuner. Det var der, han var faktisk lidt undrende over at vi spugte om det.

Tredje udfordring var overblik over data på tværs af applikationer og forretningsområder. De havde valgt en strategi hvor de valgte at integrere data via rapportering på tværs af de eksiterende systemer. Fordelen var denne strategi er hurtige resultater, ulempen er, at kompleksiteten og antallet af enkeltapplikationer stadig er højt.

Efter mødet med Chris tager hans kollega os med på en rundtur i deres IT-afdeling hvor vi også ser deres serverrum.

Golden Gate broen  er kentegnet for San Francisco og for hele Bay-area.  Vi har kørt over den på vej til vores besøg i Tiburon. På vej tilbage stopper vi og ser nærmere på broen. Det er en meget imponerende bro og der er en fantastisk udsigt over byen og budgten fra broen.

I Californien finder man Redwood-træerne der siges på et tidspunkt at have dækket det meste af Californien. Vi ser på Redwood i Muir-forrest. Og jo, de er meget imponerende.

Dag 1 i USA - Vi er ankommet til San Francisco og dagens program er skånsomt for at give os mulighed for at håndtere vores jetlag. Det viser sig at være en god ide at vi kun har aftaler om formiddagen og leger turister om eftermiddagen. Vi  er alle ramt af jetlag og da klokken er 13.00 føles det helt klart som om klokken er sent om aftenen.

Første stop er i hos en dansk-amerikaner der bor i Tiburon. Mogens Bach  har boet i USA i 38 år. Egentlig kom han hertil bare for at "snuse" lidt til landet, men han følte sig så godt tilpas med de amerikanske forhold at han slog sig ned her i San Francisco.

Vi besøger Mogens fordi han har været borgmester i Tiburon og har derfor stor viden om det administrative system i USA og i Californien. VI får en 2-timers underholdende gennemgang af det amerikanske system krydret med Mogens erfaringer fortalt med humor. Vi forlader byrådsalen med en god fornemmelse af det amerikanske system.

Derefter tager Mogens os på en tur gennem Tiburon. Han kender alt og alle og der kommer mange historier undervejs gennem byen. Tiburon ligger meget attraktivt tværs over bugten fra San francisco. Det er et velhaverkvarter og byen viser tydeligt, at her er der rart at være, og at her har folk råd til at bo. Vi slutter vores besøg i Tiburon med frokost i Sams Cafe  hvor vi spiser vi spiser typisk amkerikansk og desuden udstyres med caps for at se lidt mere amerikanske ud.

På vejen tilbage til bilerne peger Mogens op på bakken og fortæller at I huset oppe på toppen bor en anden dansker, Lars-Ulrik fra Metallica.

På vej til San Francisco i en Airbus 330 med retning mod Seattle. Efter tre timers flyvning kommer vi ind over Grønland.

Fra luften ser vi fjelde og snedækkede landskaber så langt øjet rækker. Intet tegn på beboelser eller andet menneskeskabt. Da vi flyver ind over indlandsisen ændrer landskabet karakter, alt bliver snehvidt, et stort snehvidt hav af is og sne.

Var ved kysten i morges fra 6.30 til 8.30. Jammerslandsbugten er et rigtigt godt sted at fiske, men det gav ikke resultat  for mig. Der var dog en lille ørred der sprang op ad vandet kun 3-4 meter fra mig, så fisk det var der altså.

Senere på dagen oplevede vi 3-4 marsvin som jagede på lavt vand lige ud for campingpladsen ved Bjerge strand. Der var ret sjovt. Der stod en fluefisker meget tæt på det hele, han håbede nok at marsvinene fik skræmt alle ørrederne ind til ham. Men han fik heller ikke fisk med hjem. Lad os håbe at marsvinene havde større held.

Udover det faglige skulle der også gerne blive tid til at være turist. Alcatraz og Grand Canyon står ihvertfald på min liste.  Programmet er ret tight når man medregner transport mellem besøgene, og der er kun indlagt en enkelt fridag mens vi er i San Francisco.

Program
Tirsdag 22/4

• Rejsedag

Onsdag 23/4

• San Francisco rådhus
• Information om det administrative system i US hos dansk borgmester i Tiburon.

Torsdag 24/4

• Besøg af CIO fra Santa Clara Contry.
• Besøg hos SUN Microsystems
• Besøg hos SAP Laps.
• Netværksarrrangement i Silicon Valley

Fredag 25/4

• Besøg hos Innovation Center Denmark.
• SOA eksperter hos på Berkley Universitetet.
• Virksomhedsbesøg hos softwareleverandør til det offentlige.

Lørdag 26/4

• Fri

Søndag 27/4

• Kørsel til Bakersfield på vej mod Las Vegas.

Mandag 28/4

• Kørsel og ankomst til Las Vegas.
• Besøg hos Microsoft.

Tirsdag 29/4-1/5

• Interop-messen i Las Vegas

Fredag

• Hjemrejse
• Ankomst i CPH 3/5 kl. 13.20.

Søndag eftermiddag hos familien med en pose emmenthaler og birkebryg fra Skovlyst. Det er bare godt :-)

En gang om året mødes 800-900 personer i Århus. Kendetegnende for os alle er, at vi arbejder med Digitalsering af den offentlige sektor, men derudover kommer vi mange forskellige steder fra.

Kommunale IT-chefer mødes med statslige IT-arkitekter og embedsmænd fra Finansministeriet og alle mulige andre. Pressen er der, alle de store leverandører er der. 900 mennesker samlet i Århus kongrescenter til festtaler og masser af fagligt indhold.

Selv om vi efterhånden er mange der arbejder med digitalisering af den offentlige sektor, så er det alligevel slående så mange der kender hinanden på sådan en konference. Min egen oplevelse er, at jeg hele tiden oplever at hilse på folk jeg møder i gangene på vej fra en session til en anden. Videnskabsministeren gjorde dog også en del ud af dette i sin tale. Han roste den store flok for at være tilstede og for vores arbejde, men sagde samtidig at vi skal være flere, indsatsen med digitaliseirng af det offentlige kræver en større indsats end vi løfter p.t.

Joken om "den store fætter/kusine-fest" dukkede op for et par år siden. Men det er egentlig en rigtig god betegnelse fordi det også indikerer at her mødes vi med alle vores fætre og kusiner fra resten af den offentlige sektor. Vi mødes for at lære af hinanden, for at anerkende hinandens arbejde og for at feste sammen.

Jeg glæder mig til næste år - hvor vi sikkert er over 1000 deltagere for første gang.

Links

• http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/arkitektur/it-arkitekturkonferencen

I denne uge skal vi være innovative på jobbet. Alle skal lave tre innovative ting hver dag som publiceres på tavler i afdelingen. Formålet er at få os alle til at tænke over nye måder at løse dagligdags opgaver på. Vi er en udviklingsafdeling, vi lever af at skabe innovative løsninger til andres problemer. Nogen gange er det et problem at se sine egne opgaver i et innovativt perspektiv, derfor denne "leg".

Planlægningsgruppen havde i dag besluttet at afdelingsmødet skulle holdes lidt anderledes end vi er vant til. Normalt spiser vi fælles morgenmad om onsdagen i starten af afdelingsmødet. I dag fik alle udleveret en pose med 2 rundstykker og en kop kaffe i et plastikbæger. Derefte gik vi en tur i Frederiksberg have hvor morgenmaden, kaffen, det gode selskab og det gode vejr blev nydt.

En god oplevelse og en god start på dagen.

5 Concerts To Go To Before I Die :

1. Bloc Party

Why: Definitely. Definitely. Definitely. Definitely because I'm a religious fan and that their music is what's awaken my apparent-death of whats-so-called music. It'd be night, in a club of 500 viewers capacity, plain background. I'd be right in the middle row facing the center of the stage, not to be too close so I could get perfect view to the entire band, and to be blended with the euphoria that my other fellow-spectateurs would be feeling, arising out of victory of watching our fave band performs live in front of our bare eyes.

Expected setlist : Song For Clay (Dissappear Here), The Prayer, Skeleton, Waiting For The 7.18, Uniform, I Still Remember, Price Of Gasoline, Tulips, She's Hearing Voices, This Modern Love, So Here We Are, The Pioneers, Hunting For Witches, Sunday, Little Thoughts, Two More Years

2. Radiohead, In Rainbows

Why : The second best struck I had after the above name. They infected me : insanely. This time, it'd be an open air afternoon. Not much word exist that is enuf to describe the superbe sound they've made and spread. I. Am. Overwhelmed.

Expected setlist : Complete and in ordered In Rainbows. 15 Step, Bodysnatchers, Nude, Weird Fishes/Arpeggi, All I Need, Faust Arp, Reckoner, House Of Card, Jigsaw Falling Into Place, Videotape.
With an encore of Jigsaw Falling Into Place if I may wish upon a falling star ;p.

3. Pure Saturday

Why : I owe them. I am ashamed of not having been to any of their gigs my entire life. They've always been the company of me when I was in need from day one of the jingle of Desire in my ears. They are a soundtrack of my present year, a fixed tune of my everyday life. My darls.

Expected setlist : Simple, Coklat, Elora, Tutur Gelap, Langit Terbuka Luas, Mengapa Tidak Pikiranku Pikiranmu, Desire, Gala, Banga, Later... The Saddest World Down

4. Maps, We Can Create

Why : The so-called Bedroom Genious Mr James Chapman. My. The only artist which album is always to be listened to entirely, orderly, insenssantly. The cure of a broken hearted self.

Expected setlist : So Low So High, You Dont Know Her Name, Elouise, It Will Find You, Glory Verse, Liquid Sugar, To The Sky, Back + Forth, Lost My Soul, Dont Fear, When You Leave

5. A grand stage would be needed to accomodate these grand names :The Cardigans, Morrissey, The Cure, U2, Coldplay, Travis.

Why : Each of those names contributes big deals in me. Some take me dreaming bedazzlingdly, some make their way to keep me on my ground selfconciously. Hm. I should get their cds. Mercy me.

Expected setlist : Rise & Shine, My Love Life, Interesting Drug, We Hate It When Our Friends Become Successful, Hold On To Your Friends, Mint Car, Just Like Heaven, Where The Streets Have No Name, Fix You, Flowers In The Window, Driftwood.

Inspired by David Wahyu Hidayat who was inspired by “High Fidelity” – A novel written by Nick Hornby.

Planen var god nok, man bestiller på nettet og sender sine briller med posten. Man oplyser selv styrke på de glas man vil have. Helt perfekt for mig, optikerne havde ikke en chance for at komme i fysisk nærhed af mine øjne.

Men ak, jeg har lige fået en mail fra dem hvor de skriver at de glas jeg har bestilt til 695 kr. ikke kan sidder i brillerne. Istedet skal jeg have nogle andre glas til 1495 kr,  en ekstraregning på 800 kr. Det syntes jeg er for dyrt for at få ny glas i de briller, da jeg sandsynligvis kan købe en helt ny læsebrille til samme pris.

Fandt iøvrigt denne guide til hvordan man bestiller briller via nettet. Her er anvisninger til hvordan man kan spare meget ved at bestille briller og glas i udlandet og en udmærket guide til hvordan man gør det i praksis. Lidt surfing på de links der er på deres side har allerede afsløret at en pris på 1495 kr for supertynde 1.6 plastikglas er for meget da f.eks www.netbriller.com sælger glassene til 1060 kr.

De sidste par måneder har jeg taget toget til jobbet. Om morgenen tager det lige så lang om jeg tager bilen eller toget, om eftermiddagen går det lidt hurtigere hjem med bilen. Men jeg slipper for disse ulidelige køer på motorvejen. I stedet kan jeg arbejde i toget svarende til 2 gange 35 minutter hver dag som er den tid jeg bruger i S-toget. Det tager mig 1 time og 15 minutter hver vej; 25 minutter på cykel, 35 minutter i s-tog og 7 minutter med metro og 8 minutters gang til rådhuset.

Nu da diesel-priserne er steget igen og nærmest er på niveau med benzin syntes jeg det var på tide at sætte økonomi på forskellen mellem bil og tog.

Togpris

Et månedskort til alle zoner koster 1180 kr, samlet udgift pr. år på 12.980 kr svarende til 11 måneder hvor jeg køber kort.

Bilpris

Der er 40 km hver vej til jobbet, svarende til 80 km  om dagen eller 17.600 km kørsel årligt.

Diesel koster 10,10 kr/literen p.t. og bilen kører ca. 12 Km/l. Svarende til at det koster 0,84 kr. i omkostninger til diesel pr. kørt kilometer. Med 17.600 kilometers årlig kørsel svarer det til en årlig dieseludgift på 14.784 kr.

Service koster ca. 5700 kr. pr. gang pr. 15.000 km svarende til en serviceudgift på 0,38 kr. pr. kørt kilometer, eller 6688 kr årligt ved 17.600 km årlig kørsel.

Dæk kan køre ca. 40.000 km før de skal skiftes. Prisen for nye dæk er ca. 8000 kr. Dækomkostningen pr. kørt kilometer er derfor 0,20 kr. svarende til en årlig omkostning på 3520 kr. ved 17.600 km årligt.

Parkeringstilladelse koster 200 kr. om måneden, svarende til 2.200 kr. årligt for 11 måneder.  

Den samlede omkostning pr. år er 27.192 kr. ved kørsel med bil.

Besparelsen

Jeg sparer altså 27.192-12.980=14.212 kr. årligt ved at tage toget.

.....og så har jeg ikke medregnet værdien af de færre kørte kilomenter ved et salg af bilen om 2-3 år.

....dertil kommer at jeg kan tage hjem en time tidligere fra jobbet fordi jeg kan arbejde i toget.

....og så får jeg også kørt 10 km på cykel hver dag, det må da være godt for konditionen :-)

....og så har udledt 3,5 ton mindre CO2. Ikke nok til at redde verden, men et skridt på vejen.

Vi havde besøg af en delegation fra Tartu i dag. Kommunaldirektøren, IT-chefen og et par mere kom på besøg i Frederiksberg Kommune for blandt andet at høre om vores digitale løsninger og vores projektmodel. Jeg var blevet bedt om at stå for denne del af mødet og havde forberedt 20 slides med alle vores goodies.

Det eneste jeg vidste om digitaliseringsindsatsen i Estland på forhånd var, at de har elektroniske valg til deres parlament, og at ca. 20% af vælgerne bruger løsningen.

Allerede kort tid inde i min gennemgang gik det op for mig, at hver gang jeg sagde "se hvad vi  har", så sagde de "sådan en har vi også, men vores kan lidt mere....". De fleste af vores selvbetjeningsløsninger havde de. Det eneste jeg for alvor kunne brillere med var vores pasfornyelsesløsning, den syntes de til gengæld også var rigtig smart.

Jeg blev nysgerrig på hvorfor de var så langt fremme med deres løsninger. Min kollega Sonja havde lugtet lunten, og hun kendte også allerede en del af hemmeligheden. "Kunne I ikke vise Flemming jeres borgerkort" spurgte hun pænt kommunaldirektøren som derefter beredvilligt hev sit smartcard frem til beskuelse. Og Sonja havde selvfølgelig helt ret, her var nøglen til deres succes med digitale løsninger. Alle borgere har simpelthen en digital signatur i baglommen i form af et ID-kort med indbygget chip.

Hvis alle borgere har et elektronisk Id-kort som de kan bruge til deres kommunikation med det offentlige så skaber det selvfølgelig også en efterspørgsel efter digitale løsninger som kortet kan bruges til.

Alle bogere i Estland har mulighed for at få et borgerkort, og en lang række offentlige ydelser kræver at de har kortet.

Det bruges som generelt ID-kort i forhold til alle borgernes relationer med det offentlige. Det bruges som digital signatur når borgerne kommunikerer elektronisk med det offentlige eller når de skal logge ind i de offentlige løsninger. Deres borgerløsning til skat er ligeså langt fremme som vores, det foregår simpelthen udelukkende elektronisk.

Kortet bruges som ID-kort indenfor hele Schengen-området. Dvs. at de f.eks ikke behøver at have pas med til Danmark sålænge de medbringer deres borgerkort.

De estiske banker bruger også kortet til deres netbank-services. Ikke noget med at de har deres eget logon-system, det giver simpelthen ikke mening i et land hvor alle har et digitalt borgerkort.

Tænk hvilken fantastisk boost det kunne give til den digitale udvikling i Danmark hvis vores politikere havde været lidt mere fremme i skoene på dette område. Men rart at vide at esterne kan vise os hvordan man gør.

Links 

• Ansøgning om kort
• Om ID-kortet. 

For et par år siden begyndte jeg at have problemer med at læse. Jeg har aldrig haft brug for briller, så der gik lidt tid inden det gik op for mig at det måske var det jeg nu havde fået brug for.

Jeg gik til en lokal optiker og fik et par flotte briller. De havde glidende overgang sådan at jeg kunne læse i den nederste del og se på skærm og andet højere oppe. Det lød godt og jeg glædede mig til at kunne læse igen.

Hos optikeren fik jeg at vide, at der ville gå noget tid inden jeg vænnede mig til brillerne. Fra starten oplevede jeg problemer med brillerne, øjnene var anstrengte og det var svært for mig at fokusere. Hos optikeren mente de, at jeg muligvis skulle have felterne placeret anderledes på glasset og derfor skiftede de glassene.

Glassene blev skiftet 4 gange, men det blev aldrig godt. Tilsidst sagde de hos optikeren, at de ville foreslå mig at gå til en samsynsspecialist fordi de mente at jeg måske havde problemer med at koordinere øjenene. De mente ikke de kunne gøre mere for mig.

Jeg var rimelig frustreret over mine briller, men  kørte med på sangen "om at jeg skulle vænne mig til dem". Situationen blev imidlertid værre. Et par måneder senere var jeg meget generet af brillerne, jeg havde hovedpine, konstant irritation i højre øje, var konstant træt og havde koncentrationsbesvær. Det nyttede imidlertid ikke noget at tage brillerne af, så kunne jeg ikke læse noget som helst. Et mareridt for en person som dagligt skal læse store mængder dokumenter.

Jeg gav op og henvendte mig til en samsynsspecialist. Han kunne med det samme oplyse mig om, at jeg havde et skeleproblem, og det var årsagen til at jeg havde svært ved at fokusere. Han henviste mig til en øjenlæge.

Hos øjenlægen var meldingen: Dine briller er helt forkerte.  Styrken er for høj og de korrigerer for en bygningsfejl som er så lille at man ikke bør korrigere for den.

Mine briller havde styrke 1,75 på venstre og 2,0 på højre. Øjenlægen sagde at jeg skulle have styrke 1,25 til læsning på begge øjne. Det var tilstrækkeligt når mit skeleproblem var håndteret.

Min skelen, som er så lille at det ikke kan ses, er det reelle problem. Jeg ser reelt dobbelt når noget er nærmere end 20 cm fra mig. Det udfordrer øjenene  som hele tiden forsøger at koordinere, og det belaster hjernen som har travlt med at samle de 2 billeder til noget som giver mening.

Skele problemet kan trænes væk. Jeg har været på skeleklinik og skal lave en række øvelser.

Angående briller så har jeg købt et par med styrke 1,00 til 39 kr. i Føtex. Når jeg læser sætter jeg dem lidt læneger ude på næsen så styrken forøges og jeg rammer ca. 1,25. Det virker fint. Allerede dagen efter var hovedpinen væk og selv om jeg stadig var generet af skeleproblemet var det alligevel en enorm lettelse at skifte til disse billige briller.

Hvad gør man så med sine dyre 4000 kr. Armani-briller? Jeg gik selvfølgelig til optikeren og reklamerede. De lavede en ny synsprøve på mig og erklærede at de var uenige med øjenlægen. De opfordrede mig til at opsøge øjenlægen igen og få lavet en ny måling. De ville gerne rette glasset i brillerne for mig  hvis jeg fik bekræftet øjenlægens data. Nu var jeg blevet i tvivl igen, hvem pokker skal man tro på? De var begge fagfolk som udtalte sin med stor autoritet på deres områder. Jeg burde kunne stole på dem, men det går jo ikke når de siger noget forskelligt.

Øjenlægen har nu bekræftet at jeg blot skal have et par læsebriller med styrke 1,25 uden nogen korrektion eller andet. Briller med glidende overgang mener hun at jeg tidligst får brug for om 10 år.

Jeg burde nu nok gå tilbage til optikeren og bede dem om at lave glassene efter øjenlægens anvisning, men jeg har tabt tilliden til dem. Jeg afgiver alle mine reklamationsrettigheder, og giver afkald på mine 4000 kr  simpelthen fordi jeg ikke har tillid til dem. Jeg er for afhængig af mine briller til at jeg kan overlade det til disse "professionelle".

Nu har jeg fundet en site hvor jeg kan få nye glas i mine briller. Det sker ved at man sender brillerne til dem og de indsætter så de glas som jeg selv specificerer på deres hjemmeside. Der er altså mig der suverænt bestemmer styrke og glastype.

Hvad har jeg lært af dette? Stol aldrig på en optiker, gå til en øjenlæge og bestil dine briller via nettet. 

Vi blev ret hurtigt enige om, at det ikke lige var noget for vores afdeling at smide rundt med fisk, men det har da inspireret os til at introducere mere humor i vores dagligdag.

Efter at have brugt et par timer med at klargøre den nye PC var jeg klar til dagens store test - at være online i toget.

Jeg havde et GPRS-kort til den gamle PC, men det fungerede rigtigt dårligt. Der var meget ofte problemer med at få PC'en til at acceptere kortet, og jeg skulle være heldig hvis den kunne holde data-linjen åben i mere end 5 minutter.

Jeg har 35 minutters togtur fra Nørreport til Hillerød. Jeg arbejder næsten altid i toget enten med læsestof eller med min bærbare. Mange af de dokumenter og øvrige data jeg har brug for ligger i vores centrale sagsstyringssystem, og selvom det er muligt at "checke dokumenter ud" og tage dem med sig, så kræver det, at man husker det, og iøvrigt har et fantastisk overblik over hvilke data man får brug for senere på dagen. Det har jeg ikke, og jeg er derfor afhængig af online-adgang til en række opgaver.

Så snart jeg havde placeret mig i sædet på Nørreport blev den ny laptop tændt og der gik kun ca. 1 minut så var jeg online og kunne begynde testen. Det gik fint, jeg var online på hele turen og tabte ikke forbindelsen en eneste gang. Jeg ordnede mail og arbejdede med flere dokumenter online uden nogen problemer.

Jeg  fik dog aldrig 3G-forbindelse, men havde konstant edge-forbindelse med fine hastigheder. Selvom Telia har 3G så er det vist ikke særlig udbredt endnu, men deres gprs og edge-netværk fungerer fint.

Jeg fik ny computer i dag, det tog 3 måneder fra bestiling til vores IT-afdeling leverede. Godt den gamle ikke var gået i stykker....

Denne gang var dyret opgraderet med WEBcam, smartcard-reader og indbygget 3G-GSM. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge et webcam til, men da selv min datter har en pc med indbygget webcam skulle jeg selvfølgelig også have det. Jeg ejer ikke et smartcard, så det får jeg vist ikke testet foreløbig. Men det indbyggede 3G-kort skal jeg nok få brug for. Så skulle jeg gerne kunne være online i de 2 gange 35 minutter jeg hver dag sidder i et S-tog.

Problemet opstod da jeg skulle finde et slot hvor jeg kunne indsætte SIM-kortet. Det burde være nemt nok at finde, men ak der var ingen slots der passede til et SIM-kort.

Panikken bredte sig, var der overhovedet indbygget 3G? BIOS-opsætningen bekræftede dog at der var et 3G-modul indbygget, men hvor pokker skulle SIM-kortet placeres?

To af afdelingens tekniske spidskompetencer blev tilkaldt af en flov chef som måtte indrømme at han ikke selv kunne finde ud af at sætte SIM-kortet i :-(

Heldigvis var de ligeså meget i vildrede og mystikken bredte sig. Vi gik endda så langt at vi hentede manualen på Fujitsus hjemmeside og skimmede den igennem. Ikke et ord om SIM-kort....

Tilsidst kom Eskild stolt gående med en bærbar hvor batteriet var taget af. Længst inde bag batteriet var det lille slot til SIM-kortet, succes!

3 tekniske genier med tilsammen 60 års IT-erfaring løste denne store opgave på under 2 timer :-)

I forbindelse med vores værdiprojekt på jobbet er der nedsat tre grupper som står for hvert tema og dermed også skiftes hver uge til at fremme deres tema.

Efter endt projekt skal der udpeges en gruppe som har gjort det ekstra og som belønnes med en frokost i byen.

Det er mig og min chefkollega som suverænt bestemmer hvilken gruppe som skal vinde, og for at gøre det ekstra udfordrende er det meldt ud at bestikkelse af chefen er helt legitimt og sandsynligvis vil fremme gruppens muligheder for at vinde.

Det fører til mange sjove oplevelser i løbet af dagen lige fra humor-gruppens sølle forsøg på at bestikke mig med en Marabou til positivitetsgruppens fantastiske oppyntning af mit skrivebord med påskepynt.

Men dagens højdepunkt var nu de to lagkager som Betina og Jane havde lavet.

Denne uge handler det om positivitet, og alle har en opgave med at de skal lave 3 positive ting hver dag. De må meget gerne smitte andre omkring sig.

En lidt pjattet form, men det virker! Det er pludselig blevet ok at glæde sine kollegaer med en positiv bemærkning, det er jo fedt nok.

En lidt speciel situation opstod på det ugentlige afdelingsmøde. Positivitetsgruppen havde besluttet at alle sætninger skulle indledes med noget positivt. Samtidig skulle jeg orientere om at vi skal spare 2% på årets budget for at imødegå et forventet overforbrug på socialområdet, ikke det fedeste budskab at skulle fremføre når vi i forvejen har et stramt budget.:

Dagens gode nyhed er, at vi får lov at beholde 98% af vores budget.

Hvis der er VU'ere, der har lyst til at deltage, vil vi arrangere en uddeling på Strøget i eftermiddag. Man er altid meget velkommen til at komme op i lokalerne, og der vil sidde nogen hele dagen. Og husk plakatophængningen i nat!