nu sænker han hånden og samler lidt jord mellem fingrene
så gnider han hænderne mod hinanden og lader det drysse derfra
på en sten, der ligger i græsset ved bålpladsen foran os
jeg smiler og spørger om stenen så heller ikke bærer sig selv
jo, sten
svarer han mit smil med et smil
sten kan alting bære
både støv af sig selv og sig selv, ja selv torden og tyngden af opklaring - er du en sten?

jeg ved ikke hvad jeg er, svarer jeg og rejser mig fra min plads
skoven har samlet sig igen under skyen, og det er begyndt at blæse op mod vest
han brænder en blomst af en kvist over ilden
alting kommer af noget, siger han
alting er noget

jeg trækker igen på smilebåndet, skævt denne gang - så bøjer jeg mig fremover
samler lidt aske mellem fingrene og tegner to tykke streger under øjnene, som jeg lukker
- nu er jeg dig

nej, svarer han
men du ligner

da jeg lidt efter åbner øjnene igen, er han gået

men det gør ikke noget
på disse kanter
kysser man ikke sin indianer, og jeg
har travlt med at finde min egen vej hjem til virkeligheden

Maja stod ved sin vask i køkkenet. Hun havde netop vasket glas, tallerken og service op efter aftenens måltid, der som altid havde bestået af rugbrød med pølse og ost. Mælk drak hun oftest til, eller vand - men kun hvis hun ikke havde husket at lægge mælken i indkøbsvognen under sin ugentlige indkøbstur i byen.

Gennem køkkenvinduet kunne hun lige akkurat ane omridset af de to tunge krukker med timian og basilikum, der stod i yderkanten af hendes terrasse. De druknede nok, urterne, i al den regn - og det var ærgerligt, syntes hun, for når hun en sjælden gang lavede mad til sig selv, så var det altid italiensk, og det var altid fra bunden, og det var altid med friske krydderurter. Hun sukkede - og kom pludselig i tanker om, at hun havde glemt en af indkøbsposerne i bilens bagagerum tidligere på aftenen. 
Hvilke varer havde hun nu ikke fået med ind? Forhåbentlig ikke nogle af dem, der skulle have været i køleskab eller fryser med det samme. Hun rynkede brynene; kødet havde hun i hvert fald lagt på plads i køleskabet, det var hun helt sikker på - og mælken også. Og ost.
Hvilke andre ting havde hun egentlig købt?

Hendes bil, en lille Honda, stod i ly for regnvejret ude i carporten, som altid havde forekommet hende så malplaceret moderne i forhold til huset; den stod som en tilbygning på sit eget lille flade areal halvvejs oppe mod vejen. Maja gik ud i entréen, greb en paraply fra stativet i hjørnet og åbnede hoveddøren. 
Det havde taget til, regnvejret. Og nu var det også begyndt at blæse - med tordenvejr lige i hælene; noget glimtede i hvert fald i mørket over skoven. 

Hun trådte ud på den våde trappesten og lod døren glide i bag sig. Så satte hun i løb mod bilen. Hun var nået helt hen til fordøren - og var på den korte tid, det tog hende at løbe bare denne korte distance, blevet drivvåd allerede - da det gik op for hende, at hun havde glemt at løfte bilnøglerne af krogen på knagerækken, før hun trådte udenfor. Der var ikke andet for end at løbe tilbage igen, så det gjorde hun - og først da hun tog i døren og den ikke gik op, gik det op for hende, at hun havde ladet den smække bag sig uden tanke på den automatiske låsemekanisme.
Det var sket før, men aldrig om aftenen og aldrig i regn.

Hun blev stående lidt foran døren, mens hun tænkte. Mens hun ærgrede sig over, at hun havde lukket og haspet køkkenvinduet tidligere på aftenen, da det begyndte at trække op udenfor. Mens hun overvejede, om hun skulle bevæge sig ned mod søen i håb om at finde en sten, der var stor nok og skarp nok til, at hun kunne smadre vinduet i havedøren med den.
Men hun havde ikke lyst til at ødelægge noget, og hun følte slet ingen trang til at række ind over kanterne på en baldret rude - tænk nu, hvis hun strejfede skårene og skar sig alvorligt? 
Hun trak på skuldrene og begyndte at gå. Fra indgangsdøren i det lille hvide hus var der godt 400 meter op til hovedvejen.
Og herfra omtrent en kilometer i østlig retning til den nærmeste nabo, til det næste lille hus i rækken. Det ville blive en våd og kold tur - og måske endda farlig; med tordenvejr vidste man jo aldrig, man havde dog læst om at lynet ind imellem slog ned og slog ihjel.
Maja skuttede sig, trak vejret dybt og satte i småløb. Håret klaskede tungt til hendes hoved, og hendes sko var allerede mere end gennemblødt, før hun nåede carporten for anden gang den aften. Hun fortsatte. Forbi Hondaen, forbi carporten og videre op mod vejen. Så til venstre; videre i løb.

Heldigvis var der lys i køkkenvinduet hos naboen også; det så hun i samme øjeblik hun var nået helt fri af træerne i indkørslen - nu håbede hun bare, at der virkelig var nogen hjemme og ikke, som det ofte er tilfældet på landet, at lyset blot var resultatet af et forsøg på at give indtryk af liv, hvor intet, midlertidigt, var.

Fortsættes...

Historien som den ser ud samlet

Den lille djævel vågnede med et sæt og kiggede sig forvirret omkring. Han fleksede prøvende sine små læderagtige vinger og fandt ingenting brækket. Han rørte forsigtigt ved sine små spidse horn, der havde taget af for faldet, og ømmede sig med et lille gisp.

Først da kom han i tanke om at se sig omkring. Han befandt sig i et rum et sted dybt inde i sin fars palads. Billeder af skrigende børn fyldte hele den ene væg, og det fik ham straks til at tænke på de to menneskebørn, han havde set tidligere på natten - dem der var grunden til, at han nu var låst inde her.

Den lille djævel havde været i problemer før. Masser af gange. Han havde nemlig et ret anderledes og mærkeligt syn på verden. Det mente hans far og hans mange brødre i hvert fald, og det havde de ikke undladt at fortælle ham utallige gange, når han havde opført sig ordentligt eller gjort, som der blev sagt eller på andre måder opført sig som familiens hvide får.

'En djævel skal ikke opføre sig ordentligt', tordnede hans far igen og igen og stampede rundt på sine store sorte klove og baskede med de frygtelige vinger, der nåede fra gulvet og helt op til de højeste lofter i det store, sorte palads. Hans far kunne blive helt hvid i hovedet, når han råbte og skreg ad sin yngste søn, der altid følte sig meget lille, når det skete.

Og hver gang lovede den lille djævel højt og uhelligt sin frygtelige far, at han nok skulle forværre sig og holde op med at gøre, som der blev sagt. Og han mente det skam også hver gang, for selv om han var meget mærkelig og havde nogle underlige meninger, så var truslen om at blive sendt op til englene alligevel temmelig skræmmende for en lille djævel.

Men når der var gået noget tid, røg han alligevel altid tilbage til sine gode manerer. Det kunne for eksempel være, når han så noget pænt og tog det med hjem i sin hule i stedet for at ødelægge det. Eller når han gav sig til at tale med grimme menneskebørn i stedet for at skræmme livet af dem eller lokke dem ud i noget rent.

Lidt ligesom det var sket tidligere på natten, tænkte han og rørte igen ved sine ømme horn. Han måtte se at komme ud herfra og finde ud af, hvad der var sket med to børn. Og bedst som han tænkte den tanke, hørte han en syngende lyd bag sig. Han vendte sig med et sæt og så en skinnende, smuk glaskugle komme trillende hen mod sig. Med et lille smil bukkede han sig ned for at samle den glødende smukke kugle op.

Han lagde sine hænder om kuglen og løftede den op. Han vendte og drejede den smukke sag. Et væld af små vulkaner var i vildt udbrud i kuglens indre. Han rystede den, og den skiftede udseende. Nu kunne han se rasende floder og eksploderende gejsere. Han så måbende til. Han kunne ikke dy sig for at ryste igen, og nu fremtonede en ørkens hæsblæsende sandstorm.

”Hvad er du?” hviskede han forsigtigt.

”Jeg er en ønske kugle”, svarende kuglen. Den lille djævel fik et sandt chok, han tabte kuglen af ren benovelse. Kuglen rullede væk fra ham, men blot for at slå et sving og vende tilbage til hans små behårede poter. Kuglen drejede et par omgange, for derefter at ligge ganske stille. Helt sort og ganske stille.

Havde han nu slået den itu? Han viftede med de små vinger og lettede ganske lidt fra de sodede sten på gulvet. Han hang og vuggede forsigtigt frem og tilbage, for så at slå en bue og hænge med hovedet nedad.

Hans snude var helt nær den sorte kugle, da pludselig et voldsomt uvejr, med hærgende lyn og torden, bredte sig i kuglen. Han slog en kolbøtte og landede lige på halen.

”Pyh... ” han tog sig til sit fortumlede hoved. Mødet med den mystiske ønske kugle, havde nær fået ham til at glemme den redelighed han var endt i.

”Så kan du sidde der, til du kommer på onde tanker!” havde hans far brølet, med svovlholdigt spyt flyvende til alle sider. Ekkoet fra hans fars trampende klove genlød stadig i de uendelige, mørke gange.

Men brat blev han hevet ud af tankerne, og lige lukt tilbage i helvede, da en svag banke lyd, lød fra den tykke væg med de skrigende børn. Han nærmede sig med varsomme skridt, lagde øret til væggen og gengældte, med allerstørste forsigtighed, bankelyden.

Den lille djævel ventede spændt på at høre bankelyden igen, mens han forsigtigt lod ønskekuglen glide ind i en skjult lomme i sin vest. Den kunne sikkert komme ham til gode i denne besværlige situation, men lige nu var bankelydene mere spændende.

"Hallo?" lød en svag stemme gennem muren. "Er der nogen?"

I den store djævels palads lærte man at passe på og være mistænksom, og den lille djævel var ingen undtagelse. Med sine mange mærkelige tanker og ideer havde han gang på gang lært værdien af ikke at stole for meget på andre, og derfor tøvede han lidt, før han svarede den svage stemme.

"Ja, jeg er lige her", svarede han omsider med munden helt tæt ind til væggen. "Hvem er du?"

"Gabriel", hviskede stemmen gennem muren med de skrigende børn. "Ved du, hvordan man åbner den skjulte dør?"

Den lille djævel rynkede sine horn og kiggede på væggen. Han havde ikke været her i dette rum ret tit, for han brød sig ikke om maleriet på væggen, men han havde i hvert fald aldrig hært om en skjult dør. Det fortalte han til Gabriel, der kun vidste, at man skulle trykke på et eller andet på væggen.

Den lille djævel trykkede planløst på forskellige dele af væggen, men selv om den gamle stenmur faktisk gav sig lidt flere steder, sprang ingen skjulte døre op. Men så kom han i tanke om ønskekuglen og fandt den igen frem.

"Jeg ønsker at få åbnet den skjulte dør!" sagde han til kuglen, der straks eksploderede i en storm af farver, før den svarede: "Vælg det som ingen djævel vil vælge," lød det fra kuglen.

Nu kiggede den lille djævel mere grundigt på væggen med de skrigende børn. "Det som ingen djævel vil vælge", blev ved med at runge i hans hoved, mens han kiggede på de stakkels børn, der blev pint og plaget og som helt sikkert morede alle hans brødre, hans far og de andre djævle i paladset.

Og pludselig så han det. Helt nede ved jorden, næsten skjult bag et stort bål med en gryde kogende vand fyldt med børn, sad en fin lille hvid kanin og spiste en gulerod. Djævle hadede hvide kaniner - altså lige bortset fra vores lille djævel, der faktisk synes, de var både søde og bløde.

Med et smil trykkede han på kaninens ene øre - og med en knagende lyd gled et stykke af væggen til side.

Der sad han, drengen Gabriel, med store bange øjne. Trods det, var det tydeligt, at han var en dreng med imponerende mængder sværdsvingende mod.

"Er det dig?", spurgte den lille djævel, og nærmede sig drengen med forebehold. Hans far havde alle dage fastholdt, at menneskebørn skulle man vogte sig for, da en grum fremtid ellers ville vente dem alle. Hvis det slidsomme arbejde for at indgyde børnene, den kolde angst for mørket og frygten for de lurende skygger i krogene, en dag skulle slå fejl, ville der ske ting, som selv den onde ikke kunne få over sine læber.

Men den lille djævel, havde altid følt sig draget af de sære menneskebørn. Han havde dristigt spurgt sin far, hvad der dog kunne ske ved, at gøre sig venner med blot et par stykker af slagsen. Hans far havde havde hvisket indædt; "Vores undergang vil finde os, vi lever for had og skræk!"

Så da han havde set sin far kyle to drenge i et bur, var det med splittet hjerte og bævrende hånd, han havde stukket den store rustne nøgle i den tunge lås. Drengenes taknemmelige blik, havde lokket et forsigtigt smil frem på hans læber.

I det samme havde ham mærket en skoldhed, men på samme tid isende kold ånde i sin nakke. Hans fars velkendte onde hånd på hans skulder, var noget af det sidste han kunne finde i sin hukommelse, inden han fortumlet var vågnet under de skrigende børn.

"Dig igen... Du prøvede at redde os. Ved du hvor de holder min bror, Rafael?" Gabriels stemme bragte den lille djævel tilbage.

Den lille djævel anede ikke, hverken de levende eller dødes råd. Han ønskede at hjælpe Gabriel, men hans fars foragt, rev og sled i hans hjerte.

"Jeg ved ikke... Jeg tror ikke", den lille djævel ville være forsvundet i et hvilket som helst, lille sort hummer, hvis han havde haft muligheden. Mod havde aldrig faldet ham let.

"Jeg skal finde Rafael. Vi må redde vores storebror. Han gav din far sin sjæl, i bytte for vores lillesøster liv." Gabriels blik, kunne end ikke en djævel modstå...

Den lille djævel manede sig op i sin fulde højde (hvilket ikke var særlig imponerede i forhold til gennemsnitsdjævelen) og kiggede på den bedende Gabriel. Ikke fordi den lille djævel havde nogen som helst erfaring med redningsaktioner og slet ikke redningsaktioner af små menneskebørn,men de bedende øjne i den lille drengs ansigt, fik ham til ihvertfald at gøre forsøget. "hvordan kender du til denne her skjulte passage?" spurgte den lille djævleunge Gabriel
"Det er en hemmelighed", sagde Gabriel og kiggede trodsigt på den lille djævel. hvis han havde forventet at den lille djævil ville protestere, trode han forkert. den lille djævel var så vant til at blive kuet at han tog et nej for et nej uden at stille spørgsmål.
Sammen sad det umage par en rum tid og prøvede at få deres hjerner til at komme på en plan. den lille djævel kiggede i smug på drengen og kunne ikke forstå, hvorfor hans far mente, at han kunne være farlig at lære at kende... han var jo hverken stor eller særlig muskuløs, og han kunne ikke engang flyve.
Den lille djævel kom til at fnise, da han prøvede at forestille sig Gabriel med vinger, men et blik på Gabriel fik ham til igen at koncentrere sig om deres fælles problemer. Den lille djævel sad og legede med ønskekuglen i hans lomme, da den pludselig trillede ud og hen midt imellem dem. den begyndte at skifte farve i hurtige glimt og både Gabriel og djævlen blev helt hypnotiseret af den. Gabriel rakte ud efter den, men den lille djævel snuppede den og fløj op under loftet.
"Den er min, du skal ikke pille hved den", sagde han ned mod Gabriel.
"Hvad er det, jeg vil også se", sagde drengen.
Djævlen rystede på hovedet og lagde forsigtigt kuglen på plads i lommen inden han landede et stykke fra Gabriel.

På trods af at drengen ikke så farlig ud, mente den lille djævel at det var bedst at holde denne hemlighed for sig selv, ihvertfald indtil videre...

Men den lille djævel havde gjort regning uden kuglen. Da han landede faldt den igen ud af hans lomme. Og denne gang var drengen hurtigst! Han kastede sig frem og greb den mellem hænderne. Og nu skete det hele meget hurtigt!! Kuglen-som-et-øjeblik-forinden-havde-været-kølig-og-kulsort-som-ibenholt-begyndte-at-forvandle-sig-den-nærmest-voksede-strålede-og-inde-i-kuglen-begyndte-et-landskab-at-forme-sig...! Hvad var dog det her?
Den lille djævel kunne ikke fjerne sit blik fra kuglens indre landskab. Det var så uendeligt smukt. Selv ikke lyden af tunge trin og følelsen af at noget frygtindgydende var ved at ske kunne få ham til at fjerne blikket. Pludselig stod hans far i rummet.... "Hvor vover du!! At røre min krystalkugle!!!", han nærmest spyttede halvt hvæsede ordene ud mellem sine store hjørnetænder, så de frembragte en ildevarslende hvislen...... - drengen Gabriel krøb sammen i rædsel - "!Og DU!" nu kiggede han på sønnen... "DU!" -savlet stod i kaskader omkring hans hjørnetænder... "Ikke nok med at du ikke straks bringer mig det, som du har fundet og som du meget vel ved tilhører mig... DU LADER ET MENNESKEBARN KIGGE PÅ DET OG BESUDLE DET MED SIN AFSKYELIGE BERØRING!!!!" Han flåede kuglen fra Gabriel og rev en dyb flænge i hans kind. "Det kan lære dig!" sagde han med en ildevarslende hvislen. Nu vendte han sig om, greb den lille djævel ved hornet og slæbte ham med sig ud... Det sidste drengen så til dem var, da han fik et glimt af den lille djævel der blev slæbt afsted op gennem tunnellen. Han kunne se den lille djævel nærmest forme ordene "pas nu på dig selv" med munden, og det var en stor trøst.
Nu gjaldt det imidlertid om at finde ud af, hvad det var, han havde set i kuglen. Det sidste han nåede at se, var en tunnel, som førte tilbage fra landskabet og henimod - ja, hvad? Var der en forbindelse hertil et sted? Han måtte tænke - han havde brug for tid til at tænke - men han vidste, at tiden var knap, for den store djævel ville utvivlsomt vende tilbage, når han fandt ud af, at det ikke var den rigtige kugle han havde taget; men blot en af de runde sorte sten, som Gabriel yndede at lege med derhjemme - åh derhjemme! hvor han dog savnede det! Men den slags tanker var der ikke tid til nu! Gabriel tog forsigtigt den sorte kugle frem fra sine gemmer - han havde ladet den falde, da han fornemmede lyden af tunge skridt og en uhyggelig kulde igennem kroppen - nu holdt han den igen i hånden, kiggede igen på den og så hvordan den blev større, hvordan ilden og varmen bredte sig. Og nu... NU! Han hørte ordene - nærmest som kom de inde fra hans eget hoved - "Gabriel... Gabriel..."

http://blog.tv2.dk/tusnelda25/entry244787.html
http://blog.tv2.dk/dragekrigeren/entry257595.html

det vigtigste fag på folkeskolen Ahlmann i Sønderborg var morgensangen
og smukt var det når 700 elever på marmortrappen sang salmer
akkompagneret af et enkeltstående klaver i aula

tiden for konfirmationen nærmede sig
han var den eneste elev med betænkeligheder
ikke fordi han ikke var kristen

derimod fordi hans familie skulle flytte til København ved juletid
skulle han følge forberedelserne hos præsten her eller der
det blev der

da præstetimerne var skemalagt til midt på dagen stod man med et problem
og da han var følsom af natur læste han tanken:
er han overhovedet indstillet på konfirmationen dette besværlige barn

tidligere blev skolen opvarmet med kul
i gården så man stadig de krumme metaldæksler til kælderen
nu var de fem dæksler stedet for skammekrogen

det var i en tid hvor det kunne lade sig gøre
én time om ugen helt alene men set af alle
korsfæstede de ham på et kuldæksel

det prøvede de så at råde bod på
men det skulle de aldrig have gjort

nu fordrevet til denne udpost med indsigt
og overdrevent indtag

i nyere tid har jeg studeret mine medmennesker på nærmere hold
i venteværelser og konsultationer hvor tiden falder lang
de første gange tænkte jeg at det var af venlighed med ledsager
men da partneren begyndte at træde med ind og deltage i undersøgelsen
da sneg andre tanker sig på
min neurolog deler venteværelse med en gynækolog
efter undersøgelsen skulle hun/de have en tid til montering af spiralen
aftalen med sekretæren foregik bukket igennem en skydeglasrude
bagfra blandede han sig i samtalen
støttede armene på skranken mens han gnubbede pikken mod hendes røv
som hun vrikkede med en kåd kaglen

vi er nu i huset med menneskeaber
hvor man som noget nyt har indrettet et glasbur til en menneskefamilie
de er udvalgt ved at give hjemsendelsestruede flygtninge det som alternativ
endnu har ingen af familierne formået at fungere i mer end fjorten dage
der er projekteret med tilbud om opfølgende psykiatrisk behandling
og fast opholdstilladelse hvis de boller i åbningstiden

fransk klovn
bedøvet og ligeglad
behøvet
behov
behøvlet

minder mister
alle mindre nisser
gennem alle afløb
din andens mådehold
alle moders mål
alle Gørlevs gyder

søger havn da kvoten er brugt
og sparer på krudtet
til andre tider

både skunk og skank hænger ud
som én mands billede
næsten som sin næste
nærmest som sig selv
knappet
besnærer

de var kun seks der overlevede
men mer var heller ikke forventet
ved den type af operationer er det helt normalt
vi blev derfor ret omrørte da de alle insisterede på at fortsætte
uden tøven
enkelte dog i tvivl
tillod vi dem at gøre det
meget var at vinde
kun de kunne mistes
situationen var blot ude af kontrol

meget lig lugten af lig
camouflerer blomster duften

han går med løse mønter
tiggere gir han tit tyve
formilder en morgenfrisk drukkenbolt

det er nat på stationen
det er at sætte livet på spil
men frygt skal ikke holde ham hjemme

de løber med hans pung
de få der måske kører forbi
det værste er alle de kort som skal blokeres og fornys

hvordan de så ud
anden etnisk baggrund er vel en fordom ret beset
så selvfølgelig at han ofte dømmer galt

kaffeplanten er i Krapfamilien
hvorfra vi tidligere fik den røde farve Kraplak
som er meget lidt lysægte

ud over duften og den bitre smag
er stoffet koffein den væsentlige årsag
det er vanddrivende, øger blodtrykket og pulsen

så er du til de mere holden hen
ikke ejakulerende
nul kaffe

men primært er det hjernens nerveforbindelser
der får forbedret gennemstrømning
der sker en hel masse

den tomme kedsomhed
er med ét afløst af sprudlende glæde og energi
tankerne vælter over hinanden

hvis ideerne skal huskes
kan det være vanskeligt
at stoppe op og samtidigt ride på bølgen

koffein står på dopinglisten
officielt er det ikke vanedannende
men prøv at se samfundet uden

min nabo havde 60 familier
en dag fløj de ud
uden at vende hjem
nu har han 3

det skyldes en mide (Varroa)
som overfører en virus på hjernen
bien mister orienteringsevnen
og kan ikke finde hjem

der er 2 detailler som har interesse

støvfiltret i tørretumbleren skal renses
det er en metallåge, som er forstærket med en indvendig foldet kant
inde i folden kan der ikke gøres rent
her ligger alt det tungere som sten og skruer

vaskemaskinedørens håndtag har 2 stillinger
et stykke bukket fjederstål sørger for at der ikke er nogen imellem

Jeg havde mødt en ung kvinde, der fra første øjeblik tændte mig vildt. Den umiddelbare tillid, hun havde vist mig i vores allerførste møder, var aldeles uimodståelig. Hendes historie i dette univers var kort i absolut tid, men der var intet grønt i hendes ageren i forhold til mig, og hendes åbenhed gjorde det særdeles nemt for mig at have hende i hænderne. Faktisk følte jeg, at der overhovedet ingen forbehold, ingen grænser, var - at alt syntes muligt.

Det fyldte mig med en helt unik fornemmelse, som er blevet fulgt op af stor kærlighed - i den smukkeste kombination med sex og liderlighed..

Det havde føltes så rigtigt og ligetil og fremtiden så bare lys ud - på alle planer
Nu stod hun der lænket med den blanke kæde af metal til det sorte kors. De andre kvinder, der havde deltaget i middagen, var blindfoldede anbragt i nærheden af korset. Den unge kvinde, der havde serveret under middagen, stod med sølvbakken, hvor rækken af piske og andre redskaber, jeg af erfaring vidste, ville fornøje hendes sagesløse og fastspændte krop, var linet op.

"Mine Herrer, vælg jeres redskab. I skal vide, at de har forskellig effekt på min smukke tøz, men bruges de godt og rigtigt, vil de alle bidrage til hendes nydelse. Måske ikke lige ved første slag, men hun vil vide at tage det ind i sin krop og sjæl, og vende det til kaiji i turen mod stjernerne".

Den første Herre valgte pisken med de brede sorte ruskindssnerter. Den havde et godt greb og kan bruges med nogen styrke uden at forvolde den store skade, så det ud som om, han tænkte.
Den anden gav sig god tid og havde fat om et par stykker af dem, inden han til slut bestemte sig for den stok, der bruges til at træne hunde. Han slog sig selv hårdt over låret for ligesom at afprøve den.
Den mine, han fortrak, tydede på, han var noget overmodig. Overfladen føles forholdsvis blød, men den slår dumpt og tungt.
Den tredje Herre var mere beslutsom, og uden tøven tog han den smukke pisk med hestehårene fra den fremrakte sølvbakke. Det var som om, han havde været bange for, andre ville tage den før ham.
Så var det min tur til at vælge. Jeg vurderede variationen af redskaberne og valgte så pisken med det blanke håndtag og gummisnerterne. Jeg glemmer ikke hendes udsagn om, at netop den kunne hun godt komme til at elske at hade. Der lå også den lange bull-whip, men den valgte jeg fra - det skulle nødig gå som i Klovn, hvor Frank kom galt af sted med den lange pisk. De øvrige kvinder sad jo forholdsvis tæt på.
"Min tøz, vi fire Herrer vil nu på skift lade dig mærke netop vores redskab. Vi har hvert et bogstav, som du skal huske i forbindelse med slagene på din smukke krop. Du får bogstavet at vide ved det første slag, og du skal gøre dig umage og holde styr på bogstaver og slag. Hver gang du mærker slaget, skal du sige bogstavet højt og tydeligt!"

"Forstået!"

"A......!"

Den første Herre løftede sin pisk.........

Ser et utal af tøser der søger en Herre, der kan magte dem.

Tøser der bukker og skraber for div. Web Herrer og sex'er med mange mulige, for hvad nu hvis!!

Kan sagtens huske hvordan det var, før jeg mødte HAM, ham der ser hele mig og ikke bare ser min liderlighed. Ham der ser på mig i kærlighed, ham der elsker mig med tårene løbene ned af kinderne og fortæller mig hvor smuk jeg ser ud med morgenhår.

Min egen "karriere" på scor startede med at jeg mødte en fyr, som introducerede mig for S/M universet. Tak for det, du ved selv hvem du er.*ss*

Det fungerede ikke, af flere forskellige årsager, og gud ske tak og lov for det...

Mødte Mikael, vi skrev sammen gennem en tid. Vi tænkte ikke på hinanden som mulige partnere, hvilket nok var medvirkende til at vi kunne møde hinanden med en tillid og åbenhed så stor. Jeg var grøn i S/M universet og meget meget frustreret, og havde svært ved at definere mig selv i denne, for mig, nye verden. Hvilket jeg til stadighed arbejder med, med Mikaels hjælp.

Vores venskab spirede og voksede til kærlighed. På hans fødselsdag gav han mig den ultimative gave. Det smukkeste halsbånd designet af ham selv, lavet ikke i metal men i sølv... Så sMukt

Tak min Herre, min elskede...

DIN

Herren viser mig rundt i lokalerne... Ser det smukkeste kors, bliver placeret med ryggen op af det og spændt fast. Der er flere remme både til armene, rundt om livet og til benene. Herren fornøjer sig med at tage nogle billeder. *s*
Han mener det vil klæde mine bryster med nogle klemmer, finder de japanske frem og blindfolder mig igen... Døjer lidt med klemmerne, da mit bryst jo er rimeligt ømt, af kvindens behandling tidligere.
Herren vender mig, så jeg står med front til korset, spænder mig fast - så fast at jeg ikke kan røre mig.
Han kalder på kvinden, og hun kommer ind og varmer min bagside... Uhmm hvilken nydelse. Da Herren mener jeg er ved at være varm, tager han over og jeg får den helt store tur... Går helt ind i mig selv og siger ikke en lyd, nyder viiiildt.
Da Herren mener, jeg har fået nok - piller han mig ned og bærer mig hen til sofaen... Slatten som en brugt klud og meget meget glad.
Kvindens kommentar: "Hmm, du sagde jo ikke en lyd - kunne slet ikke høre du fik "tur"".... Nej, ingen lyd. Herren havde mig jo lige der, der hvor han fører mig så smukt - så sikkert og så trygt retur

Det er søndag, og jeg er på vej hjem - har en vindueplads i IC3 toget. Det er mørkt udenfor og menneskene i kupeen spejles i det sorte vindue.

Tvinger blikket gennem ruden og ud i mørket. Tænker tilbage på fredag aften.

Jeg havde givet min skønne tøz nogle opgaver. At skulle skaffe citron og stjernekastere i december måned ville ikke give problem. Men at skulle på apoteket efter kanyler, måtte uvilkårligt sætte vibrationer gennem tøzesjælen. Jeg ved ikke, hvad hun tænkte, fordi hun som sædvanlig havde svaret 'forstået' på opgaven. Og så ved jeg, den er taget ind og vil blive udført til punkt og prikke. Som altid - og ikke mere snak om det.

Jeg havde lavet en aftale i SMil i Aarhus med en kvinde, der ville være der, når vi ankom. Og så havde jeg reserveret værelse på et hotel, der skulle være starten og slutningen på vores udflugt denne fredag aften.
Tøzen kom først til Aarhus, indlogerede sig og var klar til at modtage mig, da jeg kom. At se hende, mærke hende og erfare, hun udfører sine opgaver så præcist fylder mig med glæde og stolthed.
Efter kys, kærtegn og rødvin, gjorde vi os klar og gik ud i byen.
Kors, klemmer & kvinde

Hun stod i baren, kvinden. Passede smukt på de specielle, fascinerende billeder, hun har på sin profil på Scor. Smilende og imødekommende.
Midt i lokalet hang en kæde ned fra loftet, og jeg hæftede tøzens manchetter til dem med en karabinhage.
Jeg havde i al fald et bestemt mål med denne udflugt og dette møde i SMil. Men det skulle selvsagt ikke være det første, der skulle ske.
Den aftalte rollefordeling mellem kvinden og mig var klar - hun var min assistent. Den rolle udfyldte hun til fulde, med passende egne initiativer undervejs.

Min tøz skulle bekræftes i, at vi ikke var alene, og de to kvinder blev bragt tæt sammen. Først midt i lokalet i ophænget i kæden og derefter på korset for enden, op ad væggen.

Vi lod hende kontant føle, at vi havde i sinde at lade hende mærke os. Jeg fornemmede nogen uro i den smukke tøzekrop og måtte med ord, krop og hænder og andre hjælpemidler, forsøge at få hende til at finde sig selv der bag blindfolded.
"Stå stille, min tøz!".

I tæt rækkefølge placerede Kvinden de sorte klemmer på indersiden af tøzens overarme.Og begge de dejlige runde bryster fik deres dekoration. Det var en fornøjelse at studere, hvordan hun med præcis akkuratesse fortsatte i det nøgne skød. En række i hver side og en på hendes clitoris på toppen.

Vi trådte et skridt tilbage og studerede det smukke syn med de sorte klemmer.på det sorte kors med den røde væg som baggrund.
Vi lod vores hænder vandre rundt på den dirrende krop, der vred sig under de kontante kærtegn og mærkede kroppens gippende akutte spændthed, når hænderne enten strejfede klemmerne eller simpelt hen tog fat i dem.
Jeg stillede mig helt tæt på hendes krop, så hun rigtig kunne føle det værk, hun jo ikke selv kunne se. Jeg ved jo, hvordan hun elsker at mærke smerten.

Den dejligste smertenstøz!
Én efter èn blev klemmerne fjernet i modsat rækkefølge - stille og roligt, så tøzen havde fornøjelsen hver eneste gang, en klemme blev fjernet.

Kvinden stillede sig tæt på tøzen, og jeg frigjorde hende fra korsets kæder og hendes arme var fri. Jeg vidste, at den chance ville hun aldrig lade gå fra sig. Hun besidder den dejligste grådighed og lader lysten få frit løb, når hun får muligheden for det. Hun tog et fast greb om Kvinden.

Nåle & nydelse

Efter et kort ophold i buret i hjørnet, hvor vi aftalte forløbet af den næste seance, bragte vi tøzen ind i det lokale til det, der var udflugtens egentlige mål.
Fornemmelsen var temmelig fantastisk. Ikke en gang den første nål var svær, men gled fuldstændig uhindret ind under huden på tøzens højre bryst. Kvinden havde sat den første, og så havde vi skiftevis sat dem overfor hinanden - otte nåle i en cirkel.
Rummet med den sorte briks var oplyst og havde det tilpas kliniske udtryk, som lå tæt på den handling, der skulle udføres. Stadig blindfolded havde vi anbragt tøzen på ryggen, bundet hendes ben til briksen med et rødt reb og fastgjort manchetterne på en metalstang under lejet over hendes hoved. Vi havde gjort os rede - langsomt, omhyggeligt og med fuldstændig overbevisning om, at de lyde, der hørte med til forberedelsen, nåede tøzens sanser bag det sorte klæde for hendes øjne.
Latexhandskernes blev trukket på, og det klare smæld omkring håndledet måtte have en kildrende effekt på min smukke kvinde, der lå fastspændt der, tænkte jeg. Vi vred nålene ud af pakningen med et tydeligt ritch og lagde dem klar på briksens glatte overflade.

Jeg havde gjort mig mange tanker inden, om hvordan det måtte være. Har, som de fleste vel, nærmest haft fobi mod nåle og kigget den anden vej - især når andre blev stukket. Og tænkt at det måtte kræve opbydelsen af alverdens mod at sætte en flere centimeter lang nål i et andet menneske - og så min kæreste tøz!

Men sådan var det ikke, da det først var. Da jeg så hende ligge der, smuk, tændt, spændt og med den enestående vilje til at udføre de opgaver, jeg pålægger hende, var alle spekulationer så fuldstændig borte. Og jeg var kun fokuseret på den nydelse, det gav mig at se og mærke vores fællesskab i den handling.

Den ottende og sidste nål i hendes højre bryst ramte en blodåre på vej ind og dråben trak den smukkeste røde stribe i en blød bue ned ad hendes krop.

Tøzen var tilsyneladende i sin egen verden nu, og vi gjorde klar til at give hendes venstre bryst den samme behandling for at fuldende billedet.

Næsten uden at tale sammen anbragte vi denæst syv nåle begravet i hendes bryst. Det blev kun til syv - den ottende ramte en åre, og den smukke røde væske piblede frem og trak sit spor op over hendes bryst.

Jeg mærkede tydeligt hendes åndedræt tage til efterhånden, som processen skred frem. I forunderlig kombination med at kroppen og psyken indtog en accepterende tilstand.

Jeg lod mine latexbeklædte hænder glide ned over hendes sitrende krop og mærkede, hvordan hendes skød var drivende fugtigt.

Så tog jeg det faste greb i hende og mærkede, hvordan hendes underliv løftede sig op i mod mig. Jeg mærkede, at den nu var på vej og trak så en lang orgasme ud af hende. Kaskader af væske stod ud af hendes skød og flød ud over den sorte briks, som blev spejlende blank.

Så omhyggeligt, vi havde anbragt dem, lige sådan trak vi nålene ud en ad gangen. Fra flere af de små huller, nålene umiddelbart efterlod, piblede lidt blod. Ikke meget, men nok til igen at trække en række røde, smukke striber.

Sex & Champagne

Både cigaretten og øllet i glasset blev inhaleret med samme grådighed, som når tøzen står tæt til en anden kvinde.

Foruden det store rum i midten med kors, bur og brikse, var der tre andre rum med andre spændende muligheder. Vi havde været i rummet med fliserne, og jeg bestemte mig nu for at indtage det rum, der indeholder det smukke originale gynækologleje.

Jeg besluttede mig for at iscenesætte den omvendte model - som en belønning og cadeau til tøzen for hendes store dygtighed. Kvinden blev bedt om at gå i lokalet med lejet og stille sig midt i det. Så kunne tøzen udforske hendes feminine krop, inden vi lagde hende op på lejet og spændte hendes ben fast med de brede læderremme omkring hendes lange støvler.

Proppen forlod champagne med den karakteristiske lyd og landede bag mig via loftet. Samtidig med at den sprudlende væske var på vej ud, pressede jeg flasken op i Kvindens blottede skød. Hun spændte lårene og løftede sit underliv ved hjælp af bøjlerne på stolen. Champagnen fossede op i hende, og noget af den kom skummende ud igen, og perler satte sig på de to store blanke ringe, hun havde i sine skamlæber.

Jeg tog den store tunge flaske ud igen, og tøzen satte sig på hug mellem Kvindens ben og slubrede den sprinklende væske i sig fra hendes skød.

Så var det tøzens tur til en plads i lejet - og champagne. Ikke fra flasken med direkte fra Kvindens champagnefyldte skød. Hun kravlede nemlig op og stillede sig med spredte ben over tøzens hoved og bad hende til at åbne munden. Så lod hun de gyldne dråber falde fra sit skød - i starten var det hovedsagelig champagne. På et tidspunkt forsøgte tøzen at undgå væskerne, men hun blev kommanderet til at tage det, der nu kom.

Fyldt af nye, dejlige oplevelser og et smukt intenst møde med en attraktiv kvinde, begav vi os ud i den århusianske nat. Tilbage ad Vestergade over Store Torv og forbi Domkirken nærmede vi os vores hotel.

Natten var endnu ikke ovre......

Timonse's version:

Herren min er netop taget hjem, efter en dejlig weekend. Det, jeg nu vil fortælle om, skete fredag aften.

Herren min, Mikael, havde bedt mig om at møde ham i Århus kl. 19.00, medbringende en citron, 10 kanyler og en pakke stjernekastere og mine nye "katte" linser.

Havde forinden haft lidt spekulationer om, hvad citronen skulle bruges til, og om hvordan det ville være at gå på apoteket og spørge efter kanylerne, og ikke mindst, hvordan det ville være at blive "play pierced." *s* Havde brugt mine dejlige tøze veninder til at få lidt styr på mig selv, og ved deres hjælp og tanken om at Herren min vil mig det bedste, fik jeg mig rationaliseret frem til, at jeg ikke havde noget at frygte... sMiler.

Indlogerede mig, efter Mikaels anvisninger, på hotellet, fik mig iført min stramme sorte kjole, selvsiddende strømper og mine støvler. Mikael ankom, og vi fik et glas rødvin, fik påmonteret et sæt japanske klemmer på mine brystvorter og snakkede lidt.

Jeg blev ført ud i byen, ind i en baggård og blindfolded. Ført op af nogle trapper og hen til en dør. Døren blev åbnet, og Mikael blev spurgt efter medlemsbevis. Hmm, tænkte jeg, "sikkert SMil vi er i".

Kors, klemmer & kvinde

Kunne høre en svag summen i lokalet, fornemmede mennesker i en bar. Blev placeret med hænderne over hovedet i en krog, og Mikael gik i baren, kunne høre han talte med en kvinde. De kom hen til mig, og hun kærtegnede og kradsede min ryg, kom om og kyssede mig. Kunne mærke hendes vuderende blik.*s*

Mikael tog kjolen af mig, og jeg blev flyttet over på et kors og spændt fast med ryggen mod dem. De legede med mine bryster, ret hårdhændet. Jeg havde svært ved at håndtere det, peb og vred mig - kunne ikke rigtigt finde ind til mit specielle "sted".

Mikael fik mig til at sprøjte, ved jo hvilken effekt det har på mig ... sMiler.

De fortsatte med at varme min bagside med forskellige piske... uhmmm. Tawsen med de påsatte kapsler, glasfiberpisken - som jeg elsker at hade *s*, og som jeg ind imellem ikke kan stå helt stille til at modtage. Herren min's ord "Stå stille", går lige ind og giver mig roen, trækker vejret og tager imod. Forbløffes hver gang over den effekt, han har på mig... så vidunderligt smukt. *s*

De vendte mig om, så jeg nu stod med front imod dem. Kvinden kom hen, kyssede mig. "Placer en lækker kvinde foran mig og ja, må jo nok indrømme... jeg bliver ret grådig *gg*". Hun gik lidt væk, kunne høre hun rodede rundt i sin taske. Kom tilbage og begyndte at placere klemmer op langs min side, i mine armhuler.

Hmm havde ikke lige prøvet før. Fik mine hænder til at summe vildt. *s*

Fortsatte med at placere dem på mine bryster og i mit skridt.

Mikael kom hen, kyssede mig og fortalte mig hvor smuk, han syntes, jeg var.

Jog derefter et knæ op i mit skridt. "AV for s.... " bragte tårene frem i mine øjne. Hvilken smerte. *sMiler*

De begyndte at tage klemmerne af, først i armhulerne. Blodet der løb tilbage, uhm. Derefter dem i brysterne. Protesterede da Mikael ville fjerne dem i skridtet. Smerten fra hans knæ, sad stadig meget i mig. Men jo Herren som bestemmer, så af kom de. *s*

Tog mig ned af korset og førte mig hen til buret. Blev placeret derinde, mens de satte sig ved et bord. Kunne dufte cigaretrøg, men nej tøzen skulle åbenbart ikke have en. *gg*.
Fik dog lidt vand .. *b*.

Nåle & nydelse

Tog mig ud af buret og førte mig ind i et andet rum, som Mikael beskrev for mig. Fliser på alle vægge, så der rigtigt kunne "grises". *s* Vidste jo godt lidt om, hvad der ventede mig, men var helt rolig. Igen tvivl i mit sind. Herren min udsætter mig ikke for noget, jeg ikke kan mestre.

Blev placeret på en briks på ryggen .

Kunne høre dem iføre sig handsker. De gjorde ekstra meget ud af at det skulle larme *s*.

Kvinden gav sig til at spritte mine bryster af. Uhm, det kolde gys. Mikael kærtegnede min krop, legede med min klit. De talte sagte sammen, placerede sig på hver sin side af mig. Hørte dem aftale, at de skulle skiftes til at sætte en nål i. Koncentrerede mig om min vejrtrækning og gik længere og længere ind i mig selv.Kvinden begyndte... satte den første nål i mit højre bryst. Smerten meget kortvarig og meget meget større inde i hovedet, end den egentlig var i virkeligheden *s*

Fyldtes af mod og samtidig spænding da jeg viste at dette var Herren min's første gang *s*.

Ingen slinger i valsen, skulle tro han aldrig havde lavet andet...sMiler. Overgav mig fuldt ud til nydelsen.

De satte (kan jeg senere tælle mig til) 8 nåle i mit højre bryst og fortsatte med det venstre, hvor en enkelt ramte en blodåre, og de endte med 7. Min krop rystede ind i mellem, og de bragte den ned igen, ved at lægge en beroligende hånd på mig. Rummet var ladet med spænding og samtidig med en ro og en fuldstændighed. De supplerede hinanden så smukt.

De roste mig, og fortalte mig, hvor dejlig jeg så ud. Ingen tvivl i mit hjerte. Mikael var afsindig stolt af mig...sMiler.
Nussede min krop og kyssede mig. Mikael gav mig endnu en sprøjteorgasme... en af dem, hvor der til sidst ikke er nogen form for vilje tilbage i min krop. Hvor jeg bare ligger nydende og udmattet tilbage*s*.

Dejlige Ham....

Fik lov til lige at sunde mig et øjeblik, mens de beundrede deres værk.De tog blindfolded af mig, ville at jeg også skulle se. Kontaktlinserne rullede rundt i øjnene på mig, og jeg havde svært ved at fokusere*gg*. Kunne jo ikke være uenige med dem.... sMukt så det ud...sMiler.

De begyndte nu at tage nålene ud, (æv) en efter en. Uhm fornemmelsen af blod der løb i små dråber ned af min krop. Ganske enkelt en ubeskrivelig fed følelse. *s*

Fik mig samlet lidt sammen, og Mikael hjalp mig op til et vidunderligt kæmpe kram.

Sex & Champagne

Vi fik ryddet op efter os og bestemte os til at en øl ville gøre godt. Gik ud og vaskede det værste blod væk, af hensyn til de andre i klubben.*s*

Snakkede lidt og tøzen fik endelig den smøg, hun trængte til.*gg*

Kvinden ville gerne se mine øjne, så forsøgte at fjerne linserne, men ville ikke lykkedes, da mine hænder ikke rigtigt ville lystre *s*

Kunne mærke Herrens rastløshed, han rejste sig og gik lidt rundt og studerede mulighederne.

Han kom tilbage, kaldte mig hen til sig. "Hun vil vildt gerne lære at sprøjte, skal vi ikke se om vi sammen kan få hende til det" Jeg kaldte hende hen til mig, kyssede hende og trak hende med ind i gynækolog rummet. Kyssede hende og kærtegnede hendes krop, fik hende placeret i briksen med benene oppe i bøjlerne og sammen fik vi hende spændt fast.

Mums fri løb.... Placerede os så jeg stod mellem hendes ben og Mikael på hendes højre side. Gav os til at lege med hendes skød. Hun var udstyret med de smukkeste ringe i skamlæberne. Hun gav sig lidt, sagde "pas på, at I ikke får ringene med op" Hmm.. det gjorde vi jo ikke. Legede lidt mere, men kunne godt mærke, at det ikke fungerede for hende. Mikael kikkede på mig gik over til tasken og frembragte en flaske champagne.

Smilede til ham, var jo udemærket klar over, hvad han ville.

Jeg gik om på siden af hende, legede med hendes bryster og kyssede hende. Mikael rystede flasken, skød proppen af og jog den op i hendes skød. Gik ned slikkede hende. Hun klagede sig, der var noget i vejen. Troede, at hun havde en ring i klemme. Gjorde hende fri og vi baksede lidt frem og tilbage, fik ringen på plads igen.

Imens havde hun holdt på champagnen, og nu mente hun, at jeg skulle drikke det af hendes skød... sMiler. Op på briksen med mig, hun stillede sig så hun stod over mig.

"Er du klar, tøz?" Åbnede munden, og hun gav slip...uhm.

"Har lidt mere til dig, tøz" Labbede det i mig, smilte og vi grinede. Hun klemte igen og mere kom ud.

"Du er godt klar over, at jeg nu tisser på dig tøz?"

Fandme tro, tøzen fik lukket munden i en fart. *gg* Men var jo ikke så slemt, nåede jo at få en lille smagsprøve, inden jeg lukkede munden.... *s*

Fik grinet færdig og samlet ting sammen. Gik ud og satte os, snakkede lidt ... fik rundet af og blev enige om at det havde været en dejlig aften.

Kyssede Kvinden farvel og på gensyn. *s*

Herren og jeg fulgtes hånd i hånd ned af Vestergade med retning mod hotellet.

Natten var endnu ikke ovre..... *b*

Tidligere samme dag havde hun på sms, fået til opgave at møde op hjemme hos ham den aften - glatbarberet, i nederdel, ingen trusser, selvsiddende strømper og høje hæle.

Kendte ham jo ikke så godt, havde kun set ham en enkelt gang før, hvor de havde delt en øl. Var faldet pladask for hans øjne, så blide men samtidigt hårde og meget meget lovende...

Hun var på vej op, talte trinene efterhånden som hun nåede frem, spændingen tiltog for hvert et trin... 471 og hun stod foran hans dør.
3. sal døren til venstre. Der stod et stearinlys udenfor og på håndtaget hang et blindfold, og på døren sad en lille seddel.
"Velkommen til, gå du blot indenfor, skænk dig et glas vin og sæt dig i sofaen. Jeg forventer at når jeg kommer, sidder du blindfoldet og klar"

Hun tog blindfoldet og gik ind i stuen - kikkede sig lidt rundt. Der var ikke så stor et rum, lidt huleagtigt og med en krog i loftet med en lænke i. Ovre på bordet kunne hun se div. Piske, klemmer, buttplugs og spanskrør. Varmen bredte sig i hendes skød...
Tænkte hun hellere måtte skynde sig at få hældt lidt vin op og få sig sat i sofaen med blindfoldet på. Hun nippede lidt til vinen, tiden gik langsomt. Havde ikke været nervøs tidligere men nu sad hun og blev mere og mere spændt..

Hun kunne høre døren gå op ude i gangen, hendes vejrtrækning kørte nu meget overfladisk..
Han kom hen og satte sig ved siden af hende, kyssede hende blidt i nakken og hviskede i hendes øre. "Så dejligt du er her hos mig, du ser så fantastisk smuk ud, har glædet mig til at have dig her, mærke dig i mere end en forstand." Hun nød hvert et ord og var ikke i tvivl. Hun ville overgive sig fuldt ud til ham - kunne ikke andet.....

"Rejs dig, vis mig din krop.." bad han hende. Hun rejste sig og begyndte at tage tøjet af, var udmærket klar over hendes fortrin, trak skjorteblusen over hovedet, vendte sig så hun stod med numsen til ham og trak æggende nederdelen ned, mens hun bukkede sig lidt forover.
"Vend dig, jeg vil se om du har barberet dig ordentligt" hun vendte sig om. " Tøzen står der og gør sig til for mig, er hun liderlig?" "Ja Herre" svarede hun. "Spred dine skamlæber så jeg kan se hvor meget" "Uhm en smuk kusse hun har og piercet ser jeg, og så nydeligt hun har barberet sig"." Dygtig tøz"
Hun kunne mærke hun blev rød i kinderne, hans ros gjorde hende stolt og meget meget glad.
"Om lidt vil jeg bede dig om at følge med mig, og fra det øjeblik forventer jeg total overgivelse, er det forstået?" "Ja Herre" "Har tøsen nogle spørgsmål?" "Nej Herre" "Drik din vin søde, du får brug for væske" sagde han med et smil i stemmen...

Hun fornemmede han rejste sig op, lidt efter kom han tilbage, tog hendes hænder og gav hende manchetter på. Hun gøs lidt, så dejligt at mærke læderet omslutte hendes håndled. "Så er det tid tøz, rejs dig op" Hun rejste sig og fulgte efter ham.

Han spændte hende op i krogen med armene over hovedet. Han gik rund om hende, kærtegnede hendes krop, greb hårdt fat i hendes hår og satte tænderne i hendes nakke. Hun stønnede svagt. "Nååh så det er noget tøzen kan lide?" "Ja Herre" Han førte sin hånd ned mellem hendes ben, hendes safter drev. "Ja tøsen bliver jo liderlig af behandlingen, så må vi jo se om hun forsætter med at være liderlig"

Det første slag ramte præcist og tungt på hendes højre balle. Ikke en lyd undslap hendes læber. Endnu et slag og et mere. Han slog igen, denne gang på hendes højre balle. Hendes røv føltes dejlig varm. Han gik rund om hende, tog hårdt fat i hendes brystvorter, klemte til. En tåre faldt ned over hendes kind. Han satte klemmer i dem og hev hårdt i kæden. Legede med hendes klit. Hun stønnede af ren lyst. Mærkede en blid kærtegning af en pisk, der vandrede rundt på hendes krop. Han piskede hende, med tiltagende styrke. Hun nød det, gik helt ind i sig selv.

Hun mærkede at han tog blindfoldet af hende. "Se på mig tøz" Hun forsøgte, men havde svært ved at vende tilbage. Han greb hende blidt om hagen og løftede hendes hoved. "Jeg vil se dine smukke øjne tøz, se lyset og liderligheden i dem" I samme øjeblik hun fokuserede på hans øjne, stak han hende en lussing og endnu en. Tårene trængte igen frem i hendes øjne. "Så smuk du er" Han nussede hendes kind. Hun kunne se liderligheden i hans øjne og det tændte hende endnu mere. Han kyssede hendes læber grådigt og slikkede de salte tårer af hendes kind.

Hviskede i hendes ører. "Jeg giver dig nu 20 slag med spanskrøret, og jeg vil have du stå helt stille imens, Forstået?" " Ja Herre"
Så faldt det første slag hårdt og kontant, hun trådte et skrid frem. "Tøz bad jeg dig ikke om at stå stille?" Hun kunne høre vreden i hans stemme. "Jo Herre, undskyld Herre" Han skiftede over til den anden balle og igen og igen faldt slagene over hendes baller, skiftevis den venstre og den højre, indtil hun havde modtaget alle 20 slag. Hun stod uroligt, forsøgte at tage smerten helt ind... Hendes røv var rødglødende og hun hang mere og mere i manchetterne. Han kom om tog hende ind til sig" Du er så dygtig, jeg er stolt af dig."

Han tog hende ned fra krogen og løftede hende ind i sengen. Fjernede klemmerne fra hendes bryster. Den søde smerte bredte sig i hele hendes krop. Nussede hende over hele kroppen og gav sig til at slikke hendes kusse. "Uhm tøz, du er såå våd, det er jo en hel honningkrukke du gemmer hernede." Hun kom til at grine, fik et billede i hovedet af ham, som en bjørn der slikkede honning i sig.. Hun fortalte ham det og de grinte sammen. Elskede blidt og faldt i søvn i hinandens arme.

Hun vågnede næste morgen ved duften af nylavet kaffe. "Tak for en vidunderlig nat, smukke tøz". "Selv tak", hun smilte over hele hovedet...
Da hun kom hjem sendte hun et brev til ham med dette lille digt.

Du tog mig med storm
besatte hvert fiber i min
krop husker endnu og længes
efter dine berøringer dine hænders
konturer perfekt aftegnet på mine runde kurver
Var det mon blot en drøm...

Jeg vidste alt den alkohol ville koste ham på et eller andet tidspunkt. Gennem tiden i Sharn har jeg set den ene og anden fordrukne adelsmand, der hævder at kunne holde på sit sind efter en flaske Khorvaine Gin blive ruffet af småkravl i Underbyen. Det her var vidst igen undtagelse.

Det sidste man bør gøre som troldkarl - talentful eller er - er vel at stavre direkte ind i en udød bastard, hvis mor ikke gav lektioner i næstekærlighed. Den ellers så livlige Nord lå i hvert fald meget hurtigt mere stille end en rusten warforged.

Det var heldigt, at det alter rent faktisk kunne bruges af præsterne. Jeg havde ellers regnet med at The Mockery ville spille sin hånd lige nu og der.

Informaten på den lysrøde konkylie

Heldigvis viste det sig, at horebukken var meget uforsigtig i sin adfærd - og folkene i The Pink Conch havde løse tunger til den rette pris, så jeg kom hurtigt på sporet af hans svage sider. Skulle han være uvillige til at lade sig betale for den viden vi havde brug for om Smaragd Kloen. Og ja, selvfølgelig skulle vi med endnu et skib - en flodpram ikke mindre. Hvem der dog kunne flyve som den dyriske Armin. Bliver jeg rig en dag, vil jeg have mit eget luftskib.

Jungle og templet

Xendrics jungle lever op til sit bizarre ry. Vandet flyder op ad. Floden er frosset til. Og store stenhænder viser vejen mod det gamle tempel. Godt jeg har fået betaling på forhånd for denne ulidelige ekskursion. Ellers ville det være helt til grin, at skulle kæmpe mod Smaragd Kloens håndlangere, få håret svitset af grundet lynkiler fra mumiekister og næsten blive mast flad af en kampesten rullet ned af en trappe af nogle meget lidt gæstfrie sortelvere... Og fik jeg nævnt at det ellers så komfortable luftskib, blev vi selvfølgelig nødt til at destruere? Sejltur tilbage igen. Suk.

Nu har vi så fornøjelsen af at jagte en mumie med hang til usynlighed og en vampyr gennem et gammelt tempel fyldt med fælder og irriterende skabninger. Ved de mørke seks, det bliver godt at komme hjem til Sharn igen. Når der selvfølgelig er blevet mindre "varmt".