Oven i al den sommerferie får vi nyt TV i dag.
Det gamle 70 kg Sony 32" megatv er gået helt og aldeles i stykker og smart nok får vi så et nyt. Uden beregning. Og fladt.
Så er det bare op til Dennis om det skal være 32" eller 40". Bliver spændende!

Det er dejligt at tænke på, at det, fra den dag og - forhåbentligt - 3 år frem, ikke længere skal være pinligt når nogen spørger til hvad 'jeg så laver'..
Og at jeg i øvrigt er fri for at tænke over hvad der så skal ske nu.
Håber på at den HF er det, der skal til for at sparke mig i gang og måske faktisk er stien, der skal lede mig ud af systemet med sagsbehandlere, psykologer, kontanthjælp und so weiter.

Bonus: får lang sommerferie. Fra d. 11. juli til d. 21. august.
Og masser af tid til at planlægge f.eks. Stoffers 2 års fødselsdag. Og tur i Legoland.

Er faktisk en lille smule svimmel-glad lige nu.

Tænkte så, at så kunne jeg jo bruge den der barns første sygedag fredag, men det mente damen så ikke idet jeg lige havde fortalt hende, at det vat torsdag, der var den første sygedag.
Fik den heldigvis kringlet med, at jeg så tog det andet barns første sygedag fredag.

Det var dog alligevel en lidt ubehagelig oplevelse sådan at få en smagsprøve på, hvordan det ville være hvis nu jeg faktisk var ude på det der arbejdsmarkedet.
Der er nemlig absolut ikke andre end mig, der kan passe børnene i fald af sygdom.
Med mindre de vælger at blive syge lige op til en onsdag hvor deres farmor som regel har fri eller, selvfølgelig, hvis det passer med, at Dennis har fri.

Og så kom jeg i tanker om, at jeg ikke aner noget som helst om hvordan det er med syge børn når man går på HF..
Men det må der jo så være nogen, der kan sætte mig ind i. Håber jeg.

Hvor er det frustrerende at skulle være voksen!

Dennis er jo kommet hjem. Og det er dejligt.
I sær fordi TV'et er kommet i overgangsalderen. Ville tænde for det torsdag morgen, så børnene kunne se deres morgentv mens jeg lavede havregrød, men kort efter jeg havde tændt for det gik det ud. Og så begyndte den der standby-prik at blinke. Efterfølgende forsøg på at tænde for det resulterede i en underlig farve på skærmen og at det igen gik ud og stod der med sit røde blinklys.
Så jeg cuttede strømmen af frygt for, at det skulle eksplodere. Er så bange for sådan noget!

Så i dag skal TV'et ned i Merlin som har overtaget serviceaftaler fra Electronic World hvor den foregående ejer har købt apparatet. Så bliver det lidt spændende om de vælger at reparere det eller om vi får et nyt.
For ifølge aftalen er det noget med, at hvis de vælger at erstatte det, så må vi selv vælge noget der har samme nyværdi som det gamle. det vil sige, at vi frit kan vælge et fint, fladt TV til omkring 12.000,-
Der er vist ingen tvivl om hvad vi ville foretrække..
Har faktisk allerede talt om hvorledes vi ville om-indrette stuen i tilfælde af væghængt TV.

Især er det en meget tiltalende tanke for mig fordi vi så er blevet enige om at kassere det store skrummel af et glasskab som jeg har bandet langt væk det sidste år.

Og endnu en god ting det har medført er, at vi lige nu har et gammelt 21" TV stående på sofabordet, der så er blevet rykket væk fra sofaen. Og Dennis kan faktisk godt lide det der ekstra plads det giver.
Så måske medfører TV'ets humørsyge at jeg endelig bliver fri for både skrummelskab og sofabord.

Har dog også godt nyt - fra d. 16. juni er jeg mor til et børnehavebarn. Bassen har fået plads i en børnehave i nærheden og kunne i grunden starte nu, men af hensyn til eventuelle kriser venter vi til Dennis er kommet hjem fra kursus.
Så passer det også supergodt med, at han har fri i to uger og kan være der i fald den ene eller den anden dreng ikke bryder sig om den nye situation.
- Det bliver første gang siden Kristoffer var lille, at de ikke skal være sammen hele eller det meste af tiden.

Og i morgen skal jeg til møde på AOF. Og til gynækolog. Og så kommer Dennis hjem.
Og så er der pludselig kun 4 uger til det er slut.

Tiden går meget hurtigere denne gang.
Måske fordi man ved, at det er sidste gang og at der, efter denne omgang, kun er et par små kurser på Fyn tilbage.
Det bliver dejligt, gør det.

Har lige logget på min mailbox. For første gang i et par dage. Til 78 mails hvoraf de fleste er fra Facebook og noget reklame jeg ikke har fået smidt i spam endnu..
Godmorgen!

Nu er det så heldigvis fredag idag. Og jeg kan se frem til tre dage sammen med kæresten.
Og en masse gøremål, fødselsdagsflag, kager og larm.

Fik snakket med min sagsbehandler igår. Om at jeg ikke har det allerbedst og om at det nok alligevel ikke var så god en ide med det der aktivering i en genbrugsbutik.
Heldigvis har jeg en af de få sagsbehandlere, der faktisk tror på hvad man siger og kan se det alvorlige i at stå på egne ben, uden psykolog, for første gang i 9 år.
Så vi blev enige om, at hun og jeg skal til møde på noget, der hedder Livsstilscenteret på torsdag med henblik på "kursus"start mandagen efter.

Det har hjulpet på det - tankerne om selvskade er knap så voldsomme og jeg kom i seng i god tid igår.
Nu glæder jeg mig egentlig til at komme ud og igang igen - være sammen med andre voksne mennesker igen.

Men på en måde er det også som at have meldt pas. At bede pænt om at komme tilbage til AOF.
Selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke kan forvente alt for meget af mig selv, især ikke nu, hvor jeg er singlemor og i forvejen ikke er på toppen.

Glæder mig vist i grunden bare til at starte på HF og håber på at få min revalidering godkendt således at min familie og jeg kan se frem til lidt bedre tider og for at få lidt mere motivation ind i kroppen.

Hun startede egentlig med at snakke om, at jeg måske skulle kontakte min læge og derigennem få en ny henvisning til distriktspsykiatrien, men jeg tror helt ærligt ikke, at det løser noget som helst.
- At hvis jeg så kom tilbage til dem, så ville det hele falde ind i den vante gænge igen med, at jeg er tilknyttet dem, men ikke bruger dem og derfor ikke synes at have brug for dem.
Bare fordi man er sådan én, der har det med ikke at bede om hjælp før verden braser sammen.

Drømmer lidt om igen at få en telefonpsykolog, ligesom for 8 år siden da jeg havde en dejlig psykolog i Sønderborg, men boede i Tønder.
Det ville fjerne den der stressfaktor med at skulle have afsat børnene og derefter tage en usikker bus til et sted hvor man ikke kan finde rundt.
Og så er det også bare nemmere at snakke løs når man ikke kan se hvad de skriver.

Godt børnene skal i dagpleje i dag.
Jeg skal så til gengæld bruge dagen på at få gjort rent og forberede hytten til 3 års fødselsdagsfest på søndag.
Og det er altså ikke småting der sådan skal ordnes!

Har dog klaret det vigtigste - gaverne.
Både fødselargaver og lillebrorgave er i hus. Faldt over en auktion på QXL og vandt en omgang Byggemand Bob duplo med masser af klodser, maskiner, Vinni, Bitten og tre gange Byggemand Bob - så kan de da ikke komme op at skændes om ham. Der medfølger også en motorcykel som vi så har to af - igen: så er der én ting mindre at komme op at slås over. Med mindre de begge vil have den røde (eller den grønne) motorcykel.

Kristoffer får et batteridrevet Duplo-tog.
Planen er, at han så kan lege med det mens Sebastian leger med sit Brio-tog som han fik i julegave og som pt. er pakket væk af hensyn til ro og orden.

Selve festen bliver jo så holdt søndag, men den egentlige fødselsdag er faktisk først mandag. Hvor fødselaren, som den eneste, får de sidste gaver - sengetøj med Spiderman og en kikkert magen til fars.

Glæder mig, som sædvanlig, til at fejre min knægt. Men også til at det er overstået.

- Puttede Kristoffer på en ny, uopslidende, ondt-i-brysterne fri måde.

Og det gik!

Nu sover han, deroppe i sin seng. Helt af sig selv.

Og mit liv synes pludselig meget lettere.
På den anden side er weekenden nu ovre.

Og Dennis er kørt til Birkerød igen.

Dagene er forsvundet i menstruationssmerter og computercrash (kun C drevet, gudskelov)

Og jeg er skide nervøs, er jeg!

Dennis har tilbudt at betale halvdelen af frisøren og jeg har fundet et billede af en rigtig pæn frisure. Med muligheder.

For det ser altid så nemt ud når det er en topstylet model, der har frisuren.

Resultat: han kommer og passer drengene nogle timer og Dennis og jeg tager på sexmesse.

Glæder mig til at fortælle Dennis det når han vågner (har været på nattevagt).

Hmm.. drengene er ved at slå hinanden til smadder. Tror det er tid til middagslur. Nu.

Mor blev glad for gaven og ungerne opførte sig, som altid, eksemplarisk.

Min fætter var der også. Med ny kæreste. Med børn. Og hvor var han glad at se på!

Det er længe siden jeg har set ham være så meget sig selv.

Fik masser af smykker med hjem. Og dejligt stativ til dem. Så nu kan jeg pakke de to gamle væk - det nye er godt nok større, men til gengæld er der plads til både halskæder og armbånd på det.

Fik også min Nynnes dagbog 3 med hjem. Tror jeg vil læse den igen, bare for hyggens skyld.

Er stadig ærgerlig over at de slog hendes mor ihjel og stoppede dagbogstrømmen.

- Det er i morgen hun har fødselsdag og vi skal til brunch. "Ikke noget særligt" :roll: Lige som det plejer at være.

Og det er jo ikke fordi jeg ikke glæder mig, jeg er bare ikke sikker på at jeg orker.

(Min mors humør er i forvejen svingende, og når hun så har fødselsdag kommer hun ofte gennem hele følelsesregisteret)

Men jeg glæder mig nu også til at se alle de halskæder hun har lovet mig. Og smykkestativet. Når hun sådan har fri adgang til tøj og smykker skifter hun tit tingene ud og så er det mig, der arver.

Bare ærgerligt vi ikke bruger samme tøjstørrelse. Mere.

Men så får man til gengæld rabat i butik Conni :D

Og ja, så har jeg opdaget at der faktisk er smilies..

Jo, jeg slappede da af et par timer mens ungerne var afsted, men da de blev hentet igen var det nogle meget sure børn jeg fik med hjem.

- De havde ikke sovet til middag og Sebastian ville slet ikke med hjem. Han ville virkelig ikke med hjem. Gemte sig i Christels køkken og det var først da jeg lovede ham en läkerol at han gav sig. Men han var stadig sur og umedgørlig.

Og sådan fortsatte det ellers. Hele vejen hjem, mens jeg lavede aftensmad, efter aftensmaden og under putningen.

Til gengæld sov de kl. 19. Men jeg er alligevel fuldstændig mast.

Mødte en veninde på vejen hjem. Har ikke set hende længe - vi har begge haft meget om ørerne.

Men vi aftalte at mødes næste uge. Uden børn. det bliver første gang det sker, så det er en lille smule spændende

- Har det jo med at "gemme mig" bag mine drenge.

Men det skal nok gå. Hun er smaddersød og nem at snakke med, så jeg glæder mig egentlig.

Og så er jeg blevet forelsket. Han hedder Nokia N82.

MÅ bare eje den..

Nu har jeg også haft N70'eren langt over et år, så i grunden har jeg fortjent en ny telefon.

Så skal jeg bare finde ud af at få råd til den. Eje den, det skal jeg.

Og så skal drengene og jeg i Rema i dag. Der er billigt malergrej. Tror jeg vil starte forfra med det maleri til min mor. Hun kunne evt. også bare få et mås-aftryk af begge drenge. I smarte farver.

Ejgild var forbi for et øjeblik siden. Praktikken i Bjergparken bliver ikke til noget. Og det er helt i orden.

Skal så i stedet have fat i en på værkstedet under Skovbogård. Den plads skulle være ret sikker. Og det bliver helt sikkert også spændende!

Kan ikke lade være med at glæde mig lidt selvom jeg er smaddernervøs.

Men kan alligevel ikke lade være med at være en lille smule klam i hænderne over, at jeg ikke ved hvad der nu skal ske. Og hvornår.

Ungerne er virkelig dejlige!

For en uges tid siden var vi ved lægen med dem - Bassen skulle have tjekket sine testikler som stadig ikke rigtig er i pungen (han får en henvisning til scanning på et tidspunkt) og Wobbers eksem var blevet alt for slem til at jeg selv turde fortsætte med hormonsalve uden først at konsultere nogen omkring det. Vi fik en recept på en kæmpe tube hormonsalve og flydende clarityn, et nummer til en hudspecialist og så venter vi på en henvisning til priktest på børneafdelingen.

Men denne gang har salven faktisk gjort underværker - han sover natten igennem og har gjort det siden dagen efter vi begyndte at smøre ham.

Det er helt utroligt hvad uafbrudt nattesøvn kan gøre ved folk.

Atmosfæren på matriklen har ændret sig drastisk. Vi er alle skiderummelige og Kristoffer er verdens sødeste lille fis.

Kan ikke lade være med at have dårlig samvittighed - jeg kunne jo have søgt læge noget før.

Han eksem har irriteret ham i så høj grad, at han ikke har kunnet sove om natten..

Jeg har bare ikke haft overskud til at forbinde de to ting med hinanden.

Men nu er det jo i orden.

Ydermere er de to purke blevet voldsomt dygtige til at tisse på det ene og det andet. Ofte toilettet.

I dag har de fundet ud af, at hvis man tisser på potten, ja så er det helt i orden at gøre det i stuen.

Kristoffer lavede oven i købet en lille bitte lort - nu sad han der jo alligevel.

Og i dag havde vi besøg af Bedstefar-motorcykel. Det er altid hyggeligt.

Er så småt begyndt at planlægge en genoptagelse af det der med at jeg skal have et kørekort.

I følge det trendsættende forsknings-/reklamebureau Firstmove (der er initiativtagere til det uofficielle ministerium Innovationsministeriet), så er powerpoint præsentationen på vej ud, og på vej ind er interaktivitet og aktivering af publikummet/kursister i form af gruppearbejde, spil, debat og fieldwork. Hurrah!, siger den gamle (sure) mand, nu vågner den virkelige forretnings-/kursusverden op og får - måske - øjnene op for den spritnye generation af unge kvinder og mænd og deres gruppeorienterede kompetencer. De er jo dem, der når alt kommer til alt, skal overtage de gamles poster i erhvervslivet, når de nu engang går på pension...

Det den sure gamle mand så gerne vil brokke sig over her, er hvordan kan vi kan få skuden vendt på uddannelseområderne, så idéen om at gruppearbejde - trods alt! - er godt (?) Vi sidder jo med en regering og en undervisningsminister, der absolut ikke går ind for at gruppearbejde/-eksamner er noget vi burde have i uddannelsessystemet?

Noget helt andet, der undrer den sure gamle mand er: Hvor er Bertel Haarder henne? Er det ikke ved at være lidt for lang tid siden at vi har set hans fjæs og hørt hans stemme ud medierne? Sidder han stadig fast i en sildetønde ombord på forskningsskibet Galathea 3/Vædderen?

UPDATE: Bertel er blevet spottet på tv'et i aften, på TV Avisen, hvor han var en del af den samlede flok, der sammen medlemmer af demokratikanonudvalget, præsenterede der arbejde. En kanon, der i følge oppositionens politikere ikke favner bredt nok... Kanonudvalget har arbejdet siden maj/juni 2007, og skulle i følge Statsministeriet have offentliggjort deres arbejde i januar 2008...

...& som Politikens egen Tøger Seidenfaden siger, så kan vi ikke bruge det (her i sagt i forbindelse med kulturkanonen) til så meget... det hele er endnu mærkeligt eksempel i rækken af kanoner, der er kommet efter den nuværende borgerlige regerings forsøg på at gøre op med ekspertvældet, så er disse kanoner deres form for indførelse af deres eget ekspertvælde, synes den sure gamle mand (ham her på bloggen altså, ikke Thøger...).

Kulturkanonen indeholder ikke noget, som ikke var derude i forvejen, som Hr. Seidenfaden så tørt bemærker det i et interview på DRs TV Avisen (13. marts 2008).

Og i dag bliver Wobber 1½. Så er der altså kun ½ år til han virkelig træder ud af babyverdenen og skal være en rigtig dreng.
Og der er 4 måneder og en dag til Bassen bliver 3 år og er børnehaveklar.

Og det mest fantastiske er - de bliver mere og mere vidunderlige og smukke for hver dag der går.

Og så er de oven i købet mit (og D's) værk.

Midt i et gab gav det er PLOP i mit øre og vupti - jeg kan høre.

Det hyler stadig en smule derinde, men er faktisk ligeglad, for jeg er atter i stand til at orientere mig og bliver ikke svimmel af at flere end én taler på samme tid.

Fejrede det med at købe et par nye sko. De fedeste forårssko