Jeg er meget skeptisk mod love og reguleringer af ting som man selv burde kunne finde ud af. Også f.eks. lukkeloven. De ansatte er vel ikke dårligere stillet end i andre brancher hvor der ikke gælder en lukkelov.    

I gammel tid var det faktisk meget almindeligt at købmænd gavde åbent til sent om aftenen. Det har min bedstemor bl.a. fortalt mig om dengang hun var barn. Nu var det jo en anden måde sådanne små virksomheder blev drevet på dengang; typisk familiebaseret med en hel håndfuld børn som kunne hjælpe til. Man skulle ikke have tid til ferie, pendling til/fra job, shopping, tv-kiggeri og mange andre af den moderne kulturs plager.

Men selv om jeg altså ikke er vild med lukkeloven, af principielle politiske grunde, så er det ikke de store praktiske argumenter jeg kan give for længere åbningstider. Jeg tror nemlig man ganske automatisk indretter sig efter forholdene. Større "valgfrihed" giver ikke altid mere frihed og trivsel i dagligdagen. I 1980'erne lukkede butikkerne kl. 17.30. Så blev det kl. 19.00, 20.00 eller endnu senere. Men bild mig ikke ind at man er mindre stresset i dag end i 1985, blot fordi man har mere valgfrihed. Har man 16 timers indkøbsmulighed i hvert døgn, så prøver man bare at nå tilsvarende mere. Det skulle vel nok være muligt at nå tyve minutters indkøb, selv om butikkerne kun har åbent i 9-10 timer dagligt. Også for børnefamilier, med mindre begge forældre arbejder 50 timer om ugen og har mange komplicerede rutiner og transportritualer at holde styr på.

Min lokale Super Brugsen her på Christianshavn plejede at holde åbent til kl. 20. Jeg gik altid derover kvart i otte. Så begyndte de for ca. tre år siden at holde åbent til 21. Og jeg gik altid derover kvart i ni. Uanset at jeg havde hele dagen til rådighed. Nogle af os er altid tidligt ude, andre udskyder ting til sidste øjeblik.

Da jeg arbejdede i Irma, også på Christianshavn, lærte jeg hurtigt at de samme kunder altid kommer lige før lukketid. Selv om det var lidt til grin altid at låse samme kunde ud af butikken kl. 20.10 (hr. hvalrosskæg med de to kartoner rødvin, Rød Look og en pakke skipperlabskovs i pølsepakning), så har jeg ikke selv taget ved lære. Jeg kan stadig finde på at dukke op på min gamle arbejdsplads fem minutter i lukketid og suse rundt efter nogle indkøb. Det handler om vaner.

Løsningen kunne være regulært døgnåbne butikker, men jeg er sikker på at det ville betyde jeg udskød mine indkøb i det uendelige, f.eks. til køleskabet var helt tomt. Desuden er døgnåbne butikker (7-Eleven) langt dyrere pga. omkostningerne, så jeg handler der yderst sjældent. Ja, jeg udskyder i så fald indkøb til almindelig butikstid næste dag, eller næste...

Det samme gælder togdriften. 20-minuttersdrift er meget godt, da man så bare kan dukke op og tage næste afgang, uden planlægning. Men skal jeg hjem til Thisted, er der kun forbindelse hver anden time (i bedste fald). Det kræver altså en vis planlægning. Men før man får set sig om, er klokken 17 eller 19, hvor de sidste forbindelser er kørt. Så må man vente til næste dag. For mit vedkommende behøvede der altså kun køre få tog om ugen. Så ville jeg bedre kunne ramme en bestemt afgang. Samuel Rachlin har fortalt fra sin barndom som deporteret til Sibirien, at man kun kunne rejse fra stedet ved at stille sig ved den mægtige Ob-flod og vente på at se røg fra en damper som sejlede hver tredje uge, uden fast plan. Det ville passe mig glimrende.

Her er nogle beretninger fra Hader Kunder, et meget godt website hvis man skal have slået 10 minutter ihjel (vi kan jo godt kede os selv om vi har meget vi skal nå):

"Jeg arbejde i et supermarked på Østerbro, hvor vi lukkede kl. 18.00.

Hver dag kom der en mand kl. 17.59 ind gennem døren og startede sine indkøb og han var ikke til at jage ud, selv om jeg fortalte ham at vi var lukket og vi ville gerne hjem, men ikke tale om han tog den tid det tog for at gøre sine indkøb. Så begyndte vi at holde åbent til kl. 19.00 og hvem kom ind gennem døren kl. 18.59?

Samtidig havde kasse ekspedienten overhørt en samtale hvor han fortalte at han var skolelærer og dermed kom tidlig hjem og altså sagtens kunne nå sine indkøb om eftermiddagen.
Så vi besluttede at give ham en lærestreg.

En aften havde jeg taget skiltene ind og stod parat i indgangsdøren, så da jeg fik øje på ham et par 100 meter væk, skyndte jeg mig at låse døren og lukke gitteret ned.

Han begyndte så at banke på ruden og da jeg gik hend til ham og råbte at vi havde lukket, pegede han på sit armbåndsur for at vise at klokken ikke var 19.00 endnu, så viste jeg ham mit ur, der tilfældigvis viste 19.02.

Næste dag kom han ind i butikken ca. kl. 15.00 og klagede til førstemanden over at vi havde lukket for tidligt, men både førstemanden og kassedamen sagde at klokken var over 7, så han gik med uforrettet sag.

Sammen aften kom han igen kl. 18.59 for at købe ind, men tænk endnu en gang havde jeg lige lukket butikken.

Fremover kom han i god tid."

 ---

"Historien får mig til at tænke på en historie fra 1916, hvor købmanden havde åbent til kl. 11.00 lørdag aften. Min far var i lære og har fortalt mig, at hver lørdag aften 5 min. over 11.00 kom en gammel dame fra nabolaget og bankede på. "Undskyld, man kan jeg ikke lige købe en flaske petroleum. Jeg sad og holdt øje med klokken, men så løb tiden fra mig" Hun havde haft hele dagen til at købe ind, men kom altid efter lukketid hver lørdag - hver gang efter forskellige småting. Historien siger noget om, hvor vigtigt det i grunden er at holde længe åbent."

---

Det er drømmen om de uendelige muligheder, individualiseringens paradis, der spiller ind når man tror at vi får et meget bedre liv uden lukkelov, med flextid for alle og døgnåbne institutioner. Men selv om jeg tror lykke-værdien er begrænset, så kunne det nu være meget godt at kunne købe ind til midnat, bare en gang imellem.

"RestoreMax creme modvirker tørr og sår hud på mænds ædlere dele og tilfører den elasticitet og fugtighed"

En creme specielt til pikken... jamen, godt fundet på. Er der et område på kroppen som er godt beskyttet og har fin hud, som ikke bliver grimmere med alderen, så vidt jeg ved, og som ikke har brug for nogen særlig creme, så er det da netop de ædlere dele. Men det skal nok sælge godt til de metroseksuelle og andre narcissister. Hvis fjæset ikke bliver kønnere, uanset hvilke cremer man smører på, så må vi finde på en anden zone at forkæle. Så føler vi os lidt lækre alligevel.

I det mindste har de fundet på et pænere navn end Anusalve, som kan købes i Matas -- som formentlig er en type numsecreme. Er det ikke rød hale man kalder det hos spædbørn? Den kan dog bruges andensteds, skulle man forveksle sine ender:

Kan denne creme bruges i ansigtet? -- Ja - ANUSALVE™ er naturlig og kan bruges i ansigtet. Selvom det ikke er det tiltænkte område, har vi haft god feedback fra folk der har benyttet cremen til poser under øjnene.

Lidt research viser at peniscremen er et amerikansk produkt -- hvilket forklarer sagen. Den er beregnet til de stakkels omskårne mænd der må lide under tørre og ødelagte slimhinder på penis.

Af samme grund kan man købe glidecreme, flere slags, i almindelige supermarkeder i USA. Alle de omskårne er nemlig nødt til at bruge det, både i det ægteskabelige samvær og når de tilfredsstiller sig selv (de har naturligvis ikke sex uden at være gift). Glidecremen sælges gerne under dæknavne såsom fugtgivende middel og lignende.

Drop hellere omskæring, så kan man undvære hjælpemidlerne.

Efter indholdsfortegnelsen at dømme er RestoreMax sikkert et ganske lødigt produkt, som man udmærket kan bruge som ansigtscreme. Dog til en lidt pebret pris à 189 norske kroner.

Jeg så gerne at man lavede en creme specielt til albuerne. Thi er nogen forsømt, tør, glemt og udsat så er det da dem. Men albuer er ikke lige så sexy. Eller hvad med nakken, som må finde sig i at blive konstant ignoreret qua sin uheldige bagsideposition?

Den kinesiske propagandamaskine har virket. Politiken har loyalt labbet det i sig. Se artiklen herunder i venstre spalte. Der er ganske vist indskudt et "efter sigende" to gange. China Daily er beskrevet som"statskontrolleret", men det er ikke nok til at give et alibi for objektiv og kritisk journalistik.

Lad os forestille os en forårsdag i 1943, kort efter opstanden i Warszawa. I højre spalte ses mit bud på hvad Politiken eventuelt kunne have skrevet.

Dengang havde man i det mindste den undskyldning at Danmark var besat og pressen underlagt censur – i modsætning til i dag. Eller?

Måske ville jeg skamme mig mere, hvis jeg vågnede op efter en brandert og havde været sammen med DSU-formand Jakob Bjerregaard (billedet). 

Borgelig bums mener derfor Jakob Bjerregaard burde gå af, fordi han hænger en af sine dygtigste partifæller ud, og især fordi han indfører snerpede moralske standarder her i landet. Forargelse er som dominobrikker. Når én råber fy! så følger alle andre efter, for ingen tør stå tilbage og selv blive dømt som uanstændig. Laveste småborgerlige fællesnævner vinder, ligesom ved andre former for politisk korrekthed. At DSU har strenge, interne regler om seksualjustits vedkommer jo overhovedet ikke alle os andre. Det må de ordne privat.

Jakob Bjerregaards håndtering af sagen har måske voldt uoprettelig skade på fornuftig dansk moral. Vi er hastigt på vej til at blive lige så puritanske som i England - faktisk kræves der nu ikke kun pletfri vandel af politikerne, men af alle kendte, husk f.eks. sagen om Jørgen Leth.

Kofod har ikke gjort noget ulovligt, og grænsen må gå ved lovligt over for strafbart. Ellers skal vi også til at høre om alle andre tilfælde hvor en folkevalgt gør noget lovligt, men moralsk tvetydigt.

Var der forresten ikke noget om formanden for færdselssikkerhedskommissionen, der gerne måtte køre for stærkt - uden følger - for det gør alle alligevel!?? Jeg kan ikke få øje på nogen logik. Færdselsmanden burde tage konsekvensen af sin strafbare handling, fordi han har ansvar for færdselsområdet, men ellers er privat lort helt uvedkommende.

Vi kan forvente overskrifter som:

MF'er besøger ikke sin gamle mor

Helle Thorning glemte at fodre kanariefugl

Birthe Rønn H. sagde "sgu" foran børn

Mette Frederiksen har gammel opvask

Per Stig overfuser ung brillebutiks-praktikant

Man kan dybest set kun tage stilling til sådanne private, moralske sager hvis man selv er involveret. Ikke ud fra en omtale i pressen.

Man kan heller ikke løfte en flig af sagen og lægge låg på resten, sådan som DSU-formanden forsøger at gøre af hensyn til "ofret". Lavinen ruller. I den næste tid vil der nok komme flere og flere pikante detaljer frem til storvask, for nu er offentligheden involveret, og så vil vi jo gerne vide hvad der egentlig er foregået.

Jeg synes et par andre spørgsmål er mere relevante end "love vedrørende kønslivet" i den interne socialdemokratiske moselov.

• Hvorfor holder DSU fire dages påskekursus med druk-fest hver aften - med servering for teenagere? Hvor fulde var de andre 13-, 14- og 15-årige deltagere? Det er et faktum at de helt unge drikker mere og mere, og det er væsentlig mere usundt end sex. Bør en offentlig støttet ungdomsorganisation ligefrem fremme det? Alene det generelle DUF-tilskud for 2006 udgjorde kr. 2.848.037 til de 1.991 medlemmer af DSU.
• Er der en politisk baggrund for den hårde justits mod Jeppe Kofod? Ekstra Bladet skriver:

"Jeppe Kofoed [var] meget sen til at vælge side mellem Helle Thorning og Frank Jensen. Det endte så med Helle Thorning, få dage før afgørelsen. Men sidste år blev han opfattet som rimeligt illoyal, da han, sammen med Mette Frederiksen, kritiserede ledelsen for at være usynlig og uinspirerende." (EB 26/3, side 7)

---

Socialdemokrat plagierede partikammerat som plagierede pressen

Det følgende indlæg skrev jeg i mandags, og det skulle egentlig have været gemt til 1. maj. Men det offentliggøres nu som min personlige spin-gave, der gerne må aflede opmærksomheden lidt fra Jeppe. Historien viser hvorfor S ikke har råd til at vrage Kofod, en af partiets få skarpe hjerner. Der foregår nemlig andre banale og umoralske ting på Esbjerg Højskole!

Den ene socialdemokrat stjæler ordene fra den anden, som igen har plagieret dem fra en journalist. Når den stjålne tekst samtidig handler om Venstre-politikeres forbrydelser, bliver det ekstra selvmodsigende.

Johannes Lundsfryd Jensen, socialdemokratisk kandidat på Fyn, holdt denne 1. maj-tale, som han lagde på sin hjemmeside den 15. august 2007:

Partifælle Kim Mortensen skriver på sin blog 18. september 2007:

Selv om Kim Mortensen forfiner sammenhængen en smule, har han sakset den markerede tekst fra partikammeraten. Ord for ord.

De to socialdemokrater skrev dog i første omgang af fra pressen.

BT skrev den 12. april 2007, knap tre uger før kampdagen:

(BT/Infomedia)

. . .

(BT/Infomedia)

Her slutter sporet. BT-journalisten har tilsyneladende udført selvstændigt arbejde.

Hvad formår de to socialdemokrater så at sige i citaterne ovenfor, som de ikke har plagieret?

Johannes Lundsfryd: "Regeringen har været ganske god til at vise, hvordan man ikke skal gøre - et pædagogisk fif, som sikkert har til formål at højne den generelle samfundsmoral." -- "noget for noget" -- "bandekriminalitet".

Lundsfryds tale er bygget op om karakterskalaen. Det kan virke lidt uelegant, al den stund Socialdemokratiet kritiserer den sorte skole, hvor alle præstationer bedømmes med et tal, og han er selv ivrig højskolemand. Lad os se bort fra det platte ved at trække Alberti og Klaus Riskær frem af gemmerne. Det er jo en 1. maj-tale hvor man skal råbe folk op med øl i hånd. Ikke dagen hvor nye tanker præsenteres.

Kim Mortensen: "Der har været for mange kedelige sager i den socialdemokratiske arbejderbevægelse" - før han som modtræk stiller Søren Pind til regnskab for en sag fra 1908. -- "Remsen af organiseret svindel fra partiet Venstre er lang - men det tjener jo ikke noget formål at kaste med mudder".

Kim Mortensen og Johannes Lundsfryd har dog også forsøgt sig med at levere de politisk brugbare visioner som partiet kronisk hungrer efter. De to har arbejdet sammen på Esbjerg Højskole (arbejderbevægelsen). De har skrevet en bog der hedder Opgør med egoismen, "solgt i 600 eksemplarer". Den handler bl.a. om følgende:

Selv om de ikke direkte kritiserer partiets nye linje, er læserne ikke i tvivl om, hvor sympatien ligger: Den danske identitet er en politisk konstruktion - et blændværk, som udelukkende kommer op til overfladen i form af brændende nationalfølelser i perioder, hvor den ydre påvirkning er i vækst.

»Før 1814 var Danmark et multikulturelt samfund. 40 procent af befolkningen talte tysk og mange norsk og svensk. Der fandtes ikke noget dansk skriftsprog. Først da vi mister Norge i 1814, får vi den første folkeskolelov, og man forsøger at konstruere et fælles dansk skriftsprog og dermed kompensere for det tabte land,« forklarer Johannes Lundsfryd Jensen. »Efter nederlaget i krigen i 1864 får vi en bølge af højskoler, som skulle lære unge at være danske borgere. Man opretter folkemindesamlinger, indsamler folkeeventyr og folkeviser, som skal være med til at konstruere en national identitet og en fælles historie, som rækker tilbage til Gorm den Gamle. I dag sker der igen en voldsom forandring i vores tilværelse med globaliseringen, og det aktualiserer debatten om national identitet.«

Trods sin kritik af den blomstrende nationalfølelse mener højskolelederne ikke, at der er grund til at kritisere det nye socialdemokratiske principprogram, som er blevet kritiseret for at være meget nationalt orienteret. Det holder balancen, mener forfatterne. Men hvad så med den konkrete politiske virkelighed på Christiansborg?

»Ja, så er sagen anderledes. Vi har med vilje ikke skrevet så meget om indvandrere i bogen, fordi det er så politisk betændt. Og jeg er ikke sikker på, at der findes politiske svar på alle ting.« (Ugebrevet A4, 10/2004, s. 10-12)

Der fandtes ikke et dansk skriftsprog før 1814, og en del borgere i den danske helstat talte svensk! At skrive en bog med så graverende fejl kan godt kaldes en forbrydelse. På trods af apologien for den multikulturelle stat tør de to ikke foreslå en aktuel politik om indvandring, et af de varmeste emner i tiden. Det er altså hverken en særlig folkeoplysende eller debatskabende bog. Jeg har ikke læst noget af den socialdemokratiske kulturideolog Julius Bomholt - som de to ser meget op til. Forhåbentlig ville han græmme sig og anbefale dem at tage f.eks. et højskolekursus på den rigtige side af katederet.

Når det gik så galt med at skrive en bog, så forstår man at de to sammenvoksede hjerner hellere vil holde sig til smudskastning med stjålet smuds fra BT.

Venstre har da helt sikkert en åre i retning af bondesnuhed, og jeg synes der har været mange ukrudtsblomster mellem Foghs håndplukkede ministre. Jeg regner EU-forfatningen og kommunalreformen for regeringens største fiflerier, men interesserer man sig for småtingene, er her et par samlinger:

• forbryderalbum.dk - fra det stærkt venstreorienterede forlag Solidaritet, der også udgiver leksikon.org. De burde vel bruge tiden på at grunde over kommunismens og Blekingegadebandens forbrydelser.
• politikerlede.com - en herlig anarkistisk samling af svindel og humbug begået af politikere fra alle partier. Den anbefales på det varmeste. Ikke uden tør humor, men virker grundig og gennemarbejdet.

Advarsel: Sidstnævnte side tillader ikke plagiat - den har en funktion så man slet ikke kan bruge copy-paste!

Gode mennesker er hyklere

Folk, der er meget generøse og betragter sig selv som humanitære mennesker stjæler, lyver og snyder mere end andre.

Hvis du beskriver dig selv som et ærlig og hjælpsomt menneske, så er der store chancer for, at du er galoperende hyklerisk.

En ny undersøgelse viser nemlig, at folk, der betragter sig selv som ”gode” mennesker ofte, er de værste af alle. De mener, at deres løgne og svindel bliver retfærdiggjort af den gode sag, de kæmper for.- Folk, der betragter sig selv som meget moralske og hjælpsomme tænker måske: Hvis jeg snyder, kommer jeg på universitetet og kan blive læge og hjælpe en masse mennesker. Derfor er det ganske logisk, at de, der betragter sig selv som særligt gode, også er de største hyklere, siger forskeren bag undersøgelsen ...

Forskere bad 200 studerende og 200 mellemledere i virksomheder om at udfylde spørgeskemaer. Det viste sig at alle snød, stjal og løj, men at de, der betragtede sig selv som meget moralske mennesker stjal, snød og løj meget mere end de andre. ... (Nyhedsavisen 15.11.07)

Oh, det er godt. Sjov detalje om lægen. :-D

Selv har jeg stadig små moralist-pletter i min sjæl, men mindre end for få år siden; til gengæld er jeg ikke helt ærlig endnu.

Og husk det nu, alle snyder, stjæler og lyver. Når vi har erkendt det kan vi begynde at sammenligne hvor meget, hvor ofte, hvor groft, hvordan og hvorfor. Tak.

Psykiatere udkæmpede ond nabostrid

To af landets fremmeste speciallæger i psykiatri ved Risskov i Århus har gennem flere år bekriget hinanden på en måde, der giver mindelser om Leif Panduros gamle film 'Naboerne'.  ... De flyttede sammen i et fælles klinikhus i 1999, men allerede kort tid efter slog samarbejdet gnister. ...Værst gik det ud over A, der er alvorligt synshandicappet. Således flyttede B rundt på møblerne i det fælles venteværelse, så A faldt over dem. Han lagde i flere tilfælde hegnspæle, cementsække og mursten på klinikkens gange, så kollegaen kunne falde over dem.

I 2004 flyttede B fra fællesklinikken, men nægtede at rømme sine kontorer. Selvom han ikke havde klienter på adressen længere, indrømmede han, at han ofte kom forbi, bare for at drille. Han lod radioen spille højt døgnet rundt, saboterede alarmanlægget, og forlod ejendommen uden at slukke lyset eller låse. ... I retten forklarede han det med, at han kun reagerede på modpartens drillerier. ...

Vestre Landsret finder det ikke godtgjort, at B’s handlinger har en rimelig begrundelse, og at han efter en samlet vurdering har vanskeliggjort samarbejdet i en sådan grad, at han væsentligt har misligholdt samejeaftalen.  ... (Ritzau/Politiken 29.5.07)

Beboerne på det vestlige Amager kan snart se frem til en bedre beskyttelse mod oversvømmelse.

Et udgravningsarbejde hos Kalvebod Miljøcenter giver jord, der kan bruges til at bygge og forbedre kystdiget langs det lavtliggende Vestamager. ... (Politiken)---

Vestamager indenfor diget er totalt ubeboet, hvilket journalisten trods alt burde vide; Amager er jo ikke så langt fra København og pressens navle.

Geografikundskaberne er ikke hvad de har været. I hvert fald ikke når det gælder Danmarks geografi, som regnes for irrelevant viden. Sidste vinter sendte fjernsynet et indslag under overskriften "oversvømmelser på Vestkysten" - fra Løgstør. Den udsendte medarbejder burde da i det mindste have opdaget hvor han befandt sig. Ellers findes der landkort.

Det fjerne hjørne mod nordøst længst fra diget, der ligger nogle meter over havets overflade, byder dog på metroens hovedkvarter inkl. egen station. Der er ingen beboere hjemme på dette billede:

 (Frederik Seidelin/Wikimedia)

Bumsen ønsker alle et godt nytår. Slap af, vær upolitisk og saml kræfter - der skal nok komme noget at tage fat på. Og glædelig jul, hedensk eller kristen (den varer til hellig tre konger).

Supermarkedskæde undskylder dødsfald 

... Den franske supermarkedskæde Carrefour undskylder nu offentligt sin andel i tre dødsfald i den kinesiske by Chongqing. Andre 31 mennesker kom til skade, da en stor menneskemængde kæmpede om at komme først ind i butikken, der havde tilbud på spiseolie i anledning af butikkens 10 års fødselsdag. Døren til butikken brød sammen, og vagter forsøgte i stedet at barrikadere indgangen – hvilket førte til, at kunderne trampede på hinanden i kampen om at komme først ind i butikken.

De kinesiske myndigheder idømte først Carrefour en bøde på 68.000 dollar og udstedte derefter et forbud mod den slags tidsbegrænsede slagtilbud.

Carrefour, som har over 100 supermarkeder i Kina, har ifølge BBC beklaget hændelsen og undskyldt for, at sikkerheden ikke var i orden. Den ansvarlige for sikkerheden i butikken i Chongqing er fængslet.  (Berlingske)

---

Ifølge en anden kilde var der tale om et tilbud på 5 liter spiseolie, nedsat fra 36 kroner til 28 kroner.

Mon ikke de kinesiske myndigheder har vredet armen om på Carrefour - venter der en vilkårlig dødsdom for at sælge for billig spiseolie?

Ungdomshus-folkene har brug for penge og har kastet sig ud i det frie initiativ. De er endda gået hele vejen til den kønsundertrykkende kapitalisme. Den nøgne kvindekrop giver altid profit. Tillykke med den nye indsigt. Men gid de havde arbejdet på at samle penge ind til et nyt hus, så de selv kunne betale det. Det er ikke så konstruktivt at samle penge til bøder.

Vi søger en forklaring...

... og der var den: Isabel af Aragoniens drøm. Titlen er bedre end figuren.

Denne ikke realiserede pistijavert kunne have prydet et dansk gågademiljø.

Skitsens flygtige præg. Man kan ikke lade være med at tænke om Torben Ebbesen havde haft flere realiserede projekter bag sig hvis han var lidt mere omhyggelig med modellerne.

Den skånske perle Højenæs (Höganäs) snød sig selv for en amorf barokskygge.

Torben Ebbesen har dog også fået realiseret skulpturer, enkelte af dem var OK. Jeg skal bare nævne Hjernelandskabet i Karlsruhe. Jeg har for vane at fotografere det mest pudsige og glemme det skønne. Der var enkelte visionære værker, men udstillingen var revl og krat. Som så meget i dansk skulpturkunst - vi ser skrotbunkerne på rådhuse, i banker, på gymnasier og universiteter.

Berlingske skrev:

Dengang Torben Ebbesen var så heldig, at der var ballade om et af hans værker, var i 1985, da han skabte en navnløs og helt abstrakt skulptur i Ringsted. Folkeviddet mente, at der måtte være tale om nogle byggematerialer, håndværkerne havde glemt i forbindelse med opførelsen af det ny bibliotek, foran hvilket værket var placeret ...

Køge Skitsesamling byder også på skitserne til Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg. Det kan anbefales hvis man gerne vil have god tid til at se på motiverne og få forklaret de mange kunsthistoriske og symbolske referencer.

Efter museet gik jeg ud for at se Grundtvigs grav på Køge Ås. Det var godt nok mørkt, men nu havde jeg chancen, og Grundtvig trak. Jeg havde regnet med en gravhøj eller en bautasten, men det var et større mausolæum, som nok er beregnet til at se på en lys sommerdag. Dejlig mystisk ser det jo ud.

Næste søndag går turen måske til Rungstedlund - selv om man ikke kan komme helt derop med S-tog. Eller til Lyngby Svømmehal med 50 m banen.

Indrømmet, DSB's plasticlignende frugt er ikke af den mest indbydende slags. Men hvem kan hyperallergikeren med den særlig følsomme næse være?

Den nu forhenværende MF Elsebeth Gerner Nielsen. Hun så også altid plaget ud.