Hans fremmeste politiske elev fra Den Danske Forening og Fremskridtspartiet, Peter Neerup Buhl, udtrykker her meget præcist formålet med propagandaen: “Eksistentielt, territorielt og materielt er de masser, som i dag indstrømmer fra de muhamedanske lande, vore fjender, og frihedskampen består i dag nøgternt set i at dehumanisere dem verbalt, før det kan blive politisk legitimt at fjerne dem fysisk fra vort område. Sådan har etniske kampe altid fungeret.” (Danskeren nr. 1, 2004, s. 3).

Men Glistrups arv blev langt mere strømlinet og professionelt forvaltet af Dansk Folkeparti, for hvem antimuslimsk propaganda har været nøglen til succes i en grad, som Glistrup efterhånden kun kunne fremstå som en monstrøs og uoriginal udgave af.

Hvad er i virkeligheden forskellen mellem citatet fra Peter Neerup og retorikken i 1930'ernes Nazi-Tyskland? Og er det overdrevet at kæde det så tæt sammen med Dansk Folkeparti?

Naturalisme (det synspunkt, at naturen er alt hvad der eksisterer) har et problem med etikken. Et typisk argument er, at noget er tilfældet, derfor er det rigtigt. Dermed havner de i den naturalistiske fejslutning, dvs. at slutte fra "er" til "bør": Noget "er", derfor "bør" det være sådan, hvilket ender i irrationalitet.

Kristen etik har også et element af naturalisme. Vi kalder det den naturlige åbenbaring, dvs. det at Gud har vist sig for mennesker i sin skabning. For kristne bliver naturen også brugt som argument for hvorfor noget er moralsk rigtigt eller forkert. Men Gud er den forskel, som gør at vi ikke havner i den naturalistiske fejlslutning, for der blev sagt om det han havde skabt: "og Gud så at det var godt". Det er den kristne løsning til den naturalistiske fejslutning. Gud har puttet moralsk værdi ind i naturen og er dermed garantien for at vi kan slutte fra "er" til "bør". Uden Gud bliver det unægteligt lidt svært.

Er det lidt overdrevet at lægge filosofiske problemstillinger fra oplysningstiden ind i bibelcitater, eller viser det i virkeligheden bare at teistisk rationalitet giver ganske god mening set overfor det naturalistiske verdensbillede?

- Du har ikke været i byen i dag, vel?

Der er to mulige svar:

- Nej! (jeg har været i byen).

- Ja! (jeg har ikke været i byen).

I Danmark svarer man som regel på spørgsmålet om man har været i byen eller ej (enten: ja, jeg har været i byen, eller: nej, jeg har ikke været i byen). I kenya svarer man på hvorvidt det negative udsagn er rigtigt eller forkert (enten: nej, det er ikke rigtigt at jeg ikke har været i byen, eller: ja, det er rigtigt at jeg ikke har været i byen).

Det har ofte været årsag til forvirring, for det ligger altså ikke naturligt til mig at bytte rundt på det på den måde.

Den seneste tid har jeg været igennem en del literatur omhandlende emnet. Her følger et par faktorer, som måske kan give et mere nuanceret billede af historien:

1. Afrika blev hovedsageligt evangeliseret af afrikanere.
2. Afrikanske kongeriger inviterede ofte selv missionærerne.
3. Missionen startede ofte før kolonierne blev oprettet, og fortsatte ofte uafhængigt af kolonistyret.
4. Missionærerne var ofte modstandere af koloniherredømmets politik når den ledte til undertrykkelse.
5. Missionærerne lærte som regel de lokale sprog og oversatte Bibelen.
6. Uddannelse i missionens skoler var en af de vigtigste faktorer der ledte til kravet på selvstændighed.
7. Afrika har i overvældende tal villigt modtaget kristendommen.
8. Afrika har skabt sig sin egen teologi.

Vi glemmer ofte at afrikanerne ikke passive modtagere, men selvstændige og aktive medspillere i udviklingen. Kulturer er dynamiske, ikke statiske, så en hvilken som helst kultur skal ses som en blanding mellem kontinuitet og forandring, kontinuitet med egen historie og forandring pga påvirkning udefra. Er Afrikansk kristendom så Vestlig eller Afrikansk? Såfremt Afrika har indoptaget nye elementer og gjort dem til sine egne, så må vi sige: afrikansk kristendom er afrikansk! Eller man kunne spørge som en kenyansk forfatter:

Hvornår sluttede Afrika i Afrika hvormed ikke-Afrika i Afrika startede?

Vel egentlig et ret godt spørgsmål, er det ikke?

Det kan godt blive lidt trist at sidde hjemme og læse bag de fire vægge dag ud og dag ind, så i dag har vi flyttet studere-kammeret til Java Coffee House, et skønt sted med trådløs netværk. Alt ialt et rigtig godt sted at slå sig ned og læse en gang imellem.

Det at terminen er ved at være slut betyder også, at der venter en laaaang ferie forude. Endnu bedre, der kommer for første gang besøg fra Danmark, både fra familie og venner. Det er lidt specielt at skulle vise vores nye hjem(land) frem for folk, så vi prøver at forberede det hele så godt som muligt. I juli går turen til Lamu og Mombasa, hvor vi var i april. I august tager vi til Zanzibar. Det bliver dejligt at opleve den varme kyst, nok især fordi der er skidekoldt i Nairobi for tiden. Om natten når temperaturen ned til omkring 10 grader, om dagen ligger den på omkring de 20 grader. Brrrr ...!  

Vi glæder os ganske enkelt som små børn.

I lørdags gik turen så til Nyayo Stadium sammen med en amerikansk og en kenyansk ven for at se kampen og fortsætte den stolte tradition med Kenyansk nationalisme. De dyre billetter var udsolgt, så vi måtte tage til takke med de billige til 8 kr pr. stk. Men vi havde også sparet op til det længe. 8 kr for en landskamp er ikke noget man kan hive op af pungen til hver en tid!

Køkultur er ikke rigtig noget der eksisterer i Kenya, så det var lidt af en kaotisk oplevelse at komme ind. Der er ingen garanti selvom man har billet, for når stadium er fyldt bliver dørene lukket, billet eller ej! Ydermere kan man risikere at komme ind halvvejs inde i kampen pga dårlig organisation og langsom betjening. Vi ankom ca 1½ time før kampen startede og med - efter min mening, men ikke min kenyanske vens - nogle lidt ufine metoder fik vi bakset os indenfor i god tid inden kampen startede.

En cola, peanuts, en plads bag målet, og så var vi klar til kamp. Stadion blev fyldt til bristepunktet; nogle sad (tilsyneladende frivilligt) øverst oppe på kanten af tribunen hvor der er 15 meter ned lige bagved!! Afrikansk samba, vildt entusiasme og politiske plakater mod Mugabe var nogle af krydderierne, som var med til at give os en ægte afrikansk fodbold-debut. Kampen i sig selv var ikke noget særligt, men tilskuerne, tåre-gassen (bare rolig, den blev tabt ved et uheld) og samba-optogene blandt tilskuerne var ret underholdende.

Det er absolut ikke sidste gang jeg har været til Kenyansk landskamp. 8 kr er lige til at overse ...!

PS. Kampen endte iøvrigt 2-0 i Kenyas favør.

Afrika (uden at ønske at generalisere!) har et identitetsproblem. Kolonialitiden har måske nok skabt øknomisk ulighed, men det værste er, at Afrika er blevet berøvet sin værdighed og kæmper for at kunne rejse sig op igen. Fattigdom er slemt, men manglende værdighed er værre. Politisk undertrykkelse er slemt, men berøvelse af værdigheden er værre. Jeg har i utallige tilfælde fundet mig selv i et soleklart ulige forhold blot pga. min hudfarve, både med mennesker jeg møder i byen og med folk her fra skolen. Jeg ønsker ærligt og oprigtigt ikke at det skal være sådan, men det er et socialt fænomen, som det unægteligt er svært at flygte fra.

En sjælden gang imellem oplever jeg anderledes relationer. Det er typisk fra den yngre generation, som ikke på samme måde har koloni-historien i baghovedet. Jeg fornemmer en helt anden grad af selvsikkerhed og identitetsfølelse, som gør det nemmere for mig at være ligeværdig med dem. Den samme følelse havde jeg i Lamu, hvor vi som turister ikke blevet taget notits af, men på en eller anden måde faldt ind som en naturlig del af bybilledet. Kysten har en helt anden kulturel stolthed, baseret i swahili-kulturens (blanding af afrikansk og arabisk) tidligere storhedstid som handels- og magt-centrum.

Et klassisk spørgsmål er hvor man skal lægge ansvaret for sådanne ulige forhold: hos den underlegne eller hos den overlegne? Spørgsmålet kan stilles på en anden, og nok mere populær, måde: Hvad er årsagen til Afrikas problemer? Afrikansk underlegenhed (manglende initiativ, dårlige ledere etc) eller Vestlig overlegenhed (handelsbarrierer, økonomisk udnyttelse, "storebror"-fænomener etc)? Måske skal vi prøve at se ud over disse forklaringsmodeller og i stedet bruge sociologiske termer, således at selve relationen nærmere end personerne bliver set som forklaring. Problemet er det vi alle oplever på det personlige plan, en ulige social relation. Her foregår det bare på makroplan.

Hvem vinder EM 2008? Hvem skal jeg heppe på?

Vi ankom til teltpladsen i parken lørdag eftermiddag og havde en rigtig fin dag. Næste morgen stod vi tidligt op og gik afsted gennem parken og havde i det hele taget en rigtig skøn dyre- og natur-oplevelse. Men da vi tidligt på eftermiddagen kom hjem, lignede det hele ragnarok. En stor flok bavianer havde været på besøg og bogstaveligt talt raseret hele vorse telt. Vi troede vi var på den sikre side da vi sørgede for at der ikke lå noget udenfor teltet, men det betød bare, at de flåede teltdugen op og vadede ind gennem flængen. Vores telt var ryddet pænt op og tingene pakket i poser inden vi gik, men de havde været nede i ALT. Og jeg mener ALT!!! Alle (ja, alle!) poser var flået op, tøjet lå spredt i og udenfor teltet, og de havde taget alle vores madforsyninger med sig (endda et kg rå ris). Selv vores tændstikæske var revet op. De havde taget en bid af vores Kenya Lonely Planet (!), de havde spredt undertøj og sokker rundt på pladsen, og et af liggeunderlagene var smurt ind i efterladenskaber fra dens bagdel. Ja, de havde virkelig hygget sig.

Hvad gjorde vi så? Ingen mad, et telt med en kæmpe flænge, og det hele var et kæmpe rod! Vi prøvede at holde humøret højt, selvom det var lidt svært efter sådan en omgang. Heldigvis var der nogle andre, som havde overnattet på pladsen og skulle hjem om søndagen, så de efterlod lidt forsyninger til os, så vi kunne klare os til i dag. Vi er i hvert fald blevet en erfaring rigere og er trods alt glade for, at det eneste, som var forsvundet, var vores mad.

Huskeliste inden næste campingtur:

1. Købe nyt telt.
2. Vaske tøj, liggeunderlag, sovepose ... og alt det andet ...!
3. Gå ikke væk fra teltet.
4. Hav altid sten og andet kasteskyts parat mod aberne (nogen stjal endda fra en campist mens hun stod og lavede mad).
5. Efterlad aldrig teltet slået op, hvis vi er i områder med aber.
6. Gem madforsyningerne et andet sted eller på en anden måde (... hmm ... hvordan!?).

... hmmm igen ...!

       7. Køb en bil i stedet!

Det er lidt surrealistisk. At sidde midt ude i en nationalpark på internettet via GPRS. Er nu engang smart!

Men så har I jo en mulighed for at se hvor vi befinder os indtil på mandag. Billedet er fra hvor jeg sidder nu ved vores lille teltplads i Hells Gate nationalpark et par timer uden for Nairobi. Parken er vistnok den eneste i landet, som man kan være i uden bil, hvilket kun gør spændingen større. Der er noget specielt ved at være fuldstændig omsluttet af den fri natur. Og spændingen bliver kun større af, at løver og leoparder findes, omend det vist er sjældent de ses her. Men indtil videre har vi set både giraffer, bøfler og vortesvin, og så selvfølgelig gazeller og zebraer i massevis. Kenya er nu engang smukt.

Livet er hverken rigtigt eller forkert, godt eller ondt, men jeg elsker dig. Det er det eneste jeg ved. 

Hvad betyder det egentlig helt præcist?

Så jeg nu har jeg lovet at låne ham vores film, Brødre, så han også kan se den. Eneste problem er, at jeg kom i tanke om at det jo er en region 2 film, så han kan sikkert ikke se den på sin DVD-afspiller. Så der var lige en god mulighed for at invitere ham og konen på film og aftensmad.

Bortset fra det, så ved folk altså ikke en skid om Danmark. Jo, der var en fra Sudan, der havde hørt om nogen Muhammedtegninger; der var en, der troede det var os med blomsterne (nej, det er Holland; dutch og danish er ikke det samme!); der er utallige der tror, at hele Europa er engelsk koloni og bliver forbavsede når de hører folk taler andre sprog; og så er der faktisk en, der har været forbi LMH (Luthersk Missionforenings Højskole) på gennemfart til Norge.

Så kunne man jo spørge andre udenlandsdanskere: hvad kender folk til Danmark der hvor I bor?

... og til Susanne Bier og de andre: Go for it! Gør Danmark kendt!

Mombasa har et ry for at være særligt berørt af witchcraft (hekseri). Tænkte det ville være interessant at dele en af de historier, der florerer om stedet, med jer:

Mombasa har - bl.a. pga. turisme, tror jeg, men også blot som en del af enhver storby - en del prostituerede. Den sociale trussel (mod familien/ægtefællen) af deres tilstredeværelse skal ikke undervurderes. Det samme gælder den kulturelle udfordring idet de ofte i tøjstil og kultur udstråler en klar vestlig påvirkning. Ikke få gange, siges det, er politiet blevet tilkaldt for at hjælpe mænd, som har samme historie at fortælle. De har været i byen om aftenen og har mødt en sød pige. Da han inviterer hende til at komme med hjem har hun tilbudt at de kunne tage hjem til hende i stedet, fordi hun bor tættere på. Han indvilger og tager med hende hjem for at tilbringe natten der. Næste morgen er hun forsvundet og han befinder sig i toppen af en kokosnøddepalme (for dem, som ikke ved hvordan sådan en ser ud, så er det en MEGET høj, tynd stamme med nogle palmegrene for oven). Der er kun én forklaring: witchcraft!

Uanset hvad man mener om sådanne historier, så er pointen, at det er en helt konkret del af mange afrikaneres verdensbillede. Og de er ganske effektive til at beskrive og advare mod sociale afvigelser. Hvem har lige lyst til at gå ind og fange en prostitureret på en bar hvis man risikerer at få fingrene i en heks i stedet? Endnu mindre, hvem har lyst til at begive sig ud i det erhverv (selvom det giver gode penge) hvis man bliver socialt udstødt pga. hekse-beskyldninger?

To trossystemer er i hård kamp mod hinanden. Det ene system deles af Pia Kjærsgård og politiske islamister, som ønsker en totalitær stat indført. Kristian Thulesen Dahl bekræfter disse islamisters ærinde med sin udtalelse i dag: ”på mange stræk er vi antimuslimer”. Deres syn på tørklædet hylder den farisæiske ydre stolthed men er ligeglad med – i Birthe Rønn’s ord – ”sindelaget”. Deres lovreligion fører til totalitarisme.

Det andet trossystem er frihedsidealet, som dybest set er garanteret, ikke af politisk sekularisme eller demokrati, men af kristne idealer, sådan som Birthe Rønn udtrykker det: "også kristne tjener en anden Herre end lovgivningen" og endvidere i tilfælde af at love mod disse grundlæggende kristne værdier indføres: "så må den kristne gøre oprør". Kan hun mene andet med disse udsagn end at lovgivningen tjener målet, dvs de kristne frihedsidealer? At Guds vilje er over loven? Prøv så engang at forestille dig disse udsagn med muslimsk fortegn! Der ville lyde et ramaskrig i hele familien Danmark og en rædsel uden lige ville sprede sig som frygten for en pest. Hvorfor er det, at hele det politiske Danmark ikke farer op af stolen mod Birthe Rønn's teokratiske udmeldinger? Hvorfor citeres hun for at bruge udtryk som "fanatiske antimuslimer", men det bliver forbigået, at Birthe Rønn har indført teokrati i Danmark? Svaret er simpelt nok: Mange danskere er friheds-absolutister, i kløerne på de kristne frihedsidealer gennem århundreders påvirkning. De tror det stammer fra humanistiske filosofier, men de har lånt det fra den tid, hvor Jesus ramte hovedet på sømmet, da han sagde: ”ikke lovgerninger, men tro”. Disse danskeres overbærenhed med Birthe Rønn's kristne fundamentalisme kan kun give mening fordi deres grundlag dybest set også er det kristne. Og det er godt.

Og her står vi så: i valget mellem religiøs lovtrældom og religiøs frihed. Vi bliver nødt til at forpligte os den ene eller den anden vej, for der findes ikke et værdi-neutralt valg. Begge valg er fundamentalistiske valg, som afslører vores personlige værdier. Som kristne er der kun et rigtigt valg. Tak til Birthe Rønn for denne indsigt.

Ligesom de andre gange er det stensikkert, at det var på grund af væskemangel. Vi havde brugt en del af dagen på at trave Nairobi tynd i høj sol og stegende varme, og jeg havde ikke fået drukket nok. Ironisk nok skete det på sygehuset, fordi vi var henne og besøge en ven, som er blevet indlagt. Jeg fik kvalme, begyndte at svede enormt og blev svimmel, så jeg prøvede at komme ud på toilettet. Som en anden drukkenbolt vaklede jeg ud i trappeopgangen. Herefter husker jeg ikke noget, men jeg er åbenbart vaklet de få meter tilbage ned ad gangen hvor jeg faldt og slog hovedet ind mod væggen (eller et bord; ved det ikke helt, men det føltes hårdt :( ...). Sygeplejerskerne fik hentet noget vand og bakset mig ind i en seng, hvor jeg langsomt kom til hægterne.

Ved ikke hvor mange af jer der har prøvet at besvime, men jeg forestiller mig min vaklende oplevelse idag føltes ligesom en brandert af den grumme slags. Og gad vide om ikke den hovedpine jeg har efter slaget også føles lidt li'som tømmermændene morgenen efter? Hvis det er rigtigt, så har jeg da fundet ud af hvordan sådan noget er - og jeg føler absolut ingen trang til fremover at fremprovokere sådanne oplevelser via eksperimenter med alkoholiske hjælpemidler.

Desuden har jeg lært, at selv efter 9 måneder under Afrikas sol uden problemer, så skal jeg nok være lidt opmærksom på min væskebalance i fremtiden. Tak for denne lille reminder!

"Reason is simply a slave of story!"

Hvad ligger der egentlig bag sådan et udtryk? Jo, en Kenyaner, som er vokset op i landsbyen har fået fortalt historier fra barndommen, historier om ånder, om forfædre, om landsby-fællesskab, om familie osv. I Danmark bliver der fortalt historier om, at det eneste vi kan stole på er det vi kan se, om at børn bliver formet af deres oplevelser i den tidlige barndom, om at målet med livet er maksimal nydelse, om at religion blot er et psykisk og socialt fænomen osv. Vores literære, kulturelle, sociale og politiske virkelighed sikrer en vis grad af sammenhængskraft i samfundet via disse historier.

'Logik' er blot naturlige følger af disse aksiomer - eller fortællinger om man vil - og intet andet. Rationalitet eksisterer udelukkende indenfor lukkede systemer, som bygger på fortælling. Hvis to personers livs-fortællinger er væsentligt forskellige, så vil det være svært at følge hinandens logik. Sådanne problem-stillinger ses bl.a. i diskussioner over spørgsmål omkring abort, evolution, familie-etik, rettigheder/ansvarlighed, religion/politik, demokrati, ytringsfrihed osv. Sådanne diskussioner kalder vi ofte for 'værdikampe'. Man skal ikke undervurdere styrken ved livs-fortællinger i disse diskussioner. Kampen mellem overbevisninger udkæmpes primært på dette plan.

Men hvad så med vores brug af Bibelen. En kristen i Danmark vil typisk vende sig til Paulus' breve hvis der skal argumenteres etisk ... eller til Bjergprædikenen i Matt 5-7 ...  eller til de Ti Bud. Hvorfor egentlig? Fordi vi har det bedst med bud og love, som kan forstås rationelt? Fordi Paulus bruger argumenter og logik, en metode som appelerer til Oplysningstiden filosofiske paradigme?

Men hvis det er sandt, at fortællinger ligger til grund for logikken, har vi så ikke mistet et kært eje i de bibelske fortællinger? Har vi ikke smidt vores bedste våben til siden som ubrugeligt for argumentation for den Bibelske fortælling om en kærlig og retfærdig Gud?

Kort sagt: Har vi ikke undervurderet styrken ved fortælling?

Føler et intenst behov for å slippe å være sterk hele tiden. Etter jeg ble enslig etter bruddet med samboer så har jeg måtte fikse alt. Jeg har ikke kunnet tillate meg å legge meg ned, være syk, samle krefter så jeg kan bli frisk. Nei, for jeg må hele tiden måttet ta meg sammen. Hente krefter jeg nesten ikke har. Ha et klart hode. Det skal søkes om det ene og det andre. Tusen telefoner skal taes. Finne løsninger. Flyttinger og ned og utpakking er det jeg som må gjøre. Uføresøknader, særfradrag og restskatter. Biler som ikke vil funke med en gang jeg setter meg i dem. Man skal krangle med leger som ikke gjør jobben sin. Man skal være sterking å kreve utredning den ene og den andre plassen. Man må kjempe for å bli trodd, nesten uansett hvor en er eller forsvare hvorfor man ikke tar den eller den behandlingen.

Tusen ting å ta stilling til. Mennesker som plager en så en aldri får ro, hver dag, mange ganger om dagen. Og nå selvfølgelig; blitt sagt opp av leiligheten fordi jeg fortalte huseier at hun ikke hadde lov å sette opp husleien med 1000 kr, men konsumindeksen. Dermed sparker hun meg på ræva ut. Jeg har brukt timesvis på å lese husleieloven, Nav-paragrafer, kopiert og styret med alle papirer som skal sendes i hytt og pine i årevis. Søkt og fått avslag. Anket og fått avslag. Ventet på ergoterapaut i ni måneder. Familie som har nok med sitt. Så lenge jeg er sterk og biter tenna sammen, så går det eller? Jeg er usikker. Jeg føler jeg lever på randen noen ganger. Ting vokser meg over hodet. Jeg vil bare hvile. Jeg vil bare at noen skal si; Tornerose, nå skal vi fikse alt for deg. Du trenger ikke løfte en finger. Du skal bare få hvile deg til krefter igjen".

Men sånn er ikke virkeligheten.Det er ikke alle som har noen som stiller opp for en.

Når kan jeg få være svak?

Den som sier man har mye tid når man er syk tar helt feil. Man er egentlig i 100% stilling med å være sterk og fikse alskens problemstillinger. Ja, som det er sagt tusen ganger før; Man skal virkelig være frisk for å være syk i dette landet...

Jeg håper det kommer en dag hvor jeg bare kan få være svak....

Gad vide hvad gennemsnitslevealderen er for elektrikere i Kenya ...!?

Så da han fandt ud af at vi var kristne brugte han alle kræfter på at overbevise os om, at det hele var rent fup. Kristendommen var slet ikke så gammel som vi alle gik rundt og troede. For som han sagde: I virkeligheden var det bare briterne, der havde opfundet kristendommen. Beviset: King James havde skrevet Bibelen og udbredt den til hele verden gennem imperialisme. Bibelen var i virkeligheden en forkortelse for "British International Book of Law and Entertainment" (BIBLE).

Hvad gør man så lige? Han troede altså seriøst på det!!!

Siger man til sig selv: "nej, jeg gider altså ikke diskutere på det niveau", og går? Eller prøver man tålmodigt at forklare ham hvilke fakta der taler imod hans fortolkning? Eller lader man ham bare plapre løs (det var alligevel svært at få et ord indført) og trækker på smilebåndet når han er forduftet?

Jeg er ked af at skulle indrømme det, men nogen gange er det altså svært at skulle tage folk seriøst. Men vi fik os et billigt grin (da han var gået) og blev en oplevelse rigere.

For noget tid siden fik vi penge i fødselsdagsgave til at købe sofa. I dag var vi ude for at købe den, som vi havde udset os. Indvielsen fandt sted med en "morfar" i halvanden time tidligt på aftenen. Vi havde et par krav.

• For det første, man skulle kunne sidde komfortabelt på langs med benene smækket op (det er min studie-læse-stilling).
• For det andet, den skulle ikke være alt for grim (selvom det er svært at tage det med stil alt for højtideligt når ens andre stole har gulnet blomsterbetræk og ens gulv er malet mørkerødt!!).
• For det tredje, den skulle være inden for vores budget.

Den har klart bestået testen i alle tre kategorier, især den første! Tak for gave til jer der var med til at bidrage med penge til indkøb af den.

Og til Mikael: Du har noget at se frem til :)

Hovedgaden i Lamu ved Kenyas kyst! Man forstår hvorfor de ikke har biler i byen!

Hovedvejen (-stien!) på det bredeste sted på Bukasa Island i Viktoriasøen, Uganda.

Hovedgaden i Nairobi centrum.