Det almindeligste drengenavn i Sverige’s tredjestørste by Malmø, nu var Muhammed

"Å du sköna nya Malmö"

I stadsdelen, vars invånarantal utgörs av 42 procent med utländsk bakgrund

Part I (English subtitles)

Part II (English subtitles)

Del I (Danske undertekster)

Del II (Danske undertekster)

På denne side kan I deltage i den generelle blog her, eller I kan trykke jer ind på en klasse side via menuen i højre side!

Håber det kan blive et aktiv for skolens mere uformelle kommunikation

Her på siden vil i kunne finde papirerne til det ekstraordinære årsmøde d. 4. april.

Det ekstraordinære årsmøde den 4. april flyttes til den 2. maj. Yderligere information følger på fredag.

Du kan trykke her www.pspblog.dk for at komme til min nye blog.

Jeg opdatere ikke længere denne side.

Det er nogle af de ting jeg vil fortælle om her i Januar 2008.

Til sidst vil jeg bare lige fortælle at jeg er blevet sponsoreret for dette indlæg af

Det eneste de krævede var dette banner i denne artikkel og jeg vil opfordre alle til at bruge deres services.

Jeg har en masse i hovedet som jeg skriver ned og som jeg snart udgiver her. Håber i kan bruge det til noget.

Et rigtigt godt nytår til alle der kigger med! :)

Det nye år kommer til at bringe på mange nye indlæg fra min side.

Jeg vil med det samme fortælle at det er alt lige fra at skille en PSP og modificere den med nyt lys. Opgradere og nedgradere firmwaren samt fortælle om en masse "homebrew" programmer der er nyttige på sådan en maskine.

Interview med Johan Espersen i Dagbladet Information.

Johan Espersen i P1-programmerne kaldet Ungdommens Tænketank.

http://www.blogget.dk/monolog/
http://m-alo.monologer.dk
http://m-alo.dk/blog/
http://m-alo.dk/

Jamen, hvorfor overhovedet acceptere denne etiske teori? Det er her Ayn Rand kommer ind i billedet. Hun argumenterer for etisk egoisme således:

1) En person har kun ét liv at leve. Hvis vi tillægger individet noget som indhold – i betydningen moralsk værdi – så må vi enes om, at dette ene liv har højest betydning. For når alt kommer til stykket så er dette ene liv alt hvad man har og alt hvad man er.
2) Altruismen (Rands yndlingsaversion) betragter individets liv som noget, man må være villig til at ofre for andre.
3) Derfor tager altruismen ikke individets værdi seriøst
4) Etisk egoisme tillader derimod, at hver person anser deres eget liv for værende den ultimative værdi og af højest betydning. Etisk egoisme er tager dermed individet seriøst.
5) Som følge heraf bør man acceptere etisk egoisme.

Hun formulerer det meget klart i The Virtue of Selfishness, hvori hun begræder ”the enormity of the extent to which altruism erodes men’s capacity to grasp [...] the value of an individual life; it reveals a mind from which the reality of a human being has been wiped out.” I samme bog kalder hun altruister for “parasites, moochers, looters, brutes and thugs.” Der er altså ingen tvivl om hendes meget umådeholdne holdning.

Hvad er så Ayn Rands fejl? Jo, udover at have en grim frisure, elske LEGO-mænd og være en ufattelig kedelig forfatter, så er hendes teori diskriminerende og forbryder sig imod etikkens universalitet. Den begår i sidste ende samme fejl som racismen også gør. Den tillægger nogle (eller nogen) bestemt værdi ud fra et tilsyneladende tilfældigt mønster. Racisme er en arbitrær doktrin, som advokerer for forskelsbehandling, selvom der egentlig ikke er nogen forskel racerne imellem og forskellen dermed ikke er berettiget. Etisk egoisme gør det samme. Den deler virkelighedens personer op i to grupper – os selv og resten – og tiltror den første gruppe langt mere betydning end den anden gruppe. Men hvilken forskel er der reelt imellem mig og dig, som retfærdiggør, at jeg kommer i den fordelagtige og helt specielle gruppe, mens du ikke gør? Er jeg klogere? Er jeg stærkere? Hvad er det som gør mig så speciel? Intet. Etisk egoisme er altså en lige så arbitrær og tilfældig doktrin som racisme.
Ovenstående er ikke kun et argument imod etisk egoisme, men forklarer også hvorfor vi skal bekymre os andre og deres interesser. Det er simpelthen af samme grund som vi skal bekymre os om vores egne interesser, da deres interesser og præferencer er komparable med vores. Hvorfor skal vi give lidt mad til den sultende? For hvis vi var den sultende ville vi gøre næsten alt for at få fat på den mad, og hvis vi dermed accepterer, at vores behov og præference bør opfyldes, så bør andres tilsvarende præference opfyldes. På denne måde laver man den universaliserbare dom. Dette er etikkens universalitet. Som Bentham formulerede det: ”Enhver tæller for én og ingen for mere end én.” Da etisk egoisme ser stort på denne, ender man i arbitrære og vilkårlige resultater, og så er der ikke meget etik over det mere.