Artiklen her helt klart læsværdig -- også for dem, som ikke har adgang til online-versionen!

I mine øjne er skattetrykket udtryk for ideologi. Jeg har svært ved at se, at det kan være andet. Og gamle Karl Marx er også enig heri. Allerede derfor, må en skattedebat selvsagt være udtryk for, om ikke en kultur- eller værdikamp, så for en ideologisk fejde.

Jørgen Goul er imidlertid af en anden holdning. Jeg skal gerne indrømme, at jeg sad og klukkede for mig selv da jeg læste den:

Anna Libak spørger:

Så der er ikke tale om en politisk kamp om skattetrykkets størrelse? Hvor du som varm tilhænger af en stor velfærdsstat kunne tænkes at underspille skattetrykkets størrelse?

Og Jørgen Goul svarer:

Som forsker søger man jo at være kritisk og nøgtern og ikke blande politiske vurderinger sammen med forskningen. Når det gælder skattetrykkets størrelse, har jeg nu ikke oplevet nogen uenighed om tingenes tilstand. Forskere er naturligvis ofte uenige, men det drejer sig mere om teoretiske og metodiske spørgsmål. Der kan f.eks. godt være uenighed om, hvorvidt og i hvor høj grad skatterne er et problem, og hvordan man skal måle det. Den mangfoldighed synes jeg, man skal være glad for.«

Hvor smukt, ikke sandt?

Forskere tilhører en helt særlige race, som i modsætning til os andre, ikke går rundt og funderer om politik og prioriteringer, når de bedriver deres objektive, komplet sande og særdeles ufejlbarlige forskning...

Give me a fucking break!

Socialist! Det er hvad han er.