Selv bruger jeg forskellige kirker efter hvad de tilbyder. Jeg holder meget af meditationsgudstjenster som jeg deltager i hveranden tirsdag, når der der ikke er sommerpause. En anden ting jeg er begyndet at gå til, når det passer ind i mit program, det er til middagsgudstjeneste i Århus Domkirke. Den bliver afholdt hver onsdag klokken 12 og vare i ca 20 minutter..

I de tyve minutter er der god præsis prædiken, nadver, salmer og velsingelse. Det er slet ikke som noget der bliver jappet i gennem. Fordelen er også hvis man ikke er til de lange højmesser og gerne vil i kirke alligevel..

Jeg oplever også Århus Domkirke, og domkirker i det heletaget som noget specialt. Der er noget over storheden..

Foto fra Århus Domkirke..

Hun fortæller også at de indre missionske præster som er i mod kvindlige præser ofte er noget ulden   når de skal forklare sig, Nogle tyr til den jødiske renhedfornemmelse, at kvinder er urene når de menstruere, og det er årsagen..

Det er må være et mindreværd kompleks hos disse indre missionske præster, en angst for miste "et domæne af deres manddom"

Det er også lidt af en selvmodsigelsen modstanderne mod kvindelige præster kommer med, da i den evangelske Lutherske kirke er det meningheden selv som vælger præsten, på den måde er alle præster valgt på lige fod...

Nette strammet mere og mere om modstanderne mod kvindelige præster, og heldigvis for det. Det var dejligt at se interviewet med Else Marie Wiberg Pedersen.

60 året for kvindelige præster i Den Dansk Folkekirke

Jeg benægter ikke der findes dæmoner, men det i helt andet perspektiv..

Når præsten som jeg hørte talte om dæmoner, og at være dæmoniseret var det ud fra vores dagligsliv, og hvordan vores tanker er, hvordan vi kan frygte  og hvordan det kan overskygge.

Det er jo blot en del af at være menneske, som vi skal bearbejde, tale om, have redskaber til, måske have med i vores morgenbøn eller meditation osv,osv...I nogle tilfælde er der måske årsager til vi frygter og ikke kan slippe tanker også, så er det måske en terapaut vi skal tale med..

Det som den pågældene præst og hans kollegaer som dæmoniserer, kan være med til at sætte noget i gang hos mennekser, som måske er skrøbelige og gør dem mere tankerfulde og frygtige, at de nu også skulle være dæmonbesat...

Min opfattelsen af Kristendommen handler om Gud Kærlighed og om at opbygge mennesker med dette,og ikke nedbryde med sorte dæmonprædikner -  Disse præster som holder disse prædikner, mener jeg hører under kategorien "sorte præster"

En dæmon er en ånd ond der besætter og bestemmer et menneskes liv..

Spliternye affaldscontainer skriger deres nyankommehed,
ganske lidt afbrædt og tilsodet papir snurre rundt med
vinden, som vidne om de sidste mange afteners begiveheder

Nogle roder med deres knallert og kommer senere fræsende
er som et tegn på at der er ved at være normale tilstanden,
i et områden der er også har så meget godt at byde på.

Jeg vandre hjem, over på den anden siden af vejen,
hvor alt ro har været intakt, som en sædvane.

At kunne høre sirener og kanonslag, fra "kampene"
og måtte åbne for tv for at se om hændelserne,
har dog virket noget surrealistisk..

Jan Lindhart har også forholdt sig til samfundsspørgsmål som er vigtig at biskopper og præster gør. Kristendommen beskæftiger sig med samfundsforhold i høj grad.

Min sympati for Jan Lindhardt er ikke blevet mindre når han er gået i mod Langballe og Kraup fætrene på den ene siden, og Indre Mission på den anden siden..Nogle gange er han til med kommet med nogle kommentarer som rammer lige i øjet. Det gjorden han da Indre Mission ville blande sig i folks sexliv han og kom med udtalelsen: "det er utrolig at Indre Mission er blevet så sex fikseret at de vil inden for i folks soveværelser"

Jeg har læste flere bøger af Jan Lindhardt. Jeg har hørt flere som ikke er enig i hans kirkelige holdninger, at hans bøger har høj kvalitet. Større anbefaling kan der næsten ikke gives..

Jeg vil anbefale "Katekismus i kristendom", "de syv dødssynder" og "ned fra soklen" af Jan Lindhardt

I det ganske land står kirkerne tomme hen søndag efter søndag. Præsterne taler ikke bare for døve øren, de taler for ingen øren.

Denne indledning er ganske afslørede for klummeskribeten. Godt nok er der kirker som  i danske sogne, som ikke er særlig godt besøgt, men når det er sagt findes en stor del af kirker ude i det ganske lande som har store og aktive meningheder, hvor antallet af kirker er særdelsen godt besøgt om søndagen.

Desuden handler et menighedsliv omkring en kirken også om mere end en søndag gudstjeneste, deriblandt mange fælles aktiviteter. Dersuden er en af kirkens vigtige opgaver diakonien.  Diakonien drager omsorg i form af samtaler mv. Desuden hjælper diakonien, ikke midste de som er udsatte i samfundet med nattjenster, maritjenesten, væresteder osv..

Endvidre er der ud over søndags gudstjensten, i det ganske land specialgudstjenster som er flittigt besøgt på andre dage,…

Milos Vendettas har et problem med Præst og journalist Sørine Gotfredsen, her er hans problem igen kan ikke kan forholde sig til dennes fakta som opstiller kirken, teologien og samfunden på en måde der ikke er til at komme uden om, og kræver en indsigt som Milos Vendettas ikke besider, som han allereden afsløre i hans første sætning i klummen - For hvad der forgår i en kirken ved han ikke, og om han i det heltaget nogen sinde har været der i tvivler jeg også stærkt på…

Måske er dette også spildte spalter og talen for ingen øre