En läsovana jag alltjämt håller mig med sedan läsningens hödagar är att jag gillar att hålla på i flera olika böcker & skrifter samtidigt. Precis som med musik känner man för olika typer av litteratur vid olika tillfällen, och utifrån det väljer man den lektyr som passar humör & stämning bäst. En direkt konsekvens av denna ovana är att det skapas en läshög med de böcker & tidningar man för närvarande håller på med (& de som står närmast i tur).

Så anländer vi då till inläggets kärna, fotot på den aktuella läshögen:

I högen just nu:

Home, Draw or Away: Bland vinnare & förlorare i fotbollens hemland
Antalogi med olika artiklar ifrån tidningen Offside. Man fick den på köpet av Svenska Spel om man tippade för över en hundring för ett tag sedan.

Status: Hoppar mellan artiklarna i intresseordning. Hittills har Anders Limpar, Terry Gordon & Exeter City avverkats.

***

Skövde stadsplanering & bebyggelse 1760-1960
Titeln säger väl allt? Vill man nörda i lokalhistoria, lokal arkitektur & originaltankarna bakom de olika stadsdelarna är det här en rekommenderad början.

Status: Hoppar mellan stadsdelarna efter intresse. Naturligtvis inmundigades Norrmalm först av alla. En detalj jag gillar med denna bok är att man med behållning kan måfå-läsa den, dvs slumpmässigt slå upp en sida & hitta något som fångar intresset.

***

Anatomy of a Dictatorship: Inside the GDR 1949-1989
Har här tidigare nämnt gamla DDR som ett av mina specialintressen. En gång i tiden en socialistisk mönsterstat & världens 13:e största ekonomi. Det här är Mary Fulbrooks försök till en objektiv resumé utan att ta väst- eller östsympatier.

Status: Har bara kommit två kapitel in i den. Den här är inte en bok man vill slöläsa utan det är en sådan som är allra bäst när man orkar koncentrera sig & verkligen vill suga in den.

***

Football Talk:The Language & Folklore of the World’s Greatest Game
Bland annat om fotbollstermers & -metaforers etymologi. Av Peter Seddon.

Status: Har något otroligt svårt för människor som oavbrutet kallar fotboll för the world’s greatest game. HELA tiden (Vi fattar! OK?).  Ändock har jag, tack vare själva hårdstoffet, trängt in en fjärdedel i den här så här långt.

***

The Soul Stylists: Six Decades of Modernism – from Mods to Casuals
Av Paolo Hewitt (med förord av Paul Weller) om de subkulturer som intresserar mig allra mest.

Status: Trots att jag har varit grymt sugen på den här sedan den kom i början av milleniet så inhandlades den först i somras. Påbörjades häromdagen & Londons jazzmodernister har precis avverkats.

***

Berlin över & under jorden: Alfred Grenander, tunnelbanan & metropolens kultur

Arkitekturhistorisk antalogi som handlar om modernisten & Skövdesonen Alfred Grenanders verk. I princip okänd i Sverige men apstor i Tyskland där han gjort sig ett namn bl.a. genom sitt arbete med Berlins tunnelbanevärld. Lär även ha inspirerat Charles Holden till formen vid byggandet av Piccadilly Line-stationerna i Londons t-nät.

Status: Ej påbörjad, men kan inte låta bli att med jämna mellanrum tjuvbläddra & kolla på bilderna, vilket givetvis medför små brottstycken av läsning.

***

Narrative Theory & the Cognitive Sciences
Antalogi. Om berättelsers struktur & hur de påverkar tänkandet.

Status: Ej påbörjad. Ser fram emot att införliva bokens innehåll & ser vad som styrker mina egna teorier med- & mothårs.

Jag är fortfarande helt övertygad om att det hos människan finns en medfödd narrativ struktur med inneboende kausal funktionalitet som vi automatiskt ordnar kunskap efter. Alltså en direkt & medfödd förmåga som suger upp specifik information (temporal & spatial info, situationsagenter & vilka orsak-verkansamband sampelet dem emellan ger), istället för en massa separata processer.

Naturen är det mest ekonomiska system som finns, & kognitiv balans i oändlig komplexitet bör förutsätta ett perception- & minnessystem efter en enkel, direkt & effektiv grundorganisation som skapar information. Jag kan orera fram & tillbaka om det här i timmar. Det som är kul är att det de senaste åren äntligen börjar dyka upp litteratur som rör sig i gränslandet till detta.

***

DDR Design
Bilderbok med produkter & förpackningar ifrån DDR.

Status: Klar & jag noterar därmed att den genast bör avlägsnas ifrån läshögen.

***

Rockabilly: En bok om de sista romantikerna.
Mer subkulturellt av Josefin Ekman.

Status: Ej påbörjad. Jag gillar inte rockabilly, men jag gillar rockabillies & hyser stor respekt för dem. Där finns lojalitet, nörderi, stilrenhet & fetischism.

***

Världens bästa pappa?
Papperier av Ylva Elvin-Nowak med undertiteln: Om mäns relationer & strävan efter att göra rätt.

Status: Ej påbörjad.

***

Morrissey & The Smiths
Ett specialutgivet magasin av tidningen Mojo.

Status: Läst klart ytligt, men ordentligt genomläst ca 50%. Jag trodde jag visste det mesta redan, men här finns faktiskt små guldkorn & magasinet är faktiskt en bra sammanställning över Moz, The Smiths & post-Smiths.

***

Tromb, no 0
Magasin, om media.

Status: Läser bara de artiklar som intresserar mig särkilt. Till exempel om ägarförhållanden inom media, om pressintegritet, om presstöd, om hype. Har någon enstaka artikel kvar.

***

Srsly?! Den är STOR.

Jämför med den som Coachführern ojade sig över:

Jo, tjena...

***

(ii) Vi fick kanelbullar på jobbet i fredags, jag mumsade i mig FEM.

***

(iii) Ett väldigt vackert engelskt ord: lullaby.

***

(iv) I fredags kväll ringde Der A-mann mig ifrån London. Syftet var att göra mig avundsjuk med lite Albion-porr men det var alldeles för härligt att höra hans anglofila namedroppande för att någon avundsjuka skulle få plats.

***

(v) Det tog 17 månader innan Lillross bjussade sin pappa på en golden shower värd namnet:

***

(vi) Angående uppdrag nummer tre i det här inlägget. Tre kort har kommit in så här långt. Jag behöver TVÅ TILL. Kom igen nu, i fredags var här 129 unika besökare så två till är inte oresonligt…TVÅ TILL! Pliiiiisch.

***

(vii) I veckan som gick plöjde jag Gary Numans katalog ifrån 1978 till 1985 (ja-a, Tubeway Army-monikern räknar jag in under Gary obviously). Dessutom har jag nu i helgen börjat knapra mig igenom The Cure-katalogen. Det senare initierades av detta inlägg hos Elisabeth. Katalogfrosserierna mynnar sannolikt ut i subjektiva best of-varianter vad det lider.

***

(viii) Ett väldigt vackert svenskt ord: infrasvärta (uppfunnet av BippoQueer).

***

(ix) I veckan som gick drabbades jag av pseudohematuri. Det låter ganska coolt & allvarligt men innebär bara att urinen färgas röd på ett odramatiskt sätt. Orsaken var lika oromantisk den & berodde på att jag hade gått loss på färska ugnsbakade rödbetor. Lärdom: urin klär verkligen inte i rött.

***

(x) Dirty Pretty Things har splittrats. COCK! >:[ ]

***

(xi) Vilket dravel bjöd på det här inlägget för ett tag sedan som jag nickade väldigt igenkännande åt. Jag bestämde mig för att dokumentera mitt nästa småhandlande, & ett tillfälle uppenbarade sig nyligen när jag & Lillross knatade iväg för att fylla på vällingförrådet…

^^^ klick für grossen version, ja?

…& förutom välling kom hem med:
(konsumtionstankeflödet i realtid)

* Välling
(Jahapp, det var det…behöver vi något mer?)

* Färdigskivad Edamer
(Nämen OJ! BARA 22% fett OCH i kortare mer hanterbar förpackning. Sweeeet!)

* Cotti Frutti, citron
(Mmmm, citron...men va’ f-n är Cotti Frutti? Mmmm, citron...)

* Stuvad spenat
(Oh! En ny sort! Vajert, sånt går alltid åt…)

* Halloumi
(Yeeaahh, baby! Kom & knulla munnen!)

* Skinkschnitzel
(Panera! (klapp-klapp-klapp) Panera! (klapp-klapp-klapp)…)

* Bearnaisesås
(Oh! STOOOR flaska! ÄNTLIGEN! Säkrast att testa för är den god så är det onekligen ett kap.)

* Yoghurt
(Behöver vi ens det? Det gör vi säkert.)

Och det här var ändå måttfullt jämfört med snittrundan. Är man hungrig eller småsugen när man småhandlar blir det utan problem uppåt två kassar (och en brioche).

***

(xii) Gjorde ett Bipolär Light-test som jag hittade hos BippoQueer. Testet finnes här.

Resultatet blev att jag sannolikt inte kommer att klassas som bipolär light (which was nice).

***

(xiii) Känner att en förkylning är på väg & för första gången testar jag på Echinagard. Än så länge har det hjälpt lika mycket som ett egettillverkat radband av Läkerol i röfven.

***

(xiv) Jag har funderat på att låta Kritikern & Nazi-Naseem texttolkningsbattla. I mitt huvud är det en jättekul idé.

***

(xv) Nu bloggkartefnaskar jag igen.

***

http://www.open-forum.de/cultures-generations-dialogue.html und http://benking.de/dialog/

goodbye and good night  - HeBe

Sind das über den Daumen pro Kopf in den USA 2 000 Dollar ?   oder 100 Dollar für jeden Erdenbürger ?? Geld einigen Hinterher geworfen für fragwürdige Ziele ?

Es scheint nicht nur ein Problem unserer Entwurzelung zu sein und mangender Verantwortung (Ethik ohne Raum und Zeithorizont – siehe: http://benking.de/jonas-1993.html

Ist sicher auch ein Thema und Auswirkung der Globalisierung und der neuen Technologien und Medien, dass heißt Maßlosigkeit und Orientierungslosigkeit. Über all dies ist endlos geschrieben worden, Themen wie Humane Informationsgesellschaft http://benking.de/show-schau.htm http://benking.de/zeiten-welten-wende.html http://www.ceptualinstitute.com/genre/benking/humane-info.htm und “Ohne Zusammenhang kein Zusammenhalt, in einer Kultur der Verweigerung: http://benking.de/verweigerung.html

Ich arbeite seit 20+ Jahren an dem Thema wie wir große, komplexe, dynamische Verhältnisse darstellen und kommunizieren können, wie wir die Dimensionen, den Maßstab, die Ebenen, Sektoren, Proportionen und Konsequenzen mit in unsere individuellen und gemeinsamen Überlegungen und Handlungen einbeziehen können.

Ein fürwahr „dickes“ Brett, denn es handelt sich um weitere Dimensionen für die wir altes und neues Denken und Handeln entwickeln müssen. Eine nicht nur nachhaltige Ökonomie und Ökologie, sondern eine wohlbedachte, pflegerische Haushaltskunst: [link]

Hier zeige ich einige Fundamente auf um zu solch einer anderen Herangehensweise zu einer anderen Denk- gesprächs- entscheidungs- und handlungs-verantwortungskultur zu kommen (vorerst auch Englisch wird alsbald übersetzt):

1. Gregory Bateson asked us to develop "antenna" for time horizons when he observed how generations have cared for the long view for preserving nature or looking into how to rebuild houses after generations in a sustainable, caring, not exploiting way.

2. Heinz Haber, fore-runder of the German "Picture of Science" magazine, Bild der Wissenschaft, explaining the he only became a geo-paleontologist, because he collected as a young boy in inflation times, and so developed a "rulers" with the knuckles of his two hands, with each finger one power more, 10 power 1,2, 3,... 5, ... 10 - and so creating a visualization for magnitudes. A concrete image and model for the scales, proportions, consequences we are confronted here at our capital markets today. So he had as a young boy a "realization" of Billion. Who in charge today in politics, economics, science has a similar conceptualization and is able to cope with scales and changes.

3. The founder of a Planning Science called Ekistics Doxiadis [link] http://en.wikipedia.org/wiki/Ekistics [link]
created a schema or grid to relate structures and scale platforms so patterns and their overlap between the issues can be visualised and so issues between "scale levels" become visible and so can be addressed and communicated.

4. Paul Weiss is another person who "visualized" in concrete models issues between the levels and to show the dynamics between the scales, [link] - in an organismic, perspective, holistic way. The author of this blog has show the graph Paul Weiss used in Alpach in 1968 to show the interactions across scales. Please see this presentation about the necessary cognitive, evolutionary leap-frogging of possible embodied thinking:
[link] and [link]

Why I focus on the dynamics and interactions along and across scales?
Because we need to go beyond out splendid isolation in our self-created "boxes" and even into the next valleys or into other "worlds".
Possible common frames fo references to share the positions have been long proposed for confronting the global dimensions and interactions, see cognitive panorama and spaces: [link] and presented before and after Rio '92: [link] http://benking.de/Global-Change/FIGXX-Melbourne-1994.htm
and that we need to overcome isolated measures by not confusing Show with Schau" [link] and using new dimensions (scales) and qualities to compare and avoid consequences, like short and long term, heavy and light suffering: [link] - [link]
Please see also the need to widen the horizon of compassion and reducing the suffering in the world: [link]

Informationssystemkursen är fortfarande rätt så skum tycker jag. Vi arbetar i grupper och ska ta reda på vilka krav ett företag ställer på sitt nya informationssystem. Lärarna spelar olika roller i företaget och vi har "kundmöten" med dem. Resten av tiden sitter vi och arbetar i grupper för att så småningom få till en kravspecifikation. Kruxet är att vi ska arbeta enligt Unified Process. Det är inte helt enkelt att arbeta enligt en process som man måste läsa in sig på under tiden. Jag hade gärna haft flera föreläsningar om processen innan arbetet startade. Men, men, det är bara att gilla läget och sätta fart.

Detta hade ju funkat om inte jag blivit sjuk. En liten liten magbacill slog ut mig såpass att jag fick åka till sjukhuset för att få kramperna att släppa. Det började för över en vecka sedan och jag är fortfarande inte helt överens med maten. Jag får kramp i magen olika mycket beroende på vad jag äter.

Därför är det inte GI-dieten jag följer just nu, men jag försöker att hålla mig åt det hållet så gott det går. Lite turkyoghurt till frukost och vanlig mat utan pasta, bröd, potatis eller ris. Ja, och inget socker såklart!

Trots att jag ätit en hel del kolhydrater denna vecka ramlade vikten ner med 1 kilo. Totalt har jag gått ner hela 9 kilo på 6 veckor. Bara ca 18 kilon kvar att äta bort!

Tjingeling, nu ska jag köpa en kontorsstol!

Å, glöm inte att åka till Lugnås för skördefesten! Himla mysigt med god mat och mycket att göra! Glöm inte att kolla in skördegubben som jag, Torsten och min 5-åring har dekorerat.

zu einer Zeit, in der man in der Gesellschaft von 'Wohlstandsmief' sprach und über Handlungen und Zusammenhänge nachdachte, war es an höherer Stelle genau zu überlegen was zu tun ist. Soviel zur Vorstellung.

In der Zeit der biometrischen Pässe, Datenspeicherung und elektrischen Dosenöffner scheint diese Laune wie verflogen. Der theoretische Aufstand wird zwar massenhaft propagiert, zumal einschlägige Medien der Gesellschaft das Wort in den Mund legen, dennoch ist das fundierte Wissen, über die Zusammenhänge von einer immer größer werdenden Menge an Funktionen und Möglichkeiten, die das tägliche Leben vereinfachen und verschönern sollen, bei einer Vielzahl nicht angekommen, bzw. nicht vorhanden.

Zwar wird im Volksmund die Datenspeicherung als Sicherheitsmaßnahme allgemein akzeptiert, der Hintergrund und die damit verbundenen Gefahren jedoch nicht bedacht. Auch das Interesse am Vorgehen der Aktion, der Möglichkeiten, die aufgeboten werden, erfahren absolute Ignoranz. Soviel sollte als Beispiel genügen um die Interessenlosigkeit des Volkes aufzuzeigen.

Inspiriert hat mich ein Interview mit Juli Zeh, welches ich las und mich sofort mit der Handlungsweise identifizieren konnte. Vielleicht braucht die Generation ein Zugpferd, einen der sagt was geht und wie es geht...

Nach den grundsätzlichen Tiraden - ich habe über die Jahre gelernt, dass Gespräche über das Ergebnis im Vorfeld nutzlos sind - brachen wir ein Gespräch an. Thema: Telekommunikationsunternehmen. Schon im ersten Satz konnte man ihre Position erkennen. Ansätze wie 'Abzocke' und 'Frechheit' lassen mich auf die Informationsquellen schließen. Boulevardmedien. Kurz, einfach und mundfertig. Aus ihrem Mund schossen verbitterte Sätze, die man auch oft in Verbindung mit anderen Themen zu Ohren bekommt. Auch wenn sie sich ihres miesen Informationsstandes bewusst war, der Schuldige war leicht auszumachen. Zum Glück gab es da den Bekannten, der sich Ahnungsvoll um die Einrichtung der komplexen Maschinen bemüht.Sodass Telefon und Internet bereit standen.

Auch ohne Brillen war ersichtlich, dass längst nicht mehr meine Haare der Grund meines Besuchs waren. So zärtlich und harmonische sie anfing, so schnell und aggresiv wurde sie. Passend zum Gemüt.

Ich versuchte kurz die Situation zu erklären, benutzte absichtlich keine Wörter wie 'Monopol' und 'Provider', um lange Erklärungen zu vermeiden. Auch den Unterschied zwischen einem Anschluss und einer Dienstleistung ließ ich kurzerhand verschmelzen. Doch die Ahnungslosigkeit über die Zustände auf dem Telekommunikationsmarkt hinderten sie nicht am donnern. Das Gespräch war festgefahren. Schon mit meiner Erklärung über die Besitzer der Netze und die damit verbundenen Schwierigkeiten bemerkte ich, dass sowohl der ältere Herr zu meiner Linken, als auch die sich unter dem Haartrockner befindliche Dame zu meiner Linken, längst Zuhörer unseres Gespräches waren. Für eine ausführliche Erklärung waren meine Haare nicht mehr lang genug. Dennoch wollte ich unsere Unterhaltung nicht einfach abbrechen und redete über meine letzte Erfahrungen mit einem dieser Unternehmen. Die Lage entspannte sich und sie frage, ob sie noch föhnen solle. Ich beließ es beim schneiden, dachte an die Tiraden und bezahlte schmunzelnd.

Das Thema meines nächsten Besuches wusste ich. 'Deutschland sucht den Superstar'.

David Luna vom Baruch College und Torsten Ringberg / Laura A. Peracchio (University of Wisconsin-Milwaukee) haben in einer im Journal of Consumer Research veröffentlichten Studie die Veränderung kulturspezifischer Wahrnehmungsrahmen bei zweisprachigen Frauen (Spanisch/Englisch) untersucht:

"Language can be a cue that activates different culture-specific frames," the researchers said in a study published in the Journal of Consumer Research.

While frame-shifting has been studied before, they said this research found that people who are bicultural switched frames more quickly and easily than people who are bilingual but living in one culture. (via Reuters)

In einer Vorstudie wurde hierbei quantitativ die sprachlich beeinflusste Assoziation der Begriffspaare "Feminine/Self Sufficient" bzw. "Feminino/Auto-Sufficiente" untersucht, bevor anschließend in unterschiedlichen Interviewsituationen qualitativ die Wahrnehmung von Werbespots und Plakaten auf Englisch und Spanisch ermittelt wurde.

Obwohl traditionelle Sterotypen eher das Bild einer starken Englisch-sprachigen Frau und einer dem Machismo unterliegenden Latina zeichneten, habe sich die Selbstwahrnehmung zweisprachiger Hispanics in letzter Zeit weitgehend gewandelt. So beurteilten die Probandinnen z.B. die Erscheinung von Frauen in einem Werbespot, der einmal in englischer, einmal in spanischer Sprache gezeigt wurde, beeindruckend unterschiedlich: während auf Spanisch die Assoziation einer selbstbewussten, starken und risikofreudigen Frau geweckt wurde, rief Englisch eher das Bild einer abhängigen, einsamen Frau hervor.

Neben der angewandten Forschungsmethodik fand ich auch die Konsequenzen für das interkulturelle Management sehr interessant:

From a managerial perspective, marketers interested in the bicultural market should be aware that ad interpretation can differ, depending on the language of the ad and the linguistic context in which it is placed (e.g., whether it is placed in a magazine mostly in English or mostly in Spanish). In general, marketers would benefit from matching the positioning of their brands (using self- and other-attributes) to the language in which customers view or read the ads. For example, a company targeting the Hispanic female market that wants its brand to be associated with independence and strength may consider conveying their message (in print or TV ads, etc.) in the Spanish language and/or in situations in which bilingual women converse and socialize in Spanish. (Luna et al. 2008: One Individual, Two Identities: Frame Switching among Biculturals)

Die Studie selbst ist sehr lesenswert und ich möchte sie allen IKK-interessierten sehr ans Herz legen. (Meldet euch bei mir, falls ihr keinen Zugriff auf das Journal of Consumer Research habt!)

-r-

Wenn also die Frage erhoben wird, was man denn als zur Religion gehörig eigentlich glauben muß, so handelt es sich dabei nicht darum, die Natur einer Sache in der Art zu erforschen, wie es von denen geschieht, welche die Griechen Physiker1 nennen. Auch braucht man darob nicht in Furcht zu sein, wenn vielleicht ein Christ von der Kraft und der Zahl der Elemente nichts weiß oder von der Bewegung, der Ordnung und Verfinsterung der Gestirne oder von der Gestalt des Himmelsgewölbes oder von den Klassen und der Natur der Lebewesen, der Gewächse, der Steine, der Quellen, Flüsse und Gebirge oder von der Größe der örtlichen und zeitlichen Räume oder von den Anzeichen klimatischer Vorgänge oder von all den tausenderlei Dingen, die jene Gelehrten wirklich entdeckten oder wenigstens entdeckt zu haben glauben. [Über diesen Mangel braucht man nicht in Furcht zu sein] denn diese Weisen haben auch noch nicht alles herausgebracht und sind doch so ausgezeichnet an Geist, so unermüdlich im Forschungseifer, so überreich versehen mit der hiezu nötigen Zeit; und während sie das eine mit der Schärfe des menschlichen Verstandes zu erforschen und das andere durch geschichtliche Untersuchung festzustellen suchen, gehört selbst von den Kenntnissen, mit deren Erfindung sie sich rühmen, weit mehr ins Reich der bloßen Annahme als des wirklichen Wissens. Für den Christen ist es genug, wenn er den Grund alles Geschaffenen, sei es im Himmel oder auf der Erde, sei es Sichtbares oder Unsichtbares, in gläubiger Gesinnung nirgends anderswo sieht als in der Güte des Schöpfers, welcher der eine und wahre Gott ist, und wenn er glaubt, daß es keine Wesenheit gibt, die er [Gott] nicht entweder selbst ist oder die nicht von ihm stammt und daß er eine Dreiheit ist, nämlich der Vater, der vom Vater gezeugte Sohn und der Heilige Geist, der von dem nämlichen Vater hervorgeht, aber ein und derselbe Geist mit dem Vater und dem Sohn ist. Quelle

Der christliche Glaube und die katholische Lehre gibt eine Struktur vor, in die sich naturwissenschaftliche Erkenntnisse einpassen können. Man hat nicht ein Chaos von einzelnen Mosaiksteinchen, die sich beliebig kombinieren lassen und je nach Zusammensetzung ein völlig anderes Gesamtbild geben, sondern man hat die Struktur schon und kann den einzelnen Mosaiksteinchen ihren Platz besser zuweisen.

Darüber hinaus sind auch fehlerhafte oder gar nicht dazugehörige Mosaiksteine leichter zu erkennen und auszusondern.

Und so schön es auch ist, sich an den gefundenen Mosaiksteinchen und ihrem funkeln zu erfreuen -- wirklich notwendig sind sie nicht, denn das Bild, das sie ergeben, steht ja schon fest.

UCSD hat ein bekanntes Department für Kognitionswissenschaften, die auch ein eigenes E-Learning-Portal mit vielen interessanten Beispielen haben. Der eigentliche Kursinhalt kann nicht angeguckt werden, aaber die Links zu den Kursen geben einen guten Eindruck, wie viel Information hier zusammengestellt und sehr schön presentiert wurde. (Die Plattform kenne ich nicht - sieht selbstgestrickt aus).

Das Ganze ist ein gutes Beispiel, wie ein Modulbaukasten von Lerneinheiten über das Internet angeboten werden kann - auch für Externe.

Titta gärna in på min hemsida så kan du läsa lite mer kring tankar och vägar att arbeta vidare med det du kanske börjat bekanta dig med på min blogg.

Kolla gärna på den senaste länken till You Tube, en länk till en video som Ben Kingsley, ni vet han som spelade Gandhi i storfilmen med samma namn, gjort kring den buddhistiske munken Thich Nhat Hanhs arbete med att stoppa kriget i Vietnam.

© Kjell Flodgren

plt84 skriver videre:
B) Om dokumentationen
Du insisterer gang på gang at dine udsagn skal vurderes ud fra dine præmisser, f.eks. dokumentation for ’guds’ eksistens. Skyldes det, at du har øvet dig på en bestemt remse og bliver forvirret, når du bliver præsenteret for andre tankerækker? Forårsaget af de 276.000 google hits på ALLE ordene ”atheists god santa claus”, blev jeg unægtelig mistænksom. (Har en ateist-prædikant igangsat en kampagne, fordi han/hun opdagede, at den videnskabelige metode var en blokering for hans/hendes korstog? Og hans/hendes pavloske hunde klappede i poterne og monomant adlød ordren?).
Det ville være utilstedeligt om jeg fulgte dine præmisser, for din foreslåede metode er ikke videnskabelig. Nu forsøger jeg at gengive, hvad jeg skrev i # 311, i en enklere form. Da du bestemt ikke er ubegavet, tror jeg du kender metoden og ved, at det er den der skal bruges, men for en sikkerhed skyld:
De forskellige grene af naturvidenskaben har forskellige metoder (induktive og deduktive) til at sikre gyldig viden. Fælles for dem alle er dog kravene til indsamling, observation, eksperiment, lovmæssigheder og deraf afledte empiriske konsekvenser og ikke-empiriske konsekvenser (konsistens, sammenhæng). Teorien testes via dens forudsigelser, nye som kendte. Hvis pålidelige og gentagne forsøg stemmer overens med forudsigelse…verificeret. I modsat fald ….falsificeret. Begge dele skal afprøves (til stede – ikke til stede).

Videnskaben kan af den grund slet ikke tage stilling til ’guds’ eksistens, idet kravene for bedømmelse ikke er tilvejebragt. Skulle man følge omtalte ateists metode kunne man i humoristisk form uddrage følgende:
Den troende: Gud har skabt naturvidenskaben, fordi han/hun/den/det er sådant et gavmildt væsen.
Ateisten: Gu har han ej.
Den troende: Bevis det.
Ateisten: Ææææh, øv, det kan jeg ikke. Du er tarvelig.
Den troende: Ha. Hvad sagde jeg. Gud har skabt naturvidenskaben, fordi etc.

Og så kender jeg ikke noget til at troende gør krav på at få ’guds’ hjælp eller at ’gud’ har lovet de troende hjælp i alle tilfælde. Men bibelstærk er jeg ikke – der står sikkert begge dele.

C) Om IQ og livskvalitet
Jeg har tjekket senest tilgængelige undersøgelser, idet denne ikke er ’farvet’ af at være bestillingsarbejde fra en af fløjene og seneste IQ parametre er medtaget (Wechler 1997, WAIS III) og det er korrekt at ikke-troende har lidt højere IQ end troende. Imidlertid kan jeg også konstatere, at
1) agnostikere og ateister er slået sammen
2) krydstabulering mellem ’faderens uddannelse/erhverv’ og den testede persons IQ giver det mest signifikante udfald. Det tyder på at arv/miljø er langt vigtigere end tro/ikke-tro og den konsistente og disciplinerede træning ændrer fokus og prioritering hos personen (selv om det heller ikke det er helt sikkert).
De er imidlertid langt fra det mest interessante:
* De TROENDE har en LANGT HØJERE LIVSKVALITET og ET MEGET BEDRE LIV end ateisterne.
Hovsa! Er det ikke det tilværelsen går ud på? Det gode liv?
Tilskrevet stærke familiebånd, sociale netværk, sunde adfærdsvaner og personlig sammenhængskraft (self-coherence) har de troende markant højere livskvalitet, hvilket giver udslag i lavere selvmordrate, lavere brug og misbrug af alkohol og narkotika, bedre kostvaner, lavere skilsmisserate, højere ægteskabelig lykke, overordnet større tilfredshed, højere overordnet velbefindende og bedre overvindelse af mentale sygdomme og negative livsoplevelser.
For at forebygge misforståelser. Det er sandsynligvis ikke religionen i sig selv, der medfører ovenstående karakteristika. Det er den afledte adfærd.
(Red.: Vær at bemærke er desuden, at IQ alene er et dårligt sandhedsvidne om intelligens).

Kilder:
• Emmons, Crumpler: Religion and Spirituality? International Journal for the Psychology of Religion 1999.
• George, Larson, Koenig, McCulloch, Oxford University Press, 2000
• Emmons, Piedmont 1999: The Psychology of Ultimate Concerns, Guilford Press, N.Y.

Det kan derfor undre, at et ellers begavet menneske som dig – i indlæg efter indlæg efter indlæg – har så travlt med at jagte religion og dermed troende. I et anliggende, der er personligt og individulelt. Og en intimidering af deres privatliv.

Når ateister tilsyneladende tilbyder et ’dårligere liv’.
Med en medfølgende eksplosion i højere sociale omkostninger.
Få noget mere konstruktivt at bruge tiden til." -citat slut.

Jeg må sige, at jeg er rørende enig med plt84...

Kilde: Den frygtelige sandhed, som så åbenbart ikke er helt så frygtelig alligevel.

Det er også almindelig viden indenfor både psykologisk og ergoterapeutisk forskning, at spiritualitet og søgen efter mening med livet er en central del af menneskelig livsværdi. Nu vi snakker SOC (Sense of Coherence):

Tjek blot Canadian Model of Occupational Therapy, (Elisabeth Townsend, et al.): Nordsiden
Man kan også tjekke Model of Human Occupation (Kielhofner, et al.).
Og svensk forskning understøtter også dette bl.a. i forskning omkring value dimensions (Dennis Persson et al.).
Mere om CMOP og spirituality.

Regan Clark: Religiosness, Sprituality and IQ: Are they linked?
"Researchers have consistently linked religious beliefs and behavior to mental and physical health and personal well-being. Emmons (1999b), for example, found that religiosity is an important predictor of existential well-being, happiness, and general life satisfaction. Gartner (1991) showed that “the religiously faithful have lower suicide rates, lower drug use and abuse, less juvenile delinquency, lower divorce rates, higher marital happiness, better overall well-being, and better recovery from mental illness” (cited in Karren et al., 2002, p. 458). Religious belief correlates with received social support, healthy behaviors, and an increased sense of self-coherence and meaning in life (George, Larson, Koenig, & McCullough, 2000).

Emmons (1999b) argued, “Religions, as authoritative faith traditions, are systems of information that provide individuals with knowledge and resources for living a life of purpose and direction” (p. 879). Additionally, religion and spiritual beliefs contribute to the ability to cope effectively with illness, disability, and negative life events (Pargament, 1997), as does prayer (Poloma & Pendleton, 1989). A study of the religiosity and well-being of patients in a geriatric clinic found that those who were not religiously active had much higher rates of alcohol and tobacco use, depression, anxiety, and cancer than those who were very religiously active, who subsequently enjoyed “better overall physical and mental health” (Karren et al., 2002, p. 444). Religious and spiritual beliefs also contribute to health by positively imposing norms on sexual, diet, and health-care behaviors (Levin & Vanderpool, 1992). Religious and spiritual beliefs are also important in organizing human perceptions and cognitions. Emmons (1999b) noted that a spiritual sense is fundamental to “self-concept, identity, and relationship to God and others” (p. 875).

Her er et glimrende eksempel på en fundamentalistisk ateists fallacy, citat Ateo:
"Er dette så et bevis for, at der er en sammenhæng mellem intelligens og religiøsitet? Er det mere logisk at være kristen? Er religion det naturlige valg for en intelligent person med kendskab til, hvordan verden er skruet sammen? Ikke ifølge konklusionerne fra mange undersøgelser af sammhængen mellem religiøsitet og IQ. Der er bred enighed: Jo mere intelligente folk er, jo mindre sandsynlighed er der for at de er religiøse."

Der lyves, manipuleres, fyldes op med usagligt uvidenskabeligt manipulerede budskaber, som passer den fundamentalistiske ateists syge teorier. At man forsøger, at underbygge dem med videnskabelig dokumentation gør ikke disse udgydelser mere rigtige. Specielt når man i den grad misbruger konklusionerne fra den videnskabelige dokumentation, som der henvises til. Således taler den fundamentalistiske ateist i sit eget blogindlæg om, at ateister er mere intelligente end religiøse. Det er simpelthen uværdigt.... uvederhæftigt, utidigt og videnskabeligt uredeligt.

En fejlopfattelse, som indenfor de sidste år er blevet tilbagevist, er, at hjernen stopper med at danne nerveceller, når den i teenageårene (den s.k. udviklingsfase eller kritiske fase) er færdigudviklet. Det passer ikke. Man har indenfor de senere år kunnet konstatere, at hjernen bliver ved med at danne nye nerveceller hele livet igennem. Særligt at der kan opstå nye hjerneceller i specielle dele af hjernen, eksempelvis i hippocampusområdet. Det er ikke en helt tilfældig del af hjernen. Hippocampusområdet er det center, der er helt essentielt for overførsel af hukommelsesindhold fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen - også betegnet indlæringsevnen. At netop hippocampus kan danne nye celler kan derfor potentielt komme til at betyde, at vi må revurdere vores opfattelse af evnen til at indlære, ligesom det modsiger dogmet om at den voksne hjerne ikke danner nye celler efter den er færdigudviklet i 20-årsalderen. Nydannelsen af hjerneceller sker kun helt specifikke steder. Eksempelvis omkring det punkt, hvor hjernen og rygraden mødes. Men disse nye celler kan til gengæld finde vej gennem hjernen godt hjulpet på vej af cirkulationen af væske i hjernen (CSV, cerebrospinalvæske). Dermed antages, at de faktisk kan vandre gennem det meste af hjernen for at sætte sig fast forskellige steder som nye hjerneceller.

Et andet eksempel er hjernens manglende evne til at forandre sig livet igennem. Nye fund godtgør, at hjernens celler er i stand til at danne nye forbindelser, selvom udviklingen skulle være gået i stå. Hidtil har man ment, at når hjernen ikke danner helt nye celler, så dannes der heller ikke helt nye synapser mellem cellerne (når man eksempelvis lærte noget "nyt", så skete dette enten ved at allerede eksisterende forbindelser blev styrket eller ved at de blev svækket i sidste instans døde helt bort). Nu har man imidlertid påvist, at i hvert fald en væsentlig type af synapser kan dannes senere i livet. Nemlig i det område af hjernen, som kaldes primær synskortex er den del af hjernen, som tager sig af synsindtryk, og det er vel at bemærke et af de områder i hjernen, som man før var mest overbevist om havde en altoverskyggende "kritisk periode" (altså i udviklingsstadiet under barndoms- og ungdomsårene).

Det er sådan, at en hjernecelle groft sagt har to typper forbindelser. Et axon, som er cellens output, og en række forgreninger (dendritter) der sørger for at den modtager input. Mellem hjernecellerne findes kort sagt en masse synapser (forbindelser), som via transmittorsubstanser skaber forbindelse mellem nervecellerne, og på den måde kan lave om på hjernen. Det er i dendritterne, man har påvist forandringer. De kan vokse eller skrumpe, samt danne helt nye forgreninger, som tillader cellen at hente input fra celler, den ikke tidligere har været forbundet med. Hjernen ændrer således hele tiden struktur efter, hvad vi lærer og tænker (de enkelte nerveceller ændrer struktur). Det, at nervecellerne på den måde kan lave om på hinandens 'skelet', svarer lidt til, at jeg brækker en arm, for at give den en ny struktur, og på den måde ophøjer en anden form for funktion. Altså kan man eksempelvis med medicin, kognitiv træning eller psykoanalytisk psykoterapi gå ind og stimulere til, at hjernen laver om på nogle synaptiske mønstre (det gør den bl.a. ved at ændre udformningen af nervecellerne) og derved afstedkomme, at et bestemt tankemønster bliver ændret eller brudt. At dendritterne kan forandre sig, selv efter den kritiske udviklingsfase betyder med andre ord, at selvom den kritiske fase har en praktisk betydning for, hvornår man skal modtage indlæring og stimulation, så er hjernen efter den kritiske fase langt fra fuldstændig færdigprogrammeret.

Vi må derfor til at revidere vores syn på hjernens vækst, og evne til at danne forbindelser. Ser man billedet på makroniveau udvikles hjernen hurtigt til sin voksne størrelse, og tidligere observationer af, at den ikke voldsomt efter dette tidspunkt, er også korrekte. Ser man derimod på mikro- og mesoniveau sker der alligevel en masse forandringer med nydannelse af både hjerneceller og forbindelser, og vi kan sikkert forvente, at man vil gøre endnu flere opdagelser i stil med de ovennævnte i de følgende år. Man taler derfor om "hjernens plasticitet" i erkendelse af, at hjernen kan forandre sig hele livet igennem.

Et sidste eksempel og et eksempel på en sådan plasticitet er, at hvor man tidligere har antaget, at folk med hjerneskader efter eksempelvis apopleksi, var 'tabt' for samfundet, er man kommet fremt til, at man ved at danne nye mønstre i hjernen kan danne nye strategier for problemløsning. Dermed kan folk med hjerneskader for en stor del lære at klare sig bedre, ved simpelthen at benytte nogle andre strategier, end tidligere antaget. Det arbejder man bl.a. med på Center For Hjerneskade ved Københavns Universitet.

Der er altså ikke længere nogen neurologisk grund til at tro, at hjernen ikke sagtens kan lære, udvikle sig og drage nytte af at blive stimuleret - selvom man er over 20 år gammel - eller selv om man har pådraget sig en skade.... Derfor må man ude i befolkningen også til at revurdere den opfattelse, man har af folk med hjerneskader, ligesom man generelt må revurdere noget af den 'absolutte' sandhedsværdi, som man tillægger sin samtids videnskabelige forskningsresultater. Hvem ved. Måske noget af det jeg har skrevet her vil være at betragte som det rene nonsens om 25 år, fordi man til den tid har udviklet metoder til at måle præcist, hvad der sker i hjernen......

Et andet dogme, som befolkningen godt kunne være foruden, er det med, at IQ-testen er et 'absolut' udtryk for intelligens. IQ-testen måler kun en del af intelligensen. Naturvidenskabsmænd har ofte en høj IQ-score, fordi en høj IQ-score er nødvendigt for at blive en god naturvidenskabsmand. Men andre professioner har brug for en anden type af høj intelligens, som IQ-tests ikke viser. Det betyder IKKE, at naturvidenskabsmanden er klogere end et andet menneske, blot at naturvidenskabsmanden har gode forudsætninger for at tænke på en bestemt måde. Gode naturvidenskabsmænd er eksempelvis ofte elendige politikere. Indenfor moderne videnskab arbejder man i øjeblikket med hele 9 forskellige former for intelligens. Man har altså aflivet fordommen om, at IQ-tests alene kan vise et billede af intelligens.

Om hukommelsen: Hukommelsen
Intelligensen
Seneste nyt fra hjerneforskningen

Jag har i mitt liv och i mitt arbete som psykolog noterat denna ”vårdslösa trafik” utanför mig själv men även inom mig själv. Många gånger har jag , när jag känt att färden börjat bli farlig och okonstruktiv, försökt förändra i positiv riktning med vid ett antal tillfällen har det ändå inte lyckats mig att styra allting rätt. Varför?

Vad kan jag som "fattig syndig människa" göra i det stora hela frågar man sig kanske? Man kanske är på väg att resignera. Inte vet jag men kanske kan man på ett trovärdigt sätt säga "så och det är nog bara", sant på sitt sätt. Jag är ju bara en liten del av helheten och det är man ju medveten om.

Själv brukar jag gilla att ta del av positiva idéer. Tror att man ska akta sig för att hamna som efterföljare av personer och ismer. Detta får dock inte hindra mig från att lyssna in de positiva som presenteras av andra.

Tänker just nu på hur det slumpmässiga mötet med den vietnamesiske Buddhistiske munken Thich Nhat Hanh och hans tankar idéer och erfarenheter, satte fart på mitt eget tänkande och experimenterande. Han noterade bland annat att människor som lever på denna jord per definition är ”medvetslösa”, lite fritt tolkat från min sida.

Förhoppningsvis kan vi alla stanna till en stund och reflektera kring vad han menade.” Den enda tillgängliga stunden för levande är nuet” påstår han kavat. Då blev ju livet plötsligen en fråga om jag är här eller inte.

Han går vidare och säger. Om du inte praktiserar vad han kallar för mindfulness, närvaro i stunden, så är du inte här och inte heller vid medvetande, du är ”medvetslös”. För oss har begreppet medvetslös hitintills reserverats för att förstå att en person icke är kontaktbar efter en farlig olycka eller så.

Om man inte är närvarande i det liv som endast finns tillgängligt i ögonblicket, vid medvetande, så måste man ju sluta sig till att man per definition är ”medvetslös”. En verkligt obehaglig tanke med tanke på den intensiva ”trafiken”.

Om man inbjuder sig att vara närvarande, vid medvetande, i stunden så inbjuder man sig ju att varsebli det som händer inom och utom mig själv. Jag får på detta sättet den information, eller beslutsunderlag som man tex kallar det i företagsvärlden, som gör det möjligt för mig att tolka det som sker och ta ut en riktning som är konstruktiv för mig själv som individ och även som samhälls- och världsmedborgare.

Ett liv i närvaro skulle kunna beskrivas som ett liv i omsorg om sig själv och andra i världen och om världen som helhet. Det finns väl ingen som når dit kanske någon invänder! Mitt bidrag har väl ingen alls betydelse i det stora hela!? Men tänk om....tänk om du och jag startade eller fördjupade våra försök på området...vad skulle kunna hända......? Lite ljusare och lite kallare känns luften från det på glänt öppna fönstret. Morgonen har vaknat. Jag hör dörrar slå igen och öppnas. ......tänk om..........?

© Kjell Flodgren

Här i västerlandet verkar det finnas få erfarenheter av att låta saker göras men många erfarenheter av att göra med mer eller mindre överhettat sinne. Att göra med överhettat sinne är tex när man pressar sig eller tvingar fram något. Det handlar om en raslöshet driven av många olika möjliga orsaker. Det handlar i alla fall inte om lugnt agerande.

Inte för att jag själv varit i Asien men visst verkar det som om, eller åtminstone verkade det som om, att folk i den delen av världen ser/såg på livet på ett lite annnorlunda sätt. I dessa kulturer skulle det säker "ringa andra klockor" om man började prata om att låta något göras. Associationerna skulle säkert vandra iväg i riktning mot funderingar kring hur man förhåller sig till sig själv.

Att låta göras är för mig att inbjuda sig att låta det som behöver göras göras på ett sådant sätt som känns så behagligt som möjligt. Gamla orspråk har en tendens att poppa upp i mitt sinne, så även nu: " Fort och illa kan ingen gilla, sakta och väl slår ingen ihjäl".

Är det ackumulerad livskunskap eller bara skräp som vi finner i ordspråken? Det som poppar upp inte bara en gång utan många gånger, kanske bara i olika tappningar, anar jag att , åtminstone för min del, har något viktigt att säga oss.

På senare år har tex det engelska begreppet mindfulness börjat poppa upp i terapibraschen. Mindfulness kan man ju översätta som övande av närvaro i nuet oavsett vad man gör eller inte gör. Närvarocentrerat arbete...ja det har ju också funnits länge inom terapibranschen.

Ja då är väl allting gott och väl, det gamla fruktbara kommer tillbaka i annan tappning beskrivet med andra ord eller?

Nja, kanske men kanske inte. Kan hända att vi tappar bort något av substansen eftersom vi måste påminna oss? Kanske vi inte var i kontakt med substansen men trodde vi var det? Kanske är det orsaken till att vi behöver påminna oss eller?

Vem har förresten inte i något sammanhang tagit till sig ideér som gjort att man i vänskapskretsen kanske börjat framstå som en "plastjesus" och hur bra är det? Ja men det är väl bra att sprida kunskap och ideér, kanske någon säger? Javisst är det bra med en början åtminstone och vem vet egentligen någonting på ett säkert och varaktigt sätt? Vem har denna varaktiga djupgående kunskapen?

Finns medvetenheten om att det finns en yta och ett djup i alla begrepp och i allt görande så har man ju en konstruktiv utgångspunkt för utveckling. Hur ska jag sedan utveckla mig eller ska jag låta mig utvecklas och vad är skillnaden?

Att utveckla mig genom att göra det har jag ju prövat, som tex genom studier och träning i att bygga hus etc, men hur gör jag för att låta mig utvecklas?

Hur gör jag för att inte göra?

Hur gör man för att låta någonting göras?

För många år sedan fick jag en till sysnes paradoxal uppgift på en pedagogikkurs. Jag fick uppdraget att föreläsa på temat "Föreläs inte". Hur skulle du ha löst frågan? Hur skulle du ha gjort eller låtit uppgiften göras?

© Kjell Flodgren

Vi har en temakväll på gång som kommer att handla om kognitiva hjälpmedel. Vi har inte satt datum ännu. Kognitiva hjälpmedel gör livet enklare för dem av oss som har stora problem med till exempel tid och planering, hitta dit vi ska, arbetsminne etc. Många av de här hjälpmedlen kan man ha rätt till att få ut på remiss från sin läkare om man har diagnos eller riktigt stora problem med specifika kognitiva funktioner.

Vem som helst kan ju gå in på en vanlig butik och hitta massor av produkter som handlar om just de kognitiva svårigheterna. Äggklockan tex, är ett sådant. Hur många har inte en sån? Men hjälpmedel kostar ofta kolossalt mycket pengar och det är inte alltid att man hittar rätt hjälpmedel, sånt som fungerar för en själv. Man kanske måste få hjälp med det. T.ex av en arbetsterapeut eller någon på hjälpmedelcentralen.

Det finns fler sätt att ta reda på vad som faktiskt finns där ute i hjälpmedelsdjungel. Ta hjälp av internet. Trollreda resurscenter tex, är ett sånt ställe. Man kan få reda på vart man kan hitta olika saker där, hur de ser ut och liknande.

Det finns såklart ställen man kan beställa prylar som inte hjälpmedelscentralen har och som man måste betala själv. En svensk sajt finns här - Coolstuff.se  Det fanns en del roliga väckarklockor där, sen om de fungerar så bra vet inte jag. Ett flygande alarm för att få stopp på "snozmissbruket" hittade jag där. De har en massa väldigt onödiga grejer där också, det är alltså inte en hjälpmedelssida.

Eller varför inte kolla in den engelskspråkiga sajten ThinkGeek för den som gillar PRYLAR som man tänkt till lite mera om  Smarta, tokroliga och självfallet nördiga. Den där mojutten som ser ut som ett ståltrådsnystan fanns också där. Harry heter den. (En sån borde man väl kunna tillverka själv eller?)

Kognition
Kognition handlar om de processer som sker i hjärnan då vi tar emot, bearbetar och
förmedlar information. Ordet kognition syftar på förmågan att minnas, orientera sig
i tid och rum, problemlösningsförmåga, numerisk förmåga, språklig förmåga med mera.
(Texten är kopierad från Gewas hemsida där tex Handin finns.)

Indre oprør:
Lad mig komme med et eksempel. Jeg mødte engang Pia K. i Magasin. Jeg havde den største lyst til, at gå hen til hende og fortælle hende hvilken led kælling hun er. Det, der holdt mig tilbage, var alene visheden om, at hvis jeg gjorde det, ville jeg være lige så indskrænket og afstumpet, som det jeg foragter så meget ved hende. Jeg ville alene med min handling retfærdiggøre hendes kamp imod, hvad hun anser for at være afstumpede mennesker. På præcis samme måde refærdiggør næsten alle herinde med deres accept af urmagerens handling, at den slags kan ske igen. At man ikke kan se det afstumpede i sig selv, viser bare at cortex ikke fungerer optimalt i forhold til at lægge en dæmper på de megalomane, neurotiske følelser, som har sit udspring i den manglende evne til at dæmpe de instinktive signaler fra det limbiske system.

Fred med sig selv:
Man kan altså sagtens have følelser, som bygger på rene rå instinkter; men samtidig have en tilpas velfungerende cortex til, at man ikke ønsker at lade disse følelser komme til udtryk i handling, endsige ord. I reptilhjernen, som er en del af det limbiske system, gemmer alle vores stærkeste urinstinkter sig. Det være sig sex, had, kærlighed, foragt, aggresivitet, angst, osv. osv... Hjernen er bygget således, at cortex lægger en dæmper på de følelser, som er så stærke, at de ville komme i konflikt med de love og regler, som eksisterer i samfundet / populationen.

Hvor civiliserede er vi egentlig?
Men for at vende tilbage til sagens kerne, så burde det, at vi ikke længere i samme grad ser op til dem, som ukritisk fører reptilhjernens drifter ud i livet, netop være et udtryk for at vores samfund har udviklet sig. Spørgsmålet er så, om det virkelig også forholder sig sådan. Jeg mener desværre, at der er lang vej igen. Et eksempel, som det her med urmagerens selvtægt, viser, at vi måske endda bevæger os i den forkerte retning. For øjeblikket synes jeg, at samfundet og det enkelte menneske bliver mere og mere råt, afstumpet og stenalderagtigt, drevet af sine mest basale drifter. Det er fand'me uhyggeligt. Roald Als har virkelig ramt plet, når han tegner Anders Fogh som en hulemand.

Obs.: At jeg bruger Pia K. som et eksempel her, vil måske støde mange af dem, som sympatiserer med hende; men jeg er ikke ude i et politisk ærinde. Jeg bruger hende som eksempel, fordi det rent faktisk skete i virkeligheden. Ej heller synes jeg, at det er selvmodsigende at skrive mine tanker omkring denne begivenhed ned. Jeg demonstrerer jo netop forskellen og er derfor også med på, at jeg ved at nævne forskellen med et eksempel gør mig til offer for, at folk måske vil sige, at jeg selv sviner andre til i fuld offentlighed. Det er dog ikke intentionen.

http://www.hjernesange.dk/hjernemad/hjernedannelse/hjernecentre2.html