Via et puslespil af gamle og nye opysninger, kendsgerninger og tolkninger konkluderer lektor og dr. phil Claus Friisberg, at H.C. Andersen var søn af den seksuelt særdeles aktive Christian 8.

Udgangspunktet for forfatterens bog er, at der er meget tæt sammenhæng mellem H.C. Andersens liv og hans eventyrdigtning, men noget endgyldigt bevis for at teorien om, at H.C. Andersen var kongesøn eksisterer ikke.

Derfor erkender forfatteren, at læseren af bogen - på de fremlagte oplysninger - meget vel kan komme til en hel anden konklusion.

Aktivt sexliv

Som dokumentation for sandsynligheden for, at Christian 8 var far til eventyrdigteren, bruger forfatteren meget plads på at beskrive, hvor usædvanlig erotisk aktiv kongen var.

Bogen er på 482 sider. Den er rigt illustreret. Udgivet af forlaget Vestjysk Kulturforlag og kan erhverves for 348 kr.

__________________________________________________

Det vidste vi så ikke om h.C ANdersen....

Men bogen ser ud til at være spændende at læse

Et henkastet blik hen over nyhedsoverskrifterne i medierne fortæller med gruopvækkende tydelighed, at der er noget rivende galt med vores velfærdssamfund - ikke bare ét sted, men alle steder ses og mærkes de facto afmonteringen af vores skandinaviske velfærdssystem stadigt stærkere for hver dag der går.

Samfundets allermest udsatte og svage rammes hårdt, men det gør mange forskellige borgere i det hele taget. Man kan nærmest sige, at ulykkerne rammer i flæng ned over den store majoritet af befolkningen, der ikke er usandsynligt velhavende i udgangspunktet!

Når man så nærlæser og undersøger de mange nyheder om, at det er ved at gå helt galt for vores samfund, bliver bekymringen, indignationen og harmen kun større, for velfærdssamfundets bærende søjler smuldrer helt konkret lige for øjnene af os med bekymrende stigende hast!

Det er mere end nogensinde nødvendigt at råbe op og protestere!

Jeg tror, det er nødvendigt at alle vi, der kan se og forstå det, der sker, fra vores unikke udsyn af, at vi beskriver virkeligheden som den reelt er der, hvor vi er, med den specifikke viden og erfaring, vi hver især har.

Vi skal alle sammen beskrive og vise virkeligheden for de mange borgerlige vælgere, der lader sig bedøve af mediernes og regeringens hang til kortsigtet enkeltsagspolitik og for de, der er i tvivl og ikke ved, om det nu kan være rigtigt, at det står helt så galt til.

Lad os fortælle dem sandheden, det står endda rigtig skidt til, og det er nu, vi skal protestere og sige stop.

Aldrig har det været dårligere fungerende, end det er nu, vores velfærdssystem, men det ser desværre ud til kun at blive værre.

Som en vaskeægte sneboldeffekt ruller lavinen, der gør det af med vores velfærdssamfund og danner fundament for Venstres ideal om en minimalstat - et samfund hvor Darwins lov er øverst, mammon er gud og egoisten selv enevældig konge.

Minimalstaten er et materialistisk paradis for de få, hvor begreber som sammenhængskraft, humanisme, bæredygtighed og fællesskab betragtes som kuriositeter fra en svunden tid.

Minimalstaten som vores regeringen øjensynligt arbejder hårdt realpolitisk på at skabe, er intet mindre end de allermest velhavende egoisters paradis.

En tilbagerulning af regeringens politik og dens følger må og skal være centrumvenstre-oppositionens første og største opgave, for der skal ryddes op og ud i alle de skader, der er blevet skabt, for at der kan skabes noget frugtbart og bæredygtigt i stedet.

Emnet blev bragt på bane, da vi var samlet i min projektgruppe i går ude på uni. Tømmermændene bankede kraftigt i vores tindinger, og ikke nok med det, så ynkede Asbjørn over sin ødelagte ankel stort set uafbrudt. Måske var det netop derfor, at dette emne blev bragt op. Snakken gik om, hvilke film der havde gjort stort indtryk på os, hvorfor mange film og historier blev lagt på bordet.

Jeg har ofte selv prøvet, at få en klump i halsen, hvis jeg har set en film. Dog tror jeg aldrig, at jeg ligefrem har fældet en tåre over en film - det tætteste må være Forrest Gump, både da Bubba og senere Jenny kradser af. En fantastisk film, der gjorde stort indtryk på mig. Både Zimmer, Asbjørn og Roar plaprede løs om, hvilke film der havde fået dem til at tude. På banen kom bl.a. The Green Mile, Armageddon, Titanic,  og noget nogle så fesne, som Pretty Woman og Løvernes Konge. Den bedste må dog siges at være en af Anders Roars venner, som har tudet over en film med Olsen Twins! Whaaaat...?!

Hvilke film har fået dig til at fælde en tåre - eller bare gjort stort indtryk på dig?

Bach - fra et mekka af fuldvoksne mænd, som tuder over film og projekter der begynder at tage form!

Jeg tror meget på at svare på menneskets grundlæggende behov. Det kan være at vi ændrer metoden vi opdrager på, måden vi tænker børn og familieliv. Modeord som projektbørn opstår og forsvinder igen. Men det basale -at vi ønsker os børn og elsker dem når de kommer, er ikke til diskussion. Det samme gælder de sociale behov. Vi har brug for at tilhøre et netværk, føle os som del af et fællesskab. Vores arbejdsliv ændrer sig måske fra at være arbejdsgivers marked til arbejdstagers. Og måske tilbage igen på et tidspunkt. Men det basale ændrer sig ikke. Vi bidrager på den ene eller anden måde til samfundet.

Og derfor tror jeg meget på lakmusprøven om en given nye app, et nyt tilbud gør dig bedre til at overkomme og overskue de basale behov. Gør den det, så er der en betydelig bedre chance for at den bliver del af vores verden. Og ikke bliver introduceret til udfasning når nyhedsværdien falder. Og en af de helt grundlæggende trends, som påvirker hele Internettets vokseværk og som virkelig viser metaltrætheden i de gamle medier, som aviser, tv og radio, er netop de nye sociale sites og services.

Hvor de gamle massemedier handler om bundlinie og hvordan man sælger sine brugere til annoncører tager de nye sociale medier udgangspunkt i hvordan man servicerer et grundlæggende behov. F.eks. at finde en partner, holde kontakt med sine venner eller bare holde hånd med en gruppe fællesinteressenter. Det ser lyst ud for brugerne. Knap så lyst for annoncører og envejsmedier. Men nu er reklamer jo heller ikke et basalt behov hos mennesket.

Og for at understrege det yderligere, så havde den norske konge en meget fin pointe om de sociale medier i sin netop afholdte nytårstale.