”Vi kan jo ikke ændre tyngdekraften, hvis en familie beslutter at konen skal være hjemmegående, så kan intet ændre det”.

Nå, hen til computeren, tænde og vente utålmodigt på at den får startet op. Langt om længe lykkes det at finde rapporten og jeg har nu læst den. Og det er jo dejligt, at en ca. 1/3-del er kommet i beskæftigelse.

Jeg er dog forundret over at Claus Hjort knap kunne få armene ned over det ”høje tal”. Havde han forventet andet? Altså hvis man bliver presset på sin økonomi, sin eksistens, så tror jeg da at langt størstedelen gør noget aktivt for at ændre situationen. Jeg kan kun konstatere, at her er det ikke langt størstedelen, der gør noget. Vi har at gøre med en gruppe som er udsatte – en meget stor del af personerne befinder sig i matchgruppe 4 og ”40 pct. af de frakendte kontanthjælpsmodtagere er selv flygtninge. (…) Der er ca. 40 pct. af de frakendte kontanthjælpsmodtagere, der enten har ringe (svært forståelige) danskkundskaber eller slet ikke taler dansk.” (s. 40). Det er altså ikke bare lige at gå ud og finde sig et job. Så, jo det er fint at en del er kommet i beskæftigelse, MEN jeg synes ikke det er fint at det sker på bekostning af personer med få menneskelige ressourcer – for det er jo dem der bliver tabt på gulvet her. 1/3-del har nemlig fået frakendt kontanthjælpen og er IKKE kommet i beskæftigelse, men er blevet fattigere.

”20 pct. af de frakendte har undladt at betale husleje inden for de seneste tre måneder, og 57 pct. har lånt penge af familie og venner.” (s. 14)

Det kan også konstateres at over halvdelen har tre eller flere børn. Og at de selv vurderer at deres økonomi er dårlig eller særdeles dårlig (s. 122). Kan vi være det bekendt? Hvem er det lige vi rammer? Bør vi ikke i stedet gå ind og lave en målrettet hjælp frem for at piske svage og dermed gøre dem endnu svagere?

Nå, men for at vende tilbage til Claus Hjorts citat ”Vi kan jo ikke ændre tyngdekraften, hvis en familie beslutter at konen skal være hjemmegående, så kan intet ændre det”, så er dette faktisk også undersøgt og – tadaaa – i tabel 7.12 er der 0 % af dem der har fået frataget kontanthjælpen, der ikke søger et job, fordi vedkommende ikke ønsker et job! I tabel 8.9 kan vi se at 9 personer mener at ægtefællen ”Har nok i børnepasning og husførelse” (s. 115).

Og ja, der er også tabeller, der viser at nogen ikke ønsker arbejde – jeg har intet problem med at smække pengekassen i overfor dem, men jeg vil hellere lade 1/3-del få uretmæssig kontanthjælp, end at kaste 2/3-dele ud i mere fattigdom. Vi bør måske overveje at tænke helt nyt. Mit første forslag er at afskaffe 300-timers-reglen og have tillid til at sagsbehandlerne godt kan vurdere hvem der kan arbejde og hvem der nasser på systemet og bør have frakendt deres kontanthjælp. 

PS: alle sidehenvisninger er til SFI’s rapport, du kan finde her: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2008/0817%20300-timers%20reglen.pdf

Der er nogle former for kriminalitet, som er nødvendige.

Hvis en af de 700 familier, som lige nu har mistet halvdelen af kontanthjælpen, fordi de ikke kan finde et job, af nød påtager sig
sort arbejde eller anden kriminalitet, så vil jeg kunne forstå det.

Den pusher som handler med mit stof, med risiko for forfølgelse og fængsel.
Også selv om hans motiver sjældent er ædle, så værdsætter jeg ham.

Når derimod mennesker i vellønnede stillinger stjæler småpenge af kassen.
Og når de, først når det bliver afsløret, tror at de kan købe sig aflad og
frihed for straf ved at betale beløbet tilbage. Måske endda med renter.

Når det er de selvsamme mennesker, som er med til at lovgive om
kontanthjælpen og hashen, så får jeg sådan en lyst til magt.

Mon jeg kan blive statsminister for 13.000 kroner ?

Claus Hjort mente at det bare var den ene ægtefælle der skulle være på kontanthjælp – det er nu slået fast at begge ægtefæller skal være på kontanthjælp, for at de kan blive frakendt den ene kontanthjælp, hvis de ikke samlet lever op til kravet om 300 timers beskæftigelse. 

Man kunne jo så håbe at underkendelsen af Claus Hjorts fortolkning af 300-timers reglen ville resultere i at den bare stille og roligt ville forsvinde, men desværre nej.

Nu er der så et udkast til en ny vejledning om 300-timers reglen. Jeg håber meget at I vil være med til at gennemlæse og melde ud hvis der er positive ændringer, men også gøre opmærksom på kritikpunkter. 

I kan se udkastet her:

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/AMU/bilag/145/index.htm 

Jeg vil som afslutning tillade mig at gentage et tidligere indlæg om effekten af 300-timers reglen, så I kan se hvorfor jeg ikke er vild med reglen.  

Nej – 2 % er ikke nogen succes

I løbet af det sidste år har 300-timers reglen været et af de mest hotte politiske emner. Før den trådte i kraft havde man varslet 9040 ægtefæller om at de stod til at miste den ene kontanthjælp, fordi de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er 300-timers reglen trådt i kraft og vi har fået tallene for dens effektivitet i april og maj måned: 2 % af de 9040 personer er kommet i ordinær beskæftigelse. Claus Hjort Frederiksen mener at 300-timers reglen er en succes!Nu ved jeg jo ikke hvilke succeskriterier Claus Hjort Frederiksen havde opstillet inden, men de kan bestemt ikke have været høje. Jeg mener godt man må have en forventning om at et tiltag skal have en højere succesrate end 2 % - vi må gerne være ambitiøse.

Hvad er der så sket med de resterende 98 %?
5 % har fået stoppet deres kontanthjælp. For dem er der ikke sket andet, end at de nu er blevet endnu fattigere!

11 % har opfyldt kravet om 300 timers beskæftigelse og 2 % er blevet skilt. Men de er stadig ikke i ordinær beskæftigelse!

23 % er ude af kontanthjælpssystemet – primært fordi de har fået tilkendt førtidspension. De er ikke og kommer sandsynligvis ikke i beskæftigelse! Resten er midlertidigt suspenderet fra reglen, fordi de er flyttet til matchgruppe 5, er på barsel, har været syge eller andet.

5 % endnu fattigere
Når Claus Hjort har så travlt med at påpege at reglen er en succes, så vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved om det også er en succes for de familier, der nu har fået halveret deres indkomst? Er det en succes for de børn der lever i defamilier? Er det en succes at vi ikke har kunnet hjælpe dem den mindste smule? Mit svar er selvfølgelig nej.

Jeg går absolut ikke ind for at folk ”bare skal have lov at gå og flade den”. Jeg vil meget gerne være med til at gøre noget for at få de sidste ud på arbejdsmarkedet – 300-timers-reglen er bare ikke løsningen.

Hvad bør vi så gøre?
Vi skal turde tænke nyt, turde have tillid til at sagsbehandlere og jobkonsulenter ved hvad der er behov for og turde lade dem individualisere tilbudene til den restgruppe, der ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at de svageste kontanthjælpsmodtagere har brug for en tættere opfølgning, har brug for, at der bliver kigget på dem som enkeltpersoner og ikke som en del af en fælles gruppe, der står udenfor arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om at de konjunkturer vi har i dag, har sikret, at dem der kunne komme ud på arbejdsmarkedet med de tilbud der er i dag, også er kommet det.

Lad os tænke nyt.
Lad os tænke kreativt.
Og lad os have højere succeskriterium end 2 %.

(Tallene stammer fra ”Ankestyrelsens håndtering af 300 timers reglen”)

Fakta om 300-timers reglen
Reglen indebærer, at en af ægtefællerne i et ægtepar, som modtager hjælp på de høje satser/supplerende kontanthjælp, betragtes som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og en eller begge ægtefæller ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Det betyder, at en af ægtefællerne ikke anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, og at kontanthjælpen/ den supplerende kontanthjælp til den ene ægtefælle bliver stoppet.

Som en overgangsordning vil kontanthjælpen til en ægtefælle tidligst kunne falde bort med virkning fra den 1. april 2007. Dette vil kunne ske, hvis ikke der på dette tidspunkt kan dokumenteres mindst 150 timers ordinært arbejde inden for de seneste 12 måneder.

(Kilde: Ankestyrelsens undersøgelse side 5)

I dag er ledigheden under 100.000 og antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan påtage sig et job, er faldet til 66.000

Læs artiklen på 180Grader

Bemærk at oprindelig kilde er Politiken, så det må være rigtigt.

Af de 66.000 er et stort antal nydanske kvinder, der holdes deres mands hjem pga tradition, ære og religion. Læste på et tidpunkt at det var 48.000 nydanske kvinder, og hvor stor en del af dem der får kontanthjælp, er ikke til at vide. Måske det var et godt område at tage fat, for at bedre integration og få fyldt hullerne på arbejdsmarket, inden vi lukker flere ind der skal have kontanthjælp? 

Måske der er nogen der har eksakte tal, fremfor dette gætteri?

LÆS OGSÅ DR-text TV skriver til morgen om nydanskere og arbejdsgivere

De ekstra ægteskaber skal blot indgåes i udlandet, så kan alle konerne hæve bistandshjælp i England. Pengene bliver dog indsat på mandens konto. Det skønnes, at når manden har fire koner, kan han således leve af at holde harem og avle afskum afkom (børnetilskud) på konerne. Hvis hver kone får 10 børn vil en familie på 45 være ret så velhavende.

Personligt ville jeg nu nok nære visse betænkeligheder ved udsigten til 4 svigermødre, men fristelsen er kun teoretisk da regeringens opfordring til polygami ikke omfatter vantro undermennesker som denne blogskribent. Skulle jeg alligevel forsøge mig er jeg som kuffar hjemfalden til fængselsstraf.

Læs mere på Gates of Vienna. -Jeg håber ikke Hodjas Blog læses af Birthe Rønn Hornbech. Hun skulle nødig få gode ideer....

... Jeg overfortolker måske lidt (ihvertfald mht. det første) men det synes at være essensen af endnu en artikel fra Arbejderen, som jeg er faldet over. Jeg vil egentlig ikke gå i dybten med den, men bare citere socialistsprøjtens sammenfatning af Martin Ågerups samfundsvision. En vision, som jeg deler fuldt ud:

Martin Ågerup argumenterer for afskaffelse af stort set alle de overførselsindkomster som eksisterer. Han vil af med folkepensionen, efterlønnen, boligstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, børnecheck, SU med mere. For de par hundrede milliarder som spares, vil Ågerup lette skatten, så alle betaler en flad skat på 23 procent. Altså total afskaffelse af enhver form for progression i skattesystemet.

De eneste ydelser Martin Ågerup vil bevare er førtidspensionen og kontanthjælpen. For selvfølgelig vil Cepos sikre, at der bliver taget hånd om de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Resten må tegne forsikringer.

- Folk skal selv betale via private forsikringer for de velfærdsydelser, de vil have. Så kan man, udfra hvad man vil betale, selv bestemme niveauet, så vil der komme rimelighed i tingene, forklarer Martin Ågerup.

Line Barfod, gruppeformand for Enhedslisten, i anledning af Prins Joachims og Marie Cavalliers forlovelse, i følge Jyllands-Posten (3.10.2007)

Lidt over 50 % av alle fra ikke-vestlige lande mellom 16-65 år er arbejdsløse, på kontanthjælp eller førtidspensjon. (Danmarks Statistik 2005)

Ifølge Vælferdskommisjonen modtager en gennomsnitlig ikke-vestlig invandrer over sit livsforløb 2,6 millioner mere af det offentlige, end han indbetaler! Økonomisk betyder det, at denne gruppe leverer et stort, uopretteligt rødt tal på bundlinjen.

Kilde: Dokument.no

'Vore 600 irakere' = 1,56 milliarder kroner.

20 tolke                   = 52 millioner kroner

Det er bemærkelsesvædigt, at folketinget gerne kan diskutere lommepenge i en uendelighed, men hvis nogen nærmer sig dette emne, så er det 'tonen' i debatten, der er noget galt med.

Der er kun en til at betale: dig!