Lillith er hende der er forvist fra Bibelen, og det er slettelsen af hende i historien som er stærkt medvirkende til Bibelen har to forskellige skabelsesberetninger.

--
Nogle siger Gud skabte manden og kvinden I sit eget billede på den sjette dag, I det han lod dem herske over jorden, men senere, at Eva på det tidspunkt ikke eksisterede endnu. Gud satte Adam til at navngive alle dyrene, og da de gik forbi ham i par - en han og en hun - blev Adam jaloux på deres kærlighed. Det siges, at Adam forgæves prøvede at danne par med hvert hundyr, men uden held. Derfor råbte han til Gud: "Alle levende væsener har en passende mage, undtagen jeg!".

Gud fik ondt af Adam og skabte Lillith, den første kvinde. Hun blev formet af jorden, nøjagtig som Adam var blevet det. Den eneste undtagelse var, at Gud denne gang brugte snavs og aflejringer i stedet for den rene, sunde jord. Fra Adams forening med denne dæmon, og foreningen med Naamah (en anden som Lillith), kom Asmodeus og talrige andre dæmoner der stadig plager menneskeheden. Mange generationer senere siges det, at Lillith og Naamah kom til Jerusalem, forklædt som skøger.
Adam og Lillith fandt aldrig fred sammen, for når han ønskede at ligge med hende, blev hun fornærmet over stillingen og spurgte: "Hvorfor skal jeg ligge under dig? Jeg er også skabt af jorden og er derfor din ligemand!" Lillith havde nemlig allerede her, spist af frugten på Kundskabens Træ, og så tingene som de virkelig var. Hun havde set Adam med hundyrene og havde derfor intet ønske om at ligge med ham og slet ikke til at blive domineret af ham, da hun jo så sig selv som en ligeværdig modstander. Da Adam prøvede at få hende til at adlyde med magt, blev Lillith så rasende, at hun råbte Guds magiske navn, opsteg til himlen og forlod Adam.

Adam klagede sin nød til Gud: "Jeg er blevet forladt af min ægtefælle." Gud sendte straks englene Senoy, Sansenoy og Semangelof ud for at hente Lillith hjem. De fandt hende ved Det Røde Hav, et sted der vrimler med vellystige dæmoner, med hvem hun var sammen. "Vend straks tilbage til Adam", sagde englene, "ellers vil vi drukne dig!" Lillith spurgte da: "Hvordan kan jeg vende tilbage til Adam og leve som en ærlig ægtefælle, efter mit ophold ved det Røde Hav?" "Det vil betyde døden hvis du nægter!" sagde englene, og fortalte, at vendte hun ikke tilbage, ville Gud dræbe 100 af hendes dæmonbørn om dagen.. Nu blev Lillith så rasende, at hun svor at ville skade alle nyfødte drengebørn indtil deres 8. levedag * og pigebørn indtil deres 20. levedag. * Englene fik dog Lillith til at love, at var der skrevet navnene på de tre engle ved barnets vugge, ville hun spare dem. Efter alt dette forbandede Gud Lillith.

Efter nogen tid ved Det Røde Hav, besluttede Lillith at vende tilbage til Edens Have, og der så hun Eva, der ikke var skabt af jorden, men af Adams ribben. I det øjeblik Lillith så Eva, fik hun ondt af hende, fordi Eva var blind på den vis, at hun ikke vidste hvordan Adam virkelig var. Lillith kendte kræfterne der lå i frugterne på Kundskabens Træ og besluttede, at lokke Eva til at spise af dem så hun også - som Lillith - kunne blive Adam ligeværdig. Så Lillith forvandlede sig selv til et slangelignende væsen, kravlede op i træet og begyndte at overtale Eva til at spise frugten. Til sidst gav Eva efter og spiste af frugten, hvilket som de fleste ved, førte til syndefaldet.
Efter dette forbandede Gud Lillith igen, og lige siden er hun blevet kendt som en dæmon, en vampyr, en mare og deslige andre ting.

Af Louise Pugholm
--

P1 Køn om Lillith fra 23. maj 2006
Den første menneske er Lucy

Min Mor havde været til lægen
idag, hvor fra lægen af hun
ringer og siger jeg skal hente hende
der fra så jeg kan køre hende til sygehuset.

I 3 dage havde hun haft højt feber og smerter
i maven.

Hun fortæller mig så da jeg henter hende
at hun havde haft infektion i blodet
og muligvis en operation med det samme.
For det så slet ikke godt ud.

Min Mor græder i bilen af smerter og
det bliver værre og værre. Vi når frem,
henvender os ved modtagelsen, hvor
hun kommer ind i et rum, hvor vi
venter "doktoren".

Jeg får afvide der vil gå ca. de 60 min.
Min Mor lægger på den der halløj seng
hvor jeg tryster hende så hun ikke
græder så meget og glemme lidt.

Jeg ser hun falder i søvn, hvor jeg går
over til en pc der er tændt for at se
hvad der er af Fodbold idag, af kampe.
Jeg går ind på www.bold.dk og ser
ikke rigtig noget der lige er mig.

Så jeg går ud af nettet. Sidder på den der stol
og venter. Der går så de 2 ½ time, hvor min Mor
stadig græder og har smerter.

Hun trækker i den der rød snor, hvor der
kommer den der lyd, bib bib bib. Der kommer
en sød dame ind og siger: Jeg skal lige
se hvor lægen bliver af han skulle nemlig
have været her.

Hende der ser vi ikke mere til de næste 30 min.
Min Mor kan ikke klar smerten mere at hun
råber efter hjælp, hvor jeg bliver nød til
at trække i den røde snor.

Man skulle tro man var i Københavns Tivoli!

Sætter mig ned igen og venter til der kommer
en læge ind igen, som bliver nr 2.
Der kommer så en havl gammel dame ind.

Jeg siger så at vi har været her i
så mange timer og det var akut fra
vores egen læge af hasteindlæggelse,
hvor i siger det vil tag ca. 1 times tid,
men nu har vi ventet mere meget mere end det.

Hun kigger på mig og glemmer alt om min Mor,
som lægger og har voldsomme smerter og siger:

Damen: Du har vel ikke brugt denne computer?
Mig: Jo, for 2 timer siden, men gik ud efter 5 min.

Damen: Det er under ingen omstændigheder okay og det
du lige har lavet er en forbrydelse!

Mig: Jamen der står ingen steder det ikke var tilladt
heller ikke at jeg ikke måtte side på den stol og
computeren stod jo tændt helt klar til at blive brugt
og google.com hjemsiden var fremme på det tidspunkt.

Damen: Det der, det der, gider jeg simpelthen
ikke høre på.

Mig: Høre her dame, vi har været her mere end,
hvad i har lovet os, tror du jeg vil lægge
og lege på gulvet fordi i ikke har styre på jeres
ting. I siger 1 time, men der er gået mange timer nu.

Damen: Kan du så komme væk derfra. Sæt dig der over
eller på gulvet, som du havde sagt. Kom væk,
kom så væk det pjat gider jeg ikke høre på.

Der sagde det klik for mig så kom den hård
side frem. Hun troede jeg var en type der
lige var kommet fra Irak, en bums der ikke
duede til en skid. Jeg respektede hende meget,
men den kælling skulle lige have en tur.

Jeg stod op, ansigt til ansigt med hende.

Mig: Den der attitude kommer du ikke langt med mig
og du kommer ikke til at opnå respekt fra min side.
Du bekymre dig mere om en plastik frem for et
menneske liv. Hvis du er så skrap, som din stemme
og spiller hård, som du gøre så se om du eller nogen
af din medarbejder kan svinge mig til at
sidde på gulvet. Smut så med dig og hent den læge der.

Damen kiggede rigtig ondt på mig og
lukkede døren rigtig hårdt og gik sin vej.

Min Mor græder af smerte at hun siger:

Mama: Dyr bliver behandlet bedre end os!

Det knuste mit hjerte og sagde til mig
selv på det tidspunkt at, hvor var jeg dog
glad for hun var en dame hende den sidste.

Der kommer så en dame ind, som kunne høre
min Mor græde højt og var sur samme tid.
Og siger:

Lægen kommer ikke lige pt og der vil gå
mange timer før han dukker op.
Jeg siger så til hende:

Mig: Vi er smuttet, hjælp kan man ikke få her.

Sjovt lige efter jeg havde mit snak med hende
der kælling at der kommer en anden èn ind
og siger der ikke er læge lige nu.

På vej ud ser vi dokter/læger stå
og snakke om vejret, sol, sommer, ny
kjole, jeg tænker hold da helt kæft.

Fordomsfulde mennesker kommer aldrig vider.
Det er så et stort problem.

P.s. Alle fordomsfulde røvhuller vil få det røde kort.
Så tal pænt og respekter hinanden for at opnå respekt!

Der skal være plads til bosættelser.

Huset skal ned til jorden.

Træerne skal klippes.

Folk skal bo, som hunde.

Tak vesten, for i har givet os et land.

Nu prøver vi at bygge huse, men de andre folk hinger

fast i den og deres jord, derfor bliver vi nød til at

gå hårdt til den. De er sq stædig de Palæstinænser !

(citat)

"Pas på med at få en kvinde til at græde, for Allah tæller hendes tårer. En kvinde kom fra mandens ribben, og ikke fra foden til at blive trampet på. Ikke fra hans hoved, til at blive bestemt over. Men fra hans side, for at være ligeværdig. Under hans arm, for at blive beskyttet. Tæt ved hans hjerte, for at blive elsket..!!

Jeg spurgte hende om der var en forskel mellem at bære tørklæde (hejab) i Iran og i et land som Danmark.

Simon:
Do you think there's a different reason why muslim women wear a hejab in a country like Denmark? In Iran you HAVE to wear it, but why would they wear it here in Denmark?

Anita:
Because they truly believe in their religion. It's their own belief and they think hejab is a women's freedom. They have a reason for hejab in islam and that is they think women beauty is harmfull for men, cause it's a sin to be tempted by a woman's beauty.

Simon:
So for well educated muslim women who live in a western society, the hejab isn't a sign og mark of female oppression?

Anita:
No, the real thing that it's not, cause it's something they can't disobey, it's their belief. If they do that they are no longer a muslim.

Jeg er hammer intelligent
Og super potent

”Scorer 13 taller
tæsker tøseballer”

Jeg gør mig kåd og glad
Det ik´ li(ge)´ meget hvad.
Jeg vil ikke nøjes
Men sku gerne ophøjes.

Han er ik´ så gammel
Har brug for en skammel
På køkken bor(d)et
Med mig ved roret.

” Scorer 13 taller
tæsker tøseballer”

Jeg er hammer intelligent
Og super potent
Jeg vil ikke ha´ hans gener
som noget der forener.

Jeg vil ikke ha´ hans sæd
Den må han lægge et andet sted.
Når han er færdig med at bore
Er han en kasseret gammel hore.

”Scorer 13 taller
tæsker tøseballer.”

Jeg gør mig kåd og glad
Det ik´ li(ge)´meget hvad
Og når han er en fuser
Vil jeg brug´ min håndbruser

”Jeg er hammer intelligent og
Super potent.
Scorer 13 taller og tæsker tøseballer”

© Harning

Og så et spørgsmål:

Er ovenstående - for eller imod feminismen, for eller imod kvinder, for eller imod mænd, for eller imod rødstrømpebevægelsen?

En historie om en teenagemors chikane og mobning af en 13 årig nabodatter, som herefter begik selvmord. Historien er, at politiet ikke kunne straffe teenagemoderen - og det har nabolaget så gjort i stedet for. Ved hjælp af mobning og chikane af teenagemoderen og hendes mand. Selvtægt ...

Jeg indrømmer, at jeg i første omgang reagerede følelsesladet, da jeg læste artiklen. Forfærdelse og ... ja, hævn-tanker var ikke fjerne. Tilsat en anelse fryd over, at nabolaget i det mindste kunne sætte grænsen og straffe, når politiet ikke kunne.
Mange, mange andre har denne reaktion. Lori Drew har lukket sin reklamevirksomhed, fordi ingen ville handle med hende længere. Ingen ville handle med dem, som handlede med hende. Masser af mennesker poster oprørte og hadefulde kommentarer, hvor de kan komme af med dem, se her , her og her. En google-søgning på Loris navn - og det vælter frem med links og blogs. Mange, mange bloggere er dykket ned i historien, fordi den i høj grad taler til følelserne.

Hvad får dog en mor til at ... chikanere og mobbe en 13-årig nabodatter?
Jo, måske hvis hun er syg/sociopat - så gælder jo ingen etiske regler. Det kan være tilfældet her. I så fald vil hun med meget stor sandsynlighed gøre noget igen - som fælder hende. Og i sit kølvand vil hun allerede have en lang række ofre, som kan fortælle lignende historier om forfølgelse, stalking, chikane.

Og måske ... er der en journalist, som har været virkelig dygtig til at skabe en sensationshistorie. Har sat lighedstegn mellem en sårbar teenagers selvmord og My Space-chikane.
Var det nu også sådan, at det udelukkende var My Space-historien, som var den direkte årsag til Megans sørgelige selvmord?

Måske beskytter Lori i virkeligheden sin egen datter ved at påtage sig skylden.
Måske ...

Måske er der en masse i historien, som aldrig er kommet frem.

Vi ved det ikke med sikkerhed. Kan vi så dømme? Kan vi tillade os at udøve selvtægt, som i den grad er sket i forhold til Lori Drew?

Så er vi ikke bedre selv.

Lori har stalket Megan, så Megan begik selvmord. Historien får mange, mange mennesker til at stalke Lori ... OG hendes mand og børn. Jeg har endda fundet blogs, hvor bloggeren tager så kraftigt afstand fra stalkingen af Lori, så bloggeren stalker stalkeren, som stalker stalkeren. Wow ... it'll never end.

"Jeg vil tabe mig 5 kg." eller "Jeg vil holde op med at ryge."

... er det ikke en bevidst beslutning, jeg har truffet. Jeg mangler f.eks. at gøre op med mig selv, hvad det egentlig betyder for mig.

Hvorfor?
Hvordan?
Hvad skal/vil jeg gøre?
Hvornår?
Hvad vil det betyde for mig og min omverden? 

Før disse spørgsmål er besvaret og følt, har jeg ikke i virkeligheden truffet en beslutning.
Så har jeg bare udsendt et ønske, en drøm, en fantasi.

---------------ooo0ooo-------------

Jeg købte en hel karton cigaretter i december. Mens jeg røg mig igennem dem, besluttede jeg at holde helt op, når den sidste smøg i kartonen var røget. Det er meget nemmere skrevet her, end det var ;-)

Den 22. december 2007 kl. 14.15 var jeg i gang med den sidste cigaret.
Lige før det aller, allersidste sug så jeg nærmere på den og takkede den pænt for alt det, den har betydet for mig igennem årene. For det er jo ikke så lidt. Cigaretten har været min ven og ved min side i mange, mange år. Den har trofast stået mig bi i pauser, i kriser, i pressede situationer, til fester og i hyggelige stunder. Når jeg kedede mig, når jeg var småsulten, når jeg havde brug for en time-out. Når jeg kørte i bil, lyttede til musik, talte i telefon.

Den fortjente altså et pænt farvel. Og tak. Det er et vemodigt farvel.

 Og SÅ begyndte de lange vandreture i omegnen! Den ene travetur efter den anden, hver gang smøgtrangen meldte sig. En god, lang travetur hjælper både på rastløsheden og den stigende vægt efter rygestoppet.

For det går GODT nok hurtigt med vægtforøgelsen, når kroppen pludselig ikke længere får den nikotin, den plejer at få. Uanset at jeg - hovedet på blokken - virkelig ikke spiser mere end jeg plejer.

Der er kun gået 8 dage siden rygestoppet - og vægten er steget fra knap 73 kg. til 76,6 kg. Jeg strider mig videre i al slags vejr på mine traveture.

I dag fandt jeg en rigtig god hjemmeside om rygestop her. Især under fanebladet "dit rygestop dag for dag" kunne jeg genkende beskrivelserne af hver enkelt dag. Listen kan jeg virkelig bruge til at hjælpe med fastholdelsen i rygestoppet - gid jeg havde fundet den lidt før ;-).
Om dag nr. 8 (that's me today!):

Dag 8
Din ånde er blevet friskere - du er kysseklar!
(Skønt!)

Dag 9
Din stemme er blevet klarere og renere.

Dag 10
Tobaksrøg i dine omgivelser begynder at irritere dig. Det er et godt tegn på, at du er ved helt at slippe afhængigheden.

Dag 11
Dit ansigt har fået en klarere og friskere kulør, og dine tænder er blevet renere - nyd det!

Dag 12
Din morgenhoste og slim i halsen er sikkert væk. Du har en stærk følelse af at have tjek på situationen.

Dag 13
Du føler dig mere udhvilet om morgen, du er ovenpå. Din lugtesans er forstærket, og du kan lugte røg, som hænger i tøjet - få det vasket i en fart.

Dag 14
Godt gået! Du er nået mere end halvvejs mod et liv som x-ryger. Der kan gå flere timer, ja måske halve dage, hvor du ikke tænker på smøger. Husk bliv ikke overmodig ... 1 ...2 ...3 smøger og du er ryger igen ...

 --------------ooo000ooo------------

Listen er kun på 14 dage og jeg er lidt mere end halvvejs. Beslutningen er stadig stærk.
Målet er ganske enkelt et sundere (og rigere) liv :-)

Og det er ikke et nytårsforsæt. Det er en beslutning, som gælder mit liv ... hele livet.

Gode råd og dine erfaringer er meget velkomne!

Er der noget mere patetisk end en kvinde i begyndelsen af 40'erne, som taler om sin tid som teenager?
Det kommer vist an på læserens egen alder. Jeg er sikker på, at min egen generation forstår min indledning ;-)

Nå, da jeg var teenager, var en hemmelighed en hemmelighed - og når den blev fortalt til nogen, var den ikke længere en hemmelighed. En løgn var en løgn og sandheden var bare ... sandheden. En hemmelighed var en hemmelighed, hvis man enten fortiede sandheden eller direkte løj om sandheden. Det var dengang, verden var til at forstå. Dengang der var de onde og vi var de gode. Det var dengang, et brev var mindst en nat om at nå frem til modtageren - og man kunne godt vente på svar retur i flere uger. For enhver forstod, at det tog tid at skrive et brev. Det var dengang, vi kun tog telefonen, når vi var hjemme - til gengæld tog vi den så altid, for der var intet "vis nummer" og det kunne jo være et livsvigtigt opkald. 

Her i begyndelsen af 40'erne er jeg vist endelig begyndt at forstå hemmelighedernes facetter. Nogle af dem i hvert fald. Og at sandheden ikke findes. Der er kun de øjne, som ser, fortolker, forstår, sætter ind i sit eget erfaringsgrundlag og dermed skaber sin egen betydning. Når vi alle er forskellige og unikke, må der jo så være lige så mange forskellige og unikke sandheder. Wow!

Der er ubevidste hemmeligheder, offentlige hemmeligheder, uofficielle hemmeligheder. Der er personlige, private og parforholdshemmeligheder. Der er venindehemmeligheder og hemmeligheder mellem forældre og børn. Der er familiehemmeligheder. Bevidste hemmeligheder, barske hemmeligheder, skåne-hemmeligheder, gode hemmeligheder, selvvalgte hemmeligheder. Sorgfyldte hemmeligheder, bange hemmeligheder. Og de glædesfyldte.

Efterhånden er jeg ret sikker på, at løgn ikke findes. Der findes kun hemmeligheder. Der findes selvbedrag. Løgnen er i sidste ende blot et selvbedrag uanset, om jeg lyver for at beskytte mig selv - eller en anden. Hvis jeg føler, at jeg er nødt til at lyve og dermed have en hemmelighed, svigter jeg først og fremmest mig selv.

Og alligevel har jeg valgt at være fuldstændig anonym i denne blog. Så har jeg jo en hemmelighed - igen. Dem er der mange af.

Det er vigtigt for mig at være anonym, mere vigtigt end ikke at have en hemmelighed. Jeg vil kunne skrive lige, hvad jeg tænker - uden at være bekymret for, hvem i min omgangskreds som kunne blive såret eller bekymret eller hvad ved jeg. Jeg vil være en rigtig kvinde og lade tankerne udvikle sig, mens jeg skriver. Jeg vil oven i købet forbeholde mig retten til at skifte mening, modsige mig selv, skifte emne, skifte humør, glemme, hvad jeg var i gang med og være fuldstændig ligeglad med, hvad jeg skriver om. Det bliver en udfordring kun at skrive til mig selv.

Citat af W.C. Fields (1880-1946), amerikansk komiker og skuespiller.

Klik her for at se flere citater af W.C. Fields.

Citat af W.C. Fields (1880-1946), amerikansk komiker og skuespiller.

Klik her for at se flere citater af W.C. Fields.