Man skal altid være på vagt over for mediernes gengivelse af endnu ikke offentliggjorte tal, især når resultatet er så markant som her. Til sammenligning har biobrændstofs andel af prisstignerne tidligere været anslået til 30 pct. Men som Punditokraternes Niels Westy gør opmærksom på, er det rigtige tal nok langt højere end det urealistisk lave tal på 3 pct., som den amerikanske regering stædigt holder fast i.

I mellemtiden 2005 er den enes søster også kommet til Danmark, hvor hun har arbejdet hos en anden landmand. Efter 1 år stopper hun, der hvor hun arbejder, da hun gerne vil hjem til kæresten i Rumænien. Senere i 2006 kommer hun tilbage til Danmark, hvor hun får job hos den landmand, hvor de 2 andre arbejder. Nu starter møllen igen. Selv om hun har været i Danmark i 2 år allerede, forfalskes der nu nye papirer, hvor det umiddelbart ser ud som om, at hun med håndskrift dokumenterer, at hun går på en landbrugsskole og derfor kan ansættes som praktikant.

Der er en hvis udskiftning af arbejdskraft på stedet, eftersom de fleste bliver fyret efter de 2 år som praktikanter. Derfor er der ingen, som undrer sig over lønnen. Men de to første er dog så god en arbejdskraft, så landmanden vælger at beholde dem. Under den tid møder jeg pigen, bliver forelsket i hende og vi ses over det næste års tid regelmæssigt. Jeg begynder at undre mig over, at deres arbejdstid er meget længere end deres løn rækker til. De har eksempelvis en masse overarbejde og faste aftenvagter, som de slet ikke får løn for. Vi snakker lidt om det, og jeg nævner, at de burde melde sig ind i en fagforening. Men det, har de specifikt fået at vide, er ensbetydende med en fyreseddel.

Der går nogen tid og nu bliver en rigtig praktikant ansat nede fra landbrugsskolen i Odense. Han er også fra Rumænien. Han undrer sig ligeledes over 'praktikantlønnen' og spørger arbejdslederen på gården, hvorfor de ikke er med i en fagforening. Svaret lyder, at fagforeninger bruger man skam ikke her, og det skal han holde sin kæft med. De første to, min kæreste og hendes ven, er i mellemtiden blevet fastansatte, fordi landmanden er så glad for dem.

Vi skriver nu 2007 og min kæreste og jeg beslutter os for, at det skal være slut med at rejse hele vejen til Jylland for at ses. Hun vil flytte over til mig i juni 2008. Det fortæller hun landmanden. Og så ruller lavinen. Ved juletid fyrer han min kærestes ven efter tre et halvt år under påskud af, at han ikke har brug for så meget arbejdskraft. Men allerede en måned forinden er han startet på at annoncere efter 'praktikanter' til at overtage stillingen. Det vil arbejderne ikke finde sig i, og nu melder de sig ind i fagforeningen 3F i løbet af januar 2008. 3F er meget venlige og vil gerne hjælpe. De har haft vikarbureauet i søgelyset før, ligesom de også er bekendte med landmanden. De har imidlertid ikke kunnet gribe ind tidligere, når ingen af dem har været medlemmer af 3F. Resultatet for arbejderne er, at min kæreste siger op til 1. marts og flytter over til mig i København pr. 1. april, hvor hun nu arbejder. Hendes søster bliver fyret, ligesom en mere bliver fyret. Nu kører sagen imidlertid hos fagforeningen. 3F kan desværre ikke gøre så meget i forhold til den løn, som de er blevet snydt for gennem hele perioden, da de ikke har været medlemmer af 3F. Men man haler et forlig i land, som ender med, at landmanden må af med ca. 400.000 kr. til de fire arbejdere. Alt i alt er parterne tilfredse. Men det kunne have kostet landmanden meget mere, hvis de havde været meldt ind i fagforeningen fra starten.

Hvad mener I om, at man snyder udenlandske arbejdere på den måde? Vi har ovenikøbet en regering, som gør alt hvad den kan for at gøre livet svært for fagforeningerne. Skylder vi ikke overfor de mennesker, som vi inviterer hertil for at arbejde, at vi byder dem ordentlige forhold? Mig bekendt bryster vi os ellers af overfor udlandet, at her i Danmark er arbejdsforholdene fantastiske, og vi har heller ikke noget slaveri. Men midt i alt dette har vi en kartel-lignende gruppe af landmænd, som gennem et 'vikarbureau' ejet af nogle af disse landmænd og via stråmænd i Rumænien, Polen, Ungarn og Ukraine hyrer billig arbejdskraft via forfalskede dokumenter til Danmark, hvorefter man kan betale dem en ussel løn og i det hele taget byde på elendige arbejdsforhold, som end ikke den mest desperate danske arbejdssøgende ville røre med en ildtang. Endnu værre er det indenfor byggebranchen, hvor mange særligt polske og tyske arbejdere slet ikke får nogen løn.

I Rumænien hører man kun gode ting om Danmark og arbejdsforholdene her. Så der tror man naturligvis på, hvad der bliver sagt. Man er vel mænd af ære og holder ord. Desværre er det bare ikke sådan, at verden er skruet sammen. En hurtig google-søgning på snyd og bedrag indenfor vikarbureauer viser, at dette langt fra er et enestående tilfælde. 3F kæmper nærmest mod enorme vindmøller, når det kommer til snyd og bedrag fra danske arbejdsgivere. Herfra kan afslutningsvis kun lyde en opfordring til som udenlandsk arbejder straks at melde sig ind i en fagforening, når man kommer til landet for at arbejde, ligesom jeg vil opfordre alle danskere til at støtte fagforeningerne i deres kamp for at skaffe bedre arbejds- og lønforhold for de udenlandske arbejdere, som vi inviterer til Danmark for at arbejde. Regeringens gentagne invitationer og rosenrøde ord om behovet for udenlandsk arbejdskraft klinger i hvertfald noget hult, når man ser, hvordan den så efterspurgte udenlandske arbejdskraft bliver behandlet. Dansk Folkeparti er heller ikke for gode. De har så sent som i november været ude med forslag om at gøre rumænere retsløse i Danmark: http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry167452.html?ss

Man savner ganske enkelt lovgivning på området og udvidede beføjelser til fagforeningerne. Altimens sidder vores kære beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, manden som aldrig har arbejdet, på sine hænder. Han vil hellere straffe de arbejdsløse og gøre livet surt for fagforeningerne.

Der er en grund til at de fleste landmænd i dag tilfører kvælstof og bruger ukrudtsmidler: Det virker. Som Anthony Trewavas summerer op i en artikel i Nature her:

Only two principles really distinguish organic farming from other farming methods. Soluble mineral inputs are prohibited and synthetic herbicides and pesticides are rejected in favour of natural pesticides. But agriculture based on these principles results in a more costly product, mainly because of lower yields and inefficient use of land.

Alle der har tilbragt lidt tid med en landmand, stillet ham et par spørgsmål og talt med ham om hans job (eller rettere: hans liv) ved det her. Det er ikke et 'omdiskuteret forskningsresultat', der kræver en agronomuddannelse at forstå, det er fakta. De økologiske landmænd ved godt selv, at udbyttet på en del områder er lavere, og at det for eksempel slet ikke er besværet værd at dyrke økologisk majs herhjemme, da de går til i ukrudt. Men de accepterer den lavere produktion, fordi prisen de modtager pr. produceret enhed af økologisk produktion er højere (hvilket idag i øvrigt primært er et resultat af statsstøtte - ikke forbrugerpræferencer). Den lavere produktion er af ganske væsenlig størrelse: "Vi ved jo, at der skal bruges en vis mængde fødevarer, og at man i økologien i gennemsnit bruger cirka 40 procent mere areal til at producere den samme mængde fødevarer som i det konventionelle", professor Birger Lindberg Møller, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Universitet.

Tabarroks graf herover (link) fortæller en del om, hvor meget der er sket inden for de sidste 50 år. Og nej: Der er ikke en masse billig mad derude. Hvis der var, ville folk ikke dø af sult. Udflugten om, at der er 'masser af billig mad' og også vil være det med en betydeligt større økologisk produktion, minder i sin struktur utroligt meget om udflugten om, at 'Danmark er et rigt samfund, et velfærdssamfund - derfor har 'vi' da selvfølgelig råd til X' (hvor X er den tilfældige offentlige udgift personen ønsker at legitimere. Et newsflash til dem, der tror, at alene det at man har råd til noget, giver et vægtigt argument for at købe det: Betalingsevne (atp) og betalingsvillighed (wtp) er to forskellige ting!).

Man kan godt argumentere for, at en afskaffelse af landbrugsstøtten kombineret med mere økologisk produktion produceret på det frie marked samlet set ville have en positiv nettoeffekt på fødevarepriser og -produktion. Men det argument er altså ekstremt søgt, for det er nærmest umuligt på nuværende tidspunkt at sige noget fornuftigt om, hvor populære de økologiske produkter er, givet at hele produktionsgrundlaget er baseret på markedsforvridende støtteordninger. Med andre ord er det slet ikke givet, at et mere frit marked vil være kompatibelt med mere økologisk produktion, måske er det modsatte tilfældet. Men hvordan den samlede effekt vil være, er i og for sig irrelevant, de to skift bør behandles separat, da det man debatterer her almindeligvis er begrænset til en semietisk diskussion om udfald b's ønskværdighed (mere økologisk produktion), og hvordan man selv påvirker (og bør påvirke) dette skiftes art og størrelse. I den diskussion står det klart, at hvis man ikke bryder sig om at folk dør af sult, fordi de ikke har råd til mad, så er det nok ikke så smart at hæve priserne på fødevarer og mindske produktionen yderligere, hvilket er lige præcis hvad man gør, hvis man køber økologisk. Mere økologisk produceret mad betyder mindre mad samlet set. En mark der producerer økologisk korn til rige folk fra vesten (folk med høj atp), kunne producere endnu mere korn, hvis den blev brugt til konventionel produktion, hvis afgrøder kunne eksporteres og sælges til forbrugere med lav atp. Økologerne er meget forhippede på at sælge ideen om, at økologisk produktion er et public good: Bæredygtighed og alt det der, de næste generationer og så videre... Det er det ikke. For der er ikke billig mad nok til at brødføde de sultende som det er. Økologisk produktion og -forbrug er, hvis noget, et public bad.

Tag nu for eksempel landbruget: Ikke nok med staten mener, at man som køber af en landbrugsejendom skal blive boende på landet i 8 år; at landmænd frarøves deres retmæssige ejendom til f.eks. bræmmer; eller at kommunen kan bestemme, hvor ens gyllebeholder skal stå – og om den skal være overdækket! – eller hvor mange dyr man må have i en given stald; nej, ikke nok med alt dette, så mener staten endda også, at almindelige skatteborgere (lige fra bossen og til bumsen) skal betale for, at dansk landbrug kan eksistere.

Jeg har ikke tal for, hvor meget den enkelte dansker (og vores venner i EU) betaler for, at vi kan have et landbrug i Danmark og ikke rentable vinmarker i Frankrig. I USA er tallet $774 pr. husholdning, pr. år.

Den fornuftige tænketank Cato Institut har i USA indledt en -- fornuftig – kampagne: Downsizing the U.S. Department of Agriculture.

Hvis jeg var capo de tutti capi, ville jeg:

1. Sikre landmændenes gudgivne private ejendomsret, ved at ophæve landbrugsloven
2. Sikre at (rigtige) aktieselskaber må drive landbrug
3. Fjerne enhver statsstøtte, som danske skatteydere betaler til
4. Fjerne alle kontrol-indstandser, lige bortset fra "dyrevelfærdssikkerhedskontrollen" af dyrlægerne
5. Afskaffe Landbrugsministeriet og landbrugets direktorater

Mindre kan ikke gøre det - men meget mere kan gøres.

"Bopælspligten på danske landbrugsejendomme strider med kapitalens frie bevægelighed. Det konkluderer EU's domstol i en sag startet af tysk statsborger i 2003."

Sådan! En sejer for retten til selv at bestemme, hvad pokker man vil gøre med sin egen ejendom.

OPDATERING: Her er dommens to konklusioner:

1) Artikel 56 EF er til hinder for, at der i en national lovgivning som den i hovedsagen omtvistede som betingelse for erhvervelse af en landsbrugsejendom stilles krav om, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen.

2) Denne fortolkning af artikel 56 EF berøres ikke af den omstændighed, at en erhvervet landbrugsejendom ikke udgør en selvbærende enhed, og at ejendommens beboelsesbygning er beliggende i byzone.

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/131470/

Dansk landbrug i dyb gæld

"Landmændenes samlede gæld nåede ved udgangen af 2007 op på knap 300 mia. kr., hvoraf en stadig større del er variabelt forrentet. "

300 mia. er da ellers en flot gældsætning sammenholdt med en bruttofaktorindkomst for landbruget på små 24 mia. jf. dst.

For et år siden var der politisk stemning for gratis omskæring af drenge, der blev kaldt "fornuftigt" og "naturligt". Det blev promoveret af de samme partier som nu græder over krænkede svinerettigheder.

Værsågod at sammenligne de to sager, der begge er skabt på mediernes initiativ:

Flertal for at forbyde kastration af smågrise   (Ritzau/Politiken)

Smågrise bør ikke udsættes for smertefulde kastrationer uden bedøvelse. Det mener et politisk flertal uden om regeringen.

I dag tillader dyreværnsloven, at grise, som det eneste dyr, kan kastreres uden at blive bedøvet først.

Hvert år kastreres 13 millioner hangrise i Danmark. Årsagen er, at et par procent af dem risikerer at udvikle en ubehagelig ornelugt og - smag i kødet.

Men det vil et politisk flertal bestående af S, SF, R og DF nu forbyde, efter at 21 Søndag har vist partiernes dyrevelfærdsordførere, hvordan kastreringen foregår i dag. ...

Politikere åbne over for gratis omskæring af drenge   (DR, 28. december 2006)

I Danmark blev muligheden for omskæring på enkelte af landets sygehuse helt afskaffet i 2003.

Men nu er flere politikere positivt stemt over for at gøre omskæring til et landsdækkende gratis tilbud for små drenge.

Det sker i lyset af flere internationale undersøgelser, der viser, at omskæring fører til lavere smittefare for HIV, og derfor har Verdenssundheds- organisationen (WHO) for nylig anbefalet omskæring af mænd og drenge i Afrika.

S og SF: Fornuftigt og naturligt
- Det er rigtig fornuftigt at gøre det gratis, især i lyset af undersøgelserne af hiv-risikoen. Der bør vi gribe til alle redskaber, siger Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget, Lene Hansen til Nordjyske.

Hun ser gerne, at alle vordende og nybagte forældre i fremtiden bliver gjort bekendt med muligheden for omskæring - også af hygiejniske grunde.

SF kalder det naturligt, at omskæring gøres gratis, men advarer samtidig mod at presse forældre til omskæring for at minimere aids-risikoen.

R og DF er mere forbeholdne
Både De Radikale og Dansk Folkeparti er åbne over for gratis tilbud, hvis der vel og mærke er belæg for undersøgelserne.

- Hvis det er af forebyggende karakter og har en effekt, er vi klar til at kigge nærmere på det. Men jeg vil først se undersøgelserne, for der er jo ikke samme hygiejniske forhold i Danmark som syd for Sahara, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Birthe Skaarup.

AIDS-fondet: Det har ingen effekt
Læge og formand for AIDS-Fondet, Peter Skinhøj advarer da også mod at tro, at omskæring vil have nogen effekt på hiv-smitten i Danmark.

- De fleste hiv-smittede i Danmark smittes via rifter, sår og homoseksuelle samlejer, og her er der intet bevis for, at omskæring spiller en rolle, siger han.

Altså: Sundhedsordførerne - alle kvinder - tog stilling udelukkende på grundlag af en FN-rapport om HIV i Afrika, der intet havde med HIV-smitteforholdene i Danmark at gøre. HIV er ikke en folkesygdom i Danmark, men smitter hovedsagelig via homosex, Afrika og stofmisbrug (kilde). Og det må vel forventes at folk bruger kondom hvis de vil beskytte sig.

Lemlæstelse med/uden bedøvelse

Det etiske problem - at fjerne en velfungerende legemsdel uden ofrets samtykke - berøres ikke i artiklen ovenfor. Jeg finder tvangsfjerning af kropsdele langt værre end spørgsmålet om bedøvelse.

Omskæring af drengebørn gennemføres, så vidt jeg ved, oftest uden bedøvelse.

Jeg synes ikke at smerten er det afgørende, da mangt og meget gør ondt her i livet. Men samfundsudviklingen går hen imod at overgreb på individet gerne må gennemføres, når bare det sker pænt og smertefrit. Livets værdighed bliver gjort til et spørgsmål om bedøvelse. Endog henrettelser er blevet gjort "humane" og hygiejniske. I Texas er galgen erstattet af sprøjten. I Iran hugger man ikke hænder af med en økse, men fjerner dem under narkose. Det er forsøg på at få barbariet til at harmonere med det moderne, sarte menneske.

Om man bør kræve bedøvelse af grisene kan diskuteres - på et sagligt grundlag, ikke ud fra følelser der fremkaldes af at se indgrebet på film. Man kan ikke vide med sikkerhed hvordan spædbørn/grise opfatter smerte. Begge grupper hyler en stor del af tiden, uanset om de udsættes for kirurgiske indgreb eller ej. Måske kan man hævde at de ikke kan undgå at føle traume og kaos ved omverdenens påvirkninger. Der findes flere studier over den problematik.

Det er svært at tro at dyrenes trivsel (og menneskenes) bliver afgørende forbedret, fordi politikerne forbyder en ældgammel praksis med gilding af smågrise. Det egentlige ømme punkt handler om tingsliggørelse af dyr. Det skyldes ikke mangel på regler og etik, men den førte politik der gavner industrialisering og store dyrefabrikker. Politikerne vil ikke tale om det og kan ikke ændre på det, da dansk landbrugspolitik har ligget trygt i EU's favn siden 1973. Groft sagt giver EU's skatteydere enorme summer til statsstøttet dyrplageri, og samtidig jamrer vi over den udvikling vi selv har skabt.

Det dybt uantagelige i de to eksempler er at der klynkes og hykles om et indgreb på grise, mens et sammenligneligt indgreb på menneskebørn promoveres. Grisekastration er nødvendig i produktionen og bygger på skik og brug. Omskærelse af drenge er ikke nødvendig og ikke almindelig i dansk tradition.

Måske bør nogle ordførere få fjernet tårekanalerne og/eller syet læberne sammen (ikke kønslæberne, men dem man snakker med). Bedøvelse er formentlig unødvendig, da de pågældende politikere allerede har et ualmindelig sløvt centralnervesystem.

 
Jobbet, som jeg påbegyndte i sidste uge, handler om ekspedering af eksportordrer. Dvs koordinering af eksportprocessen fra ordre over indkøb til shipping og fakturering. Denne post handler om jobbet og om eksport af landbrugsvarer... og nej, det er ikke kedeligt.

Eksportkoordinering = dokumentations-marathon
Processen er i princippet simpel: Modtag ordren - send en ordrer til de relevante leverandører - når deres bekræftigelse modtages, send en salgsbekræftelse til kunden - book transport med shippping firmaet - opret en anmodning om tilladelse til export af de pågældende varer - opret et eksportnummer - when alle tilladelser er på plads og flyafgangen er på plads, send instruktionsformularen til shipping firmaet med flyafgang - health certificat, Halal certificat, og jeg skal komme efter dig - opret en invoice når alt er på plads mv.

Men for hver transaktion skal store mængder data dobbelt - og tripple tjekkes og der kommer et variabelt antal bekræftigelser der skal kontrolleres med tal der skal regnes efter... Mange dokumenter kommer i forskellige formater og kan være svære at identificere (for mig). Små fejl har store konsekvenser... jobbet kræver dermed stor opmærksomhed for detaljer, god hukommelse og koordineringsevne... og alt det skal "lige læres". Det har været en utrolig hård uge. Det sværeste er den store mængde "intrinsic viden" som er involveret - Særomstændigheder man ikke kan vide hvis man ikke lige ved det. Enhver regel er et kludetæppe af undtagelser. Men det er et utrolig dejligt lille firma menneskeligt set... høj moral, stor hjælpsomhed og dejlige kolleger, så det er værd at kæmpe for selvom arbejdet er svært.

Kænguruer og oversvømmelse, for eksempel
Der er historier under detaljerne... For eksempel på leverandør siden: En leverandør af kængurukød skriver at de ikke kan levere ordren med planlagt flyafgang torsdag, på grund af oversvømmelserne i Queensland. De kører nemlig på jagt i bushen om natten i firhjulstrækkere med projektører og skyder kænguruerne - men på grund af oversvømmelserne kan de ikke køre, og de kan tidligst levere i næste uge. Så jeg informerer kunden og vi bliver enige om at vente med hele ordren til ugen efter.

Eksport af premium landbrugsvarer
Nu zoomer vi så ud og ser det hele mere ovenfra: Eksport af australske prima landbrugsvarer - mest kød men også frugt og grønsager til hoteller, femstjernede restauranter og flyselskaber i Asien og Mellemøsten. Der er tale om meget dyrt top kvalitetskød (fx. tænk over 400 dkr pr. kg for oksekød), en stor del er Wagyu som regnes for verdens bedste oksekød. Wagyu er en japansk kvægrace som er genetisk disponeret for kraftig marmorering (intramuskulært fedt) og gennengår en langvarig tilvækstprocess hvor de fodres på en særlig diæt. I Japan består denne diæt bla. af øl og japansk sake (risvin). I Australien er fodringen mindre drukpræget men ikke mindre udsøgt. Kød af Wagyu skulle være usædvanlig smagfuldt, saftigt og mørt.

 

Wagyu... bemærk marmoreringen

 
Leverandørerne er et kapitel for sig - "leverandørerne er lige så vigtige som kunderne". Det skal forstås på den måde at hvis leverandørerne går og smækker med døren dør forretningen. Årsagen er at mange af varerne er så eksklusive og relativt unikke. Dette er et helt modsat perspektiv i forhold til da jeg arbejdede som landbrugsmedhjæper i Danmark, hvor slutkunderne var ansigtsløse masser og man på produktionssiden primært fokuserede på at holde omkostningerne nede fordi et hvilken som helst andet landbrug (i Danmark eller hvorsomhelst) kunne producere "det samme".

Landbrugsvarer er jo aldrig "de samme"... men det eneste der betyder noget er om det er det samme for kunderne. Det er det så ikke her. Det er mad med en historie. Historier om kænguruer, udsøgte tasmanske skaldyr, og verdens fineste kvæg, som stjernekokke fortæller sig selv når de tilbereder en femstjernet menu, og viderefortæller gennem anretningerne.

Global vækst i efterspørgslen efter landbrugsvarer
Vi zoomer videre ud ... Hvis man kigger på landbrugs eksporten generelt ser det lyst ud, der er stigende efterspørgsel og dermed stigende priser. Ifgl min far er kornprisen nu oppe på samme niveau som for 20 år siden - i kroner, efter at have været næsten konstant faldende gennem mange år.

En artikel i The Diplomat (Adele Ferguson, Jan/Feb 2008, p. 12) taler om et boom undervejs i "soft commodities" (landbrugs fødevarer). Væksten er drevet af dels stigende efterspørgsel på fødevarer globalt, dels underinvestering i fødevareproduktion og knaphed på frugtbart land, vandressourcer, og anden nødvendig kapacitet. Efterspørgselsboomet kommer bla. af ændrede kostvaner hos den hastigt voksende middelklasse i Kina, Indien, og Rusland, fra fx. ris til en mere vestlig præget kost med kød, mejeriprodukter og hvede. Dertil kommer øget brug af biobrændstof i Europa og Latin- og Nordamerika, som medfører at landbrugsjord bruges til at producere brændstof i stedet for fødevarer... korn brændes, osv. og hvad kommer det så af igen, fokus på klimaforandringer, stigende oliepriser? Ifølge et citat i artiklen (Aitken) vil fremtidens fødevarepriser i stigende grad følge oliepriserne.

Det var lidt om generelle trends, nu skifter vi vinkel - for :"what kind of business are we in". Efterspørgslen på top restauranter, hoteller og business class flyrejser drives af øget rejseaktivitet i forbindelse med virksomheders vækst og internationale samarbejde. Overalt i Asien er socialisering og opbygning af langvarige personlige relationer centralt i forbindelse med forretninger og samarbejde - Man inviterer sine forhandlingspartnere på et marathon af sociale aktiviteter og trakterer dem med top menuer på dyre restauranter gennem en (for vesterlændinge) overraskende lang periode før der kommer en konkret handel ud af det... det giver liv i gaden for dyre restauranter og hoteller og deres leverandører.

Klik på frontalbillederne for at læse om planen...

Hele PROMATs forbryderalbum...

Matagalpa-siderne på Svensblog.

Jeg har opdaget, at Google har en "lav dit eget kort"-funktion, så her ser I et kort over PROMAT-projektets Matagalpa. Departamentsgrænserne er tegnet ind. Apenas-søen ved Jinotega ses øverst, Managua søen nordligste bugt anes nederst i billedet. De blålige pletter i Matagalpas vestlige hjørne er risplantagerne i Sebaco-dalen.

Som det ses, arbejder PROMAT i den centrale bjergkæde (kaffe, bønne-forsyning), i det tørre land i den sydlige del af departementet (kvæg), og i den ældste del af den indvundne regnskov, der strækker sig til Atlanterhavet (kvæg). Vi arbejder ikke i ris-området og ikke i den yngre del af den fældede regnskov ude mod øst.

Hvis du klikker ind på linket nedenunder kan du klikke dig ind på detaljer, links og billeder fra de forskellige organisationer, vi arbejder med i Matagalpa.

Se kortet ordentligt på Google-maps

Landets økonomi er i alvorlig fare for sammenbrud. Det har en inflation på 7500% og en arbejdsløshed på 80%. Forestil dig, at bo et sted, hvor næsten ingen har arbejde og pengene er værdiløse. Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i så håbløs en situation.

De hvide landmænd

Zimbabwe var et af Afrikas rigeste lande da Robert Mugabe kom til magten for et par årtier siden. Noget af det første han gjorde, var at drive de hvide landmænd væk fra deres gårde, fordi han mente, at jorden var blevet taget fra de sorte.

Problemet er, at de hvide var erfarne, produktive landmænd, mens de sorte som fik jorden enten ikke havde forstand på landbrug, eller var ligeglade med deres jordlod og undlod at opdyrke det. Det resulterede i så stort et fald i fødevareproduktion i landet, at det måtte til at importere korn i stedet for at eksportere. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart i længden, og det er det vi ser i dag.

Mugabe tror, at han kan styre markedskræfterne med lovgivning, såsom at forbyde prisstigninger i supermarkederne og nationalisering af fabrikker, der tager for høj en pris for sine varer. Effekten har været, at i stedet for atman kan købe varer til overpris, kan man nu slet ikke købe nogen. Flot.

Ak, gid Mugabe havde taget et grundkursus i nationaløkonomi og rent faktisk tog sit embede som Zimbabwes præsident alvorligt. Så ville Zimbabwe formentlig ikke have de problemer, som de har nu.