Samtidig har Liberalisterne meddelt, at de nedlægger sig selv.

Det tvinger mig til at revurdere min holdning. Jeg har tidligere udtalt mig negativt om Ny Alliance - Den kritik står jeg ved. Khader og Samuelsen er ikke liberale. Tjek selv deres svar i 180graders kandidatbase.

Khader har jeg en vis sympati for, grundet hans principfaste forsvar for ytringsfriheden under og efter Muhammedkrisen. På alle andre områder har manden dog kun budt på sort snak.

Anders Samuelsen har jeg det svært med. Hans tilgang til skattediskussionen forekommer mig at være udpræget managementsocialistisk. Ny Alliances skatteoplæg indeholdt ikke en reel (og moralsk begrundet) skattelettelse, men blot en omlægning, som havde til formål at plyndre den arbejdende befolkning på en mere effektiv måde, for at bevare finansieringsgrundlaget for alle nasseordningerne. Det kan ikke nægtes at en sådan omlægning af skatten ville have en positiv effekt på velstanden i samfundet, og det kan ingen naturligvis have noget imod. Men særlig sympatisk er det altså ikke.

Khaders og Samuelsens pludselige omvendelse til ægte liberale kan jeg ikke se som andet end et desperat forsøg på at redde stumperne af deres politiske karriere. Ny Alliance er til grin efter fiaskoen ved valget og den efterfølgende ballade i partiet. Alle de principløse medløbere, som bakkede op om partiet i starten, er helt væk, nu da Ny Alliance ikke længere er trendy. De venstreorienterede radikale, som oprindelig følte sig tiltrukket af Ny Alliance, er skræmte over Anders Samuelsens "ultraliberalisme" (= de få økonomiske reformer, som Ny Alliance trods alt foreslog). Og de nationalt sindede VKO-støtter vil ikke røre Ny Alliance med en ildtang på grund af den tåbelige dæmonisering af Dansk Folkeparti, som Ny Alliance også stod for.

Det er nok et long-shot, men Khaders og Samuelsens eneste håb for at bevare deres klækkelige folketingsgage efter næste valg er nu at satse på de politisk hjemløse liberale, som fra starten har vist Ny Alliance en vis interesse. De kan ikke konkurrere med de øvrige udbydere af velfærdssocialisme. De har derfor hentet den liberale ideologi ned fra hylden og støvet den af, og forsøger nu at sælge den. Det er ærlig talt ikke særlig kønt at overvære.

Men nu er alle politikere jo principløse ludere - og man kan argumentere for at Khaders og Samuelsens personlige troværdighed er ligegyldig, hvis blot man kan regne med at de vil fastholde en liberal linie. Jeg foragter Anders Fogh for at føre socialdemokratisk politik, og jeg er fuldstændig ligeglad med om han inderst inde stadig er liberal. Efter samme princip kan jeg jo glæde mig over at Khader og Samuelsen tilsyneladende vil lave en "omvendt Anders Fogh" og føre liberal politik, selv om de inderst inde er socialdemokrater.

Jeg håber at de gode folk fra Liberalisterne vil melde sig under fanerne hos Liberal Alliance og - sammen med Lars Seier Christensen - være med til at holde partiet på det liberale spor. Hvis Liberal Alliance i de kommende år fastholder en konsekvent liberal profil uden alt for mange smuttere, vil jeg overveje at forlade sofaen og stemme på dem ved næste valg - mens jeg holder mig for næsen.

"Jeg er glad for at Liberal Alliance nu har meldt klart ud. Jeg har stor tiltro til deres liberale linje og håber partiet kan blive et nyt samlingspunkt for alle frihedselskende mennesker i Danmark," siger Henrik Sporh Christiansen, Landsformand for Liberalisternes Ungdom.

"Men liberalisme handler nærmest om at smadre den offentlige sektor, og det er jeg ikke tilhænger af". Naser Khader

Khader kan også afsløre at Lars Seier Christensen ikke længere er liberalist.

Jeg kan snart ikke tage mere! Hvad er det, der får liberalister til at støtte op om de to knaldhætter (Khader og Samuelsen) og deres endeløse ordflom af selvmodsigelser og sort snak?

De har begge eksplicit taget afstand fra liberalisme. DE ER IKKE LIBERALISTER - fat det nu!

Det mest sørgelige er næsten at partiet Liberalisterne måske havde haft en chance, hvis ikke Ny Alliance var opstået og var rendt med mediernes og liberale meningsdanneres opmærksomhed.

_

NA er ikke liberale og har aldrig været det. (Ifølge Anders Samuelsen selv). Kun på skatteområdet har NA udtalt sig tilnærmelsesvist liberalt. Men deres langsigtede målsætning om 40% indkomstskat for alle er altså langt fra ambitiøs nok. Der er ikke tale om et opgør med forsørgerstaten, men derimod om reformer, som har til formål at sikre de fremtidige udbetalinger til dette samfunds nasserøve.

Selvfølgelig har det høj prioritet at afskaffe den absurde marginalskat på 63% for indkomster over kr. 365.000. Men skattelettelser i bunden bør ligeledes være en del af en skattereform - specielt  hvis afskaffelse af topskatten finansieres ved forhøjede energiafgifter, som NA har foreslået.

Det omfang, som skatteplyndringen af produktive danskere - højtlønnede såvel som lavtlønnede - har taget, kan ikke meningsfyldt beskrives som andet end tyveri. Tyveri er naturligvis forkasteligt under alle omstændigheder - også når der stjæles fra de rige. Men en tyv, som stjæler det sidste brød fra en fattig familie, vil jeg altså betragte som værende i særklasse ussel og nederdrægtig (Kald mig bare en blødhjertet pladderhumanist). En indkomstskat på 40% for lavindkomstgrupper betragter jeg derfor som et helt urimeligt overgreb, som jeg ikke vil støtte med min stemme.

NA's øvrige holdninger er en uskøn blanding af planøkonomi, formynderi og fantasifulde forslag til nye offentlige udgifter. Tjek selv Anders Samuelsens svar i 180Graders kandidatbase. Herunder de mest horrible eksempler:

Hash bør legaliseres, svarede: Hverken/eller:
Manden har ingen holdning til om folk må bestemme over deres egen krop

Politikerne skal ikke bestemme, om restauranter og caféer skal tillade rygning i deres lokaler, svarede: Uenig
Privat ejendomsret har heller ikke høj prioritet

En bestemt del af barselsorloven bør være øremærket til mænd. Mændene skal ikke kunne overføre den til deres partner, svarede: Enig
Han vil blande sig i, hvordan familier planlægger deres hverdag.

Danmark bør tilslutte sig EU-traktaten, som den foreligger, svarede: Meget enig
Han støtter den fortsatte opbygning af en planøkonomisk europæisk superstat.

Huslejeregulering er nødvendig af hensyn til de svageste i samfundet, svarede: Enig
Kommentar: Men gerne over en årrække en nedtrapning af det anvendte beløb
Han vil bevare en kommunistisk boligpolitik, som forvrider markedet og skaber boligmangel. (omend kommentaren tyder på, at han har misforstået spørgsmålet)

Værnepligten bør afskaffes og forsvaret i stedet være 100 pct. professionelt, svarede: Hverken/eller
Han er ikke udpræget modstander af slaveri.

Efterlønnen bør afskaffes, svarede: Hverken/eller
Kommentar: Ny Alliances skattereform afskaffer den i praksis for højtlønnede, der må anvende sparede skattekroner til at finansiere et tidligt stop.
Jeg har ikke sat mig ret meget ind i Ny Alliances skattereform - men alle andre svar end "arbejdsduelige friværdimillionærers ret til at nasse på deres børn skal afskaffes øjeblikkeligt" er aldeles uacceptable.

Uanset om NA, efter deres seneste kursskifte, skulle bløde op på nogle af de ovenstående punkter, kan jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet skulle overveje at sætte mit kryds dér. Liberalisterne er ikke perfekte, men de har en ideologisk forankring i liberalismen og nogenlunde konsistente synspunkter - det har NA ikke.

Hvis Liberalisterne ikke er på listen ved næste folketingsvalg, vælger jeg sofaen igen.

Update: Også på Punditokraterne udtrykkes der store forhåbninger til Ny Alliance.

Om brugerbetaling i det offentlige skrev Skovgaard i Berlingerne:

Hvis der kom et gebyr for at låne bøger på biblioteket, gå til lægen eller køre på motorvejen i myldretiden, kom der nemlig en masser penge i statskassen, som så bagefter kunne deles ud til de svageste i samfundet. Bedre pensioner til ældre, nyt isenkram på sygehuset. Begge dele kunne der hurtigt blive råd til.

--- og Liberalisterne replicerede:

Brugerbetaling i det offentlige bør kun komme på tale, hvis revenuet, krone for krone, bruges til at sænke andre skatter. Skatteydere, der allerede døjer med verdens højeste skattetryk, skal ikke betale ekstra for offentlige ydelser, så pensionisternes liv kan forsødes.

Problemet i det danske sundhedssystem er ikke, at vi får for mange ydelser - som et blik på de lange ventelister vil minde enhver om. Problemet er, at det hele finansieres over skatten, så ekstraforbrug fører til lavere vækst.

I stedet for at lappe på et dårligt system, er der brug for en grundlæggende holdningsændring til, hvordan vi producerer sundhedsydelser. Opgaven bør fjernes fuldstændigt fra det offentliges regi og placeres der, hvor den skulle have været hele tiden: På det frie marked.

Den nuværende ordning, hvor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er skattefrie, bør udvides til også at dække private sundhedsforsikringer, ligesom over-disken-udgifter bør kunne trækkes fra. Det offentlige skal kun spille en rolle ved tilskud til socialt svage, der ellers ikke ville have råd til sundhedsydelser.

I modsætning til udtalelser om selvsamme emne fra partierne Venstre og Konservative, er det meget svært at finde bare ét sted, hvor man kan være uenig i det, som Liberalisterne skriver.

Fradragsretten for sundhedsudgifter er jeg især meget glad for. I mine øjne er dette et helt oplagt område for lovgivningsmagten til, at give magten tilbage til folk, som mener, at de selv kan stykke en mere fordelagtig ordning sammen.

Og netop fordi der er en fradragsret er det svært at forestille sig en situation, hvor folk ville lade sig underforsikre -- tværtom vel sagtens.

"Men det rammer jo socialt skævt. Tænk på de fattige; de barnløse enker og dem med arbejdsskader. Dette fører os ud i den sociale massegrav!" -- kunne man lige forestille sig socialisten Mette Frederiksen sige.

Men ville det nu også det? Jeg har svært ved at forestille mig, at en forøgelse af private sundhedsforsikringer m.v. kombineret med en fradragsret skulle stille nogen værre, end de allerede er i dag. Tænk endda, hvis det stillede flere bedre?

Socialdemokraternes politiske webleksikon (sådan et har de åbenbart behov for, for at vide hvad de selv mener...) siger følgende om emnet:

Den borgerlige regering har gennemført lovgivning, der giver skattefradrag til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Dette er vi stærkt imod, da det bryder med princippet om fri og lige adgang til behandling.

Umenneskeligt, ikke sandt? Socialdemokraterne vil hellere have, at de syge skal forblive syge, hvis det er prisen for, at alle har "fri og lige adgang til behandling". Og hvor er logikken?

Måske kan det være, at Socialdemokraterne vil komme med en logisk argumentation for, hvorfor private -- helt private og arbejdsgiverbetalte -- sundhedsforsikringer er så dårlige, som de i øjeblikket påstår. Gemmer der sig mon nogle rationelle tanker bag deres afstandtagen eller er det blot mere tom politisk retorik?

-- retorik, der koster mennesker livet?

Godt gået Helle...

Hvorfor? Fordi 180graders gengivelse ikke havde den uddybelse af tesernes indhold med, som Liberalisterne selv fremfører på deres blog. Men sådan kan det jo gå.

Ja, jeg er faktisk endda ret vild med indholdet af den femte tese: Mere politik er ikke løsningen.

Mere statslig styring betyder altid mindre frihed for den enkelte, og dertil kommer, at statslige løsninger næsten altid er dårligere og dyrere end private.

Velfærdsstaten skaber sociale tabere, når den parkerer omkring 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig understøttelse. Det skaber mere kriminalitet, misbrug og omsorgssvigt for børnene. Velfærdsstaten skaber en negativ social arv, og den ødelægger sammenhængskraften i samfundet.

Vi har behov for bedre integration, og ikke kun for indvandrere, men også for alle de danskere, som velfærdsstaten har passiviseret med en af de mange menneskelige braklægningsordninger, der kaldes overførselsindkomst.

Det må være et succeskriterium for velfærdsstaten, at flest muligt kan forsørge sig selv for det, de selv tjener ved at gå på arbejde hver dag, og løsningen på velfærdsstatens problemer hedder mindre stat og mere markedsøkonomi, at flere er selvhjulpne og færre afhængige af offentlig understøttelse.

Som man kan se af mine markeringer, synes jeg at næsten det hele er SUPER godt.

100 % enig -- og hvem ville kan ikke være det?

Socialdemokraternes er selvfølgelig de værste. Her var der intet som helst nyt under solen -- blot mere socialistisk nonsens fra det fallerede parti.

Liberalisternes 10 nye teser er alt andet end nye. De svæver sådan lidt oppe i æteren og er derfor meget lidt håndgribelige -- men det er vel også netop meningen med en tese?

Den enkelte skal have størst mulig frihed til at leve sit liv, som vedkommende ønsker, så længe det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed.

Staten skal ikke stille sig til dommer over, hvad der er en rigtig og forkert måde at leve på.

Personlig frihed og ansvar hører sammen.

Frihed er vigtigere end flertalsstyre.

Mere politik er ikke løsningen.

Pengene skal følge borgerne.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Lavere skatter fører til større frihed, velfærd og velstand.

Ansvar for ens eget og ens families liv er ikke kun en pligt - det er også en ret.

Det er et fælles ansvar at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.

Jeg er -- selvfølgelig! -- enig i alle 10 punkter. Især punkt 2, 4, 5 og 9 betyder mig for mig personligt og ligger mig derfor også meget på sinde. Ikke overraskende, har meget af indholdet her på Altanen på den ene eller anden måde kunnet henføres til under netop disse punkter.

Men jeg må alligevel sige, at det er trist, at man ikke kunne være lidt mere nede på jorden. Jo, pengene skal følge borgerne og det skal betale sig at arbejde, men hvad pokker betyder det så?!?

Skal pengene ligge i borgernes egne lommer eller skal de følge borgeren/klienten i form af statssanktionerede "frit-valgsordninger". Ordninger, der ganskevist er mere rationelle/liberale/fornuftige end rent statslige ordninger, men som stadig ikke er så rationelle/liberale/fornuftige, som de kunne være, havde de haft skikkelse af reelle alternative på et frit marked i et åbent samfund.

Søren Pind & Co.s nu klassiske 10 teser fra 2003 er langt mere jordnære.

Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.

Det er vigtigere, at skatten falder end at den offentlige sektor vokser.

Det er vigtigere, at skatten falder end at overførselsindkomsterne stiger.

Det er vigtigere at fastholde den enkeltes ansvar for fællesskabet end at lade fællesskabet overtage ansvaret for den enkelte.

Det er vigtigere at opmuntre til personlig opsparing og uafhængighed end at tilbyde tilskud og afhængighed.

Det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst.

Det er vigtigere at skabe frie valg ved, at folk tjener deres egne penge end ved at det offentlige først kræver penge ind og dernæst skaber skatteyderbetalte valg.

Det er vigtigere, at der er offentlige frit valgs ordninger end at det offentlige har monopol på, hvordan en given ydelse skal udformes.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne bedst mulige uddannelsestilbud end at det foretager udbetalinger, der fastholder det enkelte menneske i passivitet.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne en sundhedssektor med frie valg, konkurrence og mennesket i centrum end at bevare politisk styring, monopol og stive systemer.

Så jo, med andre ord: Liberalistisk filosofi m.v. er meget, meget spændende. Faktisk så spændnede, at man alt for tit forlader sig på at formulere sig alt for fjernt fra det jordige, som man ellers mente man ville referer til. Liberalisternes teser er bedre end Socialdemokraterne fordi de er klassisk liberale. Søren Pinds er bedre end liberalisternes fordi de er håndgribelige og meget nemme at forholde sig til.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste udgør de to tunesere en trussel mod statens sikkerhed. Men selv hvis anklagerne om et planlagt mord på bombe-i-turban-tegneren holder vand, er det svært at se, hvordan et mord på en bladtegner - foragteligt, som det ville være - er mere samfundsomstyrtende end et mord på en hvilken som helst anden privatperson.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kom med den noget besynderlige udmelding, at hun ikke var "begejstret" for de administrative udvisninger, som hun som minister selv havde givet sin blåstempling. Hendes støtte til retssamfundet er prisværdig, men kunne hun ikke have haft en rygrad, da hendes mening rent faktisk betøde noget?

Far Fogh kunne åbenbart ikke gå ud og irettesætte en af sine egne ministre, så den lussing blev Bendt Betjent sendt i byen med.

Hvis du i øvrigt skulle spekulere på, hvad Liberalisternes holdning til administrative udvisninger er, har Formand Mark i dag udsendt denne pressemeddelelse.

Min tilfredshed med valgresultatet har jeg aldrig lagt skjul på. Ny Alliances nedtur og udeholdelse fra det gode selskab passer mig også særdeles godt. For at være ekstra bagklog (det er det jeg kan) vidste jeg hele tiden at meningsmålingerne ville rykke sig mod VKO – jeg kalder det ”straffemålinger”, i og med folk generelt er kørt lidt sur i en siddenderegering, men alligevel ved at alternativet er absurd. Mange skribenter mener at det ville være lige meget hvem der vandt valget – det er jeg lodret uenig i; der ville komme markante ændringer på udenrigs-, indvandrer/asyl-, skatte- og ikke mindst blokpolitikken. Statistisk set førte Nyrup Rasmussen regeringen mere blokpolitik end VKO har gjort – en lille forskel, men stadig mere. Det eneste der givetvis vil være forblive uændret er velfærdspolitikken – cracked op ministerium, nu stopper de!

Jeg sidder dog stadig med en lidt ulden fornemmelse af, at det kommer til at blive rigtigt svært.
Der er både nu og på sigt mange udfordringer og ubesvarede spørgsmål; ting kan gøre det usandsynligt problematisk at for Den Onde Regering at fortsætte sit vellidte rædselsregime.

Hvem skal afløse AFR? Søren Pind? Han er cool nok og rimelig liberal, men det tror jeg næppe. Karen Jespersen? Hun er nok for gammel og for socialistisk for bedsteborgerne. Der kunne være andre bud, men ingen Præz Fogh. Han smutter jo nok ned til Bryssel og bliver præsident for den frie (og onde) verden. Der er pt. ingen med Foghs personlighed og ”valgbarhed”, der kan stå som modpart til Thornings valgmaskine. Hvis ingen findes er det kun spørgsmål om
tid før Sociopaterne får magten igen. Det kan nok kun reddes hvis Lykketoft kommer tilbage ved roret igen – ham kan alle slå, selv på en dårlig dag…

Et valg i dagens Danmark vindes på Star-Quality, men en anden trussel indefra lurer.
I regeringens hunger efter magt og ondskab har deres politik drejet sig væk fra den fornuftige og nedrige vej og har drejet mere og mere mod midten/venstre. Begrebet ”liberal” er i den grad blevet udvandet. Faktisk vil onde tunger vide at AFR primært skrev sin bog "Fra Socialstat til Minimalstat" for at komme af med sit image som ”Røde Anders” – et ”kælenavn” Anders Fogh angiveligt skulle være gået under i VU-kredse. Venstre vil miste mange af sine stemmer til
Liberalisterne, når de engang for samlet deres 20t vælgererklæringer, og vil givetvis også miste en del Socialakrobaterne, da vælgerne vil have sværere og sværere ved at skelne mellem mærkesagerne.

Det eneste der kan redde De Onde ”4 more years” er hvis de autonome, og generelt den yderste venstrefløj, bliver ved med at dumme sig og være ekstra voldelige og rare, og hvis muslimerne bliver ved med at afsløre deres sande natur ved deres trademarks; terror, steninger, burkaer, arrangerede ægteskaber, æresdrab, samfundsomstyrtende sammensværgelser mv.

Spørgsmålet der står tilbage er så: Hvad vil vi helst have terror eller Helle?

Jeg håber næsten det samme, men jeg ville nok foretrække, at Ny Alliance aldrig letter fra jordoverfladen, givet at al opmærksom i den retning er opmærksomhed Liberalisterne kunne have været til dels. At dette udfald ikke er så usandsynligt endda, skyldes blandt andet at 20.000 underskrifter er temmelig mange, især når der også skal opbygges et parti fra bunden og laves politik, og man kun har max 18 måneder til det - problemet bliver ikke mindre af, at stifteren bag partiet har vist sig mildt sagt ikke at være noget organisatorisk geni i de andre projekter, han har været involveret i. Selv hvis de ikke kommer ind, vil Khaders ryk lamme de Radikale, og det er overvejende positivt. Jeg håber og tror Jarl Cordua tager fejl.

Jeg tror også, for nu at bevæge mig et skridt væk fra sagligheden og føje lidt motivanalyse til, at baggrunden for det nye parti er, at der er et par Radikale toppolitikere (Update: Og en konservativ), som nu har indset, at de ikke ville komme i nærheden af ministertaburetter efter næste valg, medmindre de gjorde noget drastisk. At de øjensynligt er villige til at sælge sig selv til højestbydende, gør kun denne variant mere plausibel; vi vil støtte Jer, men det kommer til at koste ministerposter! Jeg er mildt sagt ikke særlig tilbøjelig til at stole på den slags mennesker. Jeg tror at et parti, som er skabt direkte på baggrund af Foghs forræderi, er mindre tilbøjelig til at stikke deres vælgere i ryggen, end et parti skabt af opportunistiske karrierepolitikere fem minutter i tolv. Og jeg tror troværdighed er en parameter som de fleste af Liberalisternes potentielle vælgere på nuværende tidspunkt må vægte relativt højt.

Jeg tænkte først, at det var en ulempe, da de vil få Venstre til at føre mere liberal politik. Hvilket jo ikke er godt for Socialdemokraterne.

Men - det vil trække masser stemmer fra Venstre, hvilket jo er positivt.

Mads Havskov Hansen, DSU Frederiksberg, kom med et meget klogt svar; han sagde at Liberalisterne vil blive en klar fordel, da de vil få Venstre til at føre mere liberal politik, hvilket jo er velfærdsfjendsk.

Det vil få alle Venstres "velfærdsvælgere", (dem der stemmer på Venstre, pga. deres form for velfærd), til at flygte over i Socialdemokraternes lejr, så de ved, hvad virkelig velfærd er, når de nu ikke kan få Venstres velfærd.

Sagt anderledes; Liberalisterne vil presse Venstre, som så bliver modstandere af velfærd, som vil gavne Socialdemokraterne.

Liberalisterne bliver en fordel.

www.liberalisterne.dk

Slesvigsk Parti ville ikke opgive deres tal, da det er meget personligt, om man føler sig som et af de tyske mindretal i Sønderjylland, og måske derfor er medlem af SP. Så de ønskede ikke at opgive deres tal.

Hos De Grønne var sagen helt anderledes. Jeg skrev en pæn mail til dem, hvorefter jeg fik svaret af Ruth Dalsgaard:

Kære Jacob. Vi offentliggør ikke medlemstal til hvem som helst.

 Er der mon nogen

andre partier der gør det?

Du er velkommen til at blive medlem af De Grønne, når du er blevet træt af

socialdemokratiet. Venlig hilsen,Ruth Dalsgaard

medlemssekretær for De Grønne.

Så svarede jeg hende, at der faktisk var partier, der godvilligt fortalte deres medlemstal, og at jeg nok ikke ønskede et medlemskab af De Grønne, efter den behandling jeg fik her.

Man kan så spørge sig selv, om det var fordi De Grønne ikke er så stort, at hun ikke ville svare?

Nå ja, videre...Retsforbundet var ikke så vilde med at give deres medlemstal ud, men jeg fik fortalt, at det var under 500, og de ikke var så store som de har været.

Lidt det samme svar fik jeg ved Dansk Samling, der ikke opgav medlemstallet, men fortalte, at det ikke var så stort, som det har været.

Hos Det Humanistiske Parti fik jeg en god snak om humanisme med Lars Kramer Kristensen, der faktisk var i Afrika da jeg skrev til ham. Han kunne dog kun opgive, at de p.t. var 3 aktive.

De andre partier var der ingen problemer med. Listen står herunder, tallende i parentes angiver et tidligere medlemstal, enten fra 2003, 2004 eller 2005.

CentrumDemokraterne 120 (1200)

Dansk Folkeparti 6812 (6600)

Dansk Samling mindre end før

De Frie Demokrater problem med mail

De Grønne vil ikke opgive

Det Humanistiske Parti 3 aktive

Det Konservative Folkeparti 19.478 (22.000)

Det Radikale Venstre 9400 (9000)

De Uafhængige problem med mail

Enhedslisten 4270 (2500)

Fremskridtspartiet 400

Grønne Demokrater 300

Internationale Socialister 113

Kommunistisk Parti 200

Kristendemokraterne 5072 (5500)

Liberale -/ Orange Demokrater kan ikke opgive

Liberalisterne 250

Minoritetspartiet 400 (600)

Retsforbundet <500

SF – Socialistisk Folkeparti 9459 (7000)

Slesvigsk Parti opgiver ikke medlemstal

Socialdemokraterne 57.000 (55.000)

Socialistisk Arbejderparti 75

Velfærdspartiet 65

Venstre 68.000 (76.000)

Visionspartiet 450