Ilse sand siger:

ind i en større sammenhæng. Ritualet gør også, at man kan fjerne fokus fra de små ødelæggende konflikter, siger Ilse Sand, som afviser, at skilsmisseritualet strider mod ægteskabets løfte om at blive sammen til "døden jer skiller".

Løftet "døden jer skille" er et meget debateret løfte - Er det til kærlighed eller livets afslutning?  Vi ved aldrig hvad der sker i livet, med os som mennesker og om tilliden og kærligheden holder. Det tror vi på når vi siger ja til løftet "døden jer skille". Omvendet er der altid løfter i livet som vi ikke kan holde, det her kan være et af dem, og det er ikke nogen synd.

Gud elsker os, og tilgiver os som de mennensker vi er. Og er man er blevet skilt er man ikke blevet diskvalifiseret til at ingå ægteskab igen, som nogle mørkemænd mener...

kirken tilbyder sjælesorg. Her er præster og sognemedhjælper eneståede. Jeg kender til mennekser som ikke er specialt troede som er kommet gennem kriser ved hjælp af samtaler med præster og sognemedhjælper efter skilsmisse,dødsfald og sygdom. Selv har selv haft stor hjælp af sjælesorg i forbindelse med svær sygdom og store livskriser..

Ilse Sand skriver at ritualet skal fjerne fokus fra "de små ødelæggede konflikter" . Det lyder smukt, men virligheden er hvis det først er kørt svævt, så vil de konflikter dukke op igen og igen. I øvrigt skal begge partner vær enig om ritualet og kan de blive det og ER de det ...jeg har min tvivl, - og mine erfaringer..

Man kan alid få en præst til at mægle ved skilsmisse, det er ikke noget nyt i, og så der sjælesorgen som jeg allerede har nævnt. .  Ritualet er ikke nogen god ide, ideen om at gøre en skilsmissen "hellig" - om den så er borgerlig eller kirkelig. Jeg mener det glamouriserer skilsmissen og er langt fra virkligheden.

Hvad siger du ?

Jag vet hur det är att mötas av sånt när en tar de första stapplande knapptryckningarna på vad som då var yahoo eller altavista med naiva sökord som “könsbyte” och “transsexualitet”. Många av de sidorna jag hittade då finns inte kvar. Diskussionen om hur en bäst fejkar menstruation inför en pojkvän är borta. Inte heller den texten som förklarade att Pride är bögarnas komplott mot de transsexuella går att hitta. Tackolov.

Men det var då jag lärde mig bitterheten. Att vara transsexuell ska vara en plåga. Du måste lida, och du måste kunna bevisa att du lider. Att lida är ett skydd mot omvärlden och en nyckel till vården. Det är också ett sätt att täppa till truten på meningsmotståndare. För den som är sjukast, den som lider mest, har vunnit. Trasat sönder sitt liv, men gjort det på det mest genuint transsexuella sättet som går.

Under litteraturfestivalen på Lillehammer blei jeg ganske godt kjent med ei veldig hyggelig dame med variert erfaringsbakgrunn. Blant anna fortalte vi hverandre om oppveksten. Det var da hun sa det:

Nei, det er jo klart du har for lite problemer. Med en sånn oppvekst, sånne foreldre og en trygghet i bunnen er det ikke rart at du havner utenfor systemet.(1)

Hun så det klart og tydelig utenfra og traff spikeren på hodet. Man skal ikke klare seg bra, man skal lide. Tidligere skilte man mellom "ekte" eller "genuine" transseksuelle og oss andre. Mange gjør det fortsatt. I flere sammenhenger har jeg følt at jeg må bevise at jeg har lidd for å bli trodd. "Problemet" er at jeg på de aller fleste områder har hatt de aller beste forutsetningene for å takle hva det skal være. I tillegg mener jeg det er usunt å fokusere på hvor ille man har hatt det. Jeg er tilhenger av at man skal bearbeide det og gå videre. Det er uansett lite å gjøre med fortida, men framtida kan bli mye bedre.

Jeg krever faktisk å bli respektert som det ressurssterke mennesket jeg er og likevel bli trodd når jeg sier at kroppen min må endres fordi den lyver om hvem jeg er. Kall meg gjerne bortskjemt og storforlangende, men jeg tror ikke det stemmer i akkurat dette tilfellet.

(1) Fritt etter hukommelsen.

lungerne er stærkt medtaget

rygningen er ikke årsagen,

men forværrer tilstanden.

Du stopper med at ryge i morgen,

forsætter du er din lungekapacitet nul om 10 år

du vil intet kunne.

Lægens blik og tale misforstås ikke

På bænken overfor hospitalet

glider isen ned sammen med beskeden.

Nu tages den endelig beslutning om rygestop.

Det føres ud i livet øjeblikkelig.

Sygdommen forværres og mange lange indlæggelser

det bliver kritisk og ilt behandling nødvendig

kirurgisk indgreb i lunger som kompliceres

ophold på intensivafdeling..

Sygdommen har invalideret

smerte og sorg

lindring og samtaler

Muligheder for veje som ellers aldrig vil blive gået.

Glæde ved livet

tanker til bænken,

da isen blev spist og

rygestoppet blev udført

Var beslutning ikke taget,

var den ikke fuldført,

den dag for 6 år siden,

var denne tekste ikke skrevet

Citat af Søren Kierkegaard (1813-1855), dansk teolog og filosof.

Klik her for at se flere citater af Søren Kierkegaard.

Der er er grønt over alt,
undtagen de er hvide fliser
og der lyde som skraller,
lægerne er ned i min hals og lunger.
Jeg er lammet, mærker ikke smerte
men er lysvågen.

Jeg kan ikke gøre noget,
men det er kontakt med mig.
Jeg kan ikke trække vejeret
jeg vil skrige, men kan ikke
mit indre skrig
”hjælpe mig Gud”
bliver alligevel hørt.
Da jeg vågner igen,
er det på opvågningen..

jeg tror det ikke

Selv hvor landet nu er ramt af en naturkatestofe som beskrives på størelsen med sunaminen, hjælper de ikke befolkningen. Nødhjælp som er kommet ind har styret beslaglagt, på på kasserne står navne på generaler som skal have det som er tiltænkt nødlidende...

Selv varslet om tyfonen blevet ikke givet til befolkningen...

Jeg har aldrig hørt noget så bestjalsk...

Om nødvendig må verden bruge magt for at komme ind og hjælpe...

Kaste nødhjælp ned eller hvad der skal til....

Et af de smukket symboler på oprøret mod styret i Burma er munkene. Nå de står med deres risskåle vil de ikke modtage hjælp fra militæret, det viser de ved at vende bunde i været på risskålet - Det betyder at det udvikler dårlig karma når en budist ikke kan give..

Desuden er munkens vinrøde og nonnerns lyserødedraget et symbol på fred og frihed. Det virket meget stærkt...

Må befolkninge i Burma få må nødhjælp NU - og frihed med det internationalesamfunds hjælp...

Ikke nok med det - det er sket igen..Og enda efter at den samme mor henvende sig til socialforvaltning og sagde - nu er jeg gravid og  i fortælle mig om jeg kan få lov til at beholde mit barn, kan jeg ikke det vil jeg have en abort. Hun kunne godt få lov til at beholde barnet, også startede hele historien igen..

Århus stiftstidene har ridset hele forløbet op, læs det HER

Det er ganske frygtelig det sker igen.Hele anbringelsen området i Århus kommune må kulegraves for at man kommer tilbuds i hvad der sker. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, er der andre sager der ikke er kommet frem i lyset, fordi der ikke har været presse på sagen..

Det er også vigtig at politikerne ligger deres fnider væk - For børnenes skyld. Det har allerede været fremme at en undersøgelsen af anbringelse området er en hetz mod socialrådemanden, fordi han er borgmesterkandidat. sikke noget vrøvl, det her drejer sig om meget mere, er vigtiger og det skal til bunds for børnenes skyld..

 Da jeg så programmet slog det mig også, at forvaltning hele tiden henviste til den beslutning som var taget, at barnet sklulle være hjemme. Selv den mindste og ubetydlige bedring af moderens kunnen over for barnet, overtrumfede alt andet logik i at barnet skulle være et andet sted..

Jeg kender det fra andre sager i kommunen, at er der taget en afgørelse om et, så vil de ikke ændre på dette, selv om logik, rimlelighed og eksperter siger det og anbefaler noget andet. Der bliver hold fast i detaljer, der i praktisk ikke har nogen helhedsbetydning, men det har det for forvaltningen, hvilket gør det har store menneskelige konsekvenser for borgerne..

For et par nætter siden blev Mel Gibson's Jesus film, The Last Temptation of Christ, sendt i tv. Den udprægede vold var næsten uudholdelig at se på. Det fik mig til at tænke på korstoget mod de vantro i Mellemøsten, europæernes udryddelse af indianerne på de amerikanske kontinenter, de afroamerikanske slaver, kolonimagternes undertrykkelse af de koloniserede, de to verdenskrige, økonomisk udnyttelse af den tredje verden, Rwanda, Irak, den stakkels dreng på Amager...

Kort sagt den undertrykkelse og vold, i forskellige afskygninger, der har været en konstant faktor gennem historien. På verdensplan er vold en af de væsentligste dødsårsager blandt 15-44 årige. Det er nærliggende at tro at vold, magt og undertrykkelse er en del af den menneskelige natur. Men er det virkelig sådan? Er vold et grundlæggende og ufravigeligt vilkår i verden, der kun udebliver ved truslen om mod-vold, gengældelse, undertrykkelse og sanktioner? Kan man minimere volden ved at sørge for de bedst muligt omstændigheder for det enkelte menneske?

Gennem tiden har der været systemer; politiske, filosofiske, religiøse, retslige der har forsøgt at forebygge eller begrænse vold. Selvom ingen har været fuldstændig succesfulde i at fjerne volden i samfundet, har de alle påvirket den normative opfattelse af at vold er negativt for samfundet og individet.

De faktorer der fører til vold - sociale, økonomiske, politiske og kulturelle, kan alle påvirkes hvis man vil og gør en aktiv indsat.
Men det er den preventive indsats der skal øges, så individer såvel som samfund ændrer opførsel, i stedet for det reaktionære og uhjælpelige mantra som Lene Espensen konstant skingert bræger:

STRAF, STRAF, STRAF!!!

Et 16 årlige avisbud bliver meningsløst slået ihjel,
to danske soldater kommer hjem i kister fra Afghanistan
drengen og soldaternes pårørendes bryder sammen

En samtale med lægen
en alvorlig diagnose er stillet
En telefonopringning fortæller vi har mistet.
Parforholdet kan briste og venskaber knuses

Vi mister den eller dem som omkring os, vores helbred
alt bliver revet i stykker i et,
Sorgen rammer os, som sømmene der
bankes ind i Jesus hænder
ved korsfæstelsen..

Vi har alle oplevet vores langfredag,
vores lidelsen historie,
og der bliver mere at tilføje.
Vi kan ikke gå gennem livet uden tårne og smerte,
men når det hele er sort er der lys
også når vi ikke selv kan se det…

De andliga författarna lär oss dock att habegär, njutningslystnad och skrytsamhet är de tre första lidelserna som syndafallets själviska egenkärlek (φιλαυτία) tar sig uttryck i, från vilka de återstående fem huvudlidelserna strömmar fram. På frukten lär man känna trädet, och om frukten är lidelserna frukt, så är det inte kärlekens träd.

Äkta kärlek kräver att man går utöver sitt eget jag; att jaget blir ett du i förhållande till ett annat jag, tillsammans med vilket man blir ett vi. Detta kräver att man kämpar mot lidelserna som vill få oss att reducera det andra jaget till ett objekt i förhållande till vårt eget jag; ett objekt som vårt jag sedan kan äga, njuta, och skryta med.

De främsta egenskaper som krävs för att vi skall kunna tvinga oss utöver oss själva, bortom vårt eget jag, och verkligen bli ett du i förhållande till ett annat jag är tålamod och förlåtelse. Här är det väl värt att betänka att Aposteln påpekar att Kristus förhållande till Kyrkan är förebilden för äktenskapet (Ef 5:21-33), och vad är väl en bättre förebild för äktenskapet än omvändelsens sakrament!

Bikten är ju den ödmjuka glädjens sakrament, där vi inte endast bekänner oss själva fria från skenheligt hyckleri och falskt småborgerligt skådespeleri – för vad är väl ödmjukhet annat än en sann självbild – utan i bikten bekänner vi också att Kristus sannerligen är tålmodig och verkligen kärleksfullt och barmhärtigt förlåter syndare, trots att de inte är fullkomliga, utan ständigt felar! Kristi egen kärlek tar sig uttryck i barmhärtighet, tålamod och förlåtelse, därför måste vi, om vi skall bli lika vår urbild, själva tillgodogöra oss barmhärtighet, tålamod och förlåtelse! Gud är kärlek. (1 Joh 4:8). Om någon säger: ”Jag älskar Gud” men hatar sin broder [eller syster], då ljuger han. Ty den som inte älskar sin broder [eller syster], som han har sett, kan inte älska Gud, som han inte har sett. Och detta är det bud som har gett oss: att den som älskar Gud också skall älska sin broder [och syster]. (1 Joh 4:20, 21).

Vi måste bli som den saliga Jungfrun Maria. När vi hör orden: Låt oss göra människor till vår avbild, till att vara oss lika. (1 Mos 1:26), så måste vi utbrista med hela vårt väsen: Jag är Herrens tjänarinna. Må det ske med mig som du har sagt. (Luk 1:38). När vi säger att Guds Moder är den fullkomliga lydnadens förebild, så måste vi minnas att lydnad (υπακοή) på grekiska bokstavligen betyder hörsamhet, och inte blind underkastelse. Kristen lydnad handlar om hörsamma det man är och sträva efter att förverkliga detta. Denna lydnad förblir inte passiv, utan som den saliga Jungfrun visar oss går den bortom passiviteten och blir en befallande hörsamhet som manar andra till hörsamhet: Hans moder sade till tjänarna: ”Gör som han säger åt er.” (Joh 2:5).

Här är det mycket viktigt att vi gör oss kvitt alla känslosamma romantiska populärkulturella lidelsefulla föreställningar om kärlek och istället tillgodogör oss den gudomliggörande lidelsefria kärleken som Aposteln beskriver: Kärleken är tålmodig och god. Kärleken är inte stridslysten, inte skrytsam och inte uppblåst. Den är inte utmanande, inte självisk, den brusar inte upp, den vill ingen något ont. Den finner inte glädje i orätten men gläds med sanningen. Allt bär den, allt tror den, allt hoppas den, allt uthärdar den. Kärleken upphör aldrig… (1 Kor 3:4-8). Detta är gudomliggörelsens gudskärlek som flödar ut från den lidelsefria stillheten (ησυχία) i det genom kärlekens askes renade  hjärtat!

Ifølge de tyrkiske nyhedsaviser fortæller vennen til den afdøde at de var i gang med at spise pizza...

Den kun 16 årige dreng, som tog afsked med sine kære og denne verden torsdag aften, havde spurgt sin kammerat, inden drabet, om de ikke skulle få noget at spise.... De manglede at uddele de resterende aviser til den sidste sidegade, som de manglede... Men de blev enige om at spise inden de tog den sidste sidegade..

De sad på en kantsten hvor ingen af dem havde regnet med, at Deniz ville få sin sidste måltid i denne verden, og at vennen faktisk sad og tilbragte de sidste par minutter inden Deniz ville forlade ham på sådan en brutal måde, som han blev udsat for...

Kort sekunder efter kom der en sort bil kørende og standsede op foran disse to drenge... Gerningsmændene stirrede på disse to unge fyre, som ellers sad og spiste deres sidste måltid sammen... Uden at tænke sig om havde disse to drenge kigget tilbage på dem, eftersom personerne i bilen stirrede uafbrudt...

Der gik ikke lang tid før den verbale angreb begyndte og pludselig var gerningsmændene steget ud af bilen og stod overfor Deniz og hans kammerat.. Vennen til Deniz undgik at få ratlåsen i hovedet, men Deniz var ikke så heldig, at han pludselig fik slynget en kølle på hovedet, at han få sekunder efter lå omkuld på jorden... Mens Deniz lå på jorden morede morderne sig over slaget, inden de forsvandt fra gerningsstedet..

10 minutter efter ankom ambulancen, hvor lægerne havde "genoplivet" den kun 16 årige, som havde fået hjertestop, men der gik ikke længe før lægerne på hospitalet kunne konstatere at den 16 årige og endnu en uskyldige dreng var hjernedød...

Kilde: InternetHaber

Hvordan kan man som et menneske tillade sig at udsætte en mor og en far for sådan en ubeskrivelig smerte.... Hvordan kan man tillade sig at påføre et andet menneske sådan en brutal smerte...
Hvorfor kan mennesket ikke give den behandling til sine medmennesker, som man selv ønsker at få...??

 Torsdag aften tog Deniz ôzgür Uzun rejsen til det hinsides kl. 21.45...

Har du noen gang tenkt på alle menneskene som har hatt muligheten til å klabbe og babbe på det du nettopp puttet i munnen. For ikke å snakke om det du nettopp puttet nedi drikken din, altså den lille biten du brekker nedi. Det må være utrolige mengder gørr på toppen av disse boksene. Hvor mange ganger tar men ikke noe i butikken som man senere finner ut man ikke vil ha og legger tilbake. Er alle like obs på hvor de tar da? Spesielt på steder som danskebåten der alle boksene ligger fremme uten plastikk over seg. Der har faktisk alle som går forbi en potensiel mulighet til å ta på toppen før de går videre. En eller annen stakkar kommer siden til å kjøper denne boksen og får alt som tusenvis av mennesker har hatt på fingrene sine. Det er ikke lite skal jeg fortelle deg...

Nå sier ikke jeg at alle brusbokser er farlige. De som er trygt forvart under plastikk skal det jo ikke være noe i veien med. Heller ikke de som kommer ut av automater skal det være noe galt med sies det. Men allikevel kan det kanskje være forskjellen på liv og død. I media hører vi jo snakk om både salmonella og E-Coli...

Løsningen på dette problemet er selvfølgelig å insistere på å få leskedrikk fra flaske. Eventuelt kan du alltid ha en spiker og noe å slå med for hånden, slik at du kan lage et hull i boksen uten å putte noe nedi, for så å helle innholdet over i et glass. Pass også på at væsken ikke renner over toppen av brusboksen først.

Og hvis du lurte: Nei, jeg har ikke med meg spiker, og ja, jeg drikker av og til brus av bokser - riktig nok heller jeg alltid over i et glass. Syk har jeg heller aldri blitt. Jeg bare nevner det...