Det var en fantastisk hyggeligt dag i selskab med dejlige mennesker, venner, familie, og ikke mindst børn! Masser af børn :-D Og i ved selv alle sammen, hvem i er!

Mange tak for at i var med til at fejre mit ny årti!!!!!

Jeg kom til at reflektere en lille smule her og nu..... Over de sidste 10 år..... Hvad har jeg udrettet? Hvad har jeg opnået?

Og jeg kan ikke huske det hele....Slet ikke...... Men jeg kan sige så meget, at jeg ikke er gået ind i de næste 10 år med nedhængt hovede og tårer i øjnene! Tværtimod!

Jeg har fået mine dejlige børn, det bedste på jorden.... Jeg har en dejlig mand.... Jeg har nogle super venner, som man kan være sig selv sammen med.....Jeg har 2 tossede søstre, som jeg kan skændes og grine med ;-) .....Karrieren får jeg vel styr på engang....Ellers er det ikke mit hovedformål i livet..... Ja....jeg synes faktisk, alt i alt, at dette årti starter godt.... Bedre end det forrige......

Men så kommer hybris og nemesis lige ind over..... Noget som altid lige nager lidt i baghovedet...... Jeg ved godt, at dette årti også vil byde på mere sørgmodige ting...... Det har de sidste 2 gjort..... (min mor og mine bedsteforældre får lige en kærlig tanke i skyndingen...... )

Men så længe de gode ting er i overtal, kan verden vel ikke blive helt at lave? Hvis vi lærer at værdsætte de små ting i livet også, og ikke lader de store oversky det hele.......

Nu vil jeg gå til ro.... Med tanken om at mine børn sover lige ved siden af mig i deres senge og drømmer sødt..... Måske vågner de og vil over.... Holde mig lidt vågen...... Men det tager vi med..... Godnat derude! Liv vågner nu :-)

Mange er kede af det, ulykkelige osv....Og det var jeg også....Indtil jeg bestemte mig for at læse til lærer!

Den kommende alder gav mig stof til eftertanke......

Har jeg opnået det, som jeg gerne ville?

Har jeg brugt mit liv rigtigt?

Både ja og nej. Man kan jo ikke ændre fortiden, men jeg kan selv være medvirkende til en god fremtid!

Jeg har fået en dejlig familie; mine børn og min mand. Det er min bedste bedrift!

Vi har tag over hovedet, noget at køre i og på...... Lige mht tag over hovedet, kunne jeg godt ønske mig lidt andet, men det må komme hen af vejen.....

Nu skal jeg først ændre min arbejdssituation, og det bliver med videreuddannelsen til lærer :-) Jeg kan jo godt lide at være sammen med børn, så hvorfor ikke gøre det hele tiden? 

Det var nok de store træk i mit liv lige pt, men det er det, jeg helst vil ændre, for at få et lykkeligere liv=:)

Og jeg fik et stik i hjertet....Jeg har ikke været dernede siden før Livs fødsel....Og den så mildest talt sørgelig ud...Selvom der er plantet grønne planter på den....

Heldigvis havde jeg taget en lille blomsterbuket med......Med knaldrøde og frisk grønne farver....Den livede da lidt op i dette grå, kedelige sted.....

Jeg fik helt dårlig samvittighed...... Dårlig samvittighed over, at ikke engang det, kan jeg tage mig tid til.......

Men på vej derfra tænkte jeg: "Jamen , hun er der jo ikke....Det er jo blot et sted, hvori hendes aske blev lagt, men sjælen fløj jo ud med hendes sidste udånding..... Hvorfor få dårlig samvittighed, når hun jo er alle vejne og ikke bare her....på dette sted?"

Den dårlige samvittighed er desværre nok, hvad jeg føler andre tænker om mig....Andre mennesker, der går forbi og siger: "Nå, de kan ikke engang få tid til at sætte lidt blomster herned"..... For det har jeg selv tænkt....Om andre før....Før, da jeg kun havde mig selv og min mand at tænke på......Men det havde jeg forudset ville ske....For mine søstre og jeg har betalt for vedligehold de næste 10 år, så ren bliver den da holdt.....

Og så må jeg jo tage mig lidt sammen måske......Så jeg kan vise andre, at jeg ikke har glemt hende.....

Men det har jeg ikke......Hun er inde i mig, og der gemmer jeg hende for altid......

Gemt, men ikke glemt......

Der er en mening med, at vi skal udvikle og udvikler os hele tiden....At vi for hver dag, der går, ved mere, kan mere, både i den positive og den negative retning......

Og al denne forskning, udnyttelse, forbrug, genbrug osv er blot skridt på vejen mod enden....

Spørgsmålet er så bare, om enden bliver god eller dårlig.... Vi vælger selv.....

Den ene vej er vejen mod selvdestruktion og ødelæggelse....Hvor vi simpelthen er kommet så langt ud, at der ikke længere er nogen vej tilbage fra ødelæggelsen....Vi har ødelagt jorden gennem generationer....Vi har selv gjort det.... Til sidst er det slut og alt er dødt.....

Den anden vej er vejen mod....tja... paradis kan man vel sige.... Ikke i den kristne tro, men alt bliver bare godt! Vi får rettet op på alle de fejl, vi har begået tidligere, får startet forfra, inden alt det dør.... Forsker i at bevare frem for forbruge.... Værner om naturen, dyrelivet, vores eget liv, før det er for sent..... Og intet på bekostning af det andet......

Hvilken vej vil DU vælge?

Sygdom er skæbnens måde at minde os om:

At vi ikke lever for evigt....

At planer kan knuses..... 

At vi en dag skal efterlades.... 

At vi en dag skal efterlade......

En morbid form for humor.....

Ikke så dybsindig som andres, men den er min....Og det er vel hovedsagen....

Det klogeste, jeg vel nok har sagt til dags dato:

 "Det, jeg fortryder mest ved at have fået børn nu, er, at jeg ikke har fået dem noget før"

 Og det mener jeg stadig....Det er set ud fra tidslinien...hvis jeg nu havde fået den som 20-årig frem for den første som 27-årig, så ville jeg have haft 7 år mere sammen med dem, før jeg dør!

Det er nok den værste tanke, som jeg til yider får.....Ikke at skulle følge sine børn hele deres liv....Ingen ved jo, hvornår man dør, bare at vi gør det alle sammen....Og det er faktisk lidt skræmmende....

Jeg er bange for døden....Og bange for at folk omkring mig skal dø.....Mine børn, min kæreste, min familie og mine venner...Og nu kom tårerne...Blot et spørgsmål om tid.... Og hvorfor? Ingen ved jo, hvad der sker....Måske er der et liv efter døden, måske ikke....Måske er der et Himmerige, måske ikke....Måske er der et helvede, måske ikke....

Men lige meget hvad, vil det alt sammen betyde, at man bliver skilt fra det og dem, man holder af, og som forhåbentligt holder af en....

Puha....ikke mere om det nu....Egentlig var min tanke, inden jeg begyndte at skrive, at jeg ville fortælle om denne fantastiske varme og dejlige solskinsdag! En dag, hvor der ikke har været en sky på himlen, ingen særlig vind og ca. 27 grader i skyggen....Og den har jeg fået med mine børn....Det bedste i verden....