Jeg besluttede mig for at hente skålen her til morgen. Det summede allerede af liv på Bakken, for der skulle ryddes op fra dagen forinden - og hold dog op, hvor var der beskidt! De besøgende må have været lutter synshandicappede, der havde forlagt brillerne derhjemme, for hvordan skulle det ellers lykkes så mange mennesker ikke at kunne finde de skraldespande, der er opstillet med 10 meters mellemrum?!

På vej tilbage ser jeg for første gang albino-dådyret! Irriteret blev jeg over, at jeg lige havde taget kameraet op af tasken inden jeg kørte.. øv! Så her er et billede taget med mobilen (ja, kvaliteten er ikke den bedste) - men sjovt, for den havde en lyserød næse (mon den er i familie med Rudolf?! ;-) )

Senere møder vi en dame med en lettere overvægtig gravhund. Jeg er efterhånden lidt træt af små (uopdragne) hunde, så dem får mine hunde ikke lov at hilse på, når de er i snor. Så jeg trak lidt ind til siden og bad dem lægge sig ned. Damen går forbi og siger, at det er flot at de ligger der, og det kan man ikke få en gravhund til. Min kommentar var: "der er da ellers kortere ned" - he he ;-)

Senere på dagen tager jeg ud og ser Kreds DM i lydighed og for at heppe på Jette, der skulle op. Jeg fik lige taget dette billede af Louie, der lige er kommet ud i feltet - fedt udtryk, fuld fart på og han ser så glad ud :-) (nej, det er ikke Louie, der er kortbenet, men græsset, der er meget højt ;-) )

Jeg fik lejlighed til at se klasse 3 programmet, som jeg så småt er begyndt at træne med Kopy. Vejret var skønt, så jeg blev der til præmieoverrækkelsen. Selvom hundene ikke lavede så meget andet end at sidde stille og kigge på de andre hunde lave noget (og så charmere sig ind hos andre folk, for at blive kælet), blev de trætte af at være ude i varmen. Jeg mødte flere af de "gamle" hundefolk, som jeg var oppe til prøver med, med Elliot. Et par stykker spurgte, om jeg deltog med begge hunde, men måtte erkende, at lydigheden har jeg ikke gjort så meget ved. Men det skal der gøres noget ved nu! Nemlig, ja :-)

Det var en rigtig hyggelig dag - afsluttet med lækkert hjemmebagt brød og masser af ost og pølser - uhmmm :-)

Til lydighedstræningen igår skulle vi gå spor. Der var to knæk på sporet - og sporet blev lagt med sidevind - knæk - medvind - knæk - sidevind. Kopy gik meget bedre i sidevind end da vi sidst var ude og så spor. Jeg havde lagt nogle godbidder i sporet (dog var der ikke så mange tilbage, for de censureret fugle havde tyvstjålet dem), og det hjalp med at få Kopy til at holde snuden tæt ved jorden og på sporet. Men Kopy vil stadig gerne gå lidt for hurtigt, men når jeg holdte ham tilbage, blev han lidt usikker. Så vi må lige et skridt tilbage og lægge flere motivationsspor (masser af godbidder i sporet), for jeg så kan holde lidt igen på tempoet uden han bliver i tvivl om, hvad han skal.
Derefter skulle vi lave feltsøg i et moseagtigt område, hvor der var klaser af det her stive siv-agtige 60-70 cm høje græs. Jeg fik dog først sendt Kopy lidt skævt mod feltet, så han løb udenfor feltets grænser, men han fandt dog hurtigt feltet igen - og modsat mange af de andre hunde, var Kopy totalt ligeglad med at løbe rundt i græsset - han ligefrem sprang igennem en klynge af græsset og drejede skarpt og samlede genstanden op. Yes!! :-) Og bedst af alt, da jeg kaldte på ham, kom han straks med genstanden uden at skulle "dræbe" den eller tygge i den. Yes Yes!! :-D
Næste genstand fandt han også med det samme - og kom også fluks med den.. det der tog længst tid, var at få ham til at komme og aflevere Elliots bold med snor - han skulle jo lige ud på et par æresrunder med den ;-)

Og se da bare - vi kan gå i takt ;-)

Men i dag, da jeg ville tage ud og træne, synes jeg der skulle ske noget andet. Så jeg tjekkede lige klasse 3 programmets øvelser. Flere af øvelserne kan Kopy allerede og andre er vi begyndt at træne (stå og sit under gang er også i B-programmet). Så de nye øvelser, Kopy aldrig har prøvet før er: "indkald med stå" (havde det da bare været "indkald med dæk", så kunne han den ;-) ) og "højre/venstre dirigering til apport".

Så i stedet for at træne klasse 2 programmet, tog jeg hul på klasse 3 programmet. At øge afstanden til de forskellige øvelser var ikke noget problem. Højre/venstre dirigering blev jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle starte. Så jeg tog to lave kegler og placerede dem med 10 meters afstand med en bold ovenpå (Kopy er ikke så bold-glad - men det er Elliot - så tanken om, at Elliot vil snuppe dem for næsen ham, får ham til at synes om dem ;-) ).
Jeg placerer Kopy ca. 5 meter fra midten af de to kegler og går en meter længere væk i forhold til keglerne og Kopy har front mod mig. Elliot sidder et par meter bag mig på min højre side. Jeg kigger på Kopy og siger: "venstre" og giver et lille håndtegn, hvorefter han vender sig rigtigt mod venstre for at skynde sig ud og snuppe bolden på den højre kegle (han troede det var foran næsen på Elliot!). Det prøver jeg et par gange til både højre og venstre side - og Kopy synes det var en sjov leg og har nu lært højre- og venstre-kommandoen :-D

Efter træningen besluttede jeg mig for ikke at tilmelde Kopy til lydighedsprøve i klasse 2, men i stedet arbejde med klasse 3 programmet - vi tager i stedet med på en gåtur med VAS :-)

Og sikke en motiverende faktor det kan være for den ene hund, at have den anden hund - klar til at blande sig - siddende ved sidelinjen ;-)

Men nu er Kopy snart 2 år, så nu må han have fysikken til at kunne løbe op og ned ad skrænterne. Derfor er han blevet introduceret for finde-pinde-legen. Den leg har han taget til sig, og han bliver nu på skrænterne, når vi går ved åen. Når vi går i skoven, finder han nu også gerne en pind - alt lige fra små kviste til 1½ meter lange grene - som han leger med (legene ser sjove ud :-) ).

Efter Kopy ikke har lavet andet end at gå små ture den sidste uge, er han begyndt at kede sig lidt. Så vi har været ude og træne lidt lydighed i dag - i meget små intervaller ad gangen (jo, jeg har lært lidt af sidste weekends oplevelse ;-) ). Og tænk sig, denne pindeleg har været givtig for lydighedstræningen, for nu er Kopy begyndt at holde fast omkring apporten uden mere at rulle den rundt i munden på vej tilbage til mig.
Havde nogen fortalt mig, at pindeleg vil kunne styrke en hunds apport, ville jeg nok have tvivlet lidt :-)

Først skulle vi træne på kort græs, at hundene hentede genstandene og kom hurtigt tilbage med dem. Kopy er rigtig god til at finde tingene - men aflevere dem, knap så god.. tingene når ihverfald at "dø" et par gange undervejs.

Kopy fik en lang line på, så jeg kunne nykke ham ind, når han tog genstanden. Træneren ville få Kopy til at fange interessen for genstandene, så han svingede den om snuden på Kopy og sagde nogle opmuntrende lyde. Kopy synes den var spændende - lige indtil han begyndte at slå den i jorden - så satte Kopy sig ned og kiggede på træneren med hans "hvad-sker-der-for-dig"-blik. Jeg troede ikke, at Kopy ville tage genstanden, men det gjorde han - jeg var hurtig til at kalde ham tilbage og give et enkelt nyk, og så kom han hurtigt tilbage :-)

Efter at have trænet det nogle gange, skulle vi træne på et større og mere tilgroet areal. Der var to genstande at vælge imellem, en tøj-legesko og en vinterhandske. Jeg valgte handsken, for den var klart den kedeligste genstand og derved er sandsynligheden for, at Kopy kommer hurtigere tilbage større.
Jeg sender Kopy ud uden den lange line efter genstanden, han søger rigtigt flot og i et tilpas tempo. Han finder genstanden og her stopper så rosen for han blev stående og begyndte at gnave i handsken :-( Jeg kalder, men ingen reaktion. Så jeg tager hans legetøj op af lommen og løber væk - og så kommer han styrtende hen til mig.. he he, snydt! Jeg prøver endnu en gang at sende ham ind i feltet, og han søger lige så flot som før - men kommer heller ikke af sig selv tilbage med handsken. Jeg løber igen den modsatte vej, og han kommer efter mig. Jeg får handsken af ham, og ser, at der mangler en tommeltot og pegefinger - som så må ligge i hans mave - det ser jeg vel i morgen ;-)

Vi var sådan set færdige med træningen, men min taske stod lige ved siden af springbrættet, så den ville jeg lige afslutte med. Jeg kaster Kopy's legetøj på modsatte side, sender ham over og siger apport - Kopy samler legetøjet op og straks tilbage over springbrættet - wow :-) Jeg prøver endnu engang, og Kopy gør det lige så flot. Og der står jeg med en træt hund, der har lavet spring-apport-øvelsen rigtig flot - og så stopper jeg ikke - næ nej, jeg skulle da lige prøve med en rigtig apportbuk.. tsk tsk.. men i stedet for at kaste den over på den anden side, lægger jeg den. Går tilbage til Kopy og sender ham over og han tager apporten op og vender straks om og tilbage over brættet og sætter sig lige foran mig. For søren, hvor blev der jublet - Super seje hund! :-D (men en anden gang, stopper jeg mens legen er god!)

Jeg skulle prøve at have to bolde og når Kopy var på vej ind til mig, skulle jeg kaste den anden.. jeg glemte bare lige, at han skulle aflevere bolden inden jeg kastede den anden - så der stod Kopy med to bolde.. hmm.. ;-)

Vi skulle også træne rondering. Det er længe siden vi sidst har gjort det, og Kopy løb da også ud til træneren, men begyndte at snuse lidt rundt om inden træneren fik ham til at gø. Vi skulle prøve det tre gange, og sidste gang havde han ligesom fattet, at ham den nye træner, må man også godt gø ad.
Jeg tænkte, at jeg måske skulle lære Kopy øvelsen helt inden han skal løbe hen til fremmede folk. Så her på eftermiddagslufteturen, skulle Lone lige være figurant. Jeg holdt Fabi i snoren og sendte Kopy afsted - men tænkte ikke lige på, at Lone er Elliots bedste ven, så han skulle da ikke gå glip af at løbe hen og finde hende. Jeg prøvede så endnu engang at sende Kopy afsted, men denne gang holdt jeg også Elliot i snor. Og Kopy løb bare flot hen og satte sig og gøede med det samme. Yes! Jeg slap Elliot og Fabi, så det endte i en tripel-rondering ;-)

Får
I weekenden inden jul fik jeg den ide, at tage op til Elliot og Kopy's opdrætter, Jette, og træne lidt på får (jeg var jo alligevel i Jylland). Jette havde heldigvis tid til, at vi kom, og jeg glædede mig til at vise, hvor god Kopy er blevet. Men sådan går det jo aldrig... Jette's får er anderledes end dem vi er vant til - de løber jo stærkt - og væk :-) Så det med at vise, at Kopy er blevet god til at løbe rundt om fårene og gå i balance præcis hvor han skal, blev noget af en udfordring. Så snart jeg flyttede på mig, så gjorde fårene det samme - men noget hurtigere end jeg ;-) Så afstanden mellem fårene og jeg var større end vi var vant til og den større afstand er endnu lidt for svært for Kopy - han løb pænt rundt om mig, men ikke om fårene; han løb op til dem lige bagfra, hvilket får fårene til at løbe ud til alle verdenshjørner :-(
Ja, jeg var fustreret, for når man træner agility og hunden ikke gør det man ønsker, kan man bare selv stoppe helt op og fryse i den position man er i og så prøve at analysere, hvor hunden er, hvor man selv er og hvor forhindringerne er - og så kan jeg normalt se, hvad jeg gjorde forkert. Men det er ikke muligt, når man træner på får - de flytter sig jo - det gør agilityforhindringer ikke ;-)
Men Kopy lavede glimtvis noget flot hyrdearbejde - han satte ihvertfald farten op ;-)

Børn
I julen blev hundene udsat for børnetræning, med alt hvad det indebærer, af min nevø og niece. Der blev leget - og leget vildt og højlydt. Kopy var fuldstændig ligeglad med larm og ballade og lå bare og sov, men Elliot synes ikke om, at børnene fægtede eller "overfaldt" min søster med deres kildrende fingre, så han prøvede at gå imellem ;-)
Den eneste gang Kopy reagerede på børnene var, da niecen skiftede den hat hun havde på ud med en stor lyserød cowboyhat med fjer på skyggen og lysdioder foran - den hat faldt ikke lige i hans smag, så han hyle-gøede ad hende - men bare indtil han fik snuset til hende og jeg viste ham hatten - så blev han nærmest flov over sig selv ;-)
Da det blev tid til at danse om juletræet og pakke gaver ud, udstyrede jeg hundene med hver deres kødben - jeg havde dog lige glemt, at Kopy ikke kan finde ud af at tygge på disse kødben af oksehud, hvis de ikke er gnasket lidt til. Så han gik rundt med hans kødben og pludselig var det væk, gemt væk. Det blev først fundet, da niecen skulle i seng - kødbenet lå under hendes dyne :-D

Agility
Nogle af mine træningskammerater i VAS ville gerne ud og træne agility i juledagene og de var så søde at invitere mig med. Jeg tog Elliot med, og ham brugte jeg som demo-dyr til lige at vise, hvad vi gerne skal kunne (at lave skift bagved hunden, at tage imod hunden og hvad vores fart betyder). Og så var det ellers Kopy's tur. Vi trænede en del at skifte bagved hundene og tage imod hundene og det blev de alle faktisk ret gode til :-)
Efter to timers træning var hundene flade, men glade og forpustede ;-)

Får
Vi var så ude og træne får, der hvor vi plejer, dog var de fleste får nye og kun et par i gruppen var dem vi før har trænet på. Vi startede først på fangefold og jeg var ret overrasket over Kopy - han spænede rundt, men stillede sig præcist i balance alligevel (så selvom træningen hos Jette føltes som en mindre fiasko, så havde Kopy lært en masse af det - det havde ihvertfald givet ham en stor portion selvtillid!). Jeg tog hurtigt Kopy ind i fangefolden og han fortsatte i samme flotte stil :-)
Derefter var Kopy på de løse får, og det gik simpelthen så flot - han har nu sat meget mere fart på og han skærer ikke hjørner af, når han går i balance! Så når jeg bare huskede at bevæge mig og var klar i mit kropssprog, så var min hund så dygtig - og jeg blev glad igen :-D

Lydighed
Jeg har arbejdet her i julen, dog bare herhjemmefra (ja, det er ren luksus at have et arbejde, hvor hvornår og hvorfra ikke betyder noget ;-) ), så jeg var lidt træt og besluttede mig for en: gør-hundene-hurtigt-trætte-og-glade dag, som bestod af lidt lydighedstræning. Elliot er så utrolig glad for fremsending til feltet, så det får han lov til adskillige gange. Elliot's glæde for feltet er smittet af på Kopy, så den øvelse er han nu begyndt at udføre med fuld speed ud i feltet. Vi trænede også apport - med min nye apportbuk af metal. Kopy syntes den var væmmelig, men da Elliot havde apporteret den et par gange og var blevet skamrost, ja, så ville Kopy alligevel meget gerne hente den ;-) Ja, man kan jo lige så godt benytte sig af de feje tricks, når chancen byder sig :-D
Derudover trænede vi stå, sit og dæk under gang - men det kræver nu noget træning endnu, før Kopy kan det...

Spor
I dag har vi så været ude og gå spor sammen med Charlotte med Kengu og Rufus - og det skal vi igen i morgen. Det er længe siden, at hundene har gået spor og der havde været mange harer, hvor vi lagde sporene (der var en del efterladenskaber). Så jeg besluttede mig for at lægge godbidder i praktisk talt hvert fodspor, for at hundene ikke skulle synes, at harer er mere spændende en jeg ;-) Men de viste absolut ingen interesse for anden fært end min - så Kopy's spor blev alt for let :-(
Jeg lagde ingen genstande ud på sporet, for det vil jeg træne ved siden af, da de lige nu ingen interesse har.

...
Ja, så det der med at holde en træningspause - det har vi udskudt til næste år ;-)

Udstilling startede kl 10 og jeg ankom kl 9, så der var god tid inden Kopy skulle på banen - og godt det samme, for da der lige efter os kom nogle hanhunde ind ad døren, så var der dømt dræberkanin. Jeg fik Kopy tilbage og stillede mig foran ham, og så blev han rolig igen. Jeg benyttede derefter lejligheden til at gå med ham rundt i udstillingsringen. I starten var han helt oppe at køre, men slappede senere hen af og halen kom ned. Men jeg var godt nok nervøs for, hvordan det ville gå til selve udstillingen - ja, jeg var nervøs flere timer før ;-) Så da Emmy tilbød at udstille ham, var jeg hurtig til at sige ja tak :-) Emmy tog Kopy og gik ud for at lære ham at kende. Da hun kom ind igen, kommenterede hun hvor nem han er :-D En bedre præsentation af Kopy er der ikke mange andre end Emmy, der vil kunne gøre - han stod pænt, selv da de to andre hanhunde nærmest var oppe og toppes i ringen! Men det gjorde ham desværre lidt nervøs, men Emmy fik alligevel vist ham pænt frem. Mange af de erfarne udstillere, der sad omkring mig sagde, at der var da ingen tvivl om, at Kopy skulle vinde klassen... men sådan skulle det ikke gå - dommeren brød sig absolut ikke om Kopy og gav ham en 3. præmiering... ja, du læste rigtigt, en 3. præmiering - har man hørt mage - min smukke hund - hvor kunne hun?! ;-)
Alle var chokerede over den præmiering og dommeraspiranten spurgte bagefter, om hun måtte se kritikken, for den engelske dommers bedømmelse kom virkelig bag på hende.
Emmy handlede ham virkelig flot, så det var ihvertfald ikke derfor, at Kopy fik en så hård kritik.
Hvad kan man sige til det? ikke ret meget.. og hvad betyder det? ikke ret meget - han er stadig min smukke hund med pæne fødder (dommeren gik meget op i hundenes fødder) :-D

Vi skulle vente i 4 timer inden lydighedsprøven skulle starte. Så Felicia med Zorro (som vandt cert'et) og jeg gik en tur sammen og derefter lagde jeg Kopy i bilen, så han kunne sove lidt.
Jeg henter Kopy mere end en time før vi ifølge tidsplanen skulle ind til fællesdæk, og begynder så småt at pakke mine ting sammen for at flytte dem over i hallen, hvor lydigheden foregår. Men så kommer der nogle farende og spørger om ikke jeg skal op til lydighed, for de venter på mig - det viser sig, at de i den ene lydighedsring er en hel time foran tidsplanen. Vi skulle starte med fællesdæk, så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke havde fået varmet Kopy op.
Kopy ligger helt stille og roligt i de 2 min fællesdæk'en varer, men må lige have en ekstra kommando, for at rejse sig.
Der er så to hunde før det er min tur, så jeg går ud og lufter ham og prøver så at få kontakt med ham - dels med yndlingslegetøjet og dels med lækre guffer (oksesteg). Men det var ikke nemt, for jeg kan bare mærke på ham, at han er meget, meget træt.
Det bliver så vores tur, og vi skal starte med fri ved fod og her starter vi med front mod fremsendingsfeltet og skal gå direkte mod det (lidt tarveligt for os, da Kopy jo hellere end gerne vil i det felt. Så det kræver lidt ekstrakommandoer at få ham med forbi feltet). Derefter bliver vi kommanderet ned i modsatte ende, hvor der var opstillet en ghettoblaster, der spillede temmelig højt, og det fik Kopy til at kigge undrende på den og glemme at følge med mig i omkringvendingen. Det var først i løb, at jeg følte, at jeg havde kontakt med ham.
Næste øvelse er spring - det så jeg frem til, for det er Kopy's yndlingsøvelse. Så glad stiller jeg mig foran springbrættet og kommanderer Kopy over - men så om ikke bare, at han hopper engang i vejret og stiller sig med hovedet hen over det :-o Jeg må sige spring igen, og denne gang sætter han en pote på springbrættet og rejser sig op, men stiller sig ned igen.. Jeg må så sige SPRIIING, og Kopy hopper heldigvis over og tilbage igen og sætter sig lige foran mig.. puha... Fremsendingen til feltet laver han rigtigt pænt og kommer fint tilbage, da jeg kalder på ham - i stedet for at sætte sig foran mig, placerer han sig på plads, men jeg kan næsten ikke få ham til at sætte sig (han skulle jo være klar til at løbe ud i feltet endnu engang ;-) ) - så det med at afslutte øvelserne korrekt, skal jeg lige huske at opprioritere.
Apporten går fint, dog plejer jeg til træning og sige noget, idet han tager apporten, og så kommer han fint ind med den, uden at tygge i den. Jeg sagde ingenting i dag, hvilket Kopy tolkede som, at han måtte underholde sig selv med den på vej tilbage - det foregik med at holde hovedet så højt op som muligt med snuden pegende op i vejret - rulle apporten rundt - og forbenene strakte han ret ud og højt op i vejret for hvert skridt han tog (man skulle tro, at jeg har trænet dogdancing tricks med den hund!).
I øvelserne stillingsskift og "indkald fra dæk" fik vi maximum point (dog måtte jeg ty mig til et agility-trick, da jeg ikke havde øvet, at jeg vender mig om igen mod Kopy mens han er på vej hen til mig. Agilitytricket er, at signalere med en lavthængende skulder og dreje kinden ud mod den side, hvor man ønsker hunden - og det virkede heldigvis :-) ). I alle andre øvelser fik vi trukket lidt - fra 0,5 til 2,5 point.
Vi opnåede ialt 193,5 point og bestod prøven (som kræver 180 point at bestå) - det kom nu lidt bag på mig, at Kopy blev 4. bedste hund på dagen ud af ca 17 deltagere - og kun lige slået med 0,5 point af Charlotte med Buddy, der velfortjent opnåede 194 point.

Så dagen endte alligevel godt - og det bedste ved det var, at Kopy var fuldstændig ligeglad med at være inde i hallen og at arbejde på gulvtæppe. Og kaste en apport kommer til at larme utroligt meget indendørs, men ingen reaktion fra herren :-D

Der var nu dogdancing i den anden ende hallen, hvor der før havde været udstilling, og vi gik ind og kiggede lidt på det. Gulvtæpperne fra udstillingsringen lå der stadig, så jeg benyttede mig lige af lejligheden til at løbe rundt med Kopy - og gæt hvem der løb som en drøm! :-)

Lydighed:
Uha, lydighedsprøven nærmer sig med hastige skridt og jeg føler ikke liiige, at vi er helt klar til den. Selvom næsten alle øvelserne er ved at være på plads, så er det kun få øvelser vi kan udføre med 100% sikkerhed. Og det bliver nok en stor udfordring, at prøven skal foregå indendørs og på gulvtæppe.

Heldigvis er der fremskridt i træningen. Elliot elsker feltet, og det er smittet af på Kopy, så nu er feltet det fedeste sted at være :-) I sidste weekend var jeg ude og træne lydighed og da jeg vender mig om efter at være gået hen for at hente apportbukken, så er både Elliot og Kopy løbet hen i feltet - ja, feltet trækker sig så meget, at det er svært at gå fri ved fod mindre end 10m fra det, da feltet ligesom suger Kopy til sig ;-)

Agility:
Træningen i ridehallen går fint. Kopy har efterhånden vænnet sig til, at der er hunde overalt, der løber rundt og kan nu koncentrere sig om agilityen uden at skulle holde øje med de andre hunde. Dog er der et par af de erfarne hunde, der gør på banen, som tiltrækker hans opmærksomhed. De andre på holdet er blevet ret gode, så nu når vi at løbe noget mere på banen :-)

Kopy søger forhindringerne nu, dog er A-brættet helt klart Kopy's favorit. Sidste træningsgang satte jeg Kopy af foran et spring, men da jeg vil kalde ham over, løber han i stedet hen til A-brættet og sætter sig på feltet :-)

Kopy har endnu ikke lært slalom. Det har vi ikke været så flittige til at træne - lydigheden har første prioritet i øjeblikket.

Hyrdetræningen:
I dag da Kopy får øje på fårene, står han helt stille og kigger på dem og jeg bemærker så, at han står og dirrer over hele kroppen - sådan har jeg aldrig set ham før!

Jeg plejer til start at have Kopy rundt om fangefolden og jeg inde ved fårene. Og så træner vi at gå i balance - hvor jeg går højre eller venstre om fårene og så at gå midt imellem flokken af fårene. Når vi lige har repeteret dette, træner vi det samme udenfor fangefolden. Og det går helt fint - dog er Kopy ikke altid den hurtigste knallert på havnen til at komme rundt i balance - han traver roligt men hurtigt om til balancepunktet. I dag galloperede han hurtigt rundt og sætter farten ned bagved fårene. Det er helt fint, for han har et utroligt tryk, så fårene flytter sig gerne for ham :-)

Og fremover?
Det er nok lidt for meget at sprede sig over så meget forskelligt træning på en gang... Dels tager al ting længere tid at lære, da øvelserne ikke repeteres så ofte, som hvis man kun trænede en disciplin.. og dels skal hunden lige lære, at til lydighed må man ikke foretage sig noget før den har fået besked på det - modsat hyrdetræningen, hvor hunden selv må læse fårene og reagere derefter, altså selv tage initiativet.

Men det er svært at vælge, hvad vi i første omgang skal satse på...
lydighed på et vis plan er nødvendigt, og faktisk synes jeg, at der er mange seje øvelser i DKK's eliteprogram og også i DcH's program, hvor mange af øvelserne kræver selvstændigt arbejde af hunden.
agility synes de fleste hunde er sjovt og det giver dem en enorm god koordinationsevne og form. Jeg har nogle ideer til, hvordan jeg kunne tænke mig at træne og 'handle' Kopy, og det vil jeg enormt gerne afprøve. Men de lange stævnedage orker jeg bare ikke...
hyrdningen synes Kopy helt klart er det sjoveste. Det er skam den største udfordring for mig, da jeg aldrig har prøvet det før - og det gør det egentligt lidt sjovt. Men her er jeg temmelig afhængig af, at have et sted at træne, da jeg jo ikke lige har 10 tønder land med nogle får.
...svært valg, ikk'?! jeg tror bare, at jeg venter lidt endnu med at finde ud af, hvad vi fremover vil satse på - og så må ting bare tage tid ;-)

Så nu må vi igang med at træne B-klasseprogrammet - dog først efter vi har været til lydighedsprøve i DKK's LP2 i december. Det vil jeg lige koncentrere mig om først, da der stadig er nogle øvelser, der ikke er helt på plads... og så er det lige det med koncentrationen, hvis der er fremmede hunde... så lige nu har jeg fortrudt, at jeg har meldt til prøve, for det er svært at nå at komme ud at træne i hverdagen, når det bliver mørkt så tidligt. Men ok, jeg havde jo også fortrudt, at jeg meldte Kopy til LP1 til BCK's Klubmesterskab - og det gik jo over al forventning - så jeg håber på samme succes til LP2 ;-)

Til lydighedstræningen i dag, havde vi en 'vikar', som havde fået at vide fra vores instruktør, at vi skulle træne lineføring. Kopy var ikke specielt koncentreret - men de andre på holdet er ikke kommet så langt. Så vi brugte en time på at træne kontaktøvelser. Derefter skulle vi lave springøvelsen. De andre har brug for en del hjælp til at få hundene over (det er nemmere med et DKK spring, for der springer hundene over et lodret spring uden at røre det, hvor i mod hundene kan nå at vende om på DCH-springet). Træneren var meget grundig i at forklare, hvordan de skulle komme videre. Vi skulle stille op på en lang række, og så skulle vi alle lade hundene springe over, mens vi løb forbi. Der stod jeg af... Kopy kan udføre spring-øvelsen korrekt, så jeg gik ud af rækken og stillede mig ved siden af. Træneren spurgte, om ikke jeg skulle være med - men nej, jeg var særlingen, der ikke vil deltage i træningen ;-) Jeg gik hen til et andet springbræt og trænede apport over springet (dog med en bold). Jeg gik tilbage og kiggede på de andre. Da den sidste hund havde sprunget, sagde træneren: "dig med borderen, jeg vil gerne se dig lave et spring". Ja, så måtte jeg jo vise hvad vi kan - og håbe det ville gå godt ;-) Jeg kaste bolden over, men den triller selvfølgelig flere meter væk, så Kopy kan ikke finde den, men tror der er guffer - jeg går om på modsatte side og vil hente bolden, da træneren spørger, hvorfor jeg ikke var til lydighedsprøven i oktober. Da jeg siger, at det er fordi jeg ikke må, så troede træneren, at det var vores nye træner, der havde sagt jeg ikke må - men da jeg siger, at jeg har har haft min nye træner før, men har trænet på C1-holdet, spørger hun, hvorfor jeg træner på dette hold, for Kopy er langt bedre end resten af holdet :-D Bortset fra alting tager lang tid, så er det jo lige meget, hvilket niveau de andre er på - det er forstyrrelserne, der er det vigtigste - og dem er der mange af ;-)

Vi var delt op i tre hold, og efter vores hold havde øvet feltsøg, skulle vi træne, hvad vi ville og hjælpe hinanden. Jeg stod lidt af på det og gik og trænede lidt selv. Trænerens træningsprincipper virker til at være temmelig forskellig fra min tidligere træners - og så er det ikke så nemt at hjælpe hinanden. Og fra at være den "tunge" på holdet, er Kopy klart en stjerne på dette hold - og det er lidt kedeligt, for så er det svært at se, hvad der skal arbejdes hen imod.

Men to positive ting var der da; for det første er hundene nogenlunde på Kopy's alder (nogle et ½år ældre), så vi træner sammen med nogle velfungerende unge hanhunde, der på ingen måde har til hensigt, at skulle dominere eller opsøge ballade (modsat de unge hanhunde til agilitytræningen).For det andet, har klubben spurgt træningsudvalget under DcH's hovedbestyrelse, om det er rigtigt, at jeg ikke kan stille op i C-klassen. Udvalget kunne godt se, at reglerne var kryptisk skrevet, men det der menes er, at indplacering i klasserne efter førerens erfaring gælder kun for DcH klasser og ikke DKK. Så dvs jeg godt må stille op i C-klassen med Kopy :-)

Det gik rigtigt godt for de fleste af dem og en fik endda den sidste oprykning til B-klassen :-D
Jeg fik også set halvdelen af øvelserne i B-klassen. Nogle af dem kan Kopy allerede, men der er et par af øvelserne som Kopy slet ikke kan endnu, såsom at markere genstande på sporet.
Det er ret fedt at se på lydighedskonkurrencer i DCH - mange af øvelserne kræver stor selvstændighed af hundene og at de kan løse udfordringerne selv. Og det bliver gjort i flot stil og med stor fart!

Efter at have set på lydighedskonkurrencen, fik jeg selv lyst til at tage ud og træne lydighed med hundene. Elliot elsker feltet, så det træner vi mest - ja, de gamle får lov at bestemme ;-)
Kopy er begyndt at gå en rigtig flot fri ved fod, og det er bare skønt! Nu har Kopy forstået, at han skal blive stående ude i feltet - han er så sjov, for nu hvor han har fattet hele øvelsen, står han nærmest og smiler :-D
Apporten kan Kopy nu, dog traver han tilbage til mig, men tygger og leger ikke mere med apporten. Når jeg satte Kopy af, lagde apporten en meter foran ham og jeg stillede mig 10m væk med front imod Kopy (og apporten i mellem os), og sagde kommandoen "apport", så samlede Kopy apporten op og galloperede hen til mig. Men så snart jeg stod bag ved Kopy, så samlede Kopy apporten op, legede med den og tyggede på den - øv! Jeg kom i tanke om, at Kopy er vild med bacon, så jeg viftede med et stykke bacon foran næsen på ham, kastede apporten og sendte ham ud efter den - da han lige skulle til at tage apporten, klikkede jeg og sagde dygtig, og det ved han udløser godbidder - og denne gang bacon, så Kopy skyndte sig tilbage med apporten - uden at lege og tygge i den. Sådan :-D
Nu skal jeg bare have lært ham, at det samme gælder for næseprøven ;-)
Fjernkontrollen er Kopy  ikke kommet så langt med endnu; jeg kan stå en meter fra ham mellem sit og stå - men dæk og stå har jeg slet ikke fået øvet endnu... der er seks uger til lydighedsprøven, så jeg håber vi får det på plads inden... mon ikke? ;-)

Jeg aftalte med Charlotte, at vi skulle ud og træne lidt lydighed næste dag, for vi har begge tilmeldt os til lydighedsprøve i klasse 2 i december. For mit vedkommende, er det en smule ambitiøst - dels forstyrres Kopy nemt af andre hunde, der kommer og går og dels mangler Kopy stadig at lære nogle øvelser. Han er begyndt at gå en rigtig flot fri ved fod, og følger mig pænt i alle gangarter (almindelig gang, løb og langsom gang). Vi mangler stadig at lære apport korrekt - lige nu lægger jeg apporten i græsset og Kopy skal samle den op og aflevere - det går fint, men når jeg kaster den ud, så tygger han på den, når han samler den op... Vi er begyndt at træne stillingsskift mellem stå og sit, og nu kan jeg gå en halv til en hel meter væk (kræver 3m til prøven) - men pludselig slog det mig, at jeg havde glemt at træne stillingsskiftet mellem stå og dæk... Så det er vist lidt for ambitiøst at jeg har tilmeldt til prøven - vi tager det, som det kommer ;-)

Når jeg skal have Kopy til at lægge sig ned, når han er på afstand, har jeg brugt kommandoen: "lay down", for den kommando kender Elliot ikke. Eller rettere, kendte - for da Elliot fandt ud af, at Kopy får godbidder, når han får kommandoen og lægger sig ned - ja, så er Elliot blevet rigtig, rigtig god til også at lægge sig :-D

Og når vi selvtræner i lydighed, plejer jeg at stille feltet til eliteklassen op, for det er Elliot's yndlingsøvelse. Jeg træner først fremsendingen med Elliot, og når han har løbet ud til feltet nogle gange, bliver han forpustet og så lægger han i feltet med sin bold.
Og så begynder at træne med Kopy. Men Kopy har nu fundet ud af, at Elliot får masser af ros, når han løber ud i feltet. Derfor er Kopy nu begyndt at løbe ud til feltet, når Elliot forlader det - men Kopy har dog ikke helt forstået, hvad det er, der tænder Elliot så meget i feltet (når Elliot stiller sig det korrekte sted i feltet, kaster jeg bolden til ham). Men nu er fremsendingen til feltet også blevet en af Kopy's favoritter :-D

Selvom Kopy har bestået LP1 og blev Klubmester (og ja, det tog et par dage at få armene ned ;-) ), så er vi gået igang med LP2 og B-klasse træningen. Vi selvtræner ofte med Lone og Fabi, for så får vi lidt forstyrrelser med samt der er en til lige at hjælpe med bl.a. at lægge næseprøveklodser ud.

Så har Kopy trænet agility, bare små ting, såsom felt-træning og gå rigtigt ind i slalom, når forskellige vinkler og så lidt handling.

Derudover har Elliot og Kopy gået spor et par gange  - sammen med Charlotte og Kengu. Kengu er i familie med mine hunde, og Kengu er også så vild med at gå spor - ja, alle tre er ivrige og kan næsten ikke vente, til det bliver deres tur :-) Jeg lavede U-spor med Elliot, og det klarede han rigtigt fint. Til Kopy lavede jeg zig-zag-spor, for at træne 90° knæk - og det gjorde han bare fantastisk :-D

Her i weekenden har den stået på "børnetræning". Jeg har været ovre og besøge min bror og passet deres børn på 4 og 7 år. Vi var flere gange på legepladser (hvor der var adskillige andre børn) og børnene cyklede rundt på vores lufteture. Kopy er utrolig glad for børnene og ligger gerne lige ved siden af dem, når de leger. Og Elliot ligger under bordet lige ved deres fødder, når de spiser ;-)

Og ikke mindst, så har vi været oppe at besøge Jette (kennel Solfari), hvor begge hunde var på får, altså rundt om fangefolden. Min gamle Elliot livede helt op, og var helt god til at få placeret sig rigtigt i forhold til mig og fårene. Dog tog glæden indimellem overhånd, når han havde placeret sig, for så stod han og hoppede på stedet :-)
Kopy er bare en stjerne til at få placeret sig rigtigt - han er enorm hurtig, men alligevel rolig og har helt styr på at læse fårene. Kopy er nu ved at være i rigtig god form og kunne faktisk koncentrere sig i rigtig lang tid :-D
Jeg har dog lært et par ting:
1) giv slet ikke Elliot muligheden for at spise fårelort og senere græs, for så kaster han det op i bilen hjem...
2) altid at have skiftesko med, når jeg har været ude på en mark med får, for det kan ikke undgåes at træde i fårelort - og når man tænder for varmen i bilen....

Igår til lydighedstræningen skulle vi lave feltsøg. Det er en af Kopy's favoritøvelser: han er enorm hurtig til at finde tingene, men ikke at aflevere dem. Men igår, da han havde samlet en ting op, kom han med det samme da jeg kaldte - dog legende med tingen. Men det er store fremskridt :-)
Vi trænede "sit", og Kopy blev siddende i flere minutter, selvom der skete meget omkring ham (hunde der lagde sig ned, rejste sig, førere, der gik frem og tilbage). Springet klarede han også fint: nu er han ved at forstå, at man skal tilbage over brættet også :-)
Apport har jeg ikke rigtigt trænet med ham, da jeg i stedet har trænet næseprøve-øvelsen, hvor han skal samle en lille klods op og komme med den. Så for første gang i lang tid, tog jeg apport-dummy'en frem og fik Kopy til at holde den og komme til mig med den. Jeg holdt den nu kun få cm over jorden og fik Kopy til at tage den og aflevere den pænt. Instruktøren forklarede os, at når hundene bliver bedre, kan vi give dem ekstra udfordringer ved fx at "komme til" at kaste apporten lige op i luften, så den falder ned igen lige foran fødderne på os - og så viste hun det med en rigtig apport. Kopy kigger på apporten hun lige har "tabt", går hen og snuser til den, samler den forsigtigt op og kommer hen og afleverer den til mig (uden at tygge i den) - tror min lille dygtige hund ville fortælle mig, at han har fattet, hvad apport går ud på :-D

Kopy skulle udstilles i unghundeklassen og jeg opdager til min glæde, at jeg skal løbe aller sidst - for så er der ingen, der kan løbe op tæt på en. Men desværre stod en unghund med et meget kedeligt temperament foran os, og da vi løb rundt i ringen alle sammen, holdte jeg med vilje 4-5m afstand. Men hunden vendte sig om flere gange og jeg holdte så større afstand, men ikke nok for hunden foran, for den vendte sig pludseligt helt om og lavede et udfald mod os. Øv øv, for det fik Kopy helt op på tæerne. Dommeren strøer om sig med blå bånd ud og vi står så kun to tilbage, der fik et rødt bånd (1. præmiering). Kopy var stadig lidt meget oppe at køre, så han holdt halen højt og havde travlt med at holde øje med alle de andre hunde på sidelinien. Dog stiller han sig virkelig smukt op, da dommeren skulle se på ham. Dommeren synes Kopy var den smukkeste af dem alle, så han vandt unghundeklassen og fik et SL (særdeles lovende) :-D

Vi var forsinket i udstillingsringen og de var foran i lydighedsringen, så jeg nåede kun lige ud af udstillingsringen førend jeg fik at vide, at jeg skulle komme til lydighedsringen. Så der var ikke meget tid til at få varmet op og få kontakt. Jeg leger lige kort med Kopy og går så ind i LP ringen.
Vi starter med tandvisning, som bare går fint. Så skulle vi gå lineføring; Kopy hænger lidt i starten, men går så flot, indtil vi drejer op mod udstillingsringen og får øje på hundene, der løber rundt, så han fortsætter lige ud, da vi skulle lave omkringvending. I løb følger han fint med, men da vi skulle lave omkringvendingen, fortsætter han lige frem og hen til et markeringsmærke af plastik, formet som et flag og bider i det... hmm.. men to-skridts-øvelserne er flotte. Resten af øvelserne går rigtigt fint, der er kun en enkelt lille skævsidning i indkald og et par ekstra plads-kommandoer i næseprøve og fælles dæk. Så vi opnår ialt 171,5 point ud af 180 mulige (der skal 150 til at bestå). Og ikke nok med, at Kopy består prøven, han bliver også klubmester i LP1 :-D

Sikke en fantastisk dag -- jeg burde vist have spillet Lotto i dag ;-)

... og lige et stort tak til Johanna, der fik rettet på min katastrofale klipning af Kopy's poter og til de søde mennesker på ringsiden, der kom med gode råd :-)

Jeg satte Kopy og Elliot ved siden af hinanden og løb 20m væk; vendte mig om og viftede med Elliot's bold og Elliot spurtede hen til mig, da jeg kaldte ham ind og så skamroste ham, hvorefter jeg kastede bolden. Kopy sad som en spændt fjeder og da jeg kaldte på ham, kom han spænende hen til mig - yippiiii :-D

Så stolt stod jeg der til lydighedstræningen og skulle lave et indkald med Kopy foran alle de andre. Træneren holdt ham og han virkede tændt. Jeg kalder på Kopy og hun slipper ham. Kopy sætter af i fuld fart, for så at stoppe efter 3-4m og begynde og snuse... Der har sikkert været en løbsk tæve... Det føltes absolut ikke som et totalt nederlag :-(

Da vi går igang med træningen går det helt fint, Kopy kan godt koncentrere sig - selvom der er noget i græsset, der for hunde dufter skønt og selvom der var to nye hunde på holdet.
Senere skulle vi lave en fremadsendelse og det er Kopy enormt god til - jeg plejer at lægge godbidder på en lille dåse og får ham til at blive ved den. For første gang skulle jeg så kalde ham ind og til min store forbavselse kom han stormende tilbage til mig og sætter sig helt lige foran mig - og så fik vi ros af træneren :-D

Ja, sådan fortsatte det igennem mange af øvelserne og jeg skulle virkelig arbejde for sagen. Jeg tror det var varmen, der fik Kopy til at være sådan en sløv banan... Men han vågnede da op til dåd, da vi skulle lave en rundering - han løb direkte hen til figuranten og satte sig med det samme og gøede af denne :-D Kopy har gerne ville lægge sig ned og gø, men nu har han fundet ud af, at han skal sidde :-)
Senere, da træningen næsten var forbi, vågnede han op og der gik han bare en flot, flot lineføring. Så jeg håber ikke, at det bliver alt for varmt, når vi skal til prøve i LP1 ;-)

Mens jeg trænede med Elliot, sad Kopy bare og kiggede på disse hanggliders. Senere, da det blev Kopy's tur til at træne, var han ligeglad med alt andet omkring ham, og lavede alle øvelser rigtigt fint. Det eneste vi ikke lige trænede af LP1 programmet var spring og næseprøve (ja, hvem har dog fundet på at der skal være en næseprøve i klasse 1 - hvorfor ikke en apport eller fremsendig i stedet?!).

Jeg blev inviteret på grill-mad hos Lone og Lars - og det er jo svært at sige nej til :-)
Fabi og Kopy fik leget i haven og senere på aftenen var det tydeligt at se på Kopy, at han var blevet temmelig træt. Først sætter han sig med ryggen til os og kigger igennem glasdøren ud til gangen og ud på hoveddøren. Da jeg ikke reagerer, sætter han sig ved siden af mig og kigger på mig. Da jeg stadig ikke reagerer, kommer der et højt fistel-stemme-utilfreds-vuf fra ham. Kopy kigger stadig på mig og går så hen og sætter sig ved døren igen. Det var helt tydeligt, at han ville fortælle mig: "jeg er træt, jeg vil hjem" :-)

Så derfor har vi i weekenden fået trænet alle øvelser. I lørdags var der et par familier med deres 2-3-årige børn ude på legepladsen og jeg benyttede straks af muligheden for træne på den lille boldbane lige ved siden af - et er, at Kopy kan øvelser inde i stuen, men det er jo straks noget andet, når der er noget der larmer og bevæger sig ved siden af. Efter nogle minutter lykkedes det at få Kopy til ikke at være opmærksom på alle andre, men kun mig :-)

Søndag gik vi over på fodboldbanen for at træne. Her spillede en far fodbold med hans lille søn. Jeg satte kegler op til fremsendingen og Elliot blev jublende glad - det er bare hans favoritøvelse - at sende ham ud til keglen og se glæden lyse i hans øjne over, at han skal sendes videre ud i feltet, er bare så skønt :-)
Kopy kiggede nysgerrigt efter, hvad det lige var, at Elliot havde gang i - så det benyttede jeg mig lige af, og sendte ham ud i feltet - når nu Elliot synes det er så sjovt, var Kopy også overbevist om, at det er en virkelig sjov øvelse ;-)  Selvom der løb andre rundt og spillede bold, spillede det ingen rolle for hundene :-D

Efter vi havde trænet, gik vi en tur rundt om banen. I den anden ende, var der 4 børn på 5-6 år der "spillede" fodbold ("det er min tur til at sparke", "av, det gør ondt, når du skubber", osv.). Men nu tyder alt heldigvis på, at Kopy er ved at have overstået "spøgelsesalderen", for han kiggede bare på børnene og gik forbi :-D

Nu begynder jeg at tro på, at det er muligt, at Kopy kan bestå LP1 til august :-)

Kopy er også så småt startet på agility. Vi går og træner lidt selv og han lærer de forskellige forhindringer at kende. Indtil videre har vi trænet fremsending over 4 spring, at løbe rundt i møllen (spring sat op i 90grader vinkel) og løbe i 8-taller over et spring.
Slalom indlæres med alléen, hvor pinde er sat skrå med 10cm afstand fra midterlinien. Kopy er nu nået til, at pindene kun er et par cm fra midterlinien, og denne afstand har vi trænet på de sidste gange. Dog har Kopy hoppet igennem pindene uden at bruge kroppen til at sno sig. Sidste gang prøvede jeg så at lavere mere afstand fra midterlinien og så stille pindene mere lodrette - og så begyndte han at bruge kroppen :-)

Elliot har fået lov at løbe lidt agility igen. Jeg har hele tiden troet, at det var hans skuldre, der drillede, men da det "bare" er lidt gigt i forpoten, får han lov at springe på de helt lave spring og ikke op på feltforhindringerne eller slalom. Og tænk sig, nu har han endelig lært at løbe fremad over springene, selvom jeg bliver tilbage ;-)

Kopy er ved at få mere pels nu og den tynde og mærkelige pels han fik af at være på så meget prednisolon er nu blevet helt normal igen - ja, selv halen er han ved at få mere pels på :-)

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tilmelde ham LP1. Han kan nu mange af øvelserne, men bliver let forstyrret af andre - og så er lineføringen jo ikke lige det, jeg har fået trænet mest med Kopy, så den øvelse når vi ikke at få helt på plads inden - medmindre, der sker et mirakel ;-)

Elliot er ikke tilmeldt, for nu er han helt pensioneret - dog mod hans vilje... Han vil stadig gerne, så jeg træner lidt med ham, når jeg er ude og selvtræne med Kopy. Men han kan ikke holde til så meget, så det bliver bare hans favoritøvelser, såsom fri ved fod, næseprøve, apport og fremsending.

Kopy har det helt fint efter vaccinationen, så der var heldigvis ingen grund til at frygte, at vaccinen skulle udløse endnu et tilfælde af IMHA :-)
Elliot kan ikke rigtigt tåle metacam, så han har fået dårlig mave af det - og det var helt slemt i nat, hvor han skulle ud mange gange.... men fra i dag, er dosis halveret, så jeg håber maveproblemerne går over.