Udenfor bankede efterårsskyerne koldt på ruden til terassen på min ny-istandsatte lieberhaverlejlighed med udsigt over Kongens København! SoHo venter – jeg spiser morgenmad. Tøflerne klemte lidt om min lilletå, det var som om, det her bare var én af de dage! En af de dage, hvor man - som Dan T. sagde - "skulle have været taxachauffør". Mit hjerte tog et ekstra hop, da jeg denne morgen læste nyheden om, at Peter Tanev skal være med i næste sæson af Vild med dans. Jeg kender Piotr (BV*) fra hans unge dage, ikke engang syv af de vildeste ponyer kunne holde ham tilbage, når de jyske lader blev fyldt med ørehængere fra Mylles & Reimers repertoire. Det føles, som om det var i går! Måske var det i går. Måske VAR det i går, at selve virkeligheden trækkede en asfaltgrå mine hen over mine læber og lagde armen om mine skuldre som en tung byrde.

Hvis der er noget, der tænder ild i mit kolde branchehjerte, er det når medbranchefolk brænder sit lys i begge ender. Giv mig blot foråret igen, som Scherfig sagde med slet skjult mine til den bartender, der yndede at servere ham hans yndlingsdrik: Blå Bols på det lokale stamværtshus. Jeg nåede desværre ikke rigtig at lære Scherfig at kende, men jeg hilser dog tit på ham, når min tur slår forbi Assistens Kirkegård – jeg hilser de gamle – jeg hilser de store, fordi de er mig en inspiration til fortsat storhed.

Kort sagt: Vi står på skuldrene af giganter.

Som jeg slentrer hjem gennem byen, igennem det der må kunne genkendes som regnpytter, slog en tanke mig. Måske har vi fokuseret på os selv længe nok? Måske skal vi til at tage kampen op?

Måske er det på tide, at nogen råber vagt i gevær og sætter skarpt på, hvilke fordele et flat tax system kan give for den fortsatte globaliseringsbølge. Jo da, der bliver talt meget om systemet og livsverden og om hvordan livet er en on going vekselvirkning mellem de to. Marx forudså ikke kapitalismens endeligt – han forudså dens nødvendighed.

Mange har taget fejl gennem tiden. Jeg ville bare lige påpege det!

Jeg sad og så Den 11. Time i aftes – jeg elsker det show! Fordi det er så true, og fordi de har indset, at Mads Brügger er en diletant og derfor har skåret ham mere og mere ud af showet. Mads B er sjov for en kort bemærkning, når jeg møder ham en lørdag aften i Blockbuster. Men verden er jo så meget større end tre film for 100 kr.! True or not true?

Verden lægger sig nogengange som en dyne over mig, jeg har lyst til at putte mig under den – ikke fordi jeg ikke kan lade være – men fordi jeg ikke ønsker det anderledes. Lotte Hansen sagde farvel til dansk bladsmørerpresse i form af Dagbladet Politiken – fordi hun var for stor til den slags! Ærligt talt Lotte, Thøger er fed & færdig, og du havde allerede hængt der for længe. Nu er vejen åben for nye pladser til nye slag i nye krige. Come on, Lotte!

Min bolle med smør er ved at blive harsk. En ny dag truer.

Bjarke Over and JaZZ

* Blandt venner

”Bjarke, du skal huske at være dig selv og sætte dig selv i forreste bås, der vil ikke være mange andre der gør det en lonely afternoon ud i det blå!”

Hold kæft, mand – tænkte jeg dengang, mens jeg slog tanken ud af mit system - ud af min verden, out of this world – ud af mit univers. Jeg tænkte, fuck man – up on the horse og på den igen, mens jeg blander en halv Breezy Breezer med noget finsprit og tog den på røven ind til Kbh.

Min by – min hjemstavn – mit hjem – mit hjerte!

Jeg har set konger rejse sig, knægte falde – jeg har set Naser Khader i hans mest fortvivlede brandert, da han fandt ud af, at hans kommunikationsstrategi havde slået fejl. Med dybfølt røst sagde jeg til ham:

”Hvad sagde jeg, Mester? – og i øvrigt skylder du mig en plovmand og en tur i byen”. Og en masse andet.

Hvilket han virkelig gjorde.

Vi gik ud og dansede solen sort til den lyse morgen dagen efter. Vi skraldgrinede og fandt ud af, at livet blot er alt det, man tager og gør det til, men ikke så meget andet.

Mine Nytårsønsker (TM) går til Færørene og alle de dilletanter, der findes inden for kongehuset og i kommunikationsbranchen ivørigt.

Jeg tyllede en Ceres Royal skarpt efterfulgt af den absinth, der har været min bedste ven og åndsfælde i de allermørkeste timer i korridorerne på Christiansborgs gange.

Men alt det er slut nu, og af aske skal du igen opstå, med løveføddernes trampen for øjnene af Fugl Phønix, der blot ser misundeligt til. En vandkæmmet knægt går over gaden – Kristian Thulesen Dahl! Jeg misunder dig din evne til at leve konformiteten helt ud – finde velvære og velfærd i hverdagen og det krøllede madpakkepair en søvning søndag morgen. Mit hjerte bløder, når jeg endnu engang skal sidde og lytte til Helle Thornings allerdybeste længsler efter magt og sex og begær og må på det kraftigste afvise, at en mezzanin blot er en mellemetage, men mellem stuen og første sal. Jeg føler mig afklædt, som også Evander Holyfield følte sig afklædt – afklædt af sit øre, da han mødt sin overmand og sit poetiske overmod – nemesis bankede på døren og viste ikke hvor vejen gik hen! – Øret!, for helvede, det du skulle have lyttet med, da jeg stod foroverbøjet over dig og sagde, at man ikke vinder en krig ved at dele håndmadder ud! – Savner dig, ol' boy.

Alligevel er et år gået – vi grædt, vi har leet, vi har jublet, og vi har fejret, at Jersild & Spin fortsat består trods alle forudsigelser om det modsatte. Storhed står for fald. Jeg har siddet backstage utallige gange med hånden oppe i den talende dukke, jeg undertiden har valgt at kalde min ven Jersild JOJ (udtalt Jay Oh Jay), blandt venner.

Og som jeg sidder dér i tusmørkets skær fra den petroleumslampe, der så småt brænder ud og giver vished om nyere dage end netop denne døende er på vej, ser jeg, lykken og den poetiske uretfæridghed kommer til alle, der venter på – eller lader være med at vente på den for den sags skyld - lykken. Jeg var der som en flue på væggen og en elefant i et spil kegler, da Mazzy Mazz udbrød forsagt: ”Nu er det nok!” Nu skal vi have noget mere form på den 11. Time; jeg var der, da Thomas Larsen begyndte af hvile på laurbærene og dermed førte sin karriere ned af glemslens sidesmøge og ud i det blå – ingen har set ham siden, på nær når han som en anden Antonio Salieri skriver sine læserbreve i berlingeren. Jeg var der, da sommerfuglen dansede hen over min næseryg – nosebone – en kølig efterårsmorgen, jeg var der, da kronsprinsen blev enig med sig selv om, at nu var der blevet sagt nok lort – nok bullshit – ikke mere crap, og jeg fortalte ham, at han skulle have en spindoktor og lade være med at være sig selv og så bundhamrende naiv – champ, jeg var der da Anders Fogh sad på sit hotelværelse og ventede på valgsejren, jeg havde kørt i hus for ham på sidelinjen – jeg sagde: ”Anders! - du ku sgu ik ha gjort det uden mig, gamle dreng – nyd din fest og din rus, sig til drengene, de har gjort et godt stykke arbejde – vi ses ligeomlidt – ligepludselig – ligeomhjørnet, klap dig selv på skulder'n! Til en ny dag atter tager sin form – jeg skriver på nytårstalen! Hvad sir du? Skal vi slukke mobilosen? Jeg tror det næppe! Ses mester – ses!”

Bjarke G! Byder et nyt år velkomment – tak fordi du kom forbi og sagde tingene fuldstændig straigt! En royal flush til Bjarke en fortryllet blomst, der bærer vidne om endnu en dag. Fuck man, jeg elsker at være Bjarke!

Jeg overtager nemlig Sofia Mannings biks, nu hun er blevet vært på P1.

Min egen Guldandens store new-year-check-list towards becomming more competitive and upfront...:

Husk at:

Tjek = 1 point

0 point: Bjarke du er stadig SÅ cool på en dårlig dag - fortsæt det gode arbejde
1-2 points: Du styrer for vildt og bliv ved med at fortæl dig selv og andre det samme
3 point: Du rykker, du rykker og du rykker hurtigere end alle dine venner
4 point: Kristiansen, du er en ussel diletant compared to Bjarke
5 point: For helvede, det' fedt!
6-10 points: Yeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeaaaaaaaaaaaaahhhhhhhh...

Hemmeligheden bag et lykkeligt liv som moderne menneske ligger i lige dele målsætning og dovenskab. Når man blot erkender det, og holder det sig konstant for øje, åbner der sig en Autobahn direkte mod det urbane segments zen. Og så tag da lige at lyt til Sofias show på radioen, dér. Det' herre godt. Coaching på P1. Så har man hørt det med.

Godt nytår.

Guldanden

Jul holdes bedst i familiens kjære skød - eller endnu bedre: I gode venners lag!

Årets jul bliver med Q-Ball, Mazzy, Naser, ham fra TV-Avisen, Jersild & Spin, Mogensen og Kristiansen; hele pivetøjet med familie og INGEN smalle steder.

Gaven til Naser har været den sværeste, og jeg har vaklet mellem en (venne-)kåbe og en julekurv, men valget er faldet på en ny styrthjelm til scooteren - i matchende gullig farve.

God jul, gamle julebuk!

I samme forbindelse skal jeg gerne redegøre for mine kvaler omkring Michael 'MC' Kristiansens gave, og jeg er endt op med at købe ham en karton smøger, for magen til smugryger skal man sgu lede længe efter! Gad vide, hvad hende dåsen fra TV-Avisen mener om din ånde, MC? :-D

Og til DR2-Mazzy: Vi ses julenat, din smukke rødhårede mand! Din gave har været den nemmeste af alle, for jeg overvejer sgu seriøst dit tilbud om at deltage i dit Gæt & Grimasser-Knock-off i én eller anden form. Men jeg kan nok ikke blive så længe, for berømmelse og rampelys er flygtig, og det ved du jo bedre end de fleste i .dk, ikke Mazzy? Mazzy - et stort juleknus, mediemand til mediemand.

Jens Olaf Jersild er også inviteret julenat, selvom han har sine dæmoner at slås med, internt og eksternt. Han kan groft sagt være en pain in the arse fra tid til anden - bare I ved det. Men nok om det.

Rikke Hørlykke, som jeg dog ikke kender men mødte i Føtex på Fisketorvet, takkede nej til min invitation, ligesom Johan Olsen fra Magtens Korridorer, han er blevet fin på den, som jeg mødte i toget mod Hillerød lørdag.

Bare I ved det: De ER inviterede!

Mandelgaven? Ja, enten Peter Dürrfeldts "Den lille Mozart" eller Blærerøvens Blærerøvsbog. Så må vi håbe, han ikke selv får mandelen!

Glædelig Guldand!

Jeg har tit - som erfaren kommunikationsbranchekonsulent - oplevet, at der i forskellige henseender ikke kun er én mulighed, der er ofte flere muligheder for at rykke!

Mads Brügger har nu erkendt sit definitive nederlag og udtrykt offentlig sorryness. Ikke mere statsunderstøttet telefonfis. Ikke mere knallertbenzin i tanken på Mazzys totakt-journalistik. Nu skal der seriøsitet på drengen.

Og vupti! - straks kom belønningen til udbetaling ved Kasse 1! Journalisthøjskolens Pris 2007 – det er satme godt gået, gutter! Lad mig være blandt de første til at gratulere. Modtag branchens respekt - WOW! Men vær klar over, at fra nu af vil alle slikke jeres røv(e). ALLE vil i bukserne på jer, Mazzy. Jeg advarer dig af kærlighed til dig, Mazzy.

Lad awarden være en formaning om ikke at sætte toget i stå. Om at være ydmyge. Om at sætte lyset under en skæppe. For talentet er ikke ubegrænset!

Nu, hvor lukningen med Journalisthøjskolens Pris 2007 har sikret den 11. Time mod omdrejning af nøglen, er det tid til at skue fremad. Jeg har aldrig sagt, jeg har løsning på alle gåder i universet - men jeg kender sandheden i branchen, og det er det, som gør, at jeg hver dag har små runde gulddukater, der ruller direkte ned i spendérbuksen på gode gamle onkel Guldand. Derfor er jeg i stand til måned efter måned at betale mine børnebidrag. Sådan hænger verden sammen. Desværre. Og det må I tænke på, Mazzy! DU har et ansvar!

Tillykke med bogen, i øvrigt! Nogen har fart på karrieren, Mazzy. Husk nu ikke at glemme dine rødder og ægte venner. Hangarounds vil der være nok af. Som f.eks. Kenneth D. Plummer (Obama blandt venner).

Tilbage til Den 11. Time. Skal festen fortsætte, skal I justere konceptet hen mod mere seerinddragelse, et mere jazZet setup og nogle mere upfront'e værter. Kort sagt:

Redningen af Den 11. Time – en femtrinsraket!

1. Den 11. Time -der er intet catchyness over navnet - ingen appeal, det er crazy - ingen smoothtalking-talkability - ingen JaZZ – whatsoever. Jeg foreslår titelændring. Titlen skal italesætte folkets skjulte længsler OG ikke mindst liderlighed. Der skal være genkendelsesfaktor og spark i
   løgsovsen, så bølgerne slår huller i de små kakkelborde hos Familien Danmark, når de går højt. Jeg har taget udgangspunkt i mit eget name-innovation-module og kommet frem til det nye navn: Den 11. Time og Spin! Eller MC Clemens og Spin. Det kommer an på værtsrollen.
2. Programmet er fastsat til midnat! Målgruppen er minus afklaret. Hvem vil Den 11. Time egentlig please? Er det truckeren? HIFI-nørden? Er det den den førstegangsfødende? Andenrangsborgeren? C-holdet? For det er ikke branchens konsulenter, det er ikke mediernes high flyers, der kukkelurer kl. Røv. Enhver branchekonsulent med respekt for sig selv sidder naturligvis på Victor, Sebastopol, Pussy G, Det Listige Sted, Ketchup eller Onkel D - skaber netværk! LEVER, FOR SATAN DA OGSÅ. Tag dog og vis showet, mens branchen stadig er hjemme!
3. Værtsrollen. Værterne er udbrændte (Sårry Mazzy!). Den idealistiske monopol tid er for længst forbi, og i dag har vi også TV2 at vælge, hvis vi ikke er tilfredse. Jo, måske havde Den 11. Time haft konceptuel stringens overfor et mindre kræsent 80'er-publikum. Men det holder IKKE i det nye millennium. Derfor forslår jeg Clement Kjersgaard og MC Clemens i værtsrollerne - en knassprød blanding af top-jazz, humor og selvfedme. Jeg ser programmets navn som afhængigt at afklaring af værtsrollerne. Dvs. programmet også kan bevæge sig han imod en undertitel á lá:
   - Clement og Clemens
   - C&C
   - C&C and Friends
   - Osv.
   - Osv. osv.
4. Gæster i studiet. GOSH! Helt andre gæster i studiet! Jeg foreslår:
   - Asger A.
   - Morten Albæk
   - Mikael Bertelsen
   - Thomas Larsen
   - Lotte Hansen
   - Jersild
   - Don Ø
   - Qvortrup
   - Hans Engell
   - Thøger
   - String Emil
   - Clement K (hvis han ikke bliver vært)
   - Søren Pind
   - Naser Khader
   - Mig
   - Disse gutter
   - Tops of the pops!
5. Indhold. Indholdet skal revolutioneres til at handle om spin, politik, branding, PR, mediesynergi og det at være administrerende direktør i sit eget liv. Det er, hvad folket vil have i dag og i morgen. Kodeord: Spin, form, form, form, politisk proces, personager, mediability etc. etc.

Det var alt for denne omgang. Du ringer bare, Mazzy. Og sorry jeg flashede lukningen af Den 11. Time, før rygtet var skudsikkert. I red stormen af, og det er lækkert at se. Jeg sender faktura!

Guldanden

Update torsdag morgen kl. 5.29:
Mads Brügger: Men Jazzy, det eneste der kan redde den 11. time er at du er med som gæst. Den der har evnen har pligten Jazzy! Du har min mail, så skriv dog til mig.

GuldBjarkes svar er: Mads Bee, kl. 5 om morgenen ligger alle småborgere i drømmeland, så det er lækkert at se dig give den gas som en branchens all nighter. Lækkert program i aftes med ham Bierfyren, BTW, endte I i Nyhavn?? Ja, jeg ved, jeg kan det meste, og ved du hvad, før du ved af det, har du mig i røret på den varme linje. Ved du hvad, Mazzy, nu sender jeg den faktura ATT til dig ude i DR-skuret, og når du har den i hånden, så ringer jeg! Det er et løfte. Mediebranchemand til mediebranchemand. Vi er for fede!
Guldanden

I anledning af verserende rygter om DR2's lukning af talkshowet Den 11. Time uddyber medieekspert og kommunikationsrådgiver Bjarke Guldand Andersen sin opfattelse af de seneste ugers uro i DR. Et resultat er altså, at programmet Den 11. Time med de højt profilerede journalister Mads Brügger og Mikael Bertelsen med stor sandsynlighed tages af plakaten.

Bjarke Guldand Andersen har de seneste uger været under et voldsomt pres fra især Mads Brügger (Mazzy blandt venner) til at overtage produktionsledelsen af Den 11. Time og få noget struktur på sagerne. Det er et pres, der har antaget chikanelignende form som natlige opringninger mv. Carl-Mar Møller har også været inde over processen.

Bjarke Guldand er derfor kold et vist sted, når det handler om evt. lukning af Den 11. Time. Bjarke Guldand udtaler:

"Udgangspunktet må være, at jeg ikke skylder Mazzy Mazz så meget som en flad Gulddukat, og det ved Mazzy så udmærket! At hans shows seerrating kysser røv - sammen med hans personlige brand - er straks en anden sag og skal ikke belaste almenvellet og min personlige karriere."

"Til syvende og sidst kunne han bare sige SORRY!!, og så havde alt været glemt. Så ville jeg også træde til og yde First Class First Aid for tv-fjæs. Kort sagt: Redde det usle show op af kviksandet. Det er helt klart, at Mazzy og ham den anden, som går i ét med tapetet, har gabt over for meget - slået større dej op end de kan bage - konceptet tager magten fra dem - the times they are a-changing, you know. Mazzy fik ikke skiftet til TV2 i tide, og nu er det helt andre folk, der deler kølle med Asger A. og Per Mikael Jensen på golfbanen, vel at mærke!"

Bjarke Guldand fnyser og uddyber:

"Min professionelle vurdering er, at det show ikke står til at redde, det er et brændende stråtag, og eftersom Mazzy i UGEVIS har jagtet mig med det formål at genoprette den jazzede balance i show-flow osv., så er det bare for sent nu. Mazzy kan sguda bare ringe til sin "ven", Joachim Boldsen, hvis han ønsker hjælp. Han kan bare "ringe"... efter "Joachim Boldsen", for han stiller altid op. Det kendetegner nemlig amatørismen."

"Jeg har kørt på frihjul hele mit liv og behøver ikke opsøge modgangen.", slutter Bjarke Guldand.

"Ked af det, Mazzy. Vi ses nok en anden gang. Men i naa-aaat, når lyy-yset brænder ud... ... ..."

–
Fakta om Bjarke Guldand Andersen - fact sheet:
Kendt politisk kommunikationsbranchekonsulent skråstreg head coach og medieekspert.
Har de seneste år haft eget selvstændigt PR- og coachingbureau i København, BGA Consulting, hvorfra han har udsigt til hele den vide verden.

Ret mig, hvis jeg tager fejl! Var det i slutfirserne, vi sugede værtshusene tørre i Århus? Det tror jeg vist nok, det var. Det var dengang, vi havde vores barnlige naivitet og ungdoms gå-på-mod! Ingen var i tvivl om vores seksuelle overbevisning dengang. Tja, vi lavede begge vel en omvendt Hans Pilgaard. Jeg ville ønske, jeg kunne tage en tidsmaskine tilbage til dengang, vi stod med udsigt over havnen og gav hinanden hånd på, at folk, som går op i stavefejl, har ikke fattet en skid og kan ikke ses som andet end en flok konforme assholes. Det var en kreativ tid, en tid fyldt med forventning, men også armod og kartoffelkur – men vi klarede den!

Du skal bare ringe, Mazzy! Til hver en tid. Jeg ved, det er dig, der ringer hver nat.

Jeg ved det godt, Mazzy! Vi gik hver til sit, du valgte idealerne - folket - public service, du tog-den-ud-i-Himmelblå. Men det er gået i stå for dig - din bizarre tv-kommunisme har bare ikke nogen plads i den globale økonomi. Det eneste, der holder, er at sælge ud BIG TIME. Du ved det.

Derfor kan du ikke holde dig væk. Og du er stadig mere end velkommen i mit ydmyge hjem.

For jeg savner dig man! Det blev jo kun kort, sidste gang vi stødte hovederne ind i hinanden på BlockB - hvad fanden lavede du med Manderlay? Trierbassen er sgu blevet så træls - det er, som om han har skrevet sig op i et hjørne! Hmm... salgstallene HAHA! Men det er måske hans royalties, du prøver at booste - IØ skal du med til Ålens i næste måned? What a Parteeeey! Den mand knows how to fucking ROCK. Anywayzzzz......... Memory Lane!

Ved du, hvem jeg savner i jeres show? Jeg nåede ikke at sige det, inden du havde forladt mig i regnen med pose chips. Jeg savner en ordentlig debat mellem SF-Villy og Søren Espersen om det væsentlige her i tilværelsen, kærligheden.

Der er nogengange lidt langt til overfladen efter luft i jeres program.

Konformitet - vi plejede at bekæmpe den, som gjaldt det selve livet, Neverending Story med Limahl - sidste udvej! Men du ved, hvad jeg taler om, Mazzy - jeg skulle jo have været dig! Siddende, tronende på et podie som Kejseren selv. Men har Kejseren noget på? Eller sidder han nøgen til glæde og gavn for de få og misundelse for de mange?

Jeg elsker til gengæld hvad du har gjort ved dit Wiki-opslag! Jeg elsker gutter som Clement, der tydeligvis forfatter og redigerer deres eget Wikipedia-opslag. Hvem fanden skulle ellers gide det? Og så er der jo imageplejen i det, også.

Mazzy - stik Mr. Perfect JaZZ Bjarke en mail ved lejlighed! Du forstår nok at jeg ikke kan give mit mobi-nr. på bloggen, alt for mange spørgsmål - alt for lidt tid.

Hvis du ikke kan se pointen, Mads, staver jeg det gerne for dig.

Kys!

Bjarke! OVER AND smell the JAZZ