For længe siden skrev jeg om naomi Kleins bog Chokdoktrinen  (30.9.07) og forudså, at en dansk debat ikke kunne begynde, før bogen var oversat. Ganske rigtigt, trods den megen tale om, hvor godt danskerne forstår engelsk, så hviler debatten i en så alvorlig sag, til der foreligger en oversættelse. Jeg kunne da nok se, at bogen var vigitg, men jeg mener ikke jeg har saglig ballast nok til at føre an i den debat. Så kommer bogen - og det som giver debat, at der er et hundehoved som skriver af efter en anden, der er uening med Naomi Klein.Hvad modargumenterne gik ud på bliver et mindre spørgsmål, skønt det er jo ganske vigtigt - også for os der måske må konkludere, at det er Naomi Klein, der har ret! Christopher Arzrouni indledte sin anmeldelse med denne svada:"Hvis der fandtes en nobelpris for intellektuel uhæderlighed, ville den tilfalde den canadiske journalist Naomi Klein.* Og så går han ud og demonstrerer for os, hvordan uhæderligheden ser ud. Ikke blot skriver han af - det han skriver af er forkert. Naomi Klein siger i et interview med det svenske tidsskrift 'Ordfront': 'Men jeg har aldrig påstått, att han (Milton Friedman) har beordret eller varit for något krig. Bare att hans lärljunge Rumsfeld startade ett, och sedan földje hans rekommendationer för hur man bygger upp ett land".
Interview i Ordfront med Naomi Klein"
TV optagelser fra Sverige med Naomi Klein interview
Hjemmeside for Naomi Klein: Chok-doktrinen

Diverse video klip med Naomi Klein

Dansk debat

1. juli 08: Hørte lige på DR P1 et godt interview med Naomi Klein: Kaoskapitalisternes værste fjende.

Politikens kronik 22. juni 2008 af Ole Stig Andersen:
Blandt mange vigtige emner, som kunne give anledning til Grundlovsændring, nævner forfatteren fremtidens muligheder for tankekontrol. Hvis det er en mulighed i det omfang han antyder, bliver det vigtigt at definere i hvilket omfang mennesket har ansvar for sine tanker. Hidtil er lovene gået ud på at styre handlinger. Klart at der også har været påstande om at styre tanken, både fra diktaturer og religioners side, men mulighederne for kontrol har trods alt haft sine begrænsninger. Men giver det virkelig mening, at ville holde mig ansvarlig for mine tanker på samme måde som vi finder det logisk, at jeg er ansvarlig for mine handlinger?
Loven indeholder da trods alt også her undtagelser: Loven forsøger at tage højde for sindsyge i gerningsøjeblikket, uheld og sikkert også på andre ledder og kanter.
For forfattere er sagen måske enkel: Alle hovedets mærkelige tanker med den ene eller anden mening og handling er led i overvejelser om en kommende tekst. Andre vil ikke have et sådant svar parat. Så vidt jeg har forstået gik en stor del af 1900-tallets psykologi netop ud på at afdække, at der foregår alt muligt skummelt i ethvert menneskes hovede - i drømmene, men så sandelig også i tankerne - uforståeligt for personen selv, hvis det kogsammen skulle opfattes som ønsker, men farligt hvis man afviser dets eksistens i underbevidstheden.
Hvis det lykkes at 'aflytte vore tanker' - hvem skulle så være overdommer? Jesus sagde som bekendt: Lad den som er ren, kaste den første sten - og dem var der trods alt ingen af - dengang. I vore dage virker den lignelse noget teoretisk - der ville straks være en idiot, der anså sig selv for netop ren - ellers kunne man jo slet ikke komme på den syge ide at lave et tankeaflytningssystem!
Ole Stig Andersen har tidligere været chef for Politiets Efterretningsvæsen - han er åbenbart sluppet igennem den skærsild med hovedet i behold.
Se også Information

Læs mine input i debatten 2001 i ‘Grundloven lyver’. Her 2008 versionen af ‘En ærlig grundlov’. 

Mit indlæg En ærlig Grundlov stod i Jyllandsposten 19. 9.1969,

Og så et andet indlæg fra mig indlæg her på Wordpress

Vi

Vi er hvide

Vi er magthavende

Vi er historie

Vi er loven

Vi er fædrelandet

Vi er kongen

Vi er rige

Vi er selvglade

Vi nyder det

Vi har ret

Vi har vundet

Vi rejser os

Vi bøjer os

Vi lukker os

Vi drikker the eller kaffe

Vi er moderate

Vi samler os

Vi er isolerede

Vi er flertallet

Vi er skyldige

Vi ser den anden vej

Vi har set det så tit

Vi gør ikke noget

Vi vil ikke noget

Vi er forrådte

Vi er sorte i vort hjerte

Vi elsker

Vi er de lykkelige få

Vi er os selv

Vi er dig og mig

Vi er bagefter her

Vi tænker ikke

Vi tænker ikke selv, det gør jeg selv

Hvem er du selv?

Vi er over alle bjerge

Før vi taler sammen.

Per-Olof Johansson: Alice er min veninde 1972

Jeg husker ikke, at jeg som barn forbandt noget negativt med ordet neger - selvom jeg meget vel forstod, at måden det blev sagt på kunne være negativ. Det var noget helt andet med ordet nigger. Det må være tilflyttede amerikanere, som forstår ordet neger, som om der blev sagt nigger. Skulle jeg da overfor vedkommende fastholde at sige neger? Det gør jeg ikke.

Noget lignende er det vel med den famøse tegning i Jyllands Posten, som går under navn af Muhammed. Vi er mange som ved, at det ikke er Muhammed. Da tegningen taler om misbrug af Muhammed i terroristernes terminologi, forstår jeg først ikke det ramaskrig, den rejser. Men når jeg nu ved, at den opleves ganske anderledes af muslimer, vil jeg da ikke bruge den. Vil jeg udtrykke, at jeg synes terrorister tager Islam som gidsel, må jeg finde på noget andet. Bedst er det jo, når det siges af muslimer.

Så læser jeg et stykke af Søren Kierkegard, som jo måtte løbe spidsrod i København på grund af Corsarens tegninger, hån og spot:

"Den Omstændighed at Frækheden har tilhold i et Blad gjør at de Frække mene aldeles at være i Retten, ja at være Udøvere af den offentlige Mening. Og det forstaar sig, jeg har dog  i en vis Forstand taget feil af Danmark, jeg troede dog ikke at Pøbelagtighed var den egentlige offentlige Mening i Danmark, men jeg skal med Fornøielse bevidne, hvad der faktisk let sig sig bevise, at det er Tilfældet."

( Citat fra PAP VIII 1,A 99, her efter Børge Andersen: Et vendepunkt i Søren Kierkegaards liv, 1997, p. 72, foresten købt i C.A.Reitzels Boghandel for kr. 25,-, da de har deres helt egen variant af bogudsalget.)

Titlen var allerede lidt mølædt, ved bogens fremkomst, men det skal nu ikke afskrække nogen, for man vil opdage, at den hedder sådan med god grund.
At jeg ikke læste bogen, da den udkom i 1979, var næppe forhånds-modvilje mod indholdet, men mere begrundet i al den energi, der gik med at være gennem en skilsmisse. For Elin Appel rangerede højt i min vurdering, hvilket kan være svært at gøre rede for. Kan det vir-kelig være på grund af den ene religionstime, hvor hun var vikar i vores 1. mellem og fortalte om udviklingslæren, som hun illustrerede på tavlen trin for trin? En lære som i øvrigt er helt central i bogen! Måske var det i 1953, hun boede i byen, hun havde børn på skolen, hun havde været folketingsmedlem, hun var kendt.
I mange år har hendes bog stået på hylden ved siden af Elin Wäg-ners: Ilden overlever natten fra 1942 (svensk titel: Väckarklocka), fra hvis bagsidetekst jeg henter: ”Det er en Tro paa, at der endnu findes levende Kræfter i Menneskene og især i Kvinderne, der i Tide vil rejse sig til Oprør mod den Maade, vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene paa den.” Den har jeg læst, og Elin Appels bog er vel nærmest en dansk pendant eller vi kan kalde den: Det næste skridt.
Jeg tror godt, at mænd må læse med i ’Kvindens genmæle’. Det siger jeg, fordi da Drude samlede underskrifter til sin mor Elin Appels nye parti ’Parallel kvindepolitik’ i 1964 afviste hun mig forarget, da jeg tilbød mig som stiller! Bogen er skrevet først og fremmest til kvinder, men siden den er genmæle til ’manden’, må ’man’ jo nødvendigvis læse den! Under behørig iagttagelse af, at bogens ’vi’ er kvinder. ”Vi må altså forkaste både den kristne og den demokratiske ideologi og dens dække over elementært mandstyranni” – ”Alternativet er langt fremme, det hedder udvikling, forstået på den måde, at både universet og hvert individ opstår og er opstået gennem en udviklingsproces, der er kønsneutral.”
At bogen ikke er blevet kanoniseret, sådan som Elin Wägners bog er blevet det i Sverige, kan undre, skønt det kan den selvfølgelig nå endnu. Der er sket meget siden 1979 – Huxleys ’Fagre nye verden’ er ved at blive virkelighed, så måske vil nogen i fremtiden med uklar fader/moder oprindelse her kunne hente næring i en sætning som denne”…enhver rummer sin egen begyndelse, altså har sin egen rod i sin egen urcelle.”
Udover at bogen fremstiller en opfattelse af relationen mand-kvinde gennem tiden, er den også en art selvbiografi, fordi vi får nedslag i hendes egne erindringer og erfaringer. Den er også derved dansk funderet på en måde, som næppe nogen i dag ville skrive en sådan bog. Alene disse erindringsglimt gør den til en klassiker i dansk debatlitteratur.

Litt.: Jytte Larsen "Kvindens genmæle - Elin Appel og kønnenes parallelitet", i "Clios døtre gennem hundrede år", 1994,
se Dansk Kvinde-biografisk Leksikon