Her står jeg fuldstændig af. Hvordan kan man opfordre børn i en så tidlig alder til jihad? Jeg finder det forkert og perverst, at hælde så stærke, så ekstreme politiske holdninger på et børneprogram med samme aldersgruppe som Anna og Lotte. Her mister jeg fuldstændig respekten for islamistisk medie-politik, såvel som Koranen.

Jeg er et meget tolerant menneske, det ser jeg ihvertfald mig selv som, og jeg har ikke noget problem med islam som sådan, men sådan noget som det her er simpelthen forkasteligt. Børn i den alder skal være små og uskyldige. Deres eneste bekymringer skal være, hvornår de skal spise og gå i seng, og hvornår de kan få lov at lege med en kammerat. De skal ikke fødes med det ekstremistiske mundlort, og opdrages til at yde had mod folk der ikke helt passer ind i deres religions job-beskrivelse.

Den slags er ligsom ikke brugbart, hvis Vesten og Mellemøsten skal få et bedre forhold i fremtiden. Man kan ikke bygge et samfund på had, og tro at det kan fungere. Se på Hitlers trejde rige. Et samfund med antisemitisme i højsædet, se hvor det endte henne. Den slags forhindrer ikke krig, den slags skaber dem.

Lørdag den 31: Afrejsedag.
 Jeg havde kæmpet en hård men forgæves kamp for at få fat i nogle billige billetter til Djerba, som er en lille turist-ø i det sydlige Tunesien. Det ville blive stjernedyrt at flyve direkte, så da jeg hos Kilroy Travels fandt en billig billet til chartermålet Monastir, slog jeg til. Så kunne jeg bare tage en indenrigsrute videre, ræssonerede jeg i min uendelige visdom.

Lørdag klokken 13.00 tog jeg toget fra Århus til Hamborg, hvorfra jeg skulle flyve. Afsted med DSB. Det gik fint. Jeg nåede frem til Hamborg, fandt lufthavnsbussen og kørte til lufthavnen, hvor jeg også fandt mit fly til Monastir.
På den tre timer lange flyrejse fik jeg en lang samtale med min sidemand, Albert - en ældre tysk herre og garvet Tunesiens farer. Han mente nok, at jeg kunne flyve videre til Djerba fra Monastir, selvom vi landede kl. 1 om natten. Det var lidt betryggende for mig, da jeg var begyndt at blive lidt nervøs for, om jeg nu var så vis, som jeg troede.

Søndag den 1: Ankomst til Monastir
Kl. 1 om natten ankom jeg så til Monastir og tog afsked med Albert, som ønskede mig en god rejse. I lige måde. Lufthavnen blev hurtigt tømt for turister, som med deres guides begav sig til deres respektive hoteller. Nis var altså alene i lufthavnen, men kunne se på oversigten, at der snart afgik natfly til Djerba, så nu skulle der indkøbes en billet. I informationsskranken kunne manden ikke tale engelsk eller tysk, men tilkaldte en kollega, som kom med nedslående nyheder. Monastirs lufthavn har kun udenrigsflyvninger. Flyene til Djerba er kun transportfly. Hvordan kommer jeg så til Djerba, spurgte jeg nervøst. Manden så slukøret ud og tog mig med udenfor, hvor han talte med nogle taxachauffører. Jeg skulle køre 30 kilometer til Sousse, hvorfra der afgik busser til Djerba.

Kl. 2: Afgang til Sousse
Jeg hoppede ind i en taxa og kørte afsted mod Sousse- uden at aftale en pris...
Prisen røg naturligvis op på 30 Euro. En horribel pris, men jeg havde ikke rigtigt noget valg.
Undervejs spurgte chaufføren, hvor jeg er fra. Inden afrejse havde jeg egentlig besluttet mig for at svare Sverige med Muhammedkrisen in mente, men jeg gad ikke lyve og svarede Danmark. Are you from Aalborg, udbrød chaufføren. Det viste sig, at hans bror bor i Aalborg og at han har været der. Ingen fare for en dansker der!
Vi kørte igennem Sousse, som ikke virkede som et synderligt behageligt sted om natten, og stoppede ved en fuldstændig øde busstation. Chaufføren så bekymret ud og sagde, at mafiaen styrer området om natten. Jeg begyndte nu at blive temmeligt nervøs, for han kunne jo bare sætte mig af og køre sin vej. Han havde jo gjort sin del. Han ringede lidt rundt, og vi kørte videre. Ved busstationen kunne jeg i hvert fald ikke blive.

Kl: 2.15 - 7.15: Louage-stationen i Sousse
En udbredt transportform i Tunesien er varevogne med plads til otte passagerer - louage.
Taxachaufføren kørte mig til louagestationen i Sousse, som er en stor lagerhal med louag'er til alle større byer i Tunesien. Han fandt min chauffør, viste mig, hvor jeg skulle betale og ønskede mig en god rejse med et håndtryk. De 30 Euro var således givet godt ud, for det var sikkert ikke endt godt, hvis jeg var blevet sat af ved den øde busstation.
Min louagechauffør var en lille mand, som har arbejdet flere år i Tyskland, så han kunne lidt tysk. Han forklarede, at vi skulle vente på, at der er otte passagerer, hvilket der burde være ved 5-6 tiden. Altså 3-4 timers ventetid forude. Manden var rigtig flink. Bød på kaffe og vi fik os en god snak om Tunesien, familie og om at arbejde i Tyskland som fremmedarbejder, hvilket ikke er en ferie...
På et tidspunkt bryder der et mega-skænderi ud mellem de mange chauffører, som ellers ryger, drikker kaffe og småsnakker. Jeg ved ikke, hvad det gik ud på, men det var i hvert fald højlydt. Jeg fortrak til taxaens mørke og faldt i søvn ved 5.tiden, stadig som den eneste passager.
Jeg vågnede kl. 7.15 ved at bilen bevægede sig. Taxaen var blevet fyldt op og vi begav os afsted. De andre passagerer kiggede nysgerrigt på mig. Hvad laver en turist mon i en louage?
Jeg havde heldigvis fået en vinduesplads, så jeg fik set meget af det tunesiske landskab på min 5 timer lange tur. Det så faktisk noget trist ud. Store sletter med sand og sten afbrudt af oliventræer, palmer og folk, der passer flokke af får.
Jeg havde kun købt billet til byen Gabes, hvor jeg skulle tage endnu en louage for at komme til Djerba.

Ca. kl. 12: Ankomst til Gabes
I Gabes tog min chauffør mig med over til min louage til Djerba, talte med chaufføren og viste mig, hvor jeg skulle købe min billet. Jeg tog afsked med ham. Han havde været meget flink til at hjælpe mig. Flink fyr!
Louagestationen i Gabes er et travlt og støvet sted med masser af råbende chauffører og dytten. Heldigvis skulle jeg denne gang ikke vente længe inden afgang og vi kørte mod Djerba, som man kommer til via en færge.

Kl. 13.00: Djerba - endelig!
Selvom Djerba er en lille ø, så vidste jeg ikke, hvor jeg skulle hen, da jeg stod på louagepladsen på øen, men igen var hjælpen klar. En af mine medpassagerer tog mig med hen til en bybus. Den var meget billigere end en taxa, sagde han og for en dinar (ca. 4 kroner) blev jeg kørt til mit hotel, Holiday Beach.

Tid: Afgang fra Århus lørdag den 31. maj kl. 13.00. Ankomst til Holiday Beach Hotel søndag den 1. juni kl. 14.00. Rejsetid 25 timer.

Hotel Holiday Beach

Søndag den 1. juni til lørdag den 7. juni: Ferie!
På Holiday Beach Hotel blev jeg modtaget af Irina fra Rusland, som jeg ikke havde set i to år, så det havde jeg været spændt på, men det gik fint. Det føltes ikke, som om vi ikke havde set hinanden så længe. Holiday Beach er et fedt hotel, men også dyrt, som jeg fandt ud af. Endnu en misforståelse betød, at jeg troede, at det var ret billigt at bo der, men det viste sig at koste 700 hundrede kroner om dagen (dog med al mad og drikke betalt, hvilket hjalp lidt)!!! Panik! Jeg måtte så ringe hjem til min far, som endnu en gang reddede mig økonomisk... Nå, regningen blev betalt, og ferien startede. Det var lækkert bare at dase i solen og fræse rundt på øen i godt selskab.
Skandaler var der ikke mange af under selve ferien. Jeg blev fuppet af gadesælgere et par gange og fik et myggestik eller noget lignende på låret, som der så gik betændelse i. Heldigvis kan Irina en smule førstehjælp og fik stukket hul på gevæksten, som siden visnede hen og døde, selvom jeg ikke undgik at smide bukserne i et apotek i Houmt Souk, Djerbas hovedby, for at vise den til apotekren, så han kunne sælge mig noget medicin til tingesten.

Før operationen. Nam nam...

Ferien gik alt for hurtigt, og min afgang nærmede sig med hastige skridt. Belært af erfaring ville jeg undgå at køre louage i hundrede år endnu en gang, så jeg købte mig en indenrigsbillet til Tunis, hvorfra jeg blot skulle køre to timer i louage til lufthavnen i Monastir.

Lørdag den 7. juni: Hjemrejse
Det var sørgerligt at skulle tage afsked, så jeg var noget trist, da jeg lørdag morgen kl. 7.15 stod uden for hotellet sammen med Irina. Med ønsket om, at der ikke skal gå to år til næste gensyn hoppede jeg ind i taxaen til Djerba lufthavn.

Kl. 9.30: Afgang fra Djerba Lufthavn til Tunis
Djerba lufthavn er en lille men moderne lufthavn, og der var ingen problemer med flyvningen til Tunis, Tunesiens hovedstad, hvor jeg altså skulle finde louage-stationen, som jeg naturligvis ikke vidste, hvor var. Dog havde jeg fået nogle gode råd af Yosir på Holiday Beach, som havde fortalt mig, hvor jeg skulle hen.

10.30: Ankomst til Tunis og afgang til Monastir lufthavn
At finde rundt i Tunis syntes mig umiddelbart at være det mest tricky tidspunkt på hjemrejsen. Kunne jeg finde min louage? Havde jeg tid nok? En taxachauffør tilbød at køre mig direkte til Monastir for 110 euro, hvilket jeg afslog. Han mente så, at jeg ikke ville kunne nå det, men indvilligede i at køre mig til louage-stationen Moncef Bay for 20 dinarer, hvilket svarer til ca. 80 kr. Dyrt, men ok. Trafikkaoset i Tunis gjorde mig nervøs, men vi kom til sidst frem til Moncef Bay, og jeg fandt min louage, som snart afgik til Monastir. Jeg havde god tid og kunne slappe af.

Kl. 14.00: Monastir lufthavn
Faktisk havde jeg alt for god tid i lufthavnen, hvor jeg skulle vente indtil afgang kl. 17.55. TImerne gik med at shoppe souvenirs, købe smøger og læse. Jeg fik også chancen for at snakke lidt fransk (hvilket jeg ikke kan) med en gadefejer, men ellers var det pænt kedeligt at vente, men de knap fire timers ventetid skulle blive fire af mange timers venten.

Den kan også spille musik, hvis man trykker den på maven!

Kl. 17.55 - 21.05: Begivenhedsløs flyrejse til Hamborg

Kl. 22.00 - 03.10: Hamborg Banegård
I Hamborg lufthavn skyndte jeg mig ud til bussen til banegården, hvortil jeg ankom kl. 22. Billetsalget var lukket... shit! Der stod dog en togdame uden for kontoret, og jeg skyndte mig at spørge, hvornår jeg kunne komme afsted mod Danmark. Den nedslående besked lød kl. 7. Altså ni timers venten på en banegård forude. Igen tilsmilede heldet mig dog i skikkelse af Alexander, som hørte min samtale med togdamen. Han vidste, at der kørte et tog om natten, så vi skyndte os hen til damen, som lukkede mig ind, så jeg kunne købe en billet, selvom billetsalget var lukket. Alligevel ventede der mig nu godt fem timers ventetid på banegården. Suk!
Det viste sig, at Alexander faktisk talte flydende dansk, så den første time gik hurtigt med at tale med ham, imens han ventede på sit tog til Bremen. Hamborg Banegård er ikke det mest trygge sted lørdag nat, og imens vi talte sammen kom der en sindsforvirret kvinde hen til os og ævlede noget om, at hendes forældre var landet i et rumskib, hvorefter hun grædende lagde sig på asfalten. Der var ikke meget vi kunne gøre for hende, så vi fortrak. Nå, Alexander tog sit tog, og jeg var overladt til mig selv og masser af fulde, narkopåvirkede og afsindige mennesker. Man ser mange skæve eksistenser på sådan en banegård om natten, men jeg overlevede fire timers spændt kedsomhed og kørte afsted mod fædrelandet kl. 3.10.

Kl. 4.15: Neumünster by night!
Efter fem timer på Hamborg banegård og med 21 timers rejse bag mig var jeg efterhånden godt mør, men jeg skulle vente en enkelt time igen i Neumünster, hvor jeg skulle skifte tog. På banegården i Neumünster var der også gang i den. Der var byfest, og skinheads, punkere og andet godtfolk fejrede den med slagsmål og sprut. Heldigvis skulle jeg dog kun vente en halv time på mit tog... troede jeg da. Jeg satte mig på en bænk og ventede, mens jeg fra bymidten kunne høre diverse skinheads synge deres usympatiske fædrelandssange. På bænken ved siden af mig sad der en stor fyr, som jeg faldt i snak med. Jeg kiggede op på oversigtstavlen og...tadaaaa... mit tog var over en time forsinket. Røv og nøgler. Min nye makker og mig ævlede lidt frem og tilbage og endte med at gå ned til en kiosk for at få en kop kaffe. Uden for kiosken hang der en flok skinheads og drak. Inde i kiosken var der slåskamp med flasker. Heldigvis var min nye makker en stor fyr og oven i købet udsmider af profession, så jeg var ligeglad og var alligevel efterhånden for træt til at bekymre mig om den slags. Vi fik vores kaffe og gik op på banesporet igen. Her begyndte folk at indfinde sig for at køre hjemad fra festen, så da udsmider-fyrens tog kom og han forsvandt, kom to nye makkere hen til mig. De var i godt humør oven på masser af sprut og pot, som jeg også fik tilbudt noget af. Jeg valgte at springe over. Det virkede ikke som det fedeste sted eller tidspunkt at få sig en koger. Den ene af fyrene faldt så i søvn opad mig, mens jeg snakkede med hans makker, som var en ret munter fætter. På denne måde gik tiden faktisk meget hurtigt, selvom jeg var glad da toget til DK endelig kom frem.

Kl. 5.45: Afgang til Kolding
Kl. 5.45 hoppede jeg om bord på toget mod Danmark. Der var godt med plads i min kupé, som jeg delte med en dansk-somalier, som også havde ventet i 100 år både i Hamborg og Neumünster (heldigt at han ikke stødte ind i nogen skinheads, antager jeg). Han var meget glad for DSB - noget jeg på daværende tidspunkt godt kunne følge ham i.
Jeg havde talt med Wedel om, at han gerne ville hente mig i Kolding, så jeg kunne tage et smut forbi Haderslev, besøge mor og far, se SønderjyskE's sidste sæsonkamp, hvorefter han så ville køre mig til Århus. Den var jeg selvfølgelig med på, så kl. 8.45 blev jeg hentet i Kolding og kørte hjem til Haderslev, fik noget mad, et bad og snakkede med mor og far.

Samlet hjemrejsetid: Djerba 7.15 - Kolding 8.45. I alt 25 timer.

Kl. 15.00: SønderjyskE - Næstved 1-1. Zzzzzz!
SønderjyskE var forlængst rykket op og havde spillet rigtig skidt siden oprykningen var blevet en realitet, men alligevel håbede jeg på, at de ville tage sig lidt sammen i sæsonens sidste kamp, men nej. De spillede som en sæk nødder, så det lover sgu skidt for Superligaen, hvis der ikke kommer andre boller på suppen.

Kl. 18.30: Afgang til Århus
Wedel havde haft sine to drenge med til Haderslev, så de var også med i bilen. De faldt dog hurtigt i søvn og turen hjem til Århus gik smertefrit, så klokken 20.00 kunne jeg endelig smide rygsækken. Tænde for EM-bold i fjerneren og stene ud... Slut på min private odyssé.

Konklusion:
Feriens største oplevelse og drama var transporten tur-retur. Set i bakspejlet var det faktisk rigtigt fedt at rejse ud i det blå på den måde. Det giver sgu lidt hår på brystet, synes jeg. En anden gang vil jeg dog nok planlægge det hele lidt bedre, så jeg kan tilbringe et par døgn ekstra på stranden i stedet for i en louage, bus, tog, fly, banegård eller lufthavn rundt omkring i diverse lande.
En anden dejlig ting var alle de venlige og hjælpsomme mennesker, jeg mødte. På så godt som alle destinationer mødte jeg den ene eller anden tuneser eller tysker, som hjalp mig, så det var også kanon fedt.

At rejse er at leve... farligt! 

Jeg har også haft en blog på avisen.dk, men lukkede den i februar 2008 på grund af alt for mange rabiate kommentarer, tilsvininger og til sidst også trusler.

I løbet af de år, jeg aktivt har deltaget i samfundsdebatten, har jeg oplevet mange af den slags ubehagelige kommentarer og angreb. Min tolerancetærskel overfor den slags er derfor meget lav, så man skal ikke komme til mig og råbe ”ytringsfrihed”, hvis jeg sletter upassende kommentarer. Hvis ikke man kan håndtere, at blogejeren råder over alt indhold på sin blog, er man velkommen til at gå i stor bue udenom disse sider.

Så er man advaret. Problemet er selvfølgelig at Amila Jasarevic ikke kan stå for fristelsen til at fjerne ytringer som er en del af en normal debat. Jeg har selv et problem med spammere som excellerer i personfnidder. Den slags ødelægger ikke meget på en superaktiv debatside som f.eks. Uriasposten, men kan virke for afsporende på mindre besøgte debatblogs.

For den kvindelige SFers vedkommende taler vi om blokade af min debatperson, og det, som udløste frøkenens ekstreme intolerance, var ikke fnidrende spam, men en relevant kommentar til Amilas solidaritetserklæring til tørklædeislamisterne.

Efter lidt hyggelig sniksnak mellem Amila og tørklædemuslimerne Helen Latifi, Gülay Kocbay samt Mohammed Djawad, kommer min kommentar om en oplevelse jeg havde for nylig i selskab med en anden bosnisk kvinde, sådan cirka på Amilas alder; den kan læses på dette screenshot (klik!):

 Som man kan se, er "angrebet" på Amilas person en kritik af netop det indlægget handler om: hendes deltagelse i Miss Tørklæde 2008. Mere relevant kan det næppe blive. Kommentaren er selvfølgelig reelt et angreb på (især sproglige humanistiske) akademikeres naivitet, men indeholder da i høj grad en medfølgende indignation over Amilas flirt med islamismen. Hun får valget mellem at være naiv eller utaknemmelig, men karakteriseres under alle omstændigheder som en typisk dansk kvindelig akademiker. Dermed har jeg faktisk inkluderet hende som en ægte dansker, men også understreget mit hovedbudskab: kritikken af akademikerne.

Om det er kritikken af akademikerne som har fået Amila til at retouchere debatten ved jeg ikke. Det kunne måske også være det faktum, at en af de kontante islammodstandere i virkeligheden omgås bosniske kvinder venskabeligt, som efter SFerens mening bør holdes skjult for offentligheden. Sølle er det i hvert fald. Amila er selvfølgelig ikke islamist som Helen Latifi og Gülay Kocbay. Hun er en typisk forløjet venstrefløjspædagog, hvilket ikke er et hak bedre.

Summa summarum kan man bemærke sig tendensen, hvor halalfløjens forhold til sandhed ligner islamisternes: Hvis sandheden er uhensigtsmæssig, fjerner vi den bare. Nuancer er noget vi råber højt om, når opponenten skal mules, men ikke noget vi praktiserer selv. Målet er den totale hjernevask, og virkeligheden skal selvfølgelig ikke bryde sig om at komme på tværs.

Bortset fra en markant debatbog, hvor forfatteren forsøgte at sætte skel mellem dem, der ønsker mere, og dem, der ønsker mindre frihed, har den hidtil længstsiddende venstrestatsminister i ly af forrygende internationale konjunkturer indskrænket sig til rollen som en kvalificeret administrator af velfærdssystemet.

Han har dog sørget for en stramning af udlændingepolitikken, vil en og anden måske sige. Og det er naturligvis korrekt, men er forklaringen ikke snarere en veludviklet evne til at tælle til 90?

Uden pres fra Dansk Folkeparti ville det næppe være sket. I hvert fald tyder ikke meget på, at truslen fra islam plager hans politiske hverdag. Senest illustreret da han tog afstand fra Geert Wilders islam-kritiske film, som han end ikke havde set og ikke drømte om at se. »En unødig provokation«, kaldte han filmen i et forsøg på at indsmigre sig hos de vælgere, som for blot et år siden modtog Ny Alliance som et solidaritetsbudskab til stamgæsterne ved cafébordene.

Glemt er dermed også Ayaan Hirsi Ali, som han engang fandt det opportunt at overrække Venstres frihedspris, for ved næste valg ligger nøglen til magten hos de midtervælgere, som lever i en salig tro på egen anstændighed. 

Se også Hodjas sammenligning af Fogh og Løkke Ras.

Ingen af dem synes at kunne skelne islam fra muslimer, men er frække nok til at hævde at det er os andre, som blander det sammen. Der er mange følende sjæle på tråden, men de bliver ristet af bl.a. Monokultur og Henrik Ræder Claussen. Mit eget bidrag til festligheden er her:

Til Ida Auken:

Du vil ikke forbyde den, mange tak for det. Men hvad mener du så om, at vi har et så trusselssinficeret samfund, at folk er bange for at have den liggende? Og hvordan tror du din egen fordømmelse virker i den sammenhæng? Som en kamp mod et debatmiljø præget af muslimske trusler eller som en understøttelse af en de fakto censur via samme trusler? Burde vi ikke alle stå sammen og trodse truslerne ved i det mindste undlade at fraråde de gerninger som forsøges stoppet med trusler?

Jeg kan desuden forstå at man i opdragende øjemed fraråder børn og ubefæstede sjæle at se bestemte ting, her kan forbud endog komme på tale, men hvordan kan du, et ret ungt menneske, dog mene, at du bør give andre voksne mennesker råd om, hvad de bør se af hensyn til, ja hvad, deres sjælelige sundhed?

Med mindre altså at de skal bruge den til et specifikt ærinde skriver du, men hvor specifikt skal det egentlig være? Hvorfor fraråder du folk at samle informationer i al almindelighed, men billiger at de gør det med et specifikt ærinde? Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

Hvordan kan du i øvrigt mene, at Fitna skærer alle muslimer over en kam? Den kobler koranen med vor tids vold begrundet i samme koran. Dermed peger den på det problematiske i koranens guddommelige status. Det er simpel og effektiv religionskritik, ikke (i hvert fald ikke direkte) kritik af alle religionens udøvere. Hvilket oplyst menneske kan dog være imod religionskritik? Er det ikke dig selv, som laver den grove slutning, at islam=muslimer, sådan som andre har peget på ?

Jeg har sagt det før: Det er bekymrende at vi udanner akademikere med så lidt logisk sans

DR deadline havde her til aften Cecilie Banke fra Center for Holocaust-studier i studiet til en snak om tegninger. Irans kampagne for satiretegninger om holocaust blev set som et modtræk til krænkelsen af muhammed. Stillingen mellem Irans teokrater og os var vel så lige? Var det ikke rent hykleri (som i fx. Tyskland) at have forbud mod at gøre grin med holocaust, når man godt måtte lave grin med islam?

Cecilie kunne ikke, men jeg kan da godt:

NEJ - Forbudet mod at lave grin med holocaust sker ikke af hensyn til tyskerne selv, men af respekt for deres ofre. Forbudet mod at gøre grin med islam er ren muslimsk kultur-egoisme. Det skal ikke mane til selvbesindelse, men til selvhævdelse. De 2 forbud kunne dårligt være mere forskellige.

Hvor svært kan  det være derinde i TV-studiet?

Det er en fin mulighed for at vise det kenyanske samfund, at vold og trusler ikke er vejen frem hvis man vil blive hørt (hvis ikke de ikke skulle have lært det!). Eneste problem er, at vi er i Mombasa på ferie på det tidspunkt, hvor hele den muslimske del af befolkningen bor, så vi skal nok holde lidt lidt lav profil med vores danske identitet.

Det første vers han bruger:

Dette vers nedkom til muslimerne før de havde en del krigs-erfaring. Muslimerne havde i starten ikke vedudviklet våben, såsom katapulter, Kavaleri-soldater, bueskytter osv. Derfor nedkom dette vers for at fortælle muslimerne at de sku være velforberedte mod deres fjender.

Når en nation bryster sig frem med sin våbenteknologi, fremstår som stærk og modig, så er dette med til at skræmme fjenden væk og på denne måde forebygger man en krig. Man ønsker som nation ikke at fremstå som en tøsset nation, som alle andre nationer hurtigt kan overvinde.

Det er præcis det verset taler om, og det er præcis det Gert Wilders har taget ud af kontekst og fået til at lyde som om at Islam ønsker at plante frygt i ikke-muslimernes hjerter. Verset taler om at plante frygt, men her er der tale om frygt i fjenden, så denne ikke overvejer et angreb. Der er ikke tale om frygt, for selv at bekæmpe en anden nation uden at denne nation har angrebet en.

Det at man fremstår stærk er desuden med til at give soldaterne den rigtige kamp ånd og kan i bedste tilfælde afgøre om man vinder slaget, da den psykisk styrke betyder meget i krig. Dette er desuden noget alle nationer idag gør brug af. Alle nationer bryster sig frem med deres våben for at undgå at blive trådt på.

[8:61] If they resort to peace, so shall you, and put your trust in GOD. He is the Hearer, the Omniscient.

Allah befalder muslimerne om at selvom fjenden har overvejet at angribe dem, men så fortryder og ønsker fred, så skal muslimerne give dem den fred.

SubhanaAllah. Islam er sandelig freden selv.

Læs tafsir til disse vers: 60-63:

Det næste vers Gert Wilders bruger:

Dette vers taler om helvedets straf og har intet med denne verden at gøre overhovedet.
En masse kristne sekter og det samme gælder jødiske sekter har præcis den samme mening om de der har benægtet Jehova.

At man mener dette gører ikke en til ekstremist eller til en blodig forbryder, for dette er ikke noget muslimerne skal tage sig af, men Dommeren over hele menneskeheden, Skaberen selv, Allah .

Kan ikke engang forstå at Gert Wilders har taget det vers med, for det beviser intet.

Det næste vers Gert Wilders bruger:

Det han har brugt er ikke kun taget ud af kontekst, det er total forkert oversat og misvisende. Det er faktisk ikke kun oversat forkert. Det er slet ikke sådan verset er skrevet.

1. Verset siger intet med blodbad
2. Verset siger derimod: Når I har overmandet dem, så bind deres hænder.

[47:4] If you encounter those who disbelieve, you may strike the necks. If you take them as captives you may set them free or ransom them, until the war ends. Had GOD willed, He could have granted you victory, without war. But He thus tests you by one another. As for those who get killed in the cause of GOD, He will never put their sacrifice to waste.
Her det arabiske, så folk der kan arabisk, selv kan se hvordan han fuldstændig har forfalsket dette vers:

فَإِذَا لَقِيتُمُ الَّذِينَ كَفَرُوا فَضَرْبَ الرِّقَابِ حَتَّى إِذَا أَثْخَنتُمُوهُمْ فَشُدُّوا الْوَثَاقَ فَإِمَّا مَنًّا بَعْدُ وَإِمَّا فِدَاءً حَتَّى تَضَعَ الْحَرْبُ أَوْزَارَهَا ذَلِكَ وَلَوْ يَشَاءُ اللَّهُ لَانتَصَرَ مِنْهُمْ وَلَكِن لِّيَبْلُوَ بَعْضَكُم بِبَعْضٍ وَالَّذِينَ قُتِلُوا فِي سَبِيلِ اللَّهِ فَلَن يُضِلَّ أَعْمَالَهُمْ

1. Verset taler om krig, og dette kan man tydeligt se når man læser denne del:
"If you take them as captives you may set them free or ransom them, until the war ends."
2. Bemærk hvordan Allah er barmhjertig og giver muslimerne valget om at slippe fjenderne frie efter en endt krig.

Det er sjovt hvordan Gert Wilders har valgt at ikke tage hele verset med, men kun lige starten for at forvrænge billedet af hvad verset egentlig taler om.

Det skriver hollandsk radio på sin engelsksprogede netavis.

Ehsan Jami hedder producenten af filmen, og han sagde allerede sidste år, da han fortalte om filmplanen, at filmen bliver mere krænkende end de danske Muhammedtegninger.

Filmen hedder "Muhammeds liv" og viser blandt andet profetens seksuelle interesse for hans ni-årige kone, Aisha.

Ifølge netavisen har medlemmer af organisationen CMO, en kontaktorganisation for muslimer og Hollands regering, set klip fra filmen og har bebudet, at de vil søge at få domstolene til at forbyde den.

En anden islam-kritisk film er også på vej i Holland, nemlig filmen Fitna, som den højreorienterede politiker Geert Wilders har lavet. Han har sagt, at den offentliggøres i slutningen af denne måned, men det er endnu ikke klart, hvornår og hvordan det sker.

Kilde: http://jp.dk/udland/europa/article1303919.ece

oprindeligt havde jeg den tanke om at Jp skulle boykottes, men så skulle jeg skrive noget! Da de andre medier ikke havde bragt et interessant nyhed, var det eneste udvej www.jp.dk, og man skulle da hellere ikke lede længere end 2 sekunder, for at finde endnu en plat nyhed. En plat nyhed, om en film hvis formål er at "vise muslimernes sande jeg". Mens man ikke tør lave en kritisk film om det tortur der foregår i Abu-ghraib fængslet ved demokratiets navn...For man skal absolut lave en film der omhandler Islams Profet Muhammad(fred være med ham, samt hans familie og sande sahaba). Filmen skal samtidigt være kritisk, hvorfor tager folk dog ikke fat i en rigtig instruktør og laver en NEUTRAL film af de begivenheder der skete ved islams start huh? Nok fordi man efterfølgende ikke har noget at sige om islam, for filmen vil jo komme med et helt nyt syn på Profeten Muhammed(fred være med ham, samt hans familie og sande sahaba). 

http://jp.dk/webtv/webtv_indland/?movieId=15655&Id=1290266

http://politiken.dk/fotografier/article480826.ece?service=gallery 

http://news.tv2.dk/article.php/id-10730440.html

http://http://www.dr.dk/NETTV/Update/2008/03/07/170819.htm

Det skal siges at det er en af de få gange muslimer i danmark enes i fælleskab på tværs af sekter og overbevisning at arrangere noget, Vi må da  håbe at det sker lidt oftere, for at styrke islam i Danmark og for at få en stor homogen islam i DK

Det danske samfund har altid været kendt for at være et samfund af fred, tolerance, respekt og tryghed, og det er netop disse egenskaber, der tiltrak muslimerne til at komme til landet.

I dag udgør muslimerne en betydelig del af samfundet, og de føler sig sammen med de øvrige muslimer verden over hånet og såret på baggrund af genoptrykningen af de satiriske tegninger af deres profet, Muhammed og stiller derfor parlamentet i en protestsamling følgende spørgsmål:

- Er den eneste metode at bruge sig af ytringsfrihed i et moderne og intellektuelt samfund hån af hinandens værdier?

Lad os møde hånd i hånd og fortælle magthaverne ved denne samling, at vi ikke ønsker en anarkistisk ytringsfrihed, der udsletter enhver form for tolerance og moralløshed over for religionerne.

Tid: Fredag d. 7. marts 2008,
kl. 15.00-17.00
Sted: Christiansborg Slotsplads

M. v. h.
Protestsamlingens hovedansvarlige
E-mail: protestsamling@live.dk

Det skal siges at det faktisk et af de få gange muslimer på tværs af sekter og grupperinger mødes for at gøre noget tilfælles, så det er en god idé at dukke op idag!