"A minute ago this was the safest job in the world. Now it´s turning into a bad day in Bosnia"

Hans Miller Banureah, merupakan nama yang tak asing dalam jagad industri pers di tanah air, khususnya media bergenre hiburan (film, musik, dan sinetron).

Bersama Arswendo Atmowiloto, Veven Sp Wardhana, Mayong Suryo Laksono, Aries Tanjung, Marcel Hartawan, dll, Bung Hans pernah sangat 'terkenal' ketika mengawaki tabloid Monitor.

Setelah Monitor tutup buku karena peristiwa angket yang kontroversial kala itu, Hans kemudian dipercaya menjadi Pemred tabolid Citra Musik.

Pria yang sering tampil plontos ini, juga pernah sebentar di majalah Rock, asisten produser Cek & Ricek, Kabar-Kabari, KasaKusuk, Ketua Departemen Infotainment PWI Pusat dan sekarang comeback ke habitatnya sebagai Pemred tabloid XO.

Di sela-sela seabrek kesibukannya, dia juga masih menyempatkan diri mengelola website kalak Pakpak serta ikut memoles majalah Batak TATAP. Melalui Pakpakonline, Rea atau HMB, selalu dan terus mendorong generasi muda Pakpak agar terus menulis....dan menulis serta memperkokoh semangat kebersamaan warga Pakpak, tanpa memandang perbedaan agama dan status.

Secara pribadi, saya sama sekali tak mengenal Bung Hans. Itulah sebabnya, saya hanya tahu riwayat hidupnya serba sepintas. Ohhh, hampir lupa, karena sering menulis soal musik pula, wartawan senior kita ini kecantol dengan lady rocker Indonesia era 80-an, Hilda Ridwan Mas ( seangkatan dengan Mel Shandy).

Tetapi, bukan soal statusnya sebagai pemred dan orang berpengaruh di infotainment itu, yang membuatku tertarik mengulas dan menampilkan potret dirinya di sini serta menjadikan sosoknya sebagai salah satu inspirasi dan rujukan dalam bidang tulis-menulis.

Satu hal mendasar yang membuatku bangga kepada Bung Hans mungkin agak berbau nepotis, karena latarbelakangnya sama dengan saya, sama-sama orang Pakpak.

Etnis Pakpak merupakan sub-etnis Batak di Sumatera Utara, yang dalam perkembangannya sangat jauh tertinggal dengan etnis Batak Toba, Karo, Mandailing, Melayu dan lainnya. Tetapi hal itu tidak pernah membuat Hans melupakan identitas dan 'bonapasogit'nya. 

Sebagai catatan, konon banyak orang Pakpak yang sukses di perantauan, tega menyembunyikan marganya dan tidak pede mengakui dirinya sebagai orang Pakpak.

Selain Hans, saya juga pernah mendengar nama Christ Tumangger (Suara Karya), tapi saya tidak terlalu akrab dengan tulisan-tulisannya.   

Setelah malang melintang beberapa dekade di tanah Jawa, dalam banyak tulisannya Bung Hans tetap tak pernah lupa mengedepankan idiom-idiom dari tanoh Pakpak. Tak berlebihan jika disebut, dia merupakan budayawan dan pemikir Pakpak sejati.

Tentang hal ini, Remy Soetansyah yang orang Minang itu juga angkat topi. "Hans tak mau disebut orang Batak. Dia selalu bilang Pakpak. Pokoknya, Pakpak, titik ! Dia memang Pakpak sejati," ujar pria gondrong ini.

Ketika mengulas seni tradisional, Bung Hans dengan sangat fasih bertutur tentang musik tradisional Pakpak, Cikala le Pongpong, yang komposisinya tidak kalah mentereng dibanding dengan musik tradisional Indonesia pada umumnya. Dan harus diakui, cikala le pongpong memang enak didengar dan dinikmati oleh mereka yang faham soal musik.    

Bukti sahih komitmen dan kecintaan Bung Hans kepada tanah leluhurnya, juga bisa dilihat dari pencantuman frase atau ungkapan bahasa Pakpak di dalam diri anak-anaknya tercinta yang diberi nama Enmoda & Enmoia.

Bisa eksis bekerja di media bergengsi dan dikenal sebagai pengamat musik serta bergaul akrab dengan komunitas selebriti nasional, tentu bukanlah sebuah prestasi yang bisa dicapai dengan membalik telapak tangan.

Usia Bung Hans sebentar lagi sudah memasuki kepala lima. Tapi, Bung Hans tetap tak pernah abai mengasah daya kreasinya. Tulisan-tulisannya nan kritis dan educated terus mengalir bak mata air.....

Orang seperti Bung Hans, mungkin hanya satu di antara ratusan ribu etnis Pakpak yang berserakan di negeri ini. Karenanya dia patut dijadikan sumber inspirasi dan dinapaktilasi oleh generasi muda Pakpak di manapun berada. Eta ke kaltu....

Kära Pharell!

Ja, du är så in i helvete het. Verkligen. Och solen sken. Ljudet var bra. Stämningen god och herregud, don´t even get me started on those two drumkits...bra skit!

Men ändå...

Jag kanske kan smälta alla dessa töntiga hiphop-prylar ("This side is better than that side. Make some noice" , "Say: I wanna fuck tonight! I wanna party!") som vi alla redan hört på varenda hiphop-konsert vi någonsin bevistat, men när du drog upp tröjan och lät småbrudar från publiken smeka dina magrutor under entusiastiska pip, då tappade jag liksom intresset!

GÄSP!

Sebuah bioskop di Mumbai, India. Tak pernah kehilangan penonton, melahap 3 judul film yang diproduksi, setiap harinya!

---------------------------------------------------------

Saya merasa bersyukur, karena sebagai penonton film, saya tidak fanatik kepada jenis film tertentu. Sejak masih duduk di bangku sekolah dasar hingga sekarang, saya menyukai segala jenis film.

Ketika masih kanak-kanak dan menjelang remaja saya sudah akrab dengan nama-nama bintang film terkenal dari negeri sungai Gangga semisal Raj Kapoor, Dev Anand, Dharmendra, Amitabh Bachchan, Shashi Kapoor, Shatrughan Sinha, Nargis, Madhubala, Sharmila Tagore, Hema Malini, Zeenat Aman, Mumtaz, Rekha atau Jaya Bhaduri.

Saya juga masih terkenang dengan film-film yang dibintangi Chen Kuan Thai, Fu Sheng, Chen Sing, David Chiang, Wang Tao, Lin Ching Sia, Carina Lau, atau aktor-aktris Hollywood semisal Marlon Brando, Charles Bronson, Jean Paul Belmondo, Robert de Niro, Raquel Welch, Gina Lollogribida, Ursula Andress, Jacqueline Bisset, dll.

Salman Khan dan Aishwarya Rai dalam film Hum Dil De Chuke Sanam

Namun industri film Bollywood, memang sebuah perkecualian dan sangat berbeda dibandingkan dengan industri film negara lain. Bollywood seolah tidak mengenal pasang surut seperti halnya industri film Indonesia.

Bollywood tetap eksis, sejak mulai ada sekitar tahun 30-an hingga sekarang.Setiap tahun dari ratusan film yang diproduksi, terdapat puluhan film berstatus mega hit, hits, semi hit, dan flop.

Sungguh mencengangkan, industri film negerinya Mahatma Gandhi itu sama sekali tidak terpengaruh dengan maraknya televisi swasta dan berbagai jenis hiburan lainnya. Last not but least, film impor dari Hollywood justru jarang mendapat tempat di negeri itu.

Karena pesatnya produksi film di sana, tak mengherankan bila aktor sekaliber Dharmendra, Shashi Kapoor, Rishi Kapoor, Amitabh Bachchan, Mithun Chakraborthy, Govinda, sudah membintangi 100 hingga 200 film sepanjang karier mereka.

Apresiasi masyarakat terhadap bintang-bintang layar perak juga sungguh mengejutkan dan terkadang tak masuk akal. Masyarakat India misalnya, sering memperlakukan para aktor legendaris dan top sekaliber Raj Kapoor, Dilip Kumar, Dharmendra, Amitabh 'Big B' Bachchan, Salman Khan, Shahrukh Khan, bak 'dewa' yang datang dari planet lain.

Ya, mereka memang sangat fanatis. Ketika Dharmendra, Sunil Dutt, Big B, Hema Malini, Vinod Khanna, Govinda, Jayalalitha, atau Jaya Prada misalnya suatu ketika ingin beralih profesi menjadi politisi,  dengan sangat mudah mendulang suara dan menghantarkan mereka menjadi member or parliament.

Fanatisme masyarakat India hebatnya tak berhenti pada film produk Bollywood saja. Di negeri-nya Mohammad Rafi (salah satu penyanyi legendaris India) itu juga muncul istilah Tollywood, Kollywood, dan Mollywood, sebutan untuk karya film dihasilkan sineas daerah dari Tamil, Telugu dan Malayalam.

Tepatnya, di sana juga berkembang pesat film berbahasa daerah yang memiliki pangsa pasar tersendiri. Kalau di negeri kita, mungkin film berbahasa Batak, Sunda atau Jawa.

Begitu fanatiknya mereka terhadap film karya sendiri. Sampai-sampai film Bollywood (berpusat di kota Mumbai) dan beredar ke seluruh negeri, dianggap belum cukup, sehingga dipandang perlu membesut film daerah sendiri.

Dan sineas di daerah-daerah India tadi bukan sekadar hadir, melainkan bekerja sangat profesional. Industri perfilman daerah juga melahirkan nama-nama melegenda seperti Sivaji Ganeshan, Jayalalitha, Rajnikant, Kamal Hassan, Chiranjeevi, Nagarjuna, Vijaykant, Sarath Kumar, Gowthami, Radhika, Khushboo, Meena, Simran, Rambha, dll.

Bahkan music director number one di Bollywood saat ini, AR Rahman, justru tumbuh dan memulai kariernya dari perfilman daerah di Chennai (Tamil).

Kalau dihitung semua film karya sineas India, mungkin terdapat ribuan film dihasilkan setiap tahunnya. Sangat njomplang bila dibandingkan dengan produksi film Indonesia. Di tengah booming film horor setahun silam pun, jumlahnya masih bisa dihitung dengan jari.

Kecintaan masyarakat mayoritas beragama Hindu itu terhadap film karya anak negeri sungguh mengagumkan. Fanatisme Bollywood tidak ada tandingannya dan tidak akan pernah luntur sepanjang zaman. Namaste...mera dosti, jaihind.

Ayo... Ayo... yang pada belum nonton Batman "The Dark Knight" cepetan nonton ya... Keren pol wes... Saya juga berencana nonton lagi! Udah lama ngga nonton film yang betul - betul menghibur. Pake 2 jempol deh! Meskipun waktu beli tiketnya ngantri lamaaaa, meskipun kebelet pipis saya tahan karena ngga mau ketinggalan satu adegan pun...

tja, ein geilomat ist er, von sich selbst ueberzeugt, ueberheblich, nervig, aber auch irgendwie liebenswert, auf seine art eben. dank prosiebensat1welt.de kann man auch in den u.s.a. gelegentlich stromberg schauen.

geht es nur mir so oder kennen wir nicht alle irgendwo einen stromberg in unserem leben?

ich bin offiziell stromberg fan. help.

Aku lupa-lupa ingat kapan pertama kalinya kenal dan mengakrabi musik jazz ini, tapi media radio yang selalu akrab denganku hampir 24 jam turut membantuku mengenali musik ini. Beruntung, di Malang ini ada beberapa radio yang konsen ke musik jazz, salah satunya Citra Malang.

Dari news radio ini juga aku kenal dengan Malang Jazz Forum, meskipun belum pernah sekalipun datang ke event yang digelar oleh MJF, belakangan banyak event-event yang diadakan oleh MJF untuk memperkenalkan musik jazz ke publik Malang, event terakhir adalah "Jazz For Media".

MJF kepanjangan dari Malang Jazz Forum. MJF merupakan wadah penikmat, pemusik, EO, sponsorship dan mereka yang peduli dengan perkembangan musik jazz. Forum ini digagas pada pertemuan 20 Maret 2008 di Gazebo Citra Malang, Jl Hasanudin 1 A Kota Malang, tepat didepan Studio Radio Citra Malang 87.9 FM yang memang intens dengan program musik jazz. Wadah ini diharapkan bergerak memajukan musik jazz melalui event-event musik, sekaligus menggelar kegiatan-kegiatan sosial. (sumber: malangjazzforum.wordpress.com)

Magen til larm og plagende musik skal man godt nok lede længe efter, og det er ikke en søgen jeg vil begive mig ud i! Nogle gange skal man kunne hive en kæmpe musik-rive igennem pladeselskabernes kommende udgivelser, og så ville man kunne undgå denne slags ubrugelige støj!

Og stadig har man skulle høre på skøgen igennem det sidste år...

At man så vælger at sende mere fra skøge på hylderne i de danske musikbikse... lad nu for satan da være! Jeg ved godt at Queen også har smidt et hav af albums på gaden siden Freddy døde, men det var dog også en kunstner, der var velset på verdensplan... og ikke en fortaler for anarki og ødelæggelse i København.

Når en "kunstner" kan lave musik, der går mod demokrati, så burde demokratiet også kunne gøre en ende på udgivelser fra samme.

Men hvorom altting er, så er det forkasteligt at man skal til at høre mere fra en kunstner, som 99,8% af Danmark ikke kendte til, før hun var udslettet fra denne jord.

UPDATE

Tracklisten fra det nye album er lige kommet i mine hænder. Da den stadig ikke er officielt ude, så vil jeg ikke give alle detaljer, men for lige at komme med et par af titlerne, vil jeg nævne:

Crash, Boom, Bong - No Natasja No Cry og endelig den første single My Heart Won't Go On

Mengganggu sekali, ending-nya maksa. Malah ditutup dengan hasil uji kehamilan yang positif dari kedua tokoh utamanya. Hubungannya apa tho?

Untung saya masih suka lihat aktrisnya, anak kecil itu wajahnya menyenangkan untuk dinikmati.

beweis:

*hahaha*

und ich liege jetzt am pool...

Hallo in die USA!

Ich bin gerade zufällig auf Ihre Internetseite gestoßen und habe mit großem Interesse Ihre Blogbeiträge gelesen. Ich bin Redakteurin für die Sendung “Mein neues Leben” auf Kabel 1 (http://www.kabeleins.de/doku_reportage) und immer auf der Suche nach neuen Geschichten. In unserer Sendung berichten wir über Deutsche im Ausland, Auswanderer und Rückwanderer. Meine Frage ist nun, ob Sie vielleicht Lust hätten, bei unserer Sendung mitzuwirken und sich bei Ihrer Rückwanderung mit der Kamera begleiten zu lassen. Falls Sie Interesse haben, würde ich mich über eine Nachricht an kerstin.gerlach@janus-tv.de freuen, dann sende ich Ihnen gerne weitere Infos zur Sendung, den Dreharbeiten und Honoraren zu oder erzähle Ihnen mehr per Telefon.
Viele Grüße aus München,
K.Gerlach

frage: wer wuerde sein leben durch eine fernsehsendung zeitweise dokumentieren lassen? pro und kontras: freue mich auf antworten:

"ze geld iz on ze table"

"will kaufen, sack zementos"

lesezeichen fuer den mann:

wer lust hat, auf diese art und weise eine andere sprache zu lernen, guckt hier vorbei ;-)

kommen sie nach amerika, sie werden mit offenen armen empfangen, die papiere mit der greencard sind billig und es laeuft ganz schnell, ohne probleme ab. seit sklaverei abgeschafft ist, gibt es keinen rassismus mehr, man kann sich immer und ueberall offen aeussern, vor allem was politik und religion angeht.  amerikaner lieben "auslaender", vor allem die mexikaner - die die niederen arbeiten verrichten... ich hoere schon die engel singen. war das etwa sarkasmus?

Inside The Fire sætter gang i tankerne om, hvor godt et album, der venter fra Disturbed. Et album, der uden tvivl er i god Disturbed-ånd, og med fuld knald på. Den nye single er tilgængelig på iTunes Music Store, og nok også i butikkerne vil jeg satse på.

Albummet "Indestructible" udkommer 3. juni.

På dette album kan også høres et cover af det udødelige nummer "Midlife Crisis" af Faith No More - og dét er endnu engang et cover af høj standard fra Disturbed!

Sip, minggu depan ngga iritasi lagi liat nih bocah nyanyi di panggung American Idol.

Yang saya sebelin lagi : jeung ini.

Personligt vil jeg sige det er lidt en skam, da jeg synes det var et band med en energi man ikke finder mange andre steder - og et liveshow jeg bliver træt af ikke at skulle opleve igen.

Men når alt kommer til at skal jeg ikke dømme hverken band eller medlemer for deres valg.

Efter længere tids overvejelser, har jeg nu forladt MINDFIGHT/ex-Blow. Det har været en beslutning der har været meget svær at tage, men jeg føler ikke længere det samme engagement som tidligere, og derfor har jeg nu valgt at smide håndklædet i ringen. Internt er vi stadig alle gode venner og det er ikke her jeg har savnet noget.
 
Det betyder samtidig at MINDFIGHT nu er historie og ikke længere eksisterer. Derfor vil jeg/vi gerne benytte lejligheden til at takke alle de mennesker vi har mødt på vores vej gennem snart 8 år – fans, bookere og ansatte på spillesteder, producere og ikke mindst alle de fede musikere vi har delt backstagerum med.
 
TAK FOR ALT!
 
Mvh. Kobber - guitarist og komponist.
 
...og en selvfølgelig hilsen fra resten af bandet også - Six, Ole, Junes og Heino.

Når man i denne tid laver en western, så skal man være klar på at blive sammenlignet med film som "Young Guns" og "Tombstone", der nok begge må regnes som noget af det bedste i genren gennem mange år.

Allerede fra starten af filmen, bliver man kastet ind i den situation, som Christian Bale har i filmen, som ranch-ejer, og lige så hurtigt stifter man bekendskab med en flok lovløse, der ledes af Russel Crowe. Og så kan man roligt sige filmen tager fart. Ikke Tombstone-fart, men stadig nok til at man holder sig igang under hele filmen.

Hele filmen bygger på muligheder, valg, god/ondt, rigtigt og forkert; og det på en sådan måde man selv sidder og træffer de valg, der måtte opstå. Man sætter sig ind i de situationer personerne udspiller, og man gør sine håb om valgene, der kan tilgodese alle parter.

Er man til Tombstone stilen, så vil jeg varmt anbefale "3:10 to Yuma" - er man til en grundigt ubarberet Christian Bale, bør man også se den... og savner man det ligegyldige blik, som Russel Crowe bla. viser i Gladiator, så er det igen denne film man kan opleve det i igen.

Crowe og Bale spiller helt ekstremt godt, i denne film hvor de står overfor hinanden, og jeg håber man vil se flere film, med disse herre i en kommende tid.

Tomato rating: 88%

Vi taler her om giutarenes ubestridte mester. En enestående person, med enestående værker bag sig. En person, der har givet os Zyris, soloprojekter, Pride & Glory, Black Label Society og ellers er guitarist for ingen ringere end Ozzy!

Zakk Wylde er han nok bedre kendt som. Den lettere onde person at se på, den elegante når han har sin guitar og den uovertrufne når han kaster en solo af sig.

Siden en kammerat præsenterede mig for Zakk Wylde har jeg ikke kunnet give slip. Jeg har købt alt jeg kunne få fat i af Black Label Society, Pride & Glory samt hans soloalbums. Ozzy havde jeg lidt af i forvejen, og samlingen er idag næsten komplet.

Som en slags hyldest til ham vælger jeg at bringe nogle af mine favorit citater, fra ham her på siden.

"We were sitting on the bus one day and there were 5 of us hanging out. There was only one beer left in the cooler and we actually all took a little cup and split it. It was a pathetic day in a rock and roll when five grown men have to be sitting there sharing a beer."

"That's why for Zakk Wylde's Black Label Society the colors are black and white. There are no gray issues. Life is black and it's white. There's no in-between."

"One day my wife went and saw the accountant and said she's pulling the plug. She said you guys are done. I said, how bad can it be? 10 grand? She said you're not even close. It came out to almost $50,000 in alcohol for two months."

"I've messed myself up more playing music than when I played football."

"I'm just worried that there's enough beer on the bus. That's the top priority at all times."

"Had an awesome time. You tell me to show up and all I have to do is drink beer, play guitar all day and I can lift weights and you're going to pay me for this!"

"Any guy that's not working with the same amount of intensity and passion that I do, I don't want to know."

"The way I look at it you can always get better."