Af  Batulo Abdirahman

Det er for anden gang, at SSN[1] holder studentfest. Men jeg kunne mærke i års studentfest som værende helt special i forhold til forrige år. Dels fordi at mere end halvdelen af studenterne var SSN-medlemmer, og dels fordi der var forældre og respekteret odenseansksomalier til stede. 

Af de mange spændende taler og aktiviteter der foregik på dagen, var b.la. Farahs tale. Farah Raage er en kendt somalier i Odense. Han har givet modersmålsundervisning[2] til mange somaliske børn i Odenses samtlige folkskoler. Det var dengang, staten gav støtte til modersmålsundervisning til tosprogede. Nu har staten desværre afskaffet den mulighed, selvom modersmålsundervisningen til tosprogede børn havde været en succes. Det er virkeligt ævligt, at staten ikke lytter til eksperters udsagn, om at modersmålsundervisningen styrker tosprogede børns indlæring.

Modersmålsundervisningen styrker de etniske mindretals selvværd på bekostning af mindreværd og bedreværd. Den forøger landets ”sprogkapital”. Der er enighed blandt fagfolk – nationalt og internationalt – om, at et veludviklet modersmål er en vigtig ressource for børns tilegnelse af andetsproget (dansk) og anden faglig viden. Siger Per Bregengaard (EL), Uddannelses- og ungdomsborgmester i København, i skole-samfund.dk. Per Bregengaard har cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik.

Regeringens dobbeltmoral(hed) er kommet i lyset, da de viste en stærk modstand mod Domstolsstyrelsens vejledning, hvilke er for tørklæde ved domstolene. Regeringen insisterer på et tørklæde-forbud ved retssalene. Men for at dækker deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne, kaldte de kampagnen for ”forbud mod religiøse symboler”.

Af Batulo Abdirahman

Racisme er udefra menneskerettighedens fortolkning, hvis man bestemt kører hetz mod en bestemt gruppe. Det er racisme, når man kriminaliserer en bestemt gruppe, der er lovlydige, og dermed sender budskabet:

I ser forkerte ud. I skal se sådan og sådan ud for at blive ligesom os

Racisme er det specielt, når det er noget, som personen ikke kan lave om. Noget som er bestemt af naturen ”Gud” såsom hudfarve, kultur og religion.

Hvorfor skal tørklædebærende Maryam, der har læst jurastudiet, og samtidig er kvalificeret til en stilling som dommer særbehandles, bare fordi hun ser anderledes ud?
Skal hendes tro, hvilket er hvem hun er, står i vejen for hvad hun vil opnå ”hendes rettigheder”?

Hvad er der specielt ved en arbejdsgiver der diskriminere, når selv vores statsoverhoved diskriminerer?

Den negativretning som regeringen fører samfundet hen ad, kan tydeligt ses ved en rundspørgsel, hvilket Politiken har lavet blandt 315 unge muslimer, der er i gang med eller færdige med en videregående uddannelses, hvilke i større omfang ønsker at forlade deres kære Danmark.

65 procent af de adspurgte have svaret, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte til udlandet, når diplomet er i hus. Og 81 procent af de 315 adspurgte ønsker sig at flytte til et andet land på grund af den tone, som danske muslimer omtales med i værdidebatten

Min konklusion er så, hvis vi gerne vil have ordentligt integration i Danmark, hermed kommer i tale med hinanden, og vil virkelige godt med det dansk samfund, burde vi så ikke ændre netop den TONE, som forhindrer det. For hvad godt er det for Danmark, hvis disse velintegrerede unge, gerne vil forlade landet efter endt uddannelsen?

Vi er alle sammen danskborger, der føler Danmark som værende deres hjem. Derfor forstår jeg ikke, hvad det der ”værdikamp” som regeringen vifter med, nu skulle betyde. Den ”kamp” som regeringen har udråbte, synes jeg er overdrivelse. Sandheden er, at danske muslimer ikke vil pådutte dansker at blive muslimer. Danske muslimer vil bare anerkendes som mennesker og ligeværd som alle andre dansker. Dermed vil de være med til at opbygge og udvikle det danske samfund, som de ligeså vel føle er deres. Men dette har de desværre ikke mulighed for, så længe de fjendtliggøres i samfundet.

Kilde: Politiken
Unge muslimer overvejer at flytte
Flertal imod tørklæder i retssale
Dommertørklædet og de to regimenter

Birthe Hornbech, Kirke- og Integrationsminister (V), har skrevet en sanddru kronik i Politiken. Hun kritiserer regeringens indblanding i Domstolsstyrelsens afgørelse. Domstolsstyrelsens afgørelse lyder, at det i henhold til gældende ret ikke er muligt at afvise kvindelige muslimske dommere, der bærer tørklæder. Dette ville nuværende regering ikke høre på, og derfor iværksat den en undersøgelse.

  Af Batulo Abdirahman

»Hvis det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så brister både Luthers og Grundtvigs forudsætninger «, skriver Birthe Hornbech i en kronik i Politiken. I kronikken tager Hornbech afstand fra Dansk Folkepartis skræk-kampagne ”En kvindelig domme med burka”, og kalder dem for ”fanatiske antimuslimer” der ”forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden.”

Kan man både være muslim og demokrat?

 Dette svarer Hornbech ja til, og desuden tilføjer hun "andre, der slet ikke er muslimer, kan være fanatisk mod det danske samfund og alligevel forsøge på skrømt at kvalificere sig til en dommerstilling" Siger Hornbech

Dermed mener Hornbech, at de afgørende ting for, om en tørklædepige kan være dommer eller ej, sker igennem udvælgelsesprocessen som på baggrund af ens kvalifikationer og egenskaber afgøre, om man er tilegnet eller ej. ” ..det vil næsten være umuligt at tænke sig kandidater, der vil være i stand til at møde op med en høj eksamen, der kan kvalificere til et dommerembede, uden at de samtidig har tilegnet sig forståelsen for danske retstraditioner og dansk juridisk tænkemåde.”  siger Hornbech

”Kristne tjener en anden Herre end lovgivningen”  

Endelige en støttende skulder til tørklædepigerne, som føler den vedvarende hetz og diskrimination fra ”fanatisk og antimuslimske” kredse! Og hvis du er enig med mig, giv din underskrift og stop hetzen imod et mindretal og gode borger i samfundet. PLADS TIL FORSKELLIGHED! 

Læs hele kroniken på Politikens hjemmeside

Af Batulo Abdirahman

Måske vil jeg kunne bygge broer imellem muslimer og Vesten, og vil håbe, at de kommer til at forstå hinanden, hvilket jo vil medfølge, at de respekterer hinanden og i sidst ende acceptere hinandens forskellighed.

For hvis de ikke kommer til at forstå hinanden, så tænk på al de kræfter, talenter og succeshistorier, der går tabt. Kræfter hvilket folk som jeg og mange andre muslimer i vesten eller vesterlændinge i muslimske lande udstråler. Hvis vi får chancen, så kan det godt være, at vi rejser en hel ny civilisation. En enorm civilisation som den i Andalusien og bedre, hvor man side om side på trods af forskellige trosretninger rejste minde ” at man godt kan være enig, og opbygger et fantastisk samfund.”

Som en muslim i Vesten ønsker jeg virkeligt, at muslimer og Vesten kan leve i fred med hinanden, side om side. Men hvordan det ønske kan komme i opfyldelse, og hvordan jeg som et individ kan være med til at realisere det, er et stort spørgsmål?!

Hvis jeg skulle udgive mine følelser igennem billeder, så vil jeg tegne to have. De to have blander sig ikke med hinanden, fordi de har to ensrettede poler. Polerne frastøder hinanden. Jeg står midt i mellem de to have, der rører sig ved hinanden, men alligevel ikke blander sig med hinanden. Man prøver, og prøver at føre dem sammen, men kan det lade sig gøre? Kan man måske ændre naturloven?

I aftes var der i Odense, Århus og København demonstrationer mod danske avisers genoptrykningen af Jyllands-Postens tegninger. Men mange danske muslimer ville ikke deltage i demonstrationerne.

Af Batulo Abdirahman og Tûrkan K

Ved sidst valg, stemte jeg på Radikale Venstre, som jeg syntes skilte sig meget ud fra andre partier, men som nok ikke gør denne gang. Denne gang har SF et tiltrækkende bud, især omkring de studerende, udlænding osv.

En test som jeg foretog i Politikens hjemmeside, opmuntrede mig til at stemme på SF i første omgang, og da jeg tog testen om (en uge efter), opmuntrede den mig på Enhedslisten (63 %). I begge tilfælde var Det Radikale Venstre på 2.pladsen (58 %). Måske er der en mening i at Det Radikale Venstre, bliver ved med at være på 2.pladsen?

Vises ved stemmerbokserne og foran fjernsynet :-)! Plz vær ikke sofavælger!

Jeg har aldrig set DF tilhænger, der viser sig frem som DF’er, undtagen DFs politikker og MF’er.

Har det måske noget med, at de føler sig pinligt? Er det fordi, de ikke vil være uvenner med deres venner, som for eksempel består af muslimer? Eller er det fordi, de er bange for deres sikkerhed?

Jeg finder det meget mærkeligt, at et parti som DF, der havde 24 mandater ved forrige folketingsvalg, er sjældent at møde.

Hmmm…!

Valg plakaterne for ”Fagligt Fælles Forbund 3F” er bl.a. at bekæmper uligheden i samfundet, hvor de placerer et rigt og et fattigt barn på billedet. En af deres slogan er ”Uligheden er noget vi stemmer om. Stem imod stigende ulighed ved valget”

Eller den fedest valg slogan, som er den mest effektiv og sjovest af dem alle, ”Find Susanne” lavet af ”Forbundet for pædagoger og klubfolk BUPL”. Sloganet har også et spil, hvor du blive sat til at finde Susanne, altså skolelæreren, iblandt eleverne, hvilket jo er ret svært. Når man taber spillet, vil det gå op for en, at man simpelthen er nød til at hjælpe, hende der Susanne, for hun kan ikke styre de mange elever alene. Sæt din kryds ved flere lærer og færre elever opnåes bedst indlæring!

Mere valg-slogans på vej :-

     Af Batulo Abdirahman

 
Jeg stod i en kø i dag ude i posthuset i Outlet(1) for at køber frimærker, da jeg fik øje på en bog. Bogen hedder ”Kvinde på spring” skrevet af den britiske journalist Allison Pearson. Bogens forside tiltrak mine øjne, og jeg gik pludselig i gang med at læse bagsiden af bogen, for at se hvad bogen endelig handlede om. Den lød endnu interessant og jeg gik i gang med at køber den, før jeg skiftede mening. Op i disken og køber den! Jeg kan ikke vente med at læse den til jeg kommer hjem, og lige da jeg kommer hjem, går jeg i gang med at læse den. Jeg har allerede nu læst de første 2.kapitler og jeg tøver ikke og stoppe. Den er virkelig underholdende og morsom og jeg kan ikke lade være med at grine højt.
Bogen handler om Kate Reddy som er karriere og succesfuld kvinde som investeringsrådgiver på den ene side og kone og mor til Emily og Benjamin på den anden side. Kate afspejler den moderne kvindes dilemma: karriere eller familie.

Kates erindringer går os opmærksom på, i hvor svært det kan være, at være en rigtig mor og samtidig være en succesfuld kvinde. Hvor svært det er, når andre i den sammenhæng barnepige overtager moderrollen og man kommer fra en forretningsrejse og ser fx sin lille søn bliver klippet som Hitlerjugend. Eller når man skal på arbejde og barnepigen kommer forsent og man derfor i hastigt afleverer børnene til børnehaven. Eller når ens forretning ikke går efter planer og der dunker opgave i hovedet på en, idet tidspunkt man lige skulle til sin barns forestilling i skolen!

Nyhedsoplæser i Aljazeera TV,
Khadija Bin Ganna
[Al-Riyadh, 11/26/03).]

 Så er det jeg tænke nu, hvor kommer en muslimsk kvinde i Vesten ind på billedet; er der mon nogen som jeg kender, som virker som Kate. Og jeg må indrømme, at jeg har set kun en indtil nu; og hun har det meget hårdere end Kate; for hun skal overbevise det muslimske samfund, at hun godt kan klare begge opgaver: at være mor og en succesfuld karriere kvinde uden at går i kompromis med hendes tro og værdier!

Hvis jeg skulle inddeler muslimsk kvinder, så vil jeg inddele dem i tre grupper;
1. Dem som er succesfuld karriere kvinde og samtidig mor.
2. Dem som jeg kalder deltids-mor; Hun har et deltidsjob som hun er glad for, men hendes familie kommer på første række.
3. Husmor; Dem som siger min verden er min familie, mand og børn. 

• 1. Dem som er succesfuld karriere kvinde og samtidig mor.
  
  For mange er det meget problematisk, fordi det er svært at forene de to opgaver. Man er nødt til at prioriterer en af opgaverne højere end den anden. Hvis man prioriterer familien frem for arbejdet som investeringsrådgiver, bliver man ikke ligestillet og ligeså dygtig som de mandlige medarbejdere i branchen. Og omvendt hvis man prioriterer arbejdet højere end familien, vil man ikke kunne være ”den idealer mor” som man i "tilfældet" drømmer om; såsom at tilbringer sin tid med sin familie specielt sine børn, giver dem så meget kærlighed og ikke køber deres kærlighed i form af materiale. 

• 2.Dem som jeg kalder deltids-mor; Hun har et deltidsjob som hun er glad for, men hendes familie kommer på første række.
  Den gruppe har ikke ligeså problemer som gruppe et. De lavede valg, som går livet nemt for dem. De har muligheden for at give deres børn deres behøv; omsorg, kærlighed og det vigtigst: følger med deres børns udvikling. Ikke nok med det, kan de også klare deres hjemmeopgave uden hjælp fra barnepige osv.

 

• 3. Husmor; Dem som siger min verden er min familie, mand og børn.
  Man har dårlig omdømme over den her gruppe, men det er ikke altid rigtigt, at de omdømmer er sande. Blandt dem er der nogle, som laver meget frivillige sociale arbejde og deltager aktivt i samfundet. De skal bare forstås, at de har valget fra arbejdslivet på deres families vegne, i det hensyn at give deres børn og mand, det opmærksomhed og pleje som de har brug for. Nogle kvinder orker ikke at har dobbelt arbejde: at både arbejde og derefter arbejdet henter børnene fra skolen, skifte dem, laver mad, rengøring, være kone til sin mand osv.
   

Nu må jeg tænker over hvilke gruppe jeg tilhører, og jeg må sandelig indrømme, at jeg rigtigt ikke ved, eftersom jeg ikke har børn. Men gruppe to er nomineret til min ’wannabe’s’ list. Nu har jeg fornemmelsen af, at jeg ville få feedbacks fra karriere kvinder med bemærkninger ” Oh! Hvad ved du….og vent til du få dine egne, og jeg må svar til: " Oh! Vent til min lille Omar og Aisha klager over mit fravær "

----------------------------------------------------

1) Outlet Fyn er en center i Vollsmose, som før i tiden hed Center Øst.