Jeg forsøger ofte at drille mine online-kollegaer, ved at fremhæve, at vi stadig kan stjæle gode ideer fra avisernes evne til at redigere/prioritere og deres evne til at præsentere historier forskelligt alt efter, om det er et portræt, en nyhed eller en baggrundsartikel. Det må jeg ofte høre en del for, men avis-folkene har altså 100 års erfaring at trække på, så lidt er der vel faldet af som er fornuftigt. ;-)

Men, hvis jeg skal drille lidt den anden vej (hvilket er en kende forudsigeligt for en online-mand som undertegnede), så kunne jeg spørge, om papiraviserne egentlig er fuldt med tiden.

Vore medievaner er helt anderledes
Der er jo sket ekstremt meget med folks medievaner de sidste ti år. Folk har vænnet sig til, at de har et hav af tv-kanaler at zappe imellem. De har flere radiokanaler end de kan overskue på DAB-radioen.

Og de tager i hvert fald rundturen mellem 5-10 forskellige web-nyhedsmedier, magasin-sites og blogs hver dag - for sådan lige at orientere sig. Og skulle der være et off-line sekund, så har alle en mobil, som de lige tjekker for mail, sms'er og nyheder. Vi er "på" i langt større grad end førhen.

Det er helt anderledes end de medievaner vi havde for 15 år siden, hvor det gik højt, hvis man både læse Stiften, en landsdækkende avis og så TV-Avisen om aftenen.  Nå - ja. Og så fik man måske hørt radioavisen kl. 12 eller 18.

Jeg tror, at nogle af vore brugsmønstre fra nettet smitter af på den måde vi bruger andre medier på. 

* Folk har højere hastighed, når de bruger medier. Vi skanner mere for at lede efter "must know"-viden. Udbuddet er større og derfor behøver vi ikke at læse nær så mange artikler, med mindre vi virkeligt er interesserede.

* Jeg tror nettets klik-dig-til-overblik-på-tværs har ændret folks vaner på tværs af medieplatforme. Jeg gætter på, at vi oftere skifter radiokanal, og at vi zapper gennem flere tv-udsendelser. Og jeg gætter på, at den rastløshed også præger vores avisbrug.

Men, har avis-designet ændret sig, så det tager højde for de vaner.

Er det muligt at scanne din avis, og få fat i hovedpointerne endnu hurtigere end for 15 år siden?

Ja, jeg kan skimme et opslag for rubrikker. Men, kan jeg også nemt suge hovedessensen ud af artiklerne og dermed bestemme mig for, hvilke artikler, der virkeligt er værd at dykke ned i?

Jeg nævnte forleden Jyllands-Postens nye punkt-opstillede manchetter som et positivt eksempel. (Selv om kvaliteten af dem varierer). Men, hvad med flere punkt-opstillinger inde i artiklerne. Hvad med endnu skarpere indledninger. Hvad med flere fakta-bokse.

Og hvad med længere og mere opsummerende rubrikker, som ganske vist fylder mere af den kostbare plads, men som også giver mig flere oplysninger. Problemet med mange avis-rubrikker i dag er vel, at de er konstrueret til at lokke, men ikke til at give mig reel viden, hvis jeg blot scanner. (Og langt de fleste rubrikker scanner jeg kun).

Forestil jeg, at avisen her i 2008 ikke var opfundet endnu, eller at det først nu var rentabelt at distribuere et papirmedie. (Ja, fnis - men for eksperimentets skyld - så prøv at følge tankegangen).

Som udgangspunkt ville læserne kun kende nettet, radio og tv, og det ville være her, at de havde alle deres medievaner fra. De havde vænnet sig til at sammensætte deres "verdensbillede" ud fra en rundtur på de store omnibus-sites, et par fagsites, et underholdningssite, et par af vennernes blogs og et socialt site (i stil med Facebook, eller)...

Investorerne, der skulle opbygge redaktionen ville hente hente nogle af de bedste webfolk over og krydre med et par folk fra andre faggrupper for at få den rigtige viden med fra starten: Usability-eksperter, annonce- og reklamefolk, designere, etc.

Hvordan ville papiravisen så se ud?

For et par dage siden kørte TV2 News en liste over tidligere begivenheder i en sag.

Det var selvfølgelig opstillet i punktform, hvilket ikke kan undre. Men i linien ovenover stod datoen, og dermed lignede det samlede udtryk præcist en kopi af den måde som netaviserne typisk opstiller deres "relaterede artikler".

To friske eksempler fra det virkelige liv:

For nylig gik DR Update fra at være et nyhedskanal på nettet til at være en fuld digitalt distribueret tv-kanal som en stor del af befolkningen kan se. Nu spekuleres der på, om dr.dk/bonanza-projektet kan gøres til en tv-station. Men - de begyndte altså begge som web-produkter.

Og jeg tænker: Måske er vi her ved at sætte en ny standard for, hvad der er originalen og hvad der bare er en kopi.

I de første ti år har hovedreglen været, at de fleste succesrige webprodukter har været spin-offs eller kopier af papiraviser, tv-stationer, telefonbøger eller services der i forvejen fandtes. (Netaviserne, fagbladene, tv-stationerne, etc).

Der har været undtagelser (Jubii, Eon, Opasia, Google), men en stor del forsvandt da dot-com boblen brast. Andre var service-sites, som ikke truer de gængse netmedier i samme stil. Og der har været eksempler på sites, der er blevet til papirprodukter. Men - hele tv-stationer - hvem havde turde foreslå det i 2002.

Det giver i øvrigt god mening at teste produkt-launches på nettet, fordi der er langt lavere produktions- og distributionsudgifter. Selv om mange medieprodukter går gennem et grundigt udviklingsforløb, så sker der tit justeringer, når man først mærker responsen fra kunderne. Måske ville det være logisk at lægge denne test-forløb på nettet, så man ikke spildte trykke- og distributionsudgifter på produkter, der ikke har 100% skarpe endnu? 

Næste gang en islænding kommer forbi Danmark, vil han så lancere en papiravis eller vil han brænde 400 millioner kroner af på at lave et website der sparker røv?

Jeg glæder mig allerede til at se resultatet.

Lad mig se: Man skal bruge et CMS, en serverpark, en røvfuld journalister og annoncesælgere. Hvad mere?

Men, det sker heldigvis også, at de gamle medier finder ud af, at netmediernes nye måder at gøre det på, også kan virke på papir.

Jyllands-Postens "Erhverv & Økonomi" er gået i tabloidformat, og jeg gætter på, at de har "snupset" i hvert fald en enkelt ide fra nettet. Manchetterne er punkt-opstillet med to hovedpointer fra artiklen.

Det virker umiddelbart bedre og gør det hurtigere at hente det vigtigste ud af artiklerne end de gamle manchet-tekster, som fyldte det samme, men var formuleret som en opsummerende tekst.

Jeg løb dagens sektion igennem, og fandt både gode og dårlige eksempler. Så måske er det ikke et universalmiddel til alle artikler, men denne rubrik/manchet-kombination virker efter min mening godt:

Stagnation i lufthavnen

• Københavns Lufthavne forventer kun en vækst på 2-4% pct. i 2008 - knap halvdelen af gennemsnittet.
• Krisen hos SAS er den direkte årsag til den lave vækst.

Det er ren og skær Jakob Nielsen (Useit), der for rigtig lang tid siden lærte os, at læserne kan huske meget mere, hvis vi bruger punkt-opstilling.

Er der andre, der lige kan komme på gode eksempler på baglæns form-afsmitning, hvor gamle medier har lært/stjålet fra de nye medier?