Vía Opera Chic.

Vídeo de coloraturafan.

Espero que con esto compense la envidia, sana, que os he provocado estos días.

Ver Garanča & Netrebko cantan Bellini.

Foto: C. Leiber / ONP

Gracias a un golpe de suerte conseguí una entrada para la última de las actuaciones de Anna Netrebko en su debut parisino y volver a ver a Joyce DiDonato. Una buenísima excusa para estrenarme en el moderno teatro Opéra Bastille. Mi localidad estaba en las últimas filas de platea y un bastante lateral pero la visión del escenario era excelente. Impresionante teatro que estaba lleno hasta los topes.

La producción que vimos era la reposición de la primera de Robert Carsen para la ONP, de hace una década. Es minimalista, con pocos elementos escénicos, pero esta ópera no necesita más. En ella toman protagonismo las voces que es lo que manda en el belcanto.

El tenor estadounidense Matthew Polenzani como Tebaldo. Este papel tiene pasajes en el primer acto de compromiso vocal que superó con alguna dificultad. En el segundo acto, con menos pasajes comprometidos, estuvo mejor.

Giovanni Battista Parodi como Capellio fué sin duda lo más flojo de la noche. Su voz sonó gastada y con poco control. Mikhail Petrenko como Lorenzo cumplió sin más.

Ayer era la primera vez que escuchaba a Anna Netrebko en directo. La verdad es que su voz impresiona, llena el teatro sin esfuerzo. Lo mejor de la tarde fueron sin duda los pianísimos con los que nos deleitó. Dejó al teatro sin respiración. Quizá algunos puedan pensar que no es adecuada para cantar belcanto pero su dominio del instrumento y su talento son incuestionables.

Joyce DiDonato estuvo espléndida en su papel de Romeo. Entiende perfectamente qué es belcanto y lo aplica. Su legato y su fraseo son inmejorables. Además la tratarse de belcanto el papel de Romeo tiene esas partes agudas que van muy bien a su voz. Las muchas demandas que hay en la parte media y baja creo que también las supera estupendamente.

La dirección musical de Evelino Pidó estuvo muy bien, siempre pendiente de lo que sucedía en el escenario y acompañando a los cantantes en todo momento.

Al final grandes ovaciones y toda la platea en pie para saludar a las dos grandes triunfadoras de la tarde, aunque sólo salieron a saludar dos veces. En otros teatros que conozco hubiéramos tenido para rato.

En el post de ayer comentamos quién podría complementarse mejor con la Netrebko, yo todavía no lo tengo muy claro. Ambas me gustan mucho y me veo incapaz de elegir, tanto la Garanča como la DiDonato tienen sus virtudes. Quizá debiera agenciarme unas entradas para I Capuleti e i Montecchi de la próxima temporada de la ROH y decidir con más fundamento, si es que se puede.

Sólo puedo decir que la Netrebko y la DiDonato estuvieron muy comprenetadas en sus dúos. El timbre casi sopranil de la DiDonato me parece que se complementa muy bien con la densidad y contundencia de la voz de la Netrebko.

Lo bueno de este reparto es la posibilidad de escuchar a la Netrebko junto a otras mezzos porque me parece que el emparejamiento discográfico de la Netrebko y la Garanča parece que va a ser equiparable a los de los años 50 y 60.

Ver DiDonato & Netrebko cantan Bellini.

France Musique emitirá en diferido la ópera el 28 de Junio a las 19:30.

El teatro será muy moderno pero el telón cuando sube chirría que no veas.

Escuchémoslas en el dúo Crudel, d'onor ragioni, del concierto de Viena que comentamos.

Vídeo de Homoclassicus.

En Marzo y Abril del próximo año, con Anna Netrebko libre de embarazo, podremos ver a ambas en el escenario de la ROH como Romeo y Giuletta en una producción que se grabará en vídeo.

Anna Netrebko debutaba el pasado 24 de Mayo en la ONP con el papel de Giuletta, esta vez junto a Joyce DiDonato, que a su vez debutaba el papel de Romeo.

¿Con qué Romeo me debo quedar, con el de la Garanča o con el de la DiDonato? ¿Cuál de las dos voces se complementa mejor con la de la Netrebko?

Ver DiDonato & Netrebko cantan Bellini.

Udsalg i hhv. Bog & Idé, TP Musik og Blockbuster. Jeg glæder mig især - selvfølgelig - til at se "The Oily Maniac".

"Transformers", som Ane og jeg så i går aftes (da vi var færdige med Billie Piper som Sally Lockhart), var ok pjattet. Besøg det officielle site her.

Dagens NAfTPIfASiLMdSC: 1.

Los Schrott (para los que todavía no se hayan enterado de la noticia, Anna Netrebko y Erwin Schrott van a casarse y esperan un retoño) se encuentran en Valencia. Han venido a grabar un disco para la Decca (???) en el Palacio de las Artes Reina Sofía de Valencia, según cuentan fuentes del Auditorio.

***

Bueno, ya no hará falta tanta tela. Anna Netrebko no cantará en Salzburgo. Lo ha dicho Helga Rabl-Stadle.

Vía Opera Chic

The company has no current plans to produce Roberto Devereux. In what La Cieca is choosing to consider a stinging slap in the face to -- well, at least one soprano -- Peter Gelb explained, "The problem is casting ....There's no singer around today who can sing [Elisabetta]."

And you may make what you will of la Netrebko's statement about the Bolena: "Fortunately, it's far enough in the future that I'll have time to learn it really well."

The event will mark the inauguration of "The International Opera Festival Alejandro Granda" in Peru. Puppylicious Flórez is pictured here with Latin Grammy winner Gian Marco, with whom he shared the stage for a benefit concert for UNICEF last year. (Admittedly, that concert has nothing to do with the current news, but La Cieca wanted an excuse to run this photo.)

In breaking news also relating to puppyliciousness, the renaissance of Rolando Villazón's career will extend into a new medium when the tenor begins principal photography for the role of Rodolfo in a film version of La bohème opposite the Mimi of (who else?) Anna Netrebko. According to La Cieca's source, the pair pre-recorded their music for the movie last year and will begin their on-set lip-synching duties within the month.

I dag har jeg lyttet til ovenstående CD med highlights fra Nikolaus Harnoncourts udgave af Mozarts "Figaros bryllup" med bl.a. Ildebrando D'Arcangelo, Bo Skovhus og Anna Netrebko. Og jeg var ikke imponeret. Sangerne gør et næsten ok stykke arbejde, cirka, men ikke noget at skrive hjem om -- men Wiener-filharmonikerne lyder, som om de hellere ville være et andet sted. Og at de allerede åndeligt har pakket deres respektive habengut. Gad vide, tænkte jeg, mens jeg hørte "Sinfonia", om dirigent Harnoncourt ikke er mødt på arbejde til tiden? Hvilket, altså dén fornemmelse - hvis man ikke er vant til at lytte til klassisk musik - kun meget sjældent er et godt tegn. Kan jeg oplyse. Nedtur.

Trompetist Alison Balsom.

Cellist Natalie Clein.

Mezzosopran Magdalena Kožená.

Sopran Kate Royal.

Og super-duper-stjerne-sopran Anna Netrebko, nr. 3 på Time Magazines Top 100 over de 100 mest indflydelsesrige kunstnere i verden anno 2007. Nr. 4 på listen var Justin Timberlake.

Det er ikke mærkeligt, at Anna Netrebko har taget hele verden med storm, at hun sælger millionsvis af CDer og DVDer og trækker fulde huse o.s.v. Hun synger fint, hun er køn, og hun er - ikke mindst - gevaldig charmerende. På en scene.

DR2 sendte nu til aften Massenets "Manon, dirigeret af Barenboim og med Netrebko og stjernetenor Rolando Villazón i de to hovedpartier som hhv. Manon og Des Grieux. Og "Manon" er lige præcis sådan, som dumme folk går rundt og påstår, at pornofilm altid er ... Ikke pornofilm. Operaer. At de allesammen er ens. Historien er komplet håbløs og romanblads-agtig, og søreme om ikke heltinden, Manon, til sidst dør i heltens arme. Men Villazón, Netrebko og Barenboim fik - får - imponerende meget ud af det relativt tynde materiale. For eksempel en hel del sex:

Her - syn(t)es jeg - opførelsens frækkeste:

Des Grieux har skrevet et brev til sin fader, og den 16-årige Manon - den 36-årige Netrebko - snupper det fra ham, placerer det strategisk i sit skød og beder elskeren læse det højt. Der var - er - i dén situation sikkert nok materiale til en enkelt, lacansk antologi. Eller flere.

Besøg Anna Netrebkos website her.

La Cieca should remind herself that much of this accidie springs from opera-l, which most of the time is a valuable resource and all that, but it does seem to be a haven for every tongue-clucking old maid still hunched over her Philco every Saturday afternoon during the broadcast season. (Some of them predate Texaco, La Cieca thinks.) Anyway, the consensus over at opera-l is that Netrebko is kaput, over, finished -- that is, assuming she was ever anything to start with. The Roméo et Juliette has been called "failure" and even (yes!) "debacle." Admittedly , La Cieca occasionally amuses herself by throwing those terms (including the "d" word) around indiscriminately, but she has the defense that nobody with half a brain takes her babbling seriously anyway. On the other hand, La Cieca has her doubts that everybody over at opera-l shares her sense of light-hearted irony in these things.

Look. La Cieca regards herself as a very critical listener, but she simply cannot discern any "debacle" or even "failure" in last week's Roméo performance. Netrebko was admittedly somewhat off her best form at the beginning of the opera. She did have a minor crack on the high D in her first cadenza, and for most of the performance her voice sounded a bit cloudy and thick compared to what La Cieca (and, you, of course, cher public) have heard on Sirius and in the theater earlier this season.

La Cieca hesitates to jump to the conclusion that this one performance indicates an inevitable downward spiral toward ruin for Ms. Netrebko. She prefer to take the more cautious position that Netrebko was simply having a "B" voice day instead of her customary "A." The cause may have been nerves, or a mild case of acid reflux, or a minor allergy attack, or (who knows?) she may have been starting her period on Saturday. The point is, nerves and all the rest (including even dysmenhorrhea) don't last forever.

As, it so happens, tonight's Sirius broadcast neatly indicates. La Cieca tuned in at the beginning of the second act to hear Netrebko in fine fettle. Your doyenne will note also that in the bedroom duet tonight Netrebko is singing with a lighter tone and softer dynamics than she did opposite Roberto Alagna -- the better to blend with Joseph Kaiser's less aggressive approach, one assumes.

Well, enough scolding. A recent news story about Antonio Banderas' directing Carmen got La Cieca to thinking: how long before Angela Gheorghiu backs out of the projected Met production of the Bizet opera -- and how thrilling it would be if Netrebko could be persuaded to jump in!

Oh, and just so you don't think La Cieca has completely abandoned her position as Sultana of the Soupcons, here's a tidbit. Your doyenne hears that among Netrebko's la Gheorghiu's upcoming projects (besides that unlikely Carmen and the perhaps even unlikelier Ghosts of Versailles) is a complete recording of Giordano's Fedora opposite (who else) Placido Domingo.

Well, my dear Sapphic comrades, all La Cieca can say is, you win some, you lose some. Really, girls, how many toaster ovens does one actually need? After all, this week, your team got Jodie Foster plus a first-round draft pick for Queen Latifah. But, sorry ladies, no Netrebko for you! As blogged by Opera Chic earlier today, our Anna asserted, "Ein für alle Mal: Ich bin nicht lesbisch!"

It should perhaps be noted that she -- Anna, that is, not Opera Chic -- was speaking to a journalist from the glossy German-language celeb mag Bunte at the time. Presumably the declaration would hold up in any language: "Once and for all, I'm not a Gay!"

It seems that there were rumors swirling around Anna since she has been palling around (though not gal-palling around!) with out lesbian pop singer Lucy Diakovska from the band No Angels. La Netrebko explained to Bunte "We went out for a meal together. We happened to meet at a television taping and got along well. I was a huge fan of No Angels and Lucy loves opera. You shouldn't make anything more of it."

The article goes on to say that Netrebko is 36, which would suggest that the rest of the piece is fairly accurate. And, to tell the truth, that's about the whole story, except that Bunte posted a lavish photo gallery of Netrebkiana, with captions that don't always relate to the image. Well, anyway, this is what I mean:

In a related story, Renée Fleming announced earlier today that she plans attend the Westminister Kennel Club Dog Show show as the guest of Camille Paglia.

For those of you who are new to opera, this is a great chance to try it out without suffering a nosebleed from high-up-there seats or feeling any pressure (you can always leave, the seats are comfier, popcorn is totally allowed, and there will be fun intermissions to boot).  Vienna, of course, is not the only city broadcasting on Sunday, either.  While in Europe, if you're in Austria, Belgium, the Czech Republic, Denmark, Germany, the Netherlands, Norway, Sweden, or the United Kingdom, chances are you'll be close to a screening.  Check out the official list here, which will also allow you to book in advance online.

And if you're hooked afterwards, then you're in the perfect city to check out the real deal.

Did we just give away the ending?

Elskovsdrikken er en komisk opera. Den er virkelig morsom og Donizettis musik er fantastisk. Da jeg så den på Det Kongelige Teater for mange år siden, blev jeg så begejstret, at jeg måtte se den to gange på to uger. Den er så menneskelig og psykologisk set er det en genial kærlighedskomedie.

Den lidt dumme Nemorino er forelsket i den dejlige Adina. Hun læser og studerer og hun er så klog. Den generte Nemorino går og sukker af længsel efter hende, mens hun griner af ham sammen med alle de andre i den lille landsby.

(De tre videoer jeg har fundet, er alle med Rolando Villazón og Anna Nebtrebko i en opsætning fra Wiener Staatsoper i 2005.)

Snart ankommer den utiltalende officer Belcore med sit kompagni. Belcore er ikke genert som Nemorino, men gør straks kur til Adina. Naturligvis forelsker hun sig i den selvsikre og arrogante mand med den flotte uniform. Der er overhovedet ingen tvivl om hans skumle hensigter, men Adina kaster sig i armene på ham og de bliver straks forlovede, mens stakkels Nemorino er ved at dø af jalousi.

Så kommer kvaksalveren Doktor Dulcamara til den lille landsby. Han hævder at hans miksturer kan kurere alt og de tåbelige folk i landsbyen køber alle hans produkter. Nemorino har hørt om elskovsdrikken fra historien om Tristan og Isolde. Dulcamara hævder, at det er ham som har lavet elskovsdrikken. Han sælger Nemorino en almindelig flaske rødvin, mens han tænker, at han har mødt mange dumme mennesker, men ingen så dum som Nemorino. Den udspekulerede Dulcamara fortæller ham, at elskovsdrikken først virker om 24 timer – han skal lige sikre sig, at han er ude af byen før nogen opdager hans svindel.

Nemorino begynder at drikke og straks vokser hans selvtillid. Sådan er det når mænd drikker. Det kan man opleve på ethvert værtshus. Nemorino bliver mere og mere fuld, men han er glad og munter, for nu vil den dejlige Adina snart elske ham. Adina bemærker forandringen med Nemorino og hun undrer sig. I stedet for at være trist og sukke af længsel efter hende, så er han pludselig lystig og særdeles opstemt.

Adina begynder at blive bekymret over denne munterhed. Har hun mistet sin tilbeder? Det gør ondt og det sårer hendes forfængelighed. For at gøre ham jaloux, beslutter hun, at hun vil giftes med Belcore om seks dage. Da Nemorino hører det, griner han selvsikkert, for han har elskovsdrikken og tror på at Adina snart er hans. Adina bliver rasende, da Nemorino ikke bliver ulykkelig som hun havde planlagt.

Så får Belcore besked om, at kompaniet skal forlade landsbyen dagen efter. Adina ser at Nemorino bliver nervøs, da Belcore foreslår bryllup allerede samme dag. Nu vil hun hævne sig på den troløse tilbeder og accepterer derfor Belcores forslag.

Nemorino opsøger igen Dulcamara. Nemorino vil elskes straks og kan ikke længere vente til dagen efter. Han er jo nødt til at vinde Adinas kærlighed, inden hun gifter sig med Belcore. Dulcamara vil sælge ham endnu en flaske af elskovsdrikken, men Nemorino har ikke flere penge. Han lader sig hverve til soldat af Belcore og får straks de penge han har brug for. Nu kan han vinde Adinas kærlighed, men må desværre forlade hende allerede næste dag, sammen med militæret.

Samtidig rygtes det, at Nemorinos rige onkel er død og han har arvet en forfærdelig masse penge. Det ved alle pigerne i landsbyen, undtagen Adina, og de kaster sig over Nemorino. Den tåbelige og grinagtige Nemorino er pludselig et godt parti. Nemorino ved ikke at hans onkel er død, men tror blot at elskovsdrikken virker.

Adina ser at alle pigerne er vilde efter Nemorino, og Dulcamara fortæller hende, at han danser og flirter med dem alle sammen. Den tåbelige Dulcamara er så imponeret, at han ligefrem begynder at tro på sin egen eliksir. Men Adina bliver jaloux og opdager endelig, at hun er forelsket i Nemorino. Da hun ser alle de andre piger omkring ham, bliver hun så trist at hun går. Nemorino tror at han har set en lille tåre i hendes øjne og tænker, at nu elsker hun ham. Han er så lykkelig, at han er lige ved at dø.

Adina køber Nemorinos kontrakt tilbage fra Belcore. Da hun giver ham kontrakten, forventer han, at hun også vil indrømme sin kærlighed, men det gør hun ikke og han bliver så skuffet, at han vil slet ikke vil have den. Nu bliver han trodsig som et lille barn. Når hun ikke elsker ham, så vil han følge med Belcores kompani og dø i krigen. Men truslen virker. Endelig overgiver hun sig og indrømmer åbent sin kærlighed.

L´elisir d´amore er en festlig og særdeles underholdende opera. Jeg ved naturligvis ikke hvordan opsætning bliver, men det kan næsten ikke blive andet end godt. Trods alt det absurde, synes jeg at operaen er dybt troværdig. Hvem kender ikke en kvinde som den lunefulde Adina, der gør mændene helt tossede med sine udspekulerede intriger? Eller en mand som Nemorino, tåbelig og naiv, men trofast og ærlig? Hvem har ikke prøvet at føle sig lige så hjælpeløs, som Nemorino overfor Adina? Og hvem kender ikke en skørtejæger som Belcore? Han bliver ikke engang skuffet da Adina svigter ham, for der er jo tusinde og atter tusinde kvinder som venter på at blive erobret. Alle disse personer er så genkendelige. Mennesker har ikke ændret sig meget, siden Gaetano Donizetti skrev denne pragtfulde opera i 1832. Musikken er én lang perlerække af enestående højdepunkter og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Har man aldrig været i operaen, så er Elskovsdrikken en fantastisk opera at begynde med.

Jeg har også skrevet om dejlige Anna Netrebko her.

Joseph Kaiser is Roméo on December 8 and 20, and finishing up the batting order will be Matthew Polenzani on December 27 and 31.

Vídeo de chsilber.

Con esta ópera volverá al MET a final de mes, sin la compañía de Rolando Villazón, el tenor inicialmente anunciado.

Mi último descubrimiento, espero que original, es el canal del usuario coloraturafan, que tiene unos vídeos muy interesantes.

Giulia Grisi como Norma. Grabado de Alexandre Lacauchie

La última tanda de vídeos que ha subido forman parte de un concurso que intenta discernir cuál es la mejor intérprete, de las seleccionadas por coloraturafan, de Casta Diva de Norma.

• Joan Sutherland (1964)
• Montserrat Caballé (1977)
• Gilda Cruz-Romo (1984)
• Ghena Dimitrova (1987)
• Adelaide Negri (1988 )
• Shirley Verrett (1988 )
• Mara Zampieri (1990)
• Lucia Aliberti (1991)
• Yasuko Hayashi (1992)
• Monica Pick-Hieronimi (1997)
• Marina Mesheriakova (1999)
• Hasmik Papian (1999)
• Fiorenza Cedolins (2003)
• Georgina Lukács (2003)
• Anait Mkhitarian (2003)
• Ana María Sánchez (2003)
• Barbara Frittoli (2004)
• Maria Guleghina (2004)
• June Anderson (2006)
• Edita Gruberova (2007)
• Anna Netrebko (2007)
• Dimitra Theodossiou (2007)
  

A ver si os animáis a poner nota a las intérpretes y ayudar así a elegir la mejor interpretación.

Estas interpretaciones de Casta Diva, de hecho, ya son historia; la próxima Casta Diva, que dará mucho que hablar, será la que aparecerá en el nuevo disco de Cecilia Bartoli.

In happier news, Anna Netrebko's lissome larynx seems to be healing nicely, thank you. The diva (reports PlaybillArts) plans to go ahead with a four-city German tour this month, albeit minus partner Villazón. Subbing opposite the soprano in various venues will be Marcelo Álvarez, José Cura and Ramón Vargas.

En fermant les yeux.

Ah, fuyez douce image.

Añado la escena de Saint Sulpice que me parece más conseguida en esta producción que en la de la WSO.