Det er til tider lidt svært at forstå, og resten af den første aften tror jeg Kenneth må have oplevet en noget forvirret kæreste/forlovede, som var meget rundt på gulvet, for jeg var langt fra forberedt på at det var nu. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, hvad jeg ville svare, og jeg havde da også snakket med ham om det inden, så jeg tror heller ikke han var bange for hvad jeg ville svare, men fordi han på mystisk vis (jeg forstår ikke helt hvordan han gjorde det så overbevisende, uden at jeg fattede mistanke) havde fået mig overbevist om, at han lige ville se tiden an og vente et halvt års tid. Og det ville jo være dumt at presse ham for meget, selvom jeg havde bestemt mig.

Jeg havde forestillet mig, at siden jeg nu (som mange piger nok gør) har drømt om dagen i så mange år, ville være i fare for at blive revet med af drømmen mere end af situationen, men jeg må sige, at drømmen om forlovelse og bryllup og alt hvad der følger med blegner, når jeg tænker på, at det det betyder er, at jeg kan få lov til at være sammen med, bo sammen med, dele alt med Kenneth, som er den, der betyder allermest for mig, og det kan jeg få lov til resten af livet, for det er det vi lover hinanden. Det er det, der får alle sommerfuglene til at flyve rundt i hele kroppen.

Jeg tror jeg vil holde med at skrive mere her, for resten vil jeg beholde mellem Kenneth om mig som vores minde, men I kan få lov at se et par billeder af dagen derpå, og er selvfølgelig velkomne til at skrive og spørge nærmere ind, hvis I vil have alle de små detaljer - så må vi se om I får dem at vide :)

Det er ikke fordi jeg har kedet mig i mellemtiden. Specialet skrider planmæssigt frem, og mine feltundersøgelser hos LEGO Australia har været spændende og givende. Der er da også blevet tid til lidt underholdning og sightseeing undervejs, men meget af det har jeg jo set før, så det har mest været at genopfriske gamle minder og venskaber.

Til gengæld var det hårdt i hele syv uger at skulle undvære hinanden, og selv om vi kunne snakke med webcam på Skype næsten hver dag uden at det kostede os noget, så er det alligevel ikke det samme. Så det var dejligt at kunne hente hende i lufthavnen i sidste uge - endda en nat tidligere end ventet, fordi det lykkedes at komme med et tidligere fly.

Katrines første indtryk af Australien er godt. Vi har været i Sydney en dag, hvor jeg kunne vise hende rundt. Ellers har vi hygget os herhjemme hos mine forældre og i området heromkring. De bor i udkanten af byen (ca. tre kvarter ind til byen med tog), men der er masser af liv og shoppingmuligheder m.m., også her i nærheden. Vi har været i biografen, hvor vi endelig fik set Narnia - hvis I ikke har set den endnu, så bør I gøre det.

Det er også blevet til to kirkebesøg for Katrines vedkommende i den menighed, vi plejer at komme i. Indtil videre har hun lært nogle få navne, men det gode er, at der er fællesspisning hver lørdag (hvor man ikke skal have noget med selv), og det giver gode anledninger til at lære folk at kende. Jeg har altid selv følt mig vel modtaget i menigheden, og det gælder heldigvis også for Katrine - i dag høstede vi hele to invitationer, så det er ikke så dårligt :)

Der er mange sjove dyr i Australien, og indtil nu er det især fuglene, der imponerer (samt en possum i ny og næ). De kommer på terassen og spiser af det foder, man lægger ud til dem (helt dumme er de ikke). De er meget farvestrålende og larmende, og der kommer nok nogle billeder af dem om ikke så længe.

Det er vinter her, men det er nu lidt svært at sammenligne med dansk vinter. Det minder mest af alt om september derhjemme med 15 til måske 20 om dagen og strålende sol, og ned til måske 5 om natten. Det lyder jo ikke så slemt, men problemet er, at de ikke isolerer deres huse, så der bliver faktisk temmelig koldt indenfor. Vi har selvfølgelig varme på, men det er mest igennem air condition, så der er lidt træk hele tiden, når den kører.

Vi er glade for at være her, og glade for at være her begge to. Vi glæder os til de kommende uger og måneder, og vi skal nok prøve at holde jer lidt opdateret med, hvad vi oplever.

Dette er som udgangspunkt rettet især mod de, der skulle står overfor at tage et valg om fremtidige studier, men samtidigt kan det også bruges til at sætte ens eget studie i perspektiv.

Tag godt imod os. Vi er stadig under udvikling :-)

Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser er et videnskabeligt selskab til fremme af forskning, behandling og information indenfor basalganglie-sygdomme og andre beslægtede bevægeforstyrrelser. Selskabet har til formål at fremme såvel grundvidenskabelig som behandlingsorienteret forskning inderfor alle sundhedsfaglige områder ved:

• at inspirere til og fremme forskning indenfor alle aspekter af bevægeforstyrrelser.at skabe et forum for udveksling af danske og udenlandske forskningsresultater og erfaringer ved at tilskynde til møder, symposier, konferencer, seminarer, forelæsninger, diskussioner, debatter og kurser vedr. bevægeforstyrrelser.
   
• at fremme viden om bevægeforstyrrelser blandt danske læger, sundhedspersonale i øvrigt og i almenhed, herunder også patientforeninger
   
• at fremme samarbejde og kommunikation imellem naturvidenskab og humaniora og en etisk holdning vedr. behandling og forskning indenfor bevægeforstyrrelsesområdet
• at tilbyde koordinerende og rådgivende indsats i forbindelse med bevægeforstyrrelsesforskning
   
• at formidle nyeste viden om forskningsresultater inderfor området, særligt indenfor dansk forskning til såvel fagpersoner som offentligheden.

Op på lakridserne, tøsepiger!!

Opsang fra Princess Amadores

Han er en rigtig stor berner, og dejligt rolig af sind. Cæsar har hd, så han er kasteret og skal ikke bruges i avl. Egentlig var det bare én berner vi skulle have, men det er stærkt vanedannende, så der gik ikke længe inden vi vidste at vi gerne ville ha en el to tæver også.

Smilla fik vi torsdag d. 16. Aug. 2007 fra kennel Tertzo, og nøj hvor vi glædede os til at få hende hjem og vi har ikke fortrudt det et sekundt. Hun er rigtig dejlig, og hende og Cæsar er uadskillelige. De er rigtig gode legekammerater, men også puttehunde. De kan få flere timer til at gå med bare at ligge og putte med hinanden... og så ligger vores main coon, Graffiti sig også hen til dem.

Vi elsker racen. Bernere er store, godmodige, rare og meget sociale hunde -og ikke kun overfor mennesker og børn, også især for andre dyr.

Imens vi venter på at se hvordan Smilla udarter sig går vi til udstillinger, ringtræning og hundetræning... -og prøver at få et større indblik i avl, og alt det det indebærer.

Vores hunde er medlemmer af og en meget vigtig del af vores familie. De er der hvor vi er, i bogstavelig forstand. Det hænder også at de er i sofaen, men det er mere fordi, vi elsker at ligge og hygge med dem indimellem, og det får vi så lov til...

 I kan læse og se mere om vores hunde, ved at gå ind under "Vores Hunde" og klikke på deres navne.