Nu er jeg ved at være ned enden - regner med at aflevere næste fredag. Langt det meste er skrevet - nu prøver jeg bare ihærdigt at finde den sidste energi frem til at få skrevet konklusionen og det resume, der skal laves på engelsk også. Det er mærkeligt, jeg synes altid det er mega-svært at få lavet sådan nogle opsummeringer, måske fordi at man endnu en gang skal gentage alt det, der gennem rapporten allerede er blevet slået fast med syvtommersøm.

Min super-veninde, Sophie, der har læst og kritiseret undervejs, har desuden tilbudt at lave noget grafisk arbejde på den. Jeg har en frygtelig masse modeller, som skal tegnes op og så skal der laves noget lækkert layout også. Det kan vi så hygge os med den sidste uges tid... Skønt, det er jo egentlig ret hyggelige opgaver.

Tirsdag d.1. april starter jeg så på arbejdet hos Wemind. Jeg glæder mig sindsygt meget til at komme i gang - og ikke mindst til at skulle have et 37-timers-job, hvor jeg kan holde fri, når jeg kommer hjem og i weekenden, uden at have dårlig samvittighed! Jeg regner jo bestemmt med, at en masse af det arbejde, jeg har lavet i forbindelse med specialet kommer mig til gode i Wemind - og i den forbindelse er det så min plan, at jeg vil være mere aktiv her på bloggen.

Indtil da sætter jeg lige sidste sejl på projektet - vi høres ved 'på den anden side'!

Den seneste uge har været travl og spækket med aktiviteter:

I tirsdags gennemførte vi vores første Anecdote Circle i Arkitema i København. Vi gik frem efter foreskrifterne, og det skulle vise sig at være temmelig svært, men også utrolig interessant og meget lærerigt! Lidt klogere, og med en tilpasset og lettere modificeret metode, tog vi onsdag til Århus for at lave vores anden Anecdote Circle. Denne gik over al forventning, og vi regner med at kunne trække nogle rigtig gode resultater ud :-) Overordnet må man sige, at det har været en fornøjelse at besøge Arkitema - både i København og i Århus. Vi blev begge steder modtaget rigtig godt, af meget søde og velvillige medarbejdere, og det har givet os et dybere perspektiv på Plan & Landskabs arbejde, at få lov at besøge dem i deres daglige omgivelser.

I går torsdag var vi til SNA-konference på Handelshøjskolen i Århus, arranceret af Christian Waldstrøm, som bl.a. er kendt for sin bog om Social Netværks Analyse, Aviaja Lynge og Jens Leo Martinus. Det var inspirerende at høre om de mange forskellige områder som SNA kan bruges indenfor, og vi fik også et værdifuldt, kritisk blik på metoden leveret af Timme Bisgaard Munk fra Kommunikationsforum. Alt i alt tog vi fra konferencen med en følelse af at være på rette spor, og med en bekræftelse af at vores antagelser omkring hvordan man får det bedste udbytte af at anvende SNA er rigtige. Det er desuden intentionen fremover, at vi skal skabe et slags sparringsfællesskab mellem alle deltagerne, hvor vi kan udveksle erfaringer med hinanden ifht. at anvende SNA som metode.

I løbet af de næste par dage vil vi koncentrere os om at få færdiggjort det store transkriberingsarbejde som følger af alt det indsamlede materiale fra denne uge:-)

Men vi er begyndt at skrive og det går lidt ud over strømmen mod bloggen her.

Vi har nu fået lavet en råskitse af projektet forklædt som en synops, som er sendt til vores vejleder. Vi skal diskutere indholdet med ham i morgen og derefter vil vi foretage rettelser og - hvis vi tør - lægge den herop til fri (konstruktiv) kommentering.

Ellers pusler vi med at få SNA'en gjort parat til start. Der skal bl.a. formuleres en række spørgsmål som skal bruges til at afdække netværket, og dem diskuterer vi en del, da de jo er kernen i undersøgelsen og har stor betydning for det output, vi kommer til at stå med i hånden i sidste ende. Endelig skal spørgeskemaet sættes op, respondenterne informeres,og forløbet koordineres så vi kan få alle til at svare inden jul :-)

Der er takeoff i midten af december i hhv. København og Århus. Målet er jo at undersøge netværksstrukturerne i en af Arkitemas interne enheder, Plan & Landskab, som fysisk er placeret to forskellige steder i landet og derfor har en række udfordringer fx ift. videndeling, sense of belonging og andre klassiske SNA-venlige problematikker. Hen over jul skulle vi gerne have alle data indsamlet og i starten af januar får vi så resultaterne at se. Det bliver super cool!

Derefter er det, at vi skal have lavet vores narrative data-indsamling. Thea er pt. dybt begravet i litteraturen og vi pusler rundt med forskellige vinkler og muligheder for det undersøgelsesdesign, vi skal bruge hertil. Det er noget mere eksperimenterende, da vi jo ikke har nogen eksperter at læne os direkte op ad, men selv skal finde frem til den bedste måde at få medarbejderne til at fortælle historier om deres oplevelser af at være en del af Plan & Landskab. Men det er en fed udfordring.

Stay tuned, vi vender snarest tilbage.

Jeg vil herunder meget groft ridse op, hvad vi pt. mener vores speciale skal handle om. De enkelte brikker i puslespillet er endnu ikke faldet helt på plads men vi vil forsøge at uddybe delene i seperate postings.

Siden Thea og jeg gik sammen om at skive specialet, har det udviklet sig til overordnet at omhandle 'nye mådet at tænke videndeling på'. Vi er inspirerede af knowledge management-guruen Dave Snowdens tanker om, at knowledge management (KM) ikke blot handler om at behandle viden som objekter, der kan måles og vejes, men også i høj grad som noget mere flydende og knap så uhåndgribeligt.

Indgangsvinklen er vores casevirksomhed, der er temmelig langt fremme i forhold til at tænke videndeling ind i sådan nogle lidt 2.0-agtige processer. Det vil vi gerne se lidt nærmere på, samtidig med at vi gerne vil afprøve nogle metoder til at skabe overblik over, hvor gode de så i virkeligheden er til at lade viden flyde frit i virksomheden og - ikke mindst - at få brugt den viden der flyder.

Vi bruger to metoder: den første, som jeg personligt er i spidsen for, er gennemførelse af en såkaldt Social Netværks Analyse (SNA). Her har vi (med god hjælp af en SNA-ekspert) igangsat en analyse af en del af virksomhedens interne netværk. Metoden er baseret på et spørgeskema og resultatat er i sidste ende en stærk visuel fremstilling af, hvem der har hvilke relationer til hvem i den undersøgte målgruppe.

Med en SNA er det således vores intention at lave en mere kvantitativ opgørelse over de veje viden bevæger sig på i virksomheden. Samtidig er det virksomhedens eget ønske, at bruge SNA-analysen i detes næste vidensregnskab.

Den anden metode, som Thea er mere inde i end jeg, er en narrativ analyse af den samme del af virksomheden, baseret på interviews. Her er det vores forhåbning, at vi via de historier vi kan fremdrive, kan danne os et andet slags billede af, hvordan personerne, grupperne og hele netværket hænger sammen ud fra nogle mere komplekse indgange.

Omdrejningspunktet er Sensemaking (Snowdens yndlingsord!) - at finde ned til noget dybere og mere meningsfuldt end det, man umiddelbart kan se. SNA er her én måde at kigge 'ind under huden' på relationerne i virksomheden, mens den narrative tilgang vil være et forsøg på at komme endnu dybere og yderligere få sat nogle historier på det skelet, som SNA'en vil give os. Resultatet skulle derefter gerne give et nyt og dybt billede af den undersøgede afdelings interne 'sensemaking'.

Vi sidder stadig i den fase, hvor vi prøver at få rede på alle de tråde, vi har lagt ud foran os. Der er sindsygt mange sændende vinkler på det hele - og lige nu er det så vi prøver at skabe overblikket over, hvad der kunne give mening tilsammen. Dette var kun et overfladisk rids, i de tanker vi hidtil har gjort os. Detaljerne burde komme med her på bloggen med tiden!