Jeg synes ærlig talt det er tamt! Hvis muligheden for at undlade at tage stilling er tilstede, mener jeg ikke vi overskrider nogen grænser. Det er da en mystisk argumentation.

Jeg vil i hvert tilfælde sidde og krydse mine fingre - selvom jeg stadig mener det ikke er godt nok og at vi burde være mere vidtgående, så er det dog et skridt i den rigtige retning.

Eftersom artikeln är så lättillgänglig avstår jag från att göra någon lång sammanfattning, utan jag gör bara ett par nedslag i artikeln. Nedslag som kommer att följa mig en lång tid framöver. Ofta när vi samtalar om den medicintekniska utvecklingen ur ett moraliskt perspektiv, hamnar vi i återvändsgränden. "Vi kan väl inte säga nej till metoder som räddar liv?" Svenaeus skriver: "Den motbjudande praktik som skildras i Ishiguros bok har uppstått eftersom samhällets medborgare inte förmått säga nej till möjligheten till ett längre liv."

Frågan återkommer med än större styrka när Svenaeus beskriver vad organhandels i grunden handlar om: "Även om man kan förstå att desperata människor gör vad som helst för att rädda sitt liv är det svårt att inte finna den handel som skildras i dokumentären upprörande. Att de rika köper sig ett längre liv än de fattiga genom att inte slita ut sina kroppar medan de lever har vi vant oss vid. Men att de också köper reservdelar från den fattiga maskinparkens yngre, oförstörda lager när de själva börjar rosta, är väl magstarkt."

Nu blir frågeställningen riktigt plågsam. Hur långt är jag beredd att gå för att rädda mitt eget liv och hur mycket acceptans för mitt eventuella beslut förväntar jag mig från min omgivning? Kommer jag att låta mig villigt luras att tro, att den njure eller lever jag får i Turkiet, Pakistan eller Filippinerna är skänkt av fri vilja och i människokärlek och inte av fysiskt eller ekonomiskt tvång?

Frågan är högst aktuell. Redan finns det diskussioner om att legalisera organhandeln. En legalisering skulle enligt förespråkarna, gagna den fattige som säljer sina organ. Jag kan ta gift på, att vi i en snar framtid kommer att möta argument om individens frihet att själv få avgöra vad han eller hon skall göra med sin egen kropp. Det kommer att tillsättas utredningar. Lagar som reglerar hanteringen kommer i demokratisk ordning att antas av parlament och kanske rent av legitimeras av EU och FN. Hygienregler kommer att beslutas. Givetvis kommer en etisk kommitté att tillsättas, vars främsta uppgift är att ge moralisk legitimitet åt hela hanteringen.  Kliniker kommer att växa fram. Gissa var? De rika åker och köper sig en reservdel från reservdelslagret. Ju mer du kan betala, desto friskare "donator." Frågan blir enbart praktisk och moralen kastas i slaskhinken med hanteringens andra restprodukter.

Om mindre än 20 år är vi där. Tro mig. Kan vi, 20 % i den rika världen, utnyttja 80 % av jordens resurser, varför skulle det vara otänkbart av vi också utnyttjar de fattiga som vårt reservdelslager? Det som är tekniskt möjligt är också moraliskt fullt acceptabelt! 

Andra bloggar om: Fredrik Svenaeus, Organdonation, Organhandel, Södertörns högskola, Under strecket, Moral, Världens fattiga, Reservdelslager

Samarbejds-Politiken skriver:

Singsorns turistvisum er udløbet, og lægerne ville gerne beholde ham tre måneder mere, så han jævnlig kunne komme til kontrol på Aarhus Universitetshospital Skejby.

I Thailand bor Singsorn i en landsby, der ligger 700 km fra den nærmeste nyreklinik.

Nu er det ikke for, at Hodja har spor imod thai'er, men det principielle i sagsbehandlingen undredede mig, så jeg fandt Odense Universitetshospitals Nefrologisk Afdeling Y's Lægeinstruks på nettet. Det tog mindre end et minut.

Der står vedrørende nyredonation fra levende donor (Word-dokument):

Donorindlæggelse: (ved levende donor)

donor skal være rask og med BMI <30, så pårørende med tidligere malign sygdom, nyrestens­problemer, diabetes mellitus eller hypertension afvises. Spørg om der tages medicin - ved tvivlstilfælde drøftes på konference inden man går videre. Specielt ved arvelige nyresygdomme informeres om donors risiko for at blive påført en diagnose i forbindelse med udredning, der kan ende med afvisning.

donoroperation gennemgås (hos mere end halvdelen kan tilbydes laparoskopisk operation)

komplikationer (se mappe desangående på forkontoret hos xxxx og yyyy)

indlæggelsens sædvanlige varighed

samtale fredag efter operationen

der tilbydes samtale efter nogle uger og kontrol efter 1 år og derefte hvert 5. år samt efter behov.

donor er ligeså rask efter donation med én nyre (der vokser i funktion og størrelse), og der tilrådes ikke nogen speciel livsførelse fra 2 mdr. efter donationen (fx ikke ekstra kontrol under graviditet).

der kan forekomme smerter fra et stort operationsar. Desuden kan forekomme følelsesløshed.

tunge løft må ikke foretages i to måneder.

Ifølge denne lægeinstruks, ser der ikke ud til at være det store behov for yderligere 3 måneders opholdstilladelse, idet donor er 'ligeså rask med en nyre'. Og kontrol tilbydes først efter et år. Så kan man spørge sig - hvor mange gange skal opholdstilladelsen forlænges - det må den jo - hvis han skal til kontrollen efter et år.

Og man spørger sig: Hvilket (u)sagligt grundlag har Udlændingeservice truffet sin afgørelse på? Og hvordan forholder det sig i andre sager, hvor pressen pisker en folkestemning op? Og angående pressen - hvilken research har de foretaget, inden de tog sagen op? Har de overhovedet foretaget nogensomhelst research? Har de spurgt eksperterne?

Hvad er mediernes dagsorden?

PS: Det er trods megen søgning ikke lykkedes at finde en instruks for Nyremedicinsk afdeling, Skejby Sygehus - men hvis den findes - er den sikkert ikke væsentlig forskellig fra Odenses.

Men det betyder ikke at jeg ikke er med – faktisk så har jeg læst, tænkt over og blevet irriteret over lægemiddelstyrelsens redegørelse vedr. Omniscan.

Den er på ingen måde fremadrettet – mest af alt dufter den af lidt håndsæbe!

Trine Petersen har spurgt på www.radikale.net, hvad vi gerne ville spørge vores forebyggelses- og sundhedsminister om – jeg har svaret:

” Jeg synes det ville være dejligt at få at vide

- hvad han vil gøre for at sikre at bivirkninger på medicin indrapporteres (det sker desværre ikke altid i dag, selvom lægerne har pligt de to første år et produkt er på gaden. Og derefter pligt til at indrapportere alvorlige bivirkninger - mange læger gør det ikke fordi de mener det er nytteløst! (det er lige kommet frem i sidste uge i forbindelse med Omniscan-sagen))

- om han vil sikre at medicinske produkter, der er mistanke om at have for mange alvorlige (f.eks. død) bivirkninger, trækkes tilbage mens det undersøges (det blev ikke gjort med Omniscan og har derfor kostet mange livet og invalideret endnu flere. Problematiken omhandler ikke kun Omniscan, den er bare et godt (eller rædselsfuldt) eksempel)”

Jeg har også blandet mig i debatten om vores arbejde med 2015-planen. Og det kan du også. Debatten er åben for ALLE. Lige nu arbejder vi med det afsnit der omhandler voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

Bl.a. en af mine kommentarer har lydt lidt i denne stil:

” Det er vigtigt at vi ikke skærer alle over en kam og bliver et hjælpesamfund for alle. Vi skal stadig have et samfund, hvor dem der KAN tage ansvar, SKAL tage ansvar – og dem der IKKE KAN tage ansvar FÅR hjælp. Det er faktisk den grundlæggende idé bag at jeg blev radikal. At DRV går ind for, at vi har muligheder og ansvar selv, men at der er et sikkerhedsnet til dem, der ikke magter det alene. OG at vi IKKE kassetænker personer. Jeg er vild med vores tillidsreform, fordi for mig indebærer den også tillid til, at det er ok at være forskellige og at det er ok at gøre tingene forskelligt – vi skal ikke have standard-løsninger på alt, slet ikke områder som ikke kan standardiseres – og det kan mennesker altså bare ikke.
(…)

Jeg mener Claus Hjort Frederiksen har meget lidt forståelse for at vi er forskellige og har forskellige ressourcer. Han vil med vold og magt og pisk tvinge folk ind i kasser! Jeg mener at vi skal finde balancen mellem at stille krav, give ansvar og hjælpe.”

Og endelig er der gang i en debat vedr. organdonation. Min mening har jeg tidligere givet til kende – jeg synes stadig vi alle bør være donorer, men at det skal være uhyrligt let at framelde sig.

Men kig ind og deltag eventuelt i debatten:

http://www.radikale.net/lone-dybkjaer/indlaeg/2008/04/03/skal-vi-alle-vaere-donorer  

Nå ja – på falderebet, så har 4 S-folk stillet et beslutningsforslag om en hurtig undersøgelse af konsekvenserne ved et sexkøbsforbud.

Det kan jeg godt støtte – ville dog gerne have det blev en GRUNDIG undersøgelse og ikke hastværk – og så synes jeg at det er lidt bekymrende at der ønskes fokus særligt på begrænsningens effekt: ”Der ønskes fokus på, om de pågældende lovgivningsinitiativer har nedbragt antallet af prostituerede.”

Hvis fokus skal være om der kommer færre prostituerede ved et forbud, jamen så kan konklusionen jo kun blive at et forbud er godt.

Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg mener organdonation næsten burde være en borgerpligt (klik her, hvis du ønsker at læse dette indlæg). Jeg er dog ikke ude på, at starte denne diskussion igen. Jeg vil derimod blot reklamere lidt for kampagnen "Tag stilling nu", som har til formål at få så mange som muligt til at tage stilling til, om de ønsker at blive organdonor eller ej.

Det tager kun to minutter at registrere sig i Donorregistret, hvis du ønsker at blive organdonor og du kan gøre det med eller uden digital signatur. Til gengæld kan du potentielt set være med til at gøre forskellen på liv og død for et andet menneske på et senere tidspunkt i livet.

Hun kæmpede selvfølgelig for sit eget liv, men det var også vigtigt for hende at sætte vores principper herhjemme vedr. organdonation til debat. Og det var hun med til i dag, selv om hun desværre døde i januar – fordi hun ikke fik en nyre i tide. 

I programmet, så vi en præsentation af Spanien som ligger klart i top i Europa i at skaffe organer. De skaffer 35,1 organ pr. million person. Vi skaffer 11,6! Og lige nu venter 615 personer her i Danmark på et organ. 

Jeg har tidligere skrevet om at jeg mener vi bør have et andet system. Vi mister for mange organer ved ikke at få folk til at framelde sig i stedet for at tilmelde sig. Selvfølgelig skal det være uhyre nemt at framelde sig, og alle skal f.eks. i forbindelse med erhvervelse af kørekort tage stilling – men har man ikke taget stilling, så mener jeg at det er et samtykke. 

This is Anshu Gupta , I have newly created this account. Currently I am running different Medical Blogs.

Very soon I will migrate to WordPress.com

For any Liver information visit:
Liver Transplant In IndiaInforamtion Guide.

For any Gastrointestinal Disorder Information visit: Ulcerative Colitis & J Pouch Surgery Guide

I had danced hiphop for 1 hour and salsa for 2 hours so needless to say I was tired and hungry.
5 new emails in my private inbox popped up and 10 in the work inbox but only one caught my attention.
From Mom. Subject "Going to the hospital" (sent 2 hours prior to the time of reading)

"Hi Jen, we just got the call from the hospital. Roffe is on the reserve spot for a transplantation tonight so we´re heading over there right now. We love you! /Mom"

My heart jumped out of my body for a second and I totally freezed. I read it probably 5 times but wasn´t able to move. Strange strange feeling. It was like a vinyl record when the dj scratch it and hold on to a rythm for a while, you know what I mean?
Then all of a sudden the dj slowly let go of the disc and the normal speed continues. I kind of had to catch up with myself.

My phone is off for 3 days cus I´m changing some things with my operator so you can imagine my frustration.
I started chatting with my brother who told me to come over to his place and we could talk more. "No I wanna go there now, to the hospital" I said.
"Jenny stop being so ego, I told you he doesn´t want us there right now, too stressful as it is"

Ok.
My entire bathroom and bedroom by now was a big steamroom since I had turned on the shower before I read the email.
I jumped in the shower and my mind was having a big hizzfyit...Everything was just spinning around..
Packed a bag. Books, extra t-shirt, underwear, sweatpants, toothbrush and iPod (I might be sitting on the hospital for hours later I figured). The surgery itself takes about 8-10 hours.

Of course the taxi driver was the most talk-happy guy I have EVER met and it took him about 10 minutes to realize I was in a different world, glancing out the window. "Hey lady, you´re not even paying attention are you" I turned around and looked at him "Hey Northpole guy (first thing he told me was he came from the north of Sweden) My dad might be going in for a big operation tonight and there is a big chance he doesn´t make it so excuse me if I´m not social but it has it´s reasons, capish?"

Strange things came on my mind. Really strange things. First I suddenly remembered every single moment with him on IKEA earlier the same day. I remembered every moment like it happened all over again, the EXACT color of his face, the bloodvessels, the hair and how it was kind of messy when he took off his basecall-cap.

The laughter when we walked the stairs, the swedish "Semla" that we enjoyed and the time he took to help me with all the paper-work at their house that I had to go through. The way he called me "my daughter" when he helped me call the bank to ask some things. The words, the smells, the steps, the sighs, the laughs...

I was sitting with my brother for almost the entire night talking about the weirdest things. Talking about if it would feel different with somebody else's organ inside your body? Would your heart beat differently?
Imagining what famous people we would not want an organ from, the worst people possible and what would we do if we got a heart from a person we really didn´t like? What would happen if you got a heart from a guy who was fat and never worked out? Would your current condition fail forever? Do birds have a liver?
We cried, we spoke, we sat quiet for long moments...

What about the other guy, the number one who might be getting a new liver tonight. What about his family? They must be really scared right now. Wondering if the doctors would open him up and decide they couldn´t do it and give the liver to the reserve-guy.
The DEAD guy!? His family, sitting there next to him, saying goodbye, waiting for the doctors to open him up and take out his still beating heart, liver, kidneys...

It struck me, SO many people get affected by this. So many tears are falling, so many hands are holding, so many thoughts and questions are swirling in the universe right now.

I prayed.
For the first time in 15 years I actually prayed. For my stepdad, for him getting a new liver soon, for my mother to be strong enough for this, for the doctors to have a good day, for all the people involved...

Finally at 7 in the morning my mom called.
He was going home. No transplant tonight. The other guy had received the liver he was waiting for as much as my stepdad...
One step closer though...next time, it´s hopefully his turn and when that happens, I will pray for all the people involved again. i will thank that person who died and was kind enough to forward life to another person.

Der har været en del i medierne i dag omkring organdonation. Det sker efter at der har været en meningsmåling, som viser at et flertal af den danske befolkning nu mener, at man som udgangspunkt skal være skal være donor fra fødslen og man så aktivt skal framelde sig Donorregistret, hvis man alligevel ikke ønsker at være organdonor.

Personligt kan jeg ikke lade være med at tænke i mere radikale baner, når det gælder organdonation: Danskerne har nemlig ikke noget problem med at kræve ydelser og services fra sundhedssystemet og at man skal stå fast på sine rettigheder i denne sammenhæng uanset, om vi taler gratis hjælp hos praktiserende læger og speciallæger, behandlings- og operationsgarantier, hjælp til barnløshed o.s.v. Er det så ikke kun rimeligt, at det offentlige sundhedssystem kan forlange, at alle landets borgere til gengæld er organdonore og således giver noget tilbage til samfundet, hvis situationen skulle opstå? Efter min mening er det i hvert fald helt naturligt, at hvis man vil have rettigheder, så følger der selvfølgelig også pligter med.