skriver 3F på sine plakater og reklamer. Er det slogan ikke en fjendtliggørelse af muslimer som gruppe, en hindring for integrationen og samtidig et forsøg på at forene fagforeningens medlemmer imod andre etniske grupper? Ovenstående er kun et tænkt eksempel, for 3F kunne aldrig finde på at skrive sådan. Det virkelige slogan lyder derfor, »Østarbejderne kommer af sig selv. Det gør din overenskomst ikke,« hvilket næppe vil afføde trusler eller racismeanklager.

Johan Drost; Jyllands-Posten 18.09.2008.

Jeg håber seriøst for Lars Løkke og resten af regeringen og/eller kommissionen, at de tager godt imod LO's forslag. For det er udemokratisk og umoralsk at overhøre over 1 million af danskerne - de over 1 million lønmodtagere der er organiseret i LO.

Fremskridtsfornuften breder sig

I begyndelsen af november 1980 foreslog den hollandske regering løsning af landets overenskomstsituation ved at forhøje den skattefri bundgrænse med 4%, mod at lønforhøjelsen blev 5 ½% i stedet for 8%, og feriepengeprocenten nedsattes fra 8 til 7 ½ (med absolut feriepengemaksimum på ca. 18.000 kr.)

Selv dette begrænsede indgreb var dog for nytænkerisk for organisationerne. Og så blev regeringen bange for sin egen skygge og opgav sit forslag.

Mogens Glistrup

Krav fra FRP: Ens folkepension

Z-gruppen stiller krav om ens folkepension til alle, hvis overenskomsterne kræver politisk indgreb

Bryder overenskomstforhandlingerne mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening sammen og ender i Folketinget, vil Fremskridtspartiet i forbindelse med et politisk indgreb forlange, at der indføres ensartet folkepension for alle.

- Offentligt ansatte skal have deres sammensparede pensionsbeløb udbetalt, men efter en overgangsperiode indføres fuldstændig ligestilling, således at alle: Tjenestemænd, arbejdsmænd, håndværkere samt den hjemmegående husmor får udbetalt det samme beløb fra staten når pensionsalderen indtræder.

Helge Dohrmann

Det er en teknisk uddannelse hvilket betyder man er ansat som lærling/elev, og man derfor har nogle lidt andre rettigheder end andre har.

Prosa - forbundet af it-professionelle, har derfor lavet en fin abc-list over hvilke rettigheder man har som lærling, hvilket er en perfekt tjekliste for mig, og de mange andre der er i gang med denne uddannelse.

Nogle kan bruge den andre ikke, lige meget hvad, har jeg valgt at dele den med jer, værsgo: Lærlingenes ABC

Dagen i dag er den dag der har været registreret flest besøgende på min blog - det kan ikke være rigtigt i det her vejr! Gå nu ud! Spis en is, hop i vandet eller nyd vejret!

Mens Danmark sov

Hvis det republikanske parti i USA mister præsidentposten i 1976, kan det let indebære en ny tyveårsørkenvandring, som følgen blev, da man tabte i 1932. Det vil igen sige en stor risiko for partiets udslettelse. Efter Nixon-katastroferne kan republikanerne næppe tillade sig nogen anden linie end at spille på kortet, Gerald Ford. En udskiftning også af ham vil fremstå som en ny belastning, større end partiet har mulighed for at bære.

Når de amerikanske vælgere i 1976 skal beslutte, om de vil vælge Gerald Ford, vil den afgørende prøvesten være, om han har gennemført, hvad han selv har erklæret for sit mål nr. 1, inflationsbekæmpelsen. Manglende succes her vil utvivlsomt føre til, at Ford bliver vejet og fundet for let i forhold til sin demokratiske modkandidat, der jo på så mange andre punkter vil have vinden i ryggen.

Vi må derfor forudse, at med alle de magtmidler, som står til rådighed for verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident, vil der i de næste to år blive gjort antiinflationsbestræbelser i USA så at sige uden hensyn til prisen derfor.

Uundgåeligt vil dette smitte af i Tyskland, hvor inflationsrædslen er så stærk. Derfra vil denne politik brede sig til Frankrig og andre lande, hvor pengeforringelsesresignationen ikke er så stærk som i Danmark.

I denne situation forhøjer Danmark pr. 01. september 1974 sine lønninger med 6 pct. Det sker i henhold til overenskomsten mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening indgået i april 1973 under helt andre konjunkturforhold. Det betyder en omkostningsstigning, der vil bringe det danske prisniveau i ny eksplosionsstigning, som vi har været så vant til så mange gange. Men i denne situation altså samtidig med, at man må forvente stor dæmpning i prisstigningerne i de afgørende fremmede lande. I løbet af nogle måneder bliver den uundgåelige følge, at vore eksportvirksomheder må indskrænke, og vor hjemmemarkedsfremstilling ikke kan klare priskonkurrencen med importen fra det billige udland. Dette betyder igen massearbejdsløshed. Bilkontrakter, TV-købsaftaler, terminsforpligtelser o.s.v. bliver misligholdt på stribe. Den danske økonomi undergraves mere og mere med en rullende snebolds lavineskabende kraft.

Hvad man end mener om den danske regering (V, red), har den i al fald ikke vist nogen kæmpeenergi til at takle dette problem endnu, mens det kan løses. Socialdemokratiet, de konservative og Centrums-Demokraterne har spillet det sædvanlige politikertaktikspil: Regeringen har ansvaret. Som om det hjalp et hak. De radikale, SF, Kristeligt Folkeparti og De Uafhængige har blot været helt passive. I hvert tilfælde indtil det øjeblik, hvor nærværende skrives, den 16. august. At kommunisterne og Retsforbundet har indset faren, tæller desværre så lidt.

Fremskridtspartiet har slået alarm og kræver Folketinget indkaldt til behandling af de mange konstruktive forslag, som partiet har udarbejdet.

Et af disse går ud på at undersøge, om der kan skaffes et folketingsflertal for indkomstskattelettelser pr. 01. september under forudsætning af, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening ville frafalde lønforhøjelsen på de 6 pct. Fremskridtspartiets forslag bygger på tre elementer:

1. Først at trækprocenten fra 01. september 1974 nedsættes med 10, altså at der for eksempel trækkes med 45 pct., hvis der står 55 pct. på skattekortet.

2. Dernæst, at B-skatteraterne pr. 20. september reduceres med en femtedel.

3. Sidst, at indkomstskatten for 1974 får et nedslag på 6 pct.

Når det til vinter er for sent, skal den høje pris betales, for at man lod folketingssommerferien vare så længe. Problemerne bliver mangefold sværere at løse end nu. August 1974 vil blive skildret under titlen "Mens Danmark sov". Bittert kan vi svare: Men TV, radioavis og dagblade fortalte os da alle detaljer om udviklingen time for time på Cypern. Det var væsentligt mere tillokkende at være krigskorrespondent i dette langt mindre land end at berette om enkelthederne i det danske nytænkerpartis indsats i en krisesituation. Tænk hvis vi nu kom til at gøre reklame for det parti ved at fortælle befolkningen tilstrækkeligt til, at den kunne finde frem til sandheden.

Mogens Glistrup

Lønløft på 30 mio. kr. koster pædagoger 347 mio. kr.
Strejken blandt landets pædagoger kommer til at koste på lønnen. For at fylde slunken strejkekasse op igen, skal de betale 300 kroner mere i kontingent.
Skriver Politiken.

Den hysteriske stemning, der prægede overenskomstforhandlingerne, skyldes i sidste ende nok nogle for høje forventninger, vakt af partier og politikere, der brugte det som et slående argument i sidste valgkamp.

Bloggen (klik på Ældre indlæg neden under Blåtand) og websitet (klik på menupunkterne øverst t.h. - under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
...
Climate of opinion
...
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet

Sidste år søgte 3242 ind på læreruddannelsen via kvote 2, men i år er tallet faldet til 2158. Årsagen ligger til dels i, at regeringen har strammet reglerne, så det er sværere at komme ind på studiet via kvote 2

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/03/18/170627.htm

en god idé er at man skruer lønnen op fra de små 22.000 man får som løn i folkeskolen, til omkring 29-30.000 kroner...som en gymnasielærer får. Hvis nu regeringen og de andre fra folketinget, indser at disse lærer udvinder danmarks fremtid, og at de er det vigtigste offentlige ansatte her i Danmark.

For med et løn på omkring 30.000 kroner, så vil jeg måske overveje at læse til folkeskolelærer uden at kalde mig for en gymnasial taber! en høj løn vil sikkert også "højne"(et ikke eksisterende ord) kvaliteten.

Endelig et skattefrit gode, en ting som socialdemokrater (uanset partifarve) endnu ikke har suget glæden og fornøjelsen ud af gennem skatter og afgifter.

Endnu er der ting som man kan glæde sig over, ting som de offentlige ansatte og deres fagforeninger endnu ikke har taget æren for og dermed true med at tage fra os i deres forsøg på at tilrane sig mere på vores andres bekostning.

Der er for mig stort set ingen grænser for hvor usmageligt og vedderstyggeligt jeg finder det faktum at FOA har tænkt sig at målrette deres strækker mod ældre- og sygeplejen.

Deres urimelige krav om at få den samme løn som deres langt mere produktive modstykker i det private erhverv skal altså først og fremmest opnåes på nogen af de svageste samfundsgruppers bekostning.

Jeg håber at ovennævnte kan undgåes, men hvis ikke, så tror jeg at det kan være med til at åbne døre for en bedre fremtid: „mindre stat, mere privat”.

Journalisten kan simpelthen ikke forstå, at de unge tjenere, der fortrinsvis er studerende, ikke vil ind under 3Fs overenskomst: I vil jo komme til at få mere i løn! synes devisen at være.

Men de vil ikke have mere i løn. De vil have fleksibilitet, netop fordi de er studerende og har brug for at strukturere tiden så den bedst passer dem og fordi de modtager SU ved siden af.

Prøv at se den her:

Men højkonjunkturen slutter jo en dag. Hvad siger du den dag der står 200.000 arbejdsløse udenfor her og gerne vil arbejde på dårligere vilkår end dig?

- Det er der jo ikke nogen, der ved noget som helst om. Og det er da også helt uden for al fornuft, at man forsøger at få en overenskomst med os, der har en i forvejen, når 75 procent af branchen står uden overenskomst.

...

Skal 50 ansatte på Nørrebro Bryghus da diktere, hvordan overenskomsten skal være?

- Ja, jeg mener at 50 ansatte på Nørrebro Bryghus skal bestemme, hvordan det skal være her på Nørrebro Bryghus. 3F tror, at lønnen er det altoverskyggende vigtige, for ellers gider man ikke være tjener. Jeg ved godt, at det var løn, man kæmpede for i 1870, men der er kommet andre forhold.

- Vi lever i et postindustrielt samfund - et informationssamfund. I en global verden. Hvis 3F virkelig vil gøre noget for folk, så kunne de da kæmpe for højere løn i Kina og Indien. Der er der virkelig brug for det!

Jeg kan udemærket selv genkende situationen. Det er da også pga. de vidunderligt fleksible arbejdstider jeg har på Statsbiblioteket, at jeg arbejder dér og ikke et andet sted: Jeg bestemmer jo grundlæggende selv min arbejdstid. Og det er altså mere værd end end en lidt højere løn, der jo alligevel bliver udhulet af skatten. Fri- og studietiden kan de jo heldigvis ikke beskatte; og derfor er den så attraktiv. Både i Århus og på Nørrebro.

Overalt i Europa står man overfor en udfordring med stadig større årgange af ældre borgere og forholdsmæssigt mindre årgange af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. En af måderne, som vi kan møde denne udfordring på, er ved særlige seniorordninger. Seniorordningerne skal være så attraktive, at ældre lønmodtagere får lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet end de umiddelbart havde tænkt sig.

Hvad skal der så til for at en ældre medarbejder bliver et par år mere end planlagt?

Svaret er, at det helt afhængiger af, hvem man henvender sig til.

Jeg er selv i denne seniorgruppe, 58 år gammel, og dermed i en alder, hvor tanken om tilbagetrækning er helt nærværende. Hvad skulle der til for at få mig til at blive længere end til jeg fylder 60 år? Det, der kan være attraktivt for den ene medarbejder, er måske slet ikke noget, der kan lokke en anden til at blive. Det, der kunne få mig til at blive nogle år længere, ville være en mulighed for mere fritid i form af feriefridage (dage, som kan placeres, hvor arbejdet tillader det, enkeltdage eller flere ad gangen). Det ville give mig mulighed for at passe mit lille stutteri med islandske rideheste og dyrke mine hobbies, også i årene, hvor energien helt naturligt mindskes.

Det stiller store krav til både arbejdsgiverne og deres medarbejderes kreativitet at finde løsninger. Man kan ikke lave standardiserede ordninger for alle seniorer. Arbejdsgiverne skal i en tæt dialog med den enkelte medarbejder. Man skal finde frem til hvilke kvalifikationer, der er særligt vigtige for virksomheden, og hvad der kan ”lokke” ham eller hende til at tage et par år mere.

Det er også en stor udfordring for mange virksomheder og ikke mindst for de gamle kollektive organisationer. Deres traditionelle måde at løse opgaver på arbejdsmarkedet har i generationer været kollektive forhandlinger, der førte til standardiserede løsninger. Det duer ikke i denne demografiske situation. Hvis seniorløsninger er kollektivt forhandlede og dermed standardiserede, tiltrækker de kun en lille del af målgruppen. Hvis tilbudet om en seniorordning ikke passer i den enkeltes liv vælges den simpelthen fra, og man går på pension.

Pensionsopsparingerne for store grupper af medarbejdere bliver bedre og bedre og lokker derved stadig mere. Arbejdsgiverens tilbud skal – for at kunne matche den lokkende pension – være noget, der trækker endnu mere. Det eneste, der kan opfylde dette, er et individuelt tilbud om en seniorordning, som man simpelthen ”ikke kan sige nej til”.

Man kunne også formulere det således, at seniorordningen skal være så lokkende at den kan konkurrere med livet som pensionist. Og hvad der kan konkurrere her er helt individuelt

Det er en interessant undersøgelse. Den viser, at Den danske Model på arbejdsmarkedet er ved at være nået vejs ende. Det er for så vidt ikke nogen stor nyhed for FRIE Funktionærer. Det har vi længe ment. Men det er en nyhed, at et anerkendt medie som Mandag Morgen nu har draget den samme konklusion.

Samtidig med at lønmodtagerne nu vender de kollektive overenskomstforhandlinger ryggen, har LO efter min opfattelse sat yderligere skub i afviklingen ved at kræve medlemsoverenskomster i stedet for de hidtil kendte områdeoverenskomster (som man krævede skulle gælde for alle).

Man kan nemt få den opfattelse, at LO har erkendt, at de ”kun” skal være organisation for dem, der ønsker at være kollektivt organiseret, og at LO derigennem har erkendt, at der er plads til os andre individuelt baserede organisationer. Hvis det er tilfældet, er LO nået langt i erkendelse af arbejdsmarkedets behov.

LO – og de andre kollektive organisationer – må vågne op og se virkeligheden i øjnene her i 2007. Individualiteten på arbejdsmarkedet er kommet for at blive, og hvis LO ikke erkender dette, graver de bogstavelig talt ”deres egen grav”.

Lønmodtagerne af i dag stemmer med ”fødderne”. De vil ikke påduttes holdninger fra organisationernes top. De ”handler” der, hvor man har ”varen”. Det er op til os at have den.

Der er helt sikkert mange jobs, som fint kan organiseres kollektivt, og hvor løn og arbejdsvilkår forhandles kollektivt. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at der er mange jobs, hvor ansættelse bedst kan ske på individuelt aftalte vilkår, og hvor forhandlinger om løn og arbejdsvilkår sker individuelt.

Ved de overenskomstforhandlinger, der foregår netop nu, satser LO benhårdt på de kollektive løsninger. Det har jeg det helt fint med. Jeg undres kun over én ting. Hvorfor skal alle, der har valgt individuel ansættelse, udråbes som nassere? Det virker som om LO´s formand Hans Jensen fuldstændig har fortrængt, at der findes andet end det kollektive, som han lige for tiden har gang i. Jeg forstår godt, at Hans Jensen er bekymret over, at så mange af hans forbunds medlemmer skifter til andre fagforeninger. Men derfra og til at beskylde alle, der ikke ønsker kollektive forhandlinger af deres løn og arbejdsvilkår, for nassere, er der trods alt et langt stykke vej.

I det moderne samfund, som vi lever i, er der behov for mange forskellige ansættelsesformer. I vidensamfundet er der mere brug for individuelt ansatte. De medlemmer af FRIE Funktionærer, som jeg møder, synes, at det virker meget virkelighedsfjernt at skulle søge bedre vilkår i jobbet via strejke. Når jeg spørger dem, om de tror, at de kan forbedre deres vilkår i jobbet ved individuelle forhandlinger eller via strejke, breder der sig et forlegent smil på deres ansigt. De fleste har simpelthen jobs, hvor kollektive forhandlinger og strejke ikke er en realistisk mulighed.

Jeg håber, at LO´s nye strategi om at satse så meget på det kollektive vil betyde, at respekten for det individuelle bliver bedre. Ingen – selv ikke Hans Jensen – tror vel for alvor på, at hele det danske arbejdsmarked kan dækkes 100% af kollektive overenskomster. I øjeblikket er den gennemsnitlige overenskomstmæssige dækning af hele arbejdsmarkedet ca. 2/3, for privat ansatte funktionærer endda kun 1/3. Der er altså hundrede tusindevis af individuelt ansatte funktionærer, og de har brug for en organisation som vores. De nasser ikke på nogen måde på LO – de har bare ikke brug for dem!