Jeg skal skynde mig at sige at jeg aldrig har læst serien, men at jeg er imponeret over hvor lang den er. Så vidt jeg ved er der tale om en serie på 47 bind. Bind der hver især er på ca. 250 sider. Lidt hurtig hovedregning viser at serien i alt strækker sig over ca. 11.750 sider - et antal der kan få enhver bibliofil til at savle. Dertil kommer at serien i sin tid (1982-1987) er udgivet på ca. syv år - det giver næsten 1700 sider om året! Det svarer til at udgive 1 1/5 bibel om året - DET kan man da kalde en gedign familiesaga!

Konklusionen er denne: Enten er den norske forfatter Margit Sandemo (84) helt enormt produktiv, eller også har hun skrevet en del af serien før den udkom - det har hun selvfølgelig, men spørgsmålet er så bare hvor meget!

online casino

”Vitenskapens rasjonalitetskrav om en objektiv undersøkelse av hvor risikable risikoene er, undergraver vedvarende seg selv: For det ene bygger risikovurderinger på et korthus av spekulative antakelser og beveger seg utelukkende indenfor rammene av sannsynlighetsutsagn som strengt tatt ikke engang kan gjendrives gjennom faktiske uhell. For det andre må man ha tatt et verdistandpunkt for overhodet å kunne snakke meningsfylt om risikoer. Risikovurderinger baseres på matematiske muligheter og samfunnsmessige interesser, og spesielt der hvor det dreier seg om teknisk sikkerhet. I håndteringen av sivilisasjonsrisikoer har vitenskapene alltid forlatt sitt fundament av eksperimentell logikk og inngått et polygamt ekteskap med økonomi, politikk og etikk (…). Denne skjulte, eksterne styringen av risikoforskningen blir fremfor alt et problem der hvor forskerne opptrer som om de fortsatt skulle ha monopol på rasjonalitet.”

(Ulrich Beck : "Risiko og Frihet" 1997:39 (ISBN: 82-7674-251-3),oversatt fra "Risikogesellschaft - Auf dem Weg in eine andere Moderne (1986))

Det var først via et Google billede-søg på de samme ord at jeg kunne skille klinten fra hveden ved selvsyn og klikke mig ind på billeder af dioramaer som vi kender dem fra museerne hvor de har været direkte knyttet til museumsformidling gennem tiden, måske specielt den naturhistoriske. Jeg fandt således en fremstilling af en William Huff, se http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php, som arbejdede med fremstillinger af istidens landskaber og dyr. Måske var det paleontologerne der først brugte denne fremstillingsform til formidling af svundne dyr og landskaber?

"Den amerikanske professor [en i artiklen ikke-navngivet nobelprismodtager der var blevet interviewet på TV] advarede mod, hvad han opfattede som modebestemt fjendtlighed over for naturvidenskaberne. Miljøhysteriet har sat fysikere, kemikere, ingeniører og medicinere på anklagebænken.

Men det er ikke os, der skaber problemerne i miljøet, sagde han til sit forsvar. Vi skaber viden, forståelse, indsigt, oplysning. Vi gør verden klogere. Hvad den, verden, vil bruge disse videnskabelige erobringer til, ligger uden for videnskabsmandens ansvarsområde. Det er moralske og praktiske afgørelser, som vi alle som enkeltmennesker og samfundsborgere må træffe selv."

Efter at have diskuteret mulige årsager til flugten fra de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark i 1996, set i lyset af et socialdemokratiske oplysnings- og moderniseringssprojekt, skriver Wivel afslutningsvis:

"(...) Nu tilbeder man en ny naturkraft, miljøet, der påstås at sætte grænser for industrisamfundenes vækst. Stadig i samme storslåede forsøg på at tøjle det, der aldrig kan tøjles, gudskelov, nemlig menneskets utrolige opfindsomhed.

I den udstrækning der er miljøproblemer, er beskæftigelse med naturvidenskaberne den eneste løsning på dem. Angsten for det moderne er taberens parti."

Anders har flere 'venner' end Helle

Blogs, podcasts, YouTube, MySpace, LinkedIn og Facebook. Partierne og kandidaterne har i langt højere grad end tidligere benyttet internettet og moderne, digitale mediekanaler til at komme i kontakt med vælgerne.

En lang række toppolitikere har eksmpelvis oprettet profiler på Facebook og Myspace, hvor de har kunnet 'konkurrere' på antallet af digitale venner.

Statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) har eksempelvis godt 3.800 'venner' på Facebook, mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts digitale bekendtskabskreds er næsten lige så stor med godt 3.700 'venner'.

Handelshøjskolens undersøgelse viser dog samtidig, at den digitale bølge ikke er skyllet over partierne i lige så stort omfang. Enhedslisten bliver bl.a. nævnt som et parti, hvis valgkamp i mindre grad er foregået online." (Elisabeth Arnsdorf Haslund, http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/, Tirsdag den 13. november 2007, 17:03)

Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web - netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen "The Wall" fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige. Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et, ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.

Der er fine kvaliteter i "the wall" applikationen - måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering. Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj. Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel "the wall" som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som "the wall" for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de føler behov for det. Der er en "limited view" funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget - en lille mere undseelig "skip this"- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men "inviter-knappen" ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.

Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:

Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:

"Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.

Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire - i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«." (Christian Erin-Madsen, Berlingske Tidende, 27/10-2007)

Og dette gælder måske mest teenageres udsathed...eller... måske ikke:

"How Safe is ‘Social Networking’?
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent ENISA workshop put the question - “how safe are social networks?”

According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.

“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” " (Press Release, http://www.enisa.europa.eu, 16 August 2007)

Andre lænker:
Om accessibility på Wikipedia

Citat fra epost, Rhizome News, February 26, 2007:

“New Girls Network There are a few important codes of ethics in the contemporary art world. They tend to go unspoken, but everyone knows them. Among these are the edicts that you shouldn’t curate your own work, and you should be very careful about curating the work of close friends and partners, past or present. Shared Women, a major group exhibition opening this Wednesday at LACE (Los Angeles Contemporary Exhibitions), kicks those rules to the curb. There is certainly a tongue-in-cheek element to this organizing principle, as manifest in curators A.L. Steiner, Emily Roysdon, and Eve Fowler’s description of Shared Women as ‘an exhibition that is dependent on cronyism, feminism, and nepotism.’ While this type of insider trading has gone a long way in establishing the members of many an ‘old boys network,’ the practice’s recontextualization from a feminist perspective formulates what the organizers call a ‘dirty commerce’ which is truly predicated on collaboration, support, and the construc! tive critique necessary for growth in the art world. Needless to say, the esteemed curators included themselves in this show (...)” Marisa Olson, http://www.artleak.org/

Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og så gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgaverne med, og jeg på Emmerys og fejrede det med en kop kaffe og en times ikke-faglig snak i sofahjørnet. Bagefter gled vi hver især hjemover for at tage os af vores mere eller mindre forsømte familier og vasketøsbunker.

Det er heldigvis utroligt hvor det hjælper med et par kedler vasketøj og en runde med støvsugeren.

Den kommende uge er eksamenslæsningen sat på vågeblus, nu gælder det Emilies konfirmation på søndag!

Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og så gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgaverne med, og jeg på Emmerys og fejrede det med en kop kaffe og en times ikke-faglig snak i sofahjørnet. Bagefter gled vi hver især hjemover for at tage os af vores mere eller mindre forsømte familier og vasketøsbunker.

Det er heldigvis utroligt hvor det hjælper med et par kedler vasketøj og en runde med støvsugeren.

Den kommende uge er eksamenslæsningen sat på vågeblus, nu gælder det Emilies konfirmation på søndag!