<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress.com" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>pa-dansk &amp;laquo; WordPress.com Tag Feed</title>
	<link>http://wordpress.com/tag/pa-dansk/</link>
	<description>Feed of posts on WordPress.com tagged "pa-dansk"</description>
	<pubDate>Sun, 12 Oct 2008 02:20:12 +0000</pubDate>

	<generator>http://wordpress.com/tags/</generator>
	<language>en</language>

<item>
<title><![CDATA[Sagaen om Isfolket - hold da helt op!!]]></title>
<link>http://emiliussen.wordpress.com/?p=187</link>
<pubDate>Fri, 25 Jul 2008 09:19:48 +0000</pubDate>
<dc:creator>emiliussen</dc:creator>
<guid>http://emiliussen.da.wordpress.com/2008/07/25/sagaen-om-isfolket-hold-da-helt-op/</guid>
<description><![CDATA[Jeg læste for noget tid siden på fanzine.dk at &#8220;Sagaen om Isfolket&#8221; udkommer på Da]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://emiliussen.files.wordpress.com/2008/07/margit_sandemo.jpg"><img class="size-medium wp-image-188 alignleft" src="http://emiliussen.wordpress.com/files/2008/07/margit_sandemo.jpg?w=300" alt="" width="300" height="225" /></a>Jeg læste for noget tid siden på <a href="http://www.fanzine.dk/archives/186">fanzine.dk</a> at "Sagaen om Isfolket" udkommer på Dansk. Det har den åbenbart gjort før, men nu gør den det altså igen. Jeg kan oplyse om at man (forlaget <a href="http://www.jentas.dk/">Jenta</a>s) nu er nået til nummer 23 i serien - Forårsoffer.</p>
<p>Jeg skal skynde mig at sige at jeg aldrig har læst serien, men at jeg er imponeret over hvor lang den er. Så vidt <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Sagaen_om_Isfolket">jeg</a> ved er der tale om en serie på 47 bind. Bind der hver især er på ca. 250 sider. Lidt hurtig hovedregning viser at serien i alt strækker sig over ca. 11.750 sider - et antal der kan få enhver bibliofil til at savle. Dertil kommer at serien i sin tid (1982-1987) er udgivet på ca. syv år - det giver næsten 1700 sider om året! Det svarer til at udgive 1 1/5 bibel om året - DET kan man da kalde en gedign familiesaga!</p>
<p>Konklusionen er denne: Enten er den norske forfatter Margit Sandemo (84) helt enormt produktiv, eller også har hun skrevet en del af serien før den udkom - det har hun selvfølgelig, men spørgsmålet er så bare hvor meget!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Online Casino Tropez]]></title>
<link>http://dkonline.wordpress.com/2008/05/26/online-casino-tropez/</link>
<pubDate>Mon, 26 May 2008 10:08:58 +0000</pubDate>
<dc:creator>annablogs2</dc:creator>
<guid>http://dkonline.da.wordpress.com/2008/05/26/online-casino-tropez/</guid>
<description><![CDATA[online siden 2002, Online Casino Tropez er en top-niveau playtech-drevne websted, der tilbyder en vi]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><b>online</b> siden 2002, <a href="http://www.ix-casinos.com">Online Casino</a> Tropez er en top-niveau playtech-drevne websted, der tilbyder en vidunderlig og omfattende udvalg af casinospil. Softwaren er hurtig og pålidelig og 12 sprog er på tilbud. Og endnu en gang at tilføje til webstedets »international smag", spillere på <b>Casino Tropez</b> er i stand til at satse i dollars, euro eller British pounds. Spillere fra hele verden fortsat flok til denne prisbelønnede site.However efter recetly anti-gambling lovgivning på tværs af dammen, amerikanske spillere vil finde det meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at spille her. Så kan du sikkert billede fra vores varme introduktion, <b>Casino</b> Tropez har noget at behage alle, og har konsekvent placeret på toppen-20 af alle online-kasinoer i løbet af de sidste mange år som den fortsat modtager en lang række priser. De fleste PlayTech sites har nogle ulemper at opveje deres utvivlsomt cool, realistisk grafik og fornemmelsen af at spille i en ægte casino, endnu Casino Tropez simpelthen ikke udstille disse problemer. Softwaren er usædvanlig hurtig og pålidelig og du aldrig behøver at bekymre sig om glip af noget. Det er vigtigt at huske så godt, at dette er en international værelse i omfang - som det bedste kasinoer er - og de besøgende har en lang række sprog: 12, herunder svensk, kinesisk, koreansk og japansk. Med hensyn til bonusser og reklamekampagner, der er en meget sund velkomst bonus på $ 300, en solid progressive jackpot tilstedeværelse, og en lang række andre tilbud. For en sådan populære og veletablerede site, forfremmelser her er virkelig førsterangs. Ud over deres velkomst bonus, kan vi glæde at sige, at Casino Tropez er i øjeblikket ved at tilbyde en eksklusiv aftale om at GamblingPlanet brugere i form af en € 15 gratis uden depositum kræves PLUS, i stedet for den regelmæssige 100% bonus match, en 100 % Bonus match på din første indbetaling! Også denne eksklusive GP deal er virkelig et spændende tilbud fra en sådan præmie etablering og hvis du ikke allerede har benyttet sig af den allerede, er vi stærkt opfordre dig til at gøre det. Kunden er en behagelig overraskelse (selvom, 'overraskelse' er et mærkeligt ord på et sted som dette når vi taler om dets kvalitet - vi har mere eller mindre kommet til at forvente intet mindre) på et stort websted gerne <b>Casino Tropez</b>, og du kan sende e-mail eller fax dine spørgsmål eller ring til en 24-timers hotline. Resultaterne var altid godt under vores forskning af kasinoet. Casino Tropez tilbyder også sine kunder gratis spil, og webstedet synes at gå ud af sin måde at sikre sin troværdighed. Tropez annoncerer, at det gav Online Players Association (OPA) adgang til sin generator af tilfældige tal, og at OPA efterprøvede alt som helt fair. Det er også prale af et sundt 97,82% udbetalingsprocenten som er meget god i forhold til industrien som helhed. Der er flere andre erklæringer om integritet på webstedet, hvilket er rart at se fra tid til anden, og som nogle kasinoer ikke annoncere, eller direkte ignorere. Desuden, hvis du har vundet nogle penge på Casino Tropez, vil du få dine hænder på, at penge meget hurtigere end på andre steder; normalt 3 dage eller derunder. Selvfølgelig, alle de fælles regler for betaling er acceptable her. Samlet set Casino Tropez er en usædvanlig casino, der har nogle fejl, og du vil elske at spille i denne populære, troværdige, og meget interessant spil miljøet. Selvfølgelig, Casino Tropez kunne klare sig bedre i et par områder, men ingen af dens "fejl" er store nok til virkelig at aflede opmærksomheden fra det samlede produkt - som er forbløffende! For eksempel, chat ikke er tilgængelig på tidspunkter og grafikken kunne være lidt bedre i vinkler. Også selv om Casino Tropez er populær, er det ikke så stort som Casino On Net, men det er fantastisk bonus, for hvilke det er hårdt at finde en tilsvarende. Casino Tropez er virkelig en af de bedste overordnede websteder rundt og mere end fortjener sin stjernernes omdømme. Meget stærkt anbefales.
</p>
<p><a href="http://www.ix-casinos.com">online casino</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Dagens citat - Ulrich Beck om risikosamfundet og videnskabelig rationalitet]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/?p=32</link>
<pubDate>Thu, 17 Apr 2008 14:25:12 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2008/04/17/dagens-citat/</guid>
<description><![CDATA[Citatet er fra en tekst fra 1986 og Beck skriver i lyset - eller skyggen - af den kolde krig og trus]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Citatet er fra en tekst fra 1986 og Beck skriver i lyset - eller skyggen - af den kolde krig og truslen fra atombomben. Det hjælper at have dette i baghovedet når man læser hele teksten selvom de fleste af eksemplerne fra 80'erne stadig er højst aktuelle. Risikosamfundet er en aktuel beskrivelse af dagens samfund.</p>
<p><span style="font-size:10pt;">”Vitenskapens rasjonalitetskrav om en <em>objektiv </em>undersøkelse av hvor risikable risikoene er, undergraver vedvarende seg selv: For det ene bygger risikovurderinger på et <em>korthus av spekulative antakelser</em> og beveger seg utelukkende indenfor rammene av <em>sannsynlighetsutsagn</em> som strengt tatt ikke engang kan gjendrives gjennom <em>faktiske</em> uhell. For det andre må man ha tatt et <em>verdi</em>standpunkt for overhodet å kunne snakke meningsfylt om risikoer. Risikovurderinger <em>baseres</em> på matematiske <em>muligheter</em> og samfunnsmessige interesser, og spesielt der hvor det dreier seg om teknisk sikkerhet. I håndteringen av sivilisasjonsrisikoer har vitenskapene alltid forlatt sitt fundament av eksperimentell logikk og inngått et polygamt ekteskap med økonomi, politikk og etikk (…). Denne skjulte, eksterne styringen av risikoforskningen blir fremfor alt et problem der hvor forskerne opptrer som om de fortsatt skulle ha monopol på rasjonalitet.” </span></p>
<p><span style="font-size:10pt;">(Ulrich Beck : "Risiko og Frihet" 1997:39 (ISBN: 82-7674-251-3),oversatt fra "Risikogesellschaft - Auf dem Weg in eine andere Moderne (1986))</span></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Lidt om dioramaets kunst]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/?p=31</link>
<pubDate>Mon, 31 Mar 2008 17:28:46 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2008/03/31/om-dioramaets-kunst/</guid>
<description><![CDATA[Jeg har lavet lidt research på landskab og diorama idag. Ved søg på &#8220;landscape diorama]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg har lavet lidt research på landskab og diorama idag. Ved søg på "landscape diorama"  på Google landede jeg på websider med instruktioner om hvordan man/mænd kan lave miniaturelandskaber til  legetøjssoldater, se <a href="http://www.wonderhowto.com/hobby-store/train-rocket-model-video/how-to-make-a-realistic-looking-landscape-diorama-157419/" title="how to make diorama">http://www.wonderhowto.com/hobby-store/train-rocket-model-video/how-to-make-a-realistic-looking-landscape-diorama-157419/</a> eller <a href="http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm">http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm</a> (nr. 2 og 3 søkeresultat). Jeg vidste ikke at det var en hobby-genre - det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse at der bygges modeller af verden i alle afskygninger og leges med dem. Sådan set er der vel ikke så langt fra disse soldaterlandskaber til computerspil, historisk maleri og museernes  dioramafremstillinger.</p>
<p>Det var først via et Google billede-søg på de samme ord at jeg kunne skille klinten fra hveden ved selvsyn og klikke mig ind på billeder af dioramaer som vi kender dem fra museerne hvor de har været direkte knyttet til museumsformidling gennem tiden, måske specielt den naturhistoriske. Jeg fandt således en fremstilling af en William Huff, se <a href="http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php" title="diorama art natural_history">http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php</a>, som arbejdede med fremstillinger af istidens landskaber og dyr. Måske var det paleontologerne der først brugte denne fremstillingsform til formidling af svundne dyr og landskaber?<a href="http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php" title="diorama art natural_history"><br />
</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Dagens citat - naturangst; hvis ansvar?]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/?p=29</link>
<pubDate>Thu, 13 Mar 2008 10:28:32 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2008/03/13/dagens-citat-naturangst-hvis-ansvar/</guid>
<description><![CDATA[Peter Wivel skrev i weekendavisens udgave 16.-22/2-1996 under overskriften &#8220;Naturangst&#8221; ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5014" title="Om Peter Wivel på kommunikationsforum">Peter Wivel</a> skrev i weekendavisens udgave 16.-22/2-1996 under overskriften "Naturangst" følgende:</p>
<p>"Den amerikanske professor [en i artiklen ikke-navngivet nobelprismodtager der var blevet interviewet på TV] advarede mod, hvad han opfattede som modebestemt fjendtlighed over for naturvidenskaberne. Miljøhysteriet har sat fysikere, kemikere, ingeniører og medicinere på anklagebænken.</p>
<p>Men det er ikke os, der skaber problemerne i miljøet, sagde han til sit forsvar. Vi skaber viden, forståelse, indsigt, oplysning. Vi gør verden klogere. Hvad den, verden, vil bruge disse videnskabelige erobringer til, ligger uden for videnskabsmandens ansvarsområde. Det er moralske og praktiske afgørelser, som vi alle som enkeltmennesker og samfundsborgere må træffe selv."</p>
<p>Efter at have diskuteret mulige årsager til flugten fra de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark i 1996, set  i lyset af  et socialdemokratiske oplysnings- og moderniseringssprojekt, skriver Wivel afslutningsvis:</p>
<p>"(...) Nu tilbeder man en ny naturkraft, miljøet, der påstås at sætte grænser for industrisamfundenes vækst. Stadig i samme storslåede forsøg på at tøjle det, der aldrig kan tøjles, gudskelov, nemlig menneskets utrolige opfindsomhed.</p>
<p>I den udstrækning der er miljøproblemer, er beskæftigelse med naturvidenskaberne den eneste løsning på dem. Angsten for det moderne er taberens parti."</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Lidt om den danske valgkamp på web'en.]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/2007/11/14/lidt-om-den-danske-valgkamp-pa-weben/</link>
<pubDate>Tue, 13 Nov 2007 23:51:03 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2007/11/14/lidt-om-den-danske-valgkamp-pa-weben/</guid>
<description><![CDATA[&#8220;En undersøgelse, foretaget af Handelshøjskolen i København, viser [...], at valgkampen den]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>"En undersøgelse, foretaget af Handelshøjskolen i København, viser [...], at valgkampen denne gang for alvor er rykket ud i cyberspace.</p>
<p><strong>Anders har flere 'venner' end Helle</strong></p>
<p>Blogs, podcasts, YouTube, MySpace, LinkedIn og Facebook. Partierne og kandidaterne har i langt højere grad end tidligere benyttet internettet og moderne, digitale mediekanaler til at komme i kontakt med vælgerne.</p>
<p>En lang række toppolitikere har eksmpelvis oprettet profiler på Facebook og Myspace, hvor de har kunnet 'konkurrere' på antallet af digitale venner.</p>
<p>Statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) har eksempelvis godt 3.800 'venner' på Facebook, mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts digitale bekendtskabskreds er næsten lige så stor med godt 3.700 'venner'.</p>
<p>Handelshøjskolens undersøgelse viser dog samtidig, at den digitale bølge ikke er skyllet over partierne i lige så stort omfang. Enhedslisten bliver bl.a. nævnt som et parti, hvis valgkamp i mindre grad er foregået online." (Elisabeth Arnsdorf Haslund, <a href="http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/" title="Berlingske Tidende på web"> http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/</a>, Tirsdag den 13. november 2007, 17:03)</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Sociale netværk - forskellige komfortsoner og lidt om sikkerhed.]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/2007/11/14/sociale-netv%c3%a6rk-forskellige-komfortsoner-og-lidt-om-sikkerhed/</link>
<pubDate>Tue, 13 Nov 2007 23:36:01 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2007/11/14/sociale-netv%c3%a6rk-forskellige-komfortsoner-og-lidt-om-sikkerhed/</guid>
<description><![CDATA[Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og i]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og informativt - både når jeg bruger den lukkede <a href="http://underskog.no/kalender/liste" title="underskog.no">underskog</a>, hvor man skal inviteres ind for at blive medlem, og som domineres af folk fra norsk kultursektor, og det åbne landskab i <a href="http://www.facebook.com/" title="Facebook.com">facebook</a> hvor alle og enhver med en webforbindelse kan registrere sig - så vidt jeg ved er facebook ikke censureret i lande som Kina sådan som Google er, men jeg er ikke sikker. Det undrer mig dog lidt at folk ikke i mindre grad censurerer eller beskytter sig selv - og her tænker jeg mest på mine erfaringer med Facebook.</p>
<p>Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web - netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen "The Wall" fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige.  Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et,  ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se  dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde  i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.</p>
<p>Der er fine kvaliteter i "the wall" applikationen - måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering.  Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj.  Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel "the wall" som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som "the wall" for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de  føler behov for det. Der <em>er</em> en "limited view" funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget - en lille mere undseelig "skip this"- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men "inviter-knappen" ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.</p>
<p>Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:</p>
<p><strong>Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:</strong></p>
<p>"<strong>Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.</strong></p>
<p>Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire - i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«." (<a href="http://www.berlingske.dk/article/20071025/danmark/71025050/" title="Artikkel på Berlingske Tidende web">Christian Erin-Madsen, 	   Berlingske Tidende, 27/10-2007</a>)</p>
<p>Og dette gælder måske mest teenageres udsathed...eller... måske ikke:</p>
<p>"<strong>How Safe is ‘Social Networking’?</strong><br />
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent <a href="http://www.enisa.europa.eu/doc/pdf/Workshop/June2007/Report_eID_Workshop%20Paris.pdf" title="Enisa Workshop">ENISA workshop</a> put the question - “how safe are social networks?”</p>
<p align="justify">According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.</p>
<p>“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” " (Press Release, <a href="http://www.enisa.europa.eu/">http://www.enisa.europa.eu</a>,  				  16 August 2007)<br />
<a href="http://www.enisa.europa.eu/"><br />
</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Synstolkning af film ]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/2007/11/12/synstolkning-af-film/</link>
<pubDate>Mon, 12 Nov 2007 13:21:16 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2007/11/12/synstolkning-af-film/</guid>
<description><![CDATA[I både Danmark og Norge sker der nu ting når det gælder synstolkning - et fremskridt når det gæ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I både Danmark og Norge sker der nu ting når det gælder <a href="http://www.dkblind.dk/om_os/presserum/fakta/fakta-synstolkning" title="Dansk blindesamfund -fakta om synstolkning">synstolkning</a> - et fremskridt når det gælder at opfylde ambitionerne om  at tilrettelægge for <a href="http://www.universell-utforming.miljo.no/artikkel.shtml?id=668" title="Det norske Miljøverndepartement arbejder med universell utforming">universell utforming</a> / <a href="http://itst.dk/static/Publikationer/edanmark1_03/html/eDK1_03_kap07.htm" title="Om universelt design i den danske digitale offentlighed">Universelt design</a> i samfundet. Synstolkning er også et eksempel på at man kan satse på universelt design  og øge tilgængeligheden (i denne sammenhæng films tilgængelighed) uden at det nødvendigvis behøver at være dyrt. I Norge udgives filmen "Tatt av Kvinnen", instrueret af Petter Næss, <a href="http://http://www.blindeforbundet.no/CDA/storypg.aspx?id=2492&#38;zone=1&#38;parentzone=0&#38;Ver=1">på dvd i begyndelsen af 2008 med synstolkning</a> og i Danmark var det Søren Vinterbergs film <a href="http://www.dkblind.dk/indsats/kultur-fritid/tv-radio-film/lydklip-en-mand-kommer-hjem/">"En mand vender hjem"</a> der markerede premieren på synstolkning i biograferne da den blev vist 31. oktober på <a href="http://www.dfi.dk/cinemateket/Cinemateket.htm" title="Cinemateket">Cinemateket i København</a> hvor <a href="http://jp.dk/kultur/film/article1147185.ece" title="Udstyret består af en afspillerboks, som kommunikerer trådløst med et sæt hovedtelefoner, der udleveres til den blinde biografgæst.">synstolkningsteknologi</a> nu er installeret.<a href="http://www.nimbusfilm.dk/enter_content.html" title="Nimbus Film"> Nimbus Film </a>i Danmark og <a href="http://medialt.no/?pageId=154&#38;subId=168" title="MediaLT etablerer ressursnettverket Universell IKT">MediaLT</a>   i Norge har med dette bidraget til at blinde og svagtsynede kan opleve film på en mere komplet måde end hvis man bare må forholde sig til lydsporet i filmen. Et lille aber Dabei: Nimbus Film bør overveje at tilbyde os brugere en html-version af sine flash-baserede websider hvis de vil gøre dem tilgængelige for blinde og svagtsynede <a href="http://www.ytr.dk/en-sk%C3%A6rml%C3%B8s-computer/" title="Artikkel om hvordan svagtsynede og blinde kan surfe på internet">der surfer tekstbaseret</a> på weben...</p>
<p>Andre lænker:<br />
<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Accessibility">Om accessibility på Wikipedia<br />
</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[WolfQuest - et spil om ulve]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/2007/03/16/wolfquest-et-spil-om-ulve/</link>
<pubDate>Fri, 16 Mar 2007 19:32:57 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2007/03/16/wolfquest-et-spil-om-ulve/</guid>
<description><![CDATA[Dette er det første 3D computerspil jeg har set der kan passe ind i biologitimerne:  WolfQuest lave]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Dette er det første 3D computerspil jeg har set der kan passe ind i biologitimerne:  <a href="http://www.wolfquest.org/about_overview.html">WolfQuest</a> lavet af <a href="http://unity3d.com/profiles/EduWeb.html">Eduweb med Unity    spilmotoren</a>. <a href="http://www.wolfquest.org/preview_video.html">Introduktionsvideoen</a> er klippet sammen sådan at vi kan se hvor sjovt børnene i filmen synes det er at nedlægge en hjort i samarbejde (som ulve i flok). Så længe ungerne ikke overfører dette rovdyrs dræberinstinkt til deres almene samfundsforståelse går det vel godt nok - og mange flerspiller spil går jo faktisk ud på at nedlægge et eller andet i flok. Det er dog gerne et monster som er agressivt og angriber dig hvis du ikke gør noget ved det, ikke et mere forsvarsløst dyr som hjorten i spillet. På den anden side lever vi i den industrialiserede del af verden jo med et ganske fremmedgjort forhold til at slå det ihjel, at slagte det vi spiser, så det er lidt befriende at se at de ikke undgår det i dette spil. Men  spilmekanik, som den kommer til syne i dagens produktioner, følger ofte en spis-eller-bli-spist logik...  Dette gir mig lyst til at tænke videre på hvordan man ellers kunne fortælle om ulve.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Kuratoren selv og hendes venner på udstillingen]]></title>
<link>http://senseofplace.wordpress.com/2007/02/27/kuratoren-selv-og-hendes-venner-pa-udstillingen/</link>
<pubDate>Tue, 27 Feb 2007 10:46:39 +0000</pubDate>
<dc:creator>Nina Svane</dc:creator>
<guid>http://senseofplace.da.wordpress.com/2007/02/27/kuratoren-selv-og-hendes-venner-pa-udstillingen/</guid>
<description><![CDATA[Igår fik jeg et nyt &#8220;newsletter&#8221; fra Rhizome.org og der præsenterede Marisa Olson ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Igår fik jeg et nyt "newsletter" fra Rhizome.org og der præsenterede Marisa Olson "New Girls Network" - et projekt som sætter fokus på kuratorer i kunstudstillingen og etik. Kuratorene i "New Girls Network"tar sig selv og deres venner ind på utstillingen, og det er jo uetisk ikke sandt og noe man bør undgå, men dette blir tydeligere for omverdenen når en gruppe med kvinnelige kuratorer gør siden det “træder mere ud” fra normen…på grund af køn….synd at det er muligt at bruge sådan et knep idag…for de gør det jo som et grep…men nok rigtigt at det desværre  stadig er effektivt.  Eller hvad?</p>
<p>Citat fra epost, Rhizome News, February 26, 2007:</p>
<p>“New Girls Network There are a few important codes of ethics in the contemporary art world. They tend to go unspoken, but everyone knows them. Among these are the edicts that you shouldn’t curate your own work, and you should be very careful about curating the work of close friends and partners, past or present. Shared Women, a major group exhibition opening this Wednesday at <span class="caps">LACE</span> (Los Angeles Contemporary Exhibitions), kicks those rules to the curb. There is certainly a tongue-in-cheek element to this organizing principle, as manifest in curators A.L. Steiner, Emily Roysdon, and Eve Fowler’s description of Shared Women as ‘an exhibition that is dependent on cronyism, feminism, and nepotism.’ While this type of insider trading has gone a long way in establishing the members of many an ‘old boys network,’ the practice’s recontextualization from a feminist perspective formulates what the organizers call a ‘dirty commerce’ which is truly predicated on collaboration, support, and the construc! tive critique necessary for growth in the art world. Needless to say, the esteemed curators included themselves in this show (...)” Marisa Olson, <a href="http://www.artleak.org/">http://www.artleak.org/</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Loose ends]]></title>
<link>http://ihanne.wordpress.com/2006/05/03/010506-005jpg/</link>
<pubDate>Wed, 03 May 2006 18:56:13 +0000</pubDate>
<dc:creator>ihanne</dc:creator>
<guid>http://ihanne.da.wordpress.com/2006/05/03/010506-005jpg/</guid>
<description><![CDATA[
Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og s&aring; gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgav]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p class="flickr-frame"><a href="http://www.flickr.com/photos/matthiesen/139876872/" title="photo sharing"><img src="http://static.flickr.com/49/139876872_73cd70248a.jpg" /></a></p>
<p class="flickr-frame">Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og s&#229; gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgaverne med, og jeg p&#229; Emmerys og fejrede det med en kop kaffe og en times ikke-faglig snak i sofahj&#248;rnet. Bagefter gled vi hver is&#230;r hjemover for at tage os af vores mere eller mindre fors&#248;mte familier og vasket&#248;sbunker.</p>
<p class="flickr-frame">Det er heldigvis utroligt hvor det hj&#230;lper med et par kedler vasket&#248;j og en runde med st&#248;vsugeren.</p>
<p class="flickr-frame">Den kommende uge er eksamensl&#230;sningen sat p&#229; v&#229;geblus, nu g&#230;lder det Emilies konfirmation p&#229; s&#248;ndag!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Loose ends]]></title>
<link>http://ihanne.wordpress.com/2006/05/03/010506-005jpg/</link>
<pubDate>Wed, 03 May 2006 18:56:13 +0000</pubDate>
<dc:creator>ihanne</dc:creator>
<guid>http://ihanne.da.wordpress.com/2006/05/03/010506-005jpg/</guid>
<description><![CDATA[
Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og s&aring; gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgav]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p class="flickr-frame"><a href="http://www.flickr.com/photos/matthiesen/139876872/" title="photo sharing"><img src="http://static.flickr.com/49/139876872_73cd70248a.jpg" /></a></p>
<p class="flickr-frame">Mandag blev samtlige synopser afleveret. Og s&#229; gik Dorthe, som jeg har skrevet de to af opgaverne med, og jeg p&#229; Emmerys og fejrede det med en kop kaffe og en times ikke-faglig snak i sofahj&#248;rnet. Bagefter gled vi hver is&#230;r hjemover for at tage os af vores mere eller mindre fors&#248;mte familier og vasket&#248;sbunker.</p>
<p class="flickr-frame">Det er heldigvis utroligt hvor det hj&#230;lper med et par kedler vasket&#248;j og en runde med st&#248;vsugeren.</p>
<p class="flickr-frame">Den kommende uge er eksamensl&#230;sningen sat p&#229; v&#229;geblus, nu g&#230;lder det Emilies konfirmation p&#229; s&#248;ndag!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[X-piir på Samsø ]]></title>
<link>http://ihanne.wordpress.com/2006/04/02/x-piir-pa-sams%c3%b8/</link>
<pubDate>Sun, 02 Apr 2006 17:26:38 +0000</pubDate>
<dc:creator>ihanne</dc:creator>
<guid>http://ihanne.da.wordpress.com/2006/04/02/x-piir-pa-sams%c3%b8/</guid>
<description><![CDATA[Fandt lige et link til KOKS dvs. Kunst &amp; Kultur p&aring; Sams&oslash;. Se under Netop nu eller U]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Fandt lige et link til <b>KOKS</b> dvs. Kunst &#38; Kultur p&#229; Sams&#248;. Se under<i> Netop nu</i> eller <i>Udstilling p&#229; Biblioteket!</i> - og igen under<i> L&#230;s</i>. Der ligger vores pressemeddelelse incl. lidt forklaring om begrebet ARTISTS&#180;BOOKS</p>
]]></content:encoded>
</item>

</channel>
</rss>
