Gamle Marx er nemlig blevet fremmanet fra det limbo hans sjæl befinder sig i og er, vil journalisten gerne fortælle os, ved at få sine økonomiske teorier gjort stuerene, nu hvor en marxistisk økonom (de findes åbenbart stadig - LOL!) fra Storbritannien udstiller sin galskab for avisens læsere: Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet.

Eller sagt lidt anderledes: Hvis vi vil udgå fremtidige bankkriser, så må vi forbyde folk: 1) at eje ejendom; 2) at lede og fordele arbejdet for dem de betaler for at arbejde for sig.

Hmm... Mon ikke Information burde have tænkt sig om, før de trykte den slags pølsesnak?

I love this shit!

Forbruget er faldende; og det er en god ting fordi, at det er netop et tegn på, at den økonomiske afmatning er ved at vende. Det har man vidst i mange, mange år. For som Onkel Lew siger:

Consumer spending is the final payoff for the less-visible foundation of growth, which is real saving and investment — that is, making the choice for the future over the present. What declines in retail spending indicate is a coming to terms with reality.

Interesseret i at vide mere? Godt! Så kig forbi dagens artikel fra the Mises Institute af Lew Rockwell, der er instituttets formand.

Og hvis man vil vide endnu mere kan man jo kigge her.

Lidt svær at læse? Så klik her.

"Of course, the U.S. government is not going to print money and distribute it willy-nilly"

Yeah, right...

Så det er slet ikke derfor du har problemer nu...

Men gad vide om den morgenmad ikke giver nogle alvorlige tømmermænd! Østrigske økonomer falder jo nærmest over hinanden i deres iver for, at forudsige økonomisk nedgang i de kommende år. (For økonomisk forudsigelse af fremtiden på baggrund af skyskrabere! se her.) Og der er jo nok noget om det, de mange penge som seddeltrykken har spyttet ud de sidste par år, vil få nogle endda særdeles negative effekter. Især når det bliver kombineret med den lave vækst.

Og det ser da næppe bedre ud, når Ben Bernanke tror han kan kurere inflation med mere inflation. I det mindste holder ECB sig vist i ro.

Nogen der har set finansmagasinet på TV2 News? Overraskende godt! Nok især grundet de gæster der er inviteret (Asger Aamund, Robert Splid etc.). Og nu bliver det endda dagligt.

Når, ud over det, så har der ikke værret så mange indlæg, hvilket kommer af at det er eksamensperiode, en overstået (for nu) og så venter der en igen her sidst i januar.

Okay, det var ikke pænt sagt. Men et besøg på partiets hjemmeside har her til aften forsikret mig om, at jeg ikke i de nærmeste par år, på nogen som helst måde vil eller kan identificere mig med dét parti. Det er sikkert også bedst for alle parter.

Venstre har nemlig sådan en smart lille funktion, der hedder "Spørg Venstre" og hvor man så kan få nogle -- mere eller mindre (min mest af alt mindre) -- konkrete svar om partiet og politiken. Det jeg snublede over var punktet "andre partier":

Hvad er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne?

Der er en række klare og kontante forskelle på den politik, som Venstre står som garant for, og den politik som Socialdemokraterne vil føre. Nogle få eksempler er:

• Venstre står fast på en ansvarlig økonomisk politik, der forener skattestop og øget offentlig velfærd med gældsnedbringelse. Socialdemokraterne bekymrer sig sjældent om finansiering af deres forslag.
• Venstre er garant for fortsat skattestop. Tilsyneladende accepterer Socialdemokraterne skattestoppet, men de ønsker alligevel at hæve skatten på eksempelvis pensionsopsparinger. S er desuden hårdt presset af SF og RV, der er modstandere af skattestoppet.
• Venstre vil sætte den ældre før hensynet til systemet og er tilhængere af frit valg. Socialdemokraterne vil afskaffe retten til frit valg af hjemmehjælp for de ældre og lade det være op til den enkelte kommune at bestemme, om der skal være frit valg for de ældre.

Med andre ord er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne "klare og kontante". Okay, I'll play along. Jeg kan godt se, at der på især den finanspolitiske front er nogle -- lad os kalde dem -- principielle forskelle, der imidlertid på det praktiske plan synes at forsvinde bort i de politiske tåger. Venstre kan også godt lide de gamle. Men hvem kan ikke det? (Nå ja, og tilsyneladende også de unge :-) )

I det nuværende politiske klima er det svært at kende forksel på Venstre og Socialdemokraterne. Derfor er det som sådan også godt, at Venstre har lavet en liste, som de nu har gjort. Den kan være med til at skabe klarhed hos tvivlerne... Eller rettere sagt: kunne være med til at skabe klarhed hos de tvivlende og de forvirrede.

For der må da godt nok være mange forvirrede i disse tider! Jeg er selv en af dem og listen hér har ikke gjort forvirringen (måske rettere: fortvivlelsen) mindre. Socialdemokratisk politik -- det er hvad den liste indeholder.

Hvorfor i alverden har Venstre dog for pokker ikke lavet en liste, som rent faktisk listede op forskellene mellem Venstre og Socialdemokratiet, istedet for bare at vise de områder, hvor Venstre var Socialdemokratiet minus 1?

Hvad med menneskesynet? Med Venstres reklamebudget kunne det sikkert genfortælles på en langt mere smuk og malerisk måde, end den politikere og liberalister traditionelt kan bringe på banen.

Hvad med rationalismen og den realistiske indgangsvinkel, sat overfor Socialdemokratiets socialistiske utopisme?

Eller hvad med noget om, at skattekronerne faktisk har det bedre i lommerne hos dem, der har lagt blod, sved og tårer i at tjene dem, end hos kyniske bureaukrater, der godt kan lide at spille Matador?

Den liste som Venstres pressetjeneste har lavet er simpelthen for tynd, hvis den skal være brugbar for mennesker, som mig selv, der går mere op i hvordan vi kommer videre, end i at folk kan komme på efterløn, er røvmisundelige over direktørlønningerne og som følger med i samtlige royale begivenheder på TV2 og i Se og Hør.

For selvfølgelig er der det. Selvfølgelig er der forskellige måder man ser verden på; det er der også indenfor alle de andre videnskaber og det er der ikke noget nyt i. Uenighed er vel egentlig grundlaget for videnskab. Under alle omstændigheder er det sjovt at se, som debatten kan gå her til lands, når én økonomisk wise-man siger ét og en anden økonom, der tilfældigvis også er statsminister, siger noget andet. Så er Fanden løs i Laksegade.

Jeg er faldet over den her artikel hos Misesinstituttet, som omhandler inflation, men også meget andet, hvis man ser på den i en lidt breddere optik. Her er lige et par udklip, men den kan anbefales i sin helhed.

Economists of the Austrian School of economics define inflation differently than much of the mainstream of the economics profession. The typical mainstream intermediate macroeconomics textbook defines inflation as "[a]n increase in the overall level of prices" (Mankiw, Macroeconomics 5th Edition, 530). The eminent Austrian economist, Ludwig von Mises, suggested otherwise: What people today call inflation is not inflation, i.e., the increase in the quantity of money and money substitutes, but the general rise in commodity prices and wage rates which is the inevitable consequence of inflation.

...

In conclusion, inflation wreaks havoc on the structure of capital. It does so not only through the intertemporal misallocation of resources that takes place when the interest rate no longer reflects the social rate of time preference, but inflation also wrecks the existing structure of capital by introducing unpredictability into entrepreneurs' plans that rest on predictable exchange rates.

Wealth is lost not only through a devaluation of currency, but also by way of the transition of capital from its intended uses, in the face of a now unprofitable business venture, towards its second best use. A central-bank-engineered monetary expansion producing falling exchange rates is a pecuniary externality resulting in a Lachmannesque kaleidoscopic vision of capital forever in disequilibrium.

Set på Lew Rockwell