Til de interesserede kan den ses her.

Tak for kommentarerne, dejligt at der er nogen der læser vores blog:)

Det var en rigtig god tur til Amsterdam - vi fik sight-see'et en lille smule, gået en hel del og hængt ud med John! Men i forhold til first mover seminaret om den nye IT-governance ISO standard vil jeg give André fra Devoteam (se kommentar til tidligere indlæg) helt ret i at der manglede stringens i deres definitioner og en kobling mod praksis. Diskussionerne og deres syn på  Management og organisationsteorien er stort set den samme som Leavitt præsenterede for mange år siden, især hvis man ser på slides'ne fra Mark Toomey. Desuden mener vi at deres (ISO's) måde at se IT-governance på er lidt indskrænket. I vores optik er IT-governance mere end blot de 6 principper som de forelagde os - der er en del flere ting og bløde værdier der indvirker på governance og det bliver man som ledelse også nødt til at forstå og arbejde udfra. IT-governance hører ikke kun til i IT'en.. som vores problemformulering også lægger ret meget op til!

Iøvrigt så kan man også diskutere om de 6 punkter kan kaldes principper (især hvis man spørger vores vejleder John Gøtze som er en rigtig EA-mand!). Men vi kommer til perifert at benytte standarden i specialet, måske i forhold til vores analyse af Region Sjælland, men i sidste ende, ender det nok med en kritik af standarden istedet for ;)

Men udover at der nu er kommet en standard for IT-governance (så kan man diskutere vigtigheden af standarder), kan vi ikke rigtig se den helt store forskel på denne standards syn på begrebet i forhold til eksisterende definitioner. Men det er tydeligt at den absolut ikke er særlig operational og kun pt. er tiltænkt direktionen i organisationen - og til at understøtte direktionens forståelse af hvad det her stads er for en størrelse.

Har du, eller andre, fået fingre i standarden endnu? Så vil vi meget gerne høre uddybende kommentarer..

Vi står lidt mellem problemformuleringer der drejer sig helt gennerelt om blogging og så problemformuleringer der sætter spørgsmålstegn ved den diskussion der også tidligere har været skrevet om på vores blog, nemlig den, om man kan bruge blogging som et strategisk værktøj i sin eksterne kommunikation. Personlig synes jeg, at det sidste er mest spændende og jeg er også sikkert på, at resten af gruppen er med mig her. Det er jo noget nyt og der findes ikke meget litteratur der drejer sig i den retning. Men hvorvidt det bliver vinklet i vores projekt - det vil kun tiden vise. Om ikke andet så bliver det en god teoretisk udfordring for os :D

- Katja

"Både indenfor den offentlige og private sektor har man de seneste år oplevet et øget fokus på IT og den strategiske anvendelse af IT. IT spiller en stor rolle for en organisation og det er nødvendigt at man indtænker forholdet mellem IT og forretningen; IT er en strategisk ressource der bør understøttes og forankres centralt. Der er i mange virksomheder tradition for at beslutninger omkring IT ikke opfattes af strategisk karakter, og at beslutningerne derfor ikke integreres i en strategisk kontekst. Ved hjælp af IT-governance sættes der fokus på IT og samtidig dannes et beslutningsgrundlag for strategisk IT-ledelse og en styring af IT-anvendelsen. Der kan i den forbindelse identificeres en række områder som skal tillægges særlig opmærksomhed af såvel forretningsledelsen som IT-ledelsen for at afstedkomme effektiv IT-governance og opnå synergieffekter mellem IT og forretning.

IT-governance handler om hensigtsmæssig styring, organisering og ledelse af IT i overensstemmelse med gældende formål og strategier. Men hvad sker der når en given virksomhed har opstillet en række strukturer, rammer og mekanismer for IT-governance? Hvordan sørger man for at disse forankres og implementeres i virksomheden og hvad betyder det for virksomhedens modenhed? Har organisationens kultur og opbygning en indvirkning herpå? Herudover er der også spørgsmålet om forandring; er virksomheden og kulturen overhovedet klar til en forandring og hvordan sikres dette? Kan forandringen ledes/styres? Disse overordnede spørgsmål leder os til en række arbejdsspørgsmål som vil være udgangspunkt for nærværende afhandling:

På baggrund af disse arbejdsspørgsmål vil vi foretage en analyse af det teoretiske grundlag for IT-governance og de sekundære emneområder afledt heraf."

Derfor vil vi undersøge hvorvidt Rogers adoptions og diffusionsteori  understøtter målgruppens adoptionsvillighed i forhold til at anvende e-learningskurset, og hvilke parametre der er afgørende i forhold til villigheden til at adoptere produktet.”

Gennem studie af målgruppens evaluering af E-learningskurset  ønsker  vi at belyse, hvorvidt målgruppen med meget forskellige uddannelsesmæssig og ansættelsesmæssig baggrund mener, at denne form for læring fungerer. Kan man her forestille sig, at den heterogene målgruppe, der gennemgår E-learning-kurset vil evaluere E-learningkurser  forskelligt, alt efter deres uddannelses- og ansættelsesmæssige baggrund ?

Kan man tænke sig, at den heterogene målgruppe i højere grad vil drage nytte af  E-learningskurset, hvis det  indbefatter  differentierede  brugerindgange- og læringsstiltilgange?

Hvilke betydninger har brugen af Randers Biblioteks weblogs for den interne kommunikation?

Min problemformulering forudsatte et indblik både i bibliotekets tre weblogs og den interne kommunikation i organisationen. Jeg var både interesseret i medarbejdernes praksis og i at få medarbejdernes egne perspektiver og meningskonstruktioner af deres deltagelse på bibliotekets weblogs og den interne kommunikation, og jeg valgte derfor at foretage både observationer og kvalitative interview. Dette empiriske materiale valgte jeg at teoretisere i forhold til et kommunikations- og organisationsteoretisk perspektiv.

I min forundersøgelse af weblogs stødte jeg gentagne gange på tre begreber, som blev brugt til at fremhæve webloggens kvaliteter og egenskaber. Disse tre begreber relaterede sig alle til intern organisationskommunikation, og jeg valgte derfor de tre begreber som teoretiske nedslagspunkter i specialet. Det drejer sig om begreberne relationer, videndeling og dialog.

Hvordan kan blogs bruges som et kommunikativt ledelsesværktøj?

Vi ønsker at svare på vores hovedspørgsmål ved hjælp af følgende tre underspørgsmål:

1. Hvilke teknologiske, organisatoriske og kommunikative muligheder og begrænsninger kan der være i anvendelsen af interne blogs? [En eksplorativ, teoretisk diskussion af blogs i forhold til intern kommunikation og organisering. Se vores foreløbige teorimodel.]
2. Hvordan bruges blogs som et internt kommunikationsværktøj i praksis? [En empirisk undersøgelse af, hvordan casevirksomheden anvender interne blogs]
3. Hvilket potentiale har blogs som et internt kommunikations- og ledelsesværktøj? [En afsluttende diskussion af bloggens potentiale, evt. med konkrete anbefalinger til anvendelse af blogs]

Med fokus på blogs som ledelsesværktøj lægger vi vægt på anvendelse af blogs i virksomhedens interne kommunikation og på den funktion bloggen kan have, enten som decideret ledelseskommunikation (hvis det er en leder, der blogger internt) - eller som et kommunikations- og organiseringsværktøj for en gruppe medarbejdere, hvorved ledelse måske mere skal forstås som det strategiske arbejde med virksomhedens vidensressourcer med fokus på at sætte nogle rammer op for medarbejdernes selvorganisering. Hvad der reelt er på spil i den case, vi finder, er jo et empirisk spørgsmål vi må undersøge. Det er ambitionen med vores speciale, at både den teoretiske diskussion af bloggen som fænomen samt den empiriske undersøgelse af en casevirksomhed skal munde ud i en diskussion omkring anvendelse af interne blogs, som rækker ud over den enkelte casevirksomhed.

Startede med intentionen om at udforske forholdet mellem kunst og teknologi. Tesen var potentialet i at lade tidens effektivitets baserede teknologi møde kunstens sprog. Hvorfor er teknologien baseret på naturvidenskabens sprog? For meget matematik, for meget formål og funktion for firkantet for lidt proces...

Noget af en mundfuld, så fik den skåret til ved at holde fast i interessen for byrum, kultur, sociologi og kultur. Sammenfaldende med temaet for dette års Ars Electronica Festival. Pixelseminarerne vækkede interessen for det fysiske sammenfald mellem den fysiske og den virtuelle verden. Overbevisningen om, at vi i den fysiske verden i stigende grad vil være styret af livet i den virtuelle verden. En tendens der fremmes med udviklingen inden for mobile kommunikationsteknologier, stedsspecifik information m.m

Mit første bud på en problemformulering lød derfor nogenlunde:

Hvordan kan community-baseret digital kunst ændre vores brug og forståelse af offentlige rum?

Men jeg var ikke helt tilfreds. Probelemformuleringen rummede en klang af "kunsten som autoritet", en klang jeg ville nå udover, måske ved at holde fast i det brugerdrevne, det involverende, muligheden for customisering etc..

Endte med formuleringen:

Hvilket potentiale og hvilke udfordringer ligger der i at anvende offentlig lokationabaseret teknologi til at indfange og udtrykke et steds identitet med brugernes stemme? 

Målgruppe: unge/voksne der mangler et motiverende redskab i deres hverdag for at gøre motion til en naturlig del.

Formål: Øget fokus og kendskab til motion i hverdagen for den almindelige dansker (der ikke nødvendigvis er sportsentusiast eller overvægtig)

Problemformulering: Hvordan vil vores målgruppe gerne motiveres (hvad er motiverende for denne gruppe) til motion, hvad skal programmet kunne? Hvordan kommunikerer vi bedst til den målgruppe, vi forestiller os, er interesseret i at benytte mobilteknologi til at motivere til motion?

Motivation: På nuværende tidspunkt er der mange kampagner om fedme og motion og desuden mange produkter henvendt til seriøst motionerende. Den gruppe der findes midt i mellem ”sportstosserne” og ”de overvægtige”, bliver i den forbindelse typisk forbigået. Vi vil derfor udvikle et produkt, der henvender sig til denne gruppe, så de bliver bevidste om deres motionsvaner og ikke ender i målgruppen for fedmekampagner.

Hvordan påvirker en organisations weblogs den interne kommunikation?

På den måde afgrænser jeg mig i hvert fald fra at se teoretisk på den eksterne kommunikation, men samtidig giver det mig mulighed for at inddrage den eksterne blog (som jeg nok i stedet vælger at kalde for den offentlige tilgængelige blog), i det omfang den har betydning for den interne kommunikation.

Keywords:

Underholdning, velgørenhedsarbejde, interaktivitet, masseunderholdning, massekommunikation, infotainment, ventetid og humor.

Feltområder:

1.

Hvilke problemer kan opstå når man samarbejder med en velgørenhedsorganisation? Problematikken i konceptudvikling og velgørenhedsorganisationer – hvordan man skal forholde sig ikke-politisk og undgå stereotyper.

2.

Hvordan kan man gennem humor fastholde og informere et publikum i en venteposition.

3.

Kan den ubeskårede pengeindsamling motivere et publikum til at deltage i en sms-interaktivt quiz? Og hvorfor forekommer det motiverende?