Jeg ved godt, at det gælder om at lade som, at det er vigtigt. At fortælle sin historie. At glæde sig over de træer. At bide sig fast, men jeg ved også, at jeg bare fordriver tiden. For at få den til at glide lettere ned. Men jeg holder mig alligevel et godt humør. Det kan ikke skade, som man kunne sige.

Da jeg var yngre gjorde jeg en dyd ud af at betone, at jeg foretrak stiv kuling frem for sød tåge. Noget med at stå på det åbne dæk med en smøg i kæften og se ud over havet. Nikotin frem for THC. Det er sikkert derfor jeg stadig holder fast i smøgerne. De minder mig om dengang, jeg besluttede at blive digter. Det var noget med, at jeg ikke ville finde mig, at jeg ikke kunne finde mig i det liv, jeg var ved at skabe for mig selv. Jeg gik efter litteraturen, fordi det var et felt, hvor jeg kunne se, at jeg aldrig kunne komme til bunds. At det ville blive svært at blive til noget, at komme frem. Som man kunne sige. Det er det jeg siger. Og så er det det rum, hvor der er mest plads til at lade som om.

Jeg har sådan en mærkelig fornemmelse med mine sætninger. At jeg kan gøre; som det passer mig med dem. Sikkert derfor at jeg ikke interesserer mig synderligt for at forme dem vel. De er sjovere, hvis de virker sjuskede, men stadig står der. Sådan tror jeg også, at jeg har det med mennesker. Men det er ikke sandt. Det er sandt, at jeg holder af det unormale og foragter (og det er på mange måder et ret ubehageligt karaktertræk) almindelige menneskers almindelige problemer. Dem vi alle tumler med. Det der irriterer mig er, at alle altid skal belemre andre (og især mig) med alt det, der er svært, at få retning på tilværelsen. Det er jo det. I min (sorte) bog må man acceptere, at vi allesammen driver for fulde vinde, og så handler det om at holde fast. Så ja. Jeg lyver for mig selv, og jeg er god til det.

Jeg burde virkelig bare begynde at fortælle anekdoter. Så mødte jeg ham der, og så skete der det, og det var meget mærkeligt.

Jeg leder fortsat efter lejlighed til fremleje, nu for fuld skrue - er der nogen, der har hørt noget om noget? Kom nu: I skal da til Berlin, hvor det sker! Lad mig tage mig af huslejen imens.

Inge Eriksen talte i Information om modkultur, den satan, som en elastisk måde at tænke på, at være fleksibel i forhold til, hvordan man møder verden. Hvordan møder du virkeligheden, hvor verden befinder sig? Så ligner det alligvel noget, men hvad vil det sige? Jeg mener, på et sprogligt niveau at sige hovnej, disse kategorier begrænser min tænkning. Din elastik. Jeg sætter min hat, mit komma, som jeg vil.

Så glemte jeg Peder Frederiks reception, hvilket jeg så offentligt er ked af (jeg kan sgu ikke huske ting, hvis jeg får dem af vide for lang tid i forvejen): Jeg ville gerne ha sagt tillykke og sikret mig et eksemplar af her står du, såmen tillykke Peder, jeg finder den i boghandleren, bogen. Anmeldelserne er bla n det, men det er anmelderne også. Der er dem, der læser en gang, og så dem, der læser igen.

Og så begynder jeg ellers snart at varme op til Ikke-Bange-For-Døden-Ugen, der løber af stablen fra den 12. februar. Så må vi se, om jeg kan finde ud af at droppe arbejds- og unilivet. Det passer altså virkeligt dårligt ind i mine planer.

Tirsdag: Oplæsning på kasernen på Langelandsgade i Århus kl.19.30 med Julie Sten-Knudsen, Martin Snoer Raaschou, Karin Toft og Lars Emil Woetmann.

Så har jeg fundet frem til hvilke fag jeg vil følge i dette semester - det bliver meget alala-á KUA-agtigt: Politisk samtidskunst, Berøring og berørthed - nutidens digitale kunst og kultur, Vidnesbyrd fra velfærdsstaten og Lingvistisk videnskabsteori: lingvistiske teorier, hvis jeg kan få lov til det hele, åhja: Det private, der blander sig: Der er næsten ingen afsnit tilbage af Deadwood, men det er på sin vis også udemærket: Så slipper jeg da for at se tv i et stykke tid igen.

 Derfor:

Opfordrer jeg alle tilfældige (det er også dig) til at sende mig et brev, enten elektronisk eller IRL med den intention, at det kan udvikle sig til en offentlig-privat brevveksling. Indholdet kan være alt, der bevæger sig, dig eller mig. Kort eller langt. Vigtigt eller mærkeligt. Man kan også, hvis man ikke kan finde ud af, hvad man skal skrive, bestille et svar på ingenting.

 Skriv til Lars-Emil(A)koordinat.dk

Som en begyndelse ønskes alle tilfældige et godt nytår, må det blive godt det nye år. Jeg håber, at alle levende vil overleve selve fejringen, at ingen kommer alvorligt til skade og at ingen binder sig til rygestop eller andre ting, der kan ødelægge humøret i det kommende. Man kan ikke kontrollere det hele, så man kan ligesågodt tage det roligt. På den anden side, vil jeg godt anbefale, at man fortsætter eller begynder med at være ambitiøs, selvtænkende og at man viser sin nærmeste, den opmærksomhed, som de fortjener, eller den som de ikke fortjener, fordi de opfører sig dumt.