Det ser desværre ud til at Google har valgt at gå efter pengene (med deres betalte links i toppen af siden syntes jeg de melder klart ud), men vi kan jo alle håbe på at der engang kommer en open source søgemaskine lignende ting som ikke skal tjene penge til aktionærene.

Men som det bliver sagt hos SEO Jeppe Søgemaskineoptimering er jo i øvrigt også en ganske sjov hobby så hvorfor ikke kaste sig ud i lidt hjemmegjort søgemaskineoptimering

Andrew Keen er en meget kontroversiel person i Sillicon Valley, fordi han er en slags anti-revolutionær, der begræder internettets ødelæggende indflydelse på vores samfund - specielt den fordummende effekt på vores kultur, spredningen af talentløst content og forherligelsen af amatøren på bekostning af den professionelle mediemedarbejder - journalisten, redaktøren, forlæggeren, fotografen og musikklipperen.

Det er en spændende udsendelse, synes jeg, fordi Andrew Keen virker meget velformuleret og logisk argumenterende. Keen ser ud til at nyde sin status som "internettets fjende nr. 1", fordi det gør ham til noget særligt i en verden, hvor den brede holdning går imod ham og hylder internettets fremskridt og muligheder med Web 2.0. Han er ikke bange for at indrømme, at han er en nostalgiker og partisk til fordel for "de traditionelle medier", samt at hans bog er en bevidst provokation skrevet med det formål at skabe en debat. Og det må man sige, at han har haft held til.

Retorisk dygtig men ensidigt argumenterende

Jeg har set klippet fra Den 11. Time en håndfuld gange nu, fordi jeg bliver ved med at opdage nye nuancer i Keens retorik, hver gang jeg går det igennem. Jeg vil her prøve at opremse Keens hovedargumenter og påstande:

1. Ved at give alle personer midlerne til at udgive sig selv på internettet i form af tekst, videoer og musik ødelægger Web 2.0 vores kultur og vores medieøkonomi. Gratis brugerskabt indhold af generelt meget lav kvalitet bliver forherliget som "sandhed" og ødelægger levebetingelserne for de etablerede nyhedsmedier, pladeselskaber og filmproducenter, fordi mennesker ikke længere vil betale for kvalitet men er tilfredse med amatøragtige videoklip, løse rygter og talentløs musik.
2. Web 2.0's stiftere er anti-autoritære ex-hippier med inspiration i marxisme og en religiøs holdning til informationsfrihed, som anser de professionelle mediefolk for at være elitære censorer, der ønsker at have monopol på meninger og indhold.
3. Hele grundlaget for at talent kan blive opdaget og finpudset forsvinder, fordi der ikke er ressourcer til at aflønne de professionelle fagfolk, der før har stået for den slags. Jo længere alverdens internetbrugere bare stjæler musik, tekst, billeder og film, som burde være beskyttet af rettigheder, desto mere udhuler vi vækstgrundlaget for de virkelige talenter, indtil der til sidst kun er amatørlavet indhold på alle kanaler.
4. Medier uden professionelle nyhedsformidlere, redaktører, fakta-tjekkere, researchere med en faglig uddannelse er utroværdige. Der skal være en "gatekeeper", ellers spreder vi bare rygter og løgne.
5. Jo mere vi fodrer internettet med informationer om os selv, desto mere er vi på vej mod et Big Brother samfund, hvor det ikke er Staten men Google og andre Web 2.0 giganter, der pludselig ved alt om os og styrer vores liv.

Den reklamedrevne medieverden

Umiddelbart er det nemt at skyde Keen i skoene, at han er en forstokket, sur mand, der er bitter over hans egen manglende succes som web-entreprenør. Men jeg synes, at han trods alt har fat i nogle interessante pointer, selv om jeg ikke når frem til alle de samme konklusioner, som Keen gør.

I 2005 skrev jeg mit speciale om "Corporate Media and the Threat to Democracy", hvori jeg redegjorde for problemerne for et demokratisk samfund i (næsten) udelukkende at have reklamefinansierede medier, der (udelukkende) tager hensyn til det købedygtige publikum og ikke til deres historiske rolle som demokratiets vagthund. Keens bekymringer om Web 2.0 mediernes usaglighed er berettigede, men han overser, at de traditionelle medier som aviser og tv også lider under en enorm ydre påvirkning i form af interessegrupper, professionelle PR-folk, lobbyister, annoncører og ikke mindst mediernes egen ejerkreds, som i en konglomerat-verden kan have alverdens interesser i at fremme forskellige dagsordener. Det er derfor en smule naivt at dyrke den nostalgiske opfattelse af de traditionelle medier som sandhedens vogtere, selv hvis Keen har ret i nogle af sine kritikpunkter af Web 2.0 omkring kildebrug og research.

Ødelægger vi vores egen kultur?

Det er et af de interessante spørgsmål, jeg har tænkt over efter at have set interviewet med Keen. For der er vist ikke tvivl om for mange af os, at YouTube, Facebook og MySpace rummer rigeligt med trivialiteter til, at vi kan spilde en god portion af vores arbejdsuge med at surfe rundt. Når Keen virker forarget over hundeprutter og eksploderende Cola-flasker på YouTube, fordi det er "fornedrende og banalt", slår han mig som en af de mavesure smagsdommere, han så desperat prøver at holde i arbejde. Det har da også været med til at give ham mærkatet elitær, som han har taget til sig med stolthed.

Jeg har svært ved at tro på, at folk generelt ikke vil betale for kvalitet. Men internettets enorme udbredelse på rekordtid er bl.a. skabt på baggrund af, at fx nyhedsmedier har gjort nyheder gratis tilgængelige online. Det har været et led i deres strategi for at fastholde læsere og udvikle deres online profil som nyhedsmedier. Men i takt med at avisernes læsere gradvist rykker online, er jeg også sikker på, at mediehusene vil have held til at opbygge en forretningsmodel, der kan sikre en indtjening her. TV2 har tidligere indført betaling for Sputnik, og den norske mediekoncern Schibsted får nu over halvdelen af sin indtjening fra online tiltag, skriver Business.dk.

Derfor er jeg også sikker på, at kvalitet vil forblive et nødvendigt parameter i underholdning og nyhedsformidling - men at fx blogs og brugergenereret viden udfylder en vigtig rolle som et supplement til etablerede medier. At Keen på den ene side beskylder Web 2.0 brugerne for at stjæle content, som i mange tilfælde er blevet lagt online for at tiltrække brugere, og på den anden side også klandrer dem for at lave underlødigt amatørmateriale, må siges at være lidt paradoksalt.

Er Google den nye Big Brother?

Det er faktisk en af de mere interessante af Keens bekymringer, selv om den desværre får ham til at fremstå en smule som en småparanoid konspirationsteoretiker. Men Peter Hesseldahls klumme på Computerworld forleden om Googles bekymrende allestedsnærværelse opridser et par af de pointer, som Keen ikke når så godt igennem med. For hvad gør vi, når en computer i hænderne på et af verdens største firmaer igennem flere år har registreret alt, hvad vi har læst, søgt efter, besøgt og linket til på interenettet? For en måneds siden beskrev Politiken, hvordan EU har valgt at begrænse hvor længe Google og Yahoo må gemme søgeresultater i deres systemer. Samtidig stillede EU krav om, at hvordan søgemaskinerne opererer og fungerer skal fremgå tydeligere på hjemmesiderne. Google forsvarede sig dog med, at det var for at kunne give brugerne den bedst mulige service, at man gemte oplysningerne i så lang tid.

En interessant modpol i debatten

Trods kritikpunkterne mod Keens argumentation og hans ensidige valg af kilder, der støtter hans bogs budskaber, anerkender selv hans modstandere, at bogen udgør en interessant og nødvendig modpol i debatten, fordi den trods alt også rammer Web 2.0's ømme hæl - copyright brud, rygtespredning og spredningen af en mediekultur, der forherliger platheder, vulgaritet og rå narcissisme. Selv har jeg tilmeldt mig på hans blog på The Great Seduction, så jeg over noget tid kan følge hans skriverier og danne mig dybere mening om hans synspunkter. Og den mulighed kan jeg takke Web 2.0 for. :-)

Se mere til Andrew Keen og hans bog

Hvis du har tid og lyst, så se dette 59 minutter lange klip, hvor Andrew Keen debatterer sin bog ved et bogmøde hos Google. Det er virkeligt spændende, fordi han bliver mødt af nogle kritiske spørgsmål og får en god dialog med Googles ansatte.

Jeg kan også anbefale disse virkeligt gode anmeldelser af Keens bog fra Journalisten.dk og Luftskibet.information.dk.

Det er Viewzi og SearchMe.

Fælles for dem begge er at de er meget visuelle. Lækkert layout og der er ingen tvivl om at udviklerne har kigget en del efter både iPod og iPhone.

Ingen af de to nye søgemaskiner når Google til sokkeholderne, når det drejer sig om mængden og kvaliteten af søgeresultater, men da de kun er i Beta-versioner kan det jo tænkes at det bliver bedre.

Det visuelle look er dog meget lækkert at se på.

ViewZi

SearchMe

Lee Odden, administrerende direktør i TopRank® Online Marketing,sagde for nylig følgende om Viewzi på Twitter

Jeg er til dels enig. Min klare favorit er Viewzi - SearchMe er IMO langt bagefter. Men når man er færdig med at falde bagover over det fede design og de mange muligheder, står jeg i hvertfald tilbage med en følelse af at Google bare er hurtigere og mere overskuelig. Hvilket også var baggrunden for at jeg i sin tid faldt for Google tilbage i den tid, hvor man brugte mange forskellige søgemaskiner som Jubii og Yahoo bare for at nævne et par.

Når jeg søger, har jeg behov for hurtig respons - ikke et visuelt fyrværkeri. Så Google er ikke truet endnu som Markedsføring og FPN skriver. Men det er da lækkert at se på :)

Du behøver ikke at starte den samme søgning hver eneste dag og frasortere de kontakter, du tidligere har fundet dermed. Benyt søgeagenten og lad kun medlemmer, som du indtil nu ikke havde fundet, vise i listen. Læs her hvordan.

Udnyt XING's søgeagenter ("Search agents"). Således bliver du informeret per Email, så snart nye medlemmer tilmelder sig, der passer til dit søgeresultat.

1. Dertil startes en medlemssøgning: "Members / Advanced Search". Indtast de ønskede kriterier, klik "Find".
   
2. Vælg derefter (nederst på siden) "Create search agent". Hermed fremkaldes en maske til angivelse af navn og hyppighed af søgeagentens udførelse.
3. Til bekræftelse vælges "Save", og dernæst vises en oversigt over alle dine søgeagenter, der også til enhver tid kan vises via "Members / Search Agents".
4. Fra nu af kommer periodisk en Email med et link til et nyt søgeresultat med de nye træffere.

De aktive søgeagenter kan også blive vist i oversigtsform på startsiden (højre spalte); hertil "klappes" den tilsvarende infoboks ud:

Relaterede artikler:

• Hvilken type medlemsskab passer til dine behov?