Flygtninge-tåbelighederne

Firkløverpartierne har stemt for samtlige flygtningelovståbeligheder af to grunde:

1. Personlig egenfrygt for ellers at blive udskreget som racister. Og når de nu så gerne vil anses som pæne mennesker. Henrik Ibsens "Samfundets Støtter" har væres spildte geniord på Balle-Ninn (Justitsminister Erik Ninn-Hansen, C, red.) og ligesindede.

2. Saglig underlegenhed i forhold til embedsmandsapparatet, der gerne vil have lovene. Fordi de åbner for uanede mængder af sagsbehandling: Jurdisk, socialt, folkeskolemæssigt, kulturpolitisk, udenrigspolitisk, tolkemæssigt o.s.v.

De to grunde kan sammenfattes til én: Den sædvanlige og generelle: De fire regeringspartier (V, C, CD og KrF, red) er gjort af et alt for svagt stof til, at de duer til at være kaptajner på Skuden Danmark i det storm- og minifyldte hav, landet skal navigeres igennem i de kommende år. Alene fordi gammelpartierne i mange år i Folketinget har sat kursen så pivgalt, at nationen er kommet ind i de værste regioner: Gældsætning, skatteplyndringsrekorder og offentligt formynderi. Den slags narkotika indtager skibsofficererne ikke ustraffet år efter år.

Sæt Z på broen.

Mogens Glistrup

Er der politisk forskelsbehandling i det sociale ankesystem?

I Landbrugsmagasinet nr. 10 skriver cand. Jur. Lone Hørup Knudsen om alle de muligheder befolkningen har for at klage over sociale myndigheders afgørelser. Da alle afgørelser træffes af de velbjergede folk, kan det nok nogle gange knibe lidt med, at klienter har tillid til hele denne store skare overklassepersoners afgørelser. L. H. giver en lang redegørelse for, hvordan sociale sager kan behandles, men for 80% af befolkningen er det overflødigt, for det er deres meningsfæller, der sidder på de offentlige kontorer, og de mener (udadtil) det samme, når de kan ramme én, som ved flere valg har stemt f o r k e r t. Syerske fru Hansen, husmand P. Petersen, gartner L. Hansen og flere skal nok få deres sag for af hele denne lange række venstrerettede politikere. Og lovens paragraffer bliver nærmest brugt imod dem.

Medens murersvend Olsen og blikkenslager Poulsen får en hæderlig understøttelse under en f.eks. 10 ugers sygdomsperiode, må fru Hansen, Petersen og Larsen regene med at få ca. en tredjedel af det, som de faglærte fik, efter loven. Så elendige love er det lykkedes at få gennem Folketinget. Og få har vel haft råd til selv at tegne forsikring. Den omstændighed, at vi befinder os i mange forskellige erhverv, må vi betale dyrt for under en sygdoms- eller svaghedsperiode, hvad man såvidt muligt undgår at tænke på. Det bliver ikke bedre af, at en socialinspektør og socialudvalgsformand og under tiden en forstyrret læge skal bestemme over vort helbred og økonomi. Det sker jo også, at en lægeerklæring er farvet rødt. Det har længe undret mig, at Venstre og de Konservatives medlemmer i Byrådet finder sig i, at sociale midler imellem valgene bruges til stemmeopkøb. Det kan blive dyrt på valgdagen. Det er klogt at regne med, at de unge i flokken går til Venstre, også selv om de ikke siger noget.

Når de unge hører, hvordan de ældre i familien bliver behandlet, skal de nok ikke nyde noget – at gå i samme fodspor. Hvornår mon Venstre, Konservative og det fæle parti forstår det?

L. Hørups og min vurdering af Den sociale Ankestyrelse er også meget forskellig. Det er den mest overflødige institution, der findes nord for Kongeåen. Den væsentligste opgave for medlemmerne er, ifølge Ekstra Bladet, at drikke kaffe, skyde med papirkugler og pille næse for kr. 120.000 om året. Sagerne er jo afgjort i forvejen. Lokalt kun, da en klient selv (evt. med juridisk bistand) kan se lidt, hvordan hans/hendes sag blev behandlet.

Det er kedeligt, at Lone Hørup misinformerer Landbrugsmagasinets læsere på så vigtige punkter. Folk er lige ved at tro, at på, at på Socialforvaltningen, der bliver ALLE da behandlet godt, og ellers kan der ankes. Ja, det kan der til en hel række velbjergede, højtuddannede, som er bedøvende ligeglade. Men vi er heldigvis ikke så dumme, som de tror. Men vi må rykke tættere sammen.

Oluf Nielsen

NB: Det ville nok være klogt at oprette et Rådgivningskontor evt., på forsøgsbasis f.eks. som Familie Journalen har det. Vi har ingen, vi tillidsfuldt kan henvende os til, når eller hvis vi har sociale problemer.

Historien om den overliberale udlændingelov - og det beskidte spil bag kulisserne

Den 03. juni 1983 vedtog Folketinget en ny udlændingelov. 155 stemte for 12 imod. Loven er med rette blevet kaldt verdens mest liberale udlændingelov. Forud for vedtagelsen af udlændingeloven lå et stort kommissionsarbejde, hvor der var afgivet hele to betænkninger om udlændingelovgivningen. Dels i form af en betænkning om administrative retningslinier i 1979 og en betænkning af 1982 med udkast til en ny udlændingelov.

På denne baggrund må det sikkert undre mange, at den nye udlændingelov allerede efter godt et år er blevet kritiseret, både i Folketinget og i befolkningen. I Bytinget tilkendegav hele 60% af tilhørerne, at de ønskede en stramning af reglerne i den nye udlændingelov. Det er bemærkelsesværdigt, at den helt klare meningstilkendegivelse blev afgivet kun fjorten dage efter dronningens nytårstale.

Årsagen til den meget store forskel i retsbevidstheden mellem flertallet i Folketinget og flertallet i befolkningen ligger i, at Folketingets flertal bevidst har været mere liberal i sin lovgivning, end der har været grobund for i befolkningen. Lovgiverne har ganske enkelt glemt at lytte til folkets røst, men også udefra kommende faktorer har haft sin indvirkning på den store meningsforskel.

Hvorfor gik det galt
Hvis man skal rekapitulere, hvorfor det gik galt med den nye udlændingelov, er man nødsaget til at gå tilbage til kommissionen, der lavede udkastet til den nye lov. Kommissionen var langtfra enig, hvilket medførte, at den nye udlændingelov både havde en flertalsindstilling og en mindretalsindstilling. D.v.s. at Folketinget havde hele to udgaver at vælge imellem.

Da justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) den 20. januar 1983 fremlagde sit lovforslag i Folketinget, viste det sig, at det i store træk var i overensstemmelse med kommissionens flertalsindstilling.

Under forhandlingerne viste der sig imidlertid et klart flertal, bestående af Socialdemokratiet, SF, VS og de radikale, som gik ind for mindretalsindstillingen i betænkningen - men ikke nok med det, folketingsflertallet ønskede endog en liberalisering, der gik langt videre end både flertals- og mindretalsudkastet til den nye udlændingelov.

Det resulterede i, at der ved anden behandlingen blev stillet ca. 90 ændringsforslag til ministerens lovforslag, som indeholdt 62 paragraffer. I de mange ændringsforslag var der imidlertid en klar flertalsholdning for en kraftig liberalisering af udlændingeloven og et fast ønske om at fratage politiet kompetencen og sagsbehandlingen i udlændingesager. Udlændinge, der søgte til Danmark, skulle have deres sag behandlet af en civil instans og ikke af politiet, fordi udlændingene ofte havde meget dårlige erfaringer med politiet i det land, de kom fra. Folketingsflertallet var også kritisk indstillet over for Fremmedpolitiet eller Tilsynet med Udlændinge, samt den administrative udvisningspraksis, hvorfor man ønskede politiet helt fjernet fra udlændingesager. Desuden ønskede man domstolsprøvelse af udvisning. Socialdemokratiet, SF, VS ønskede sagerne henlagt under Indenrigsministeriet, mens de radikale ønskede, at udlændingen det første år skulle have sin sag behandlet i Justitsministeriet og det næste år og fremefter i Indenrigsministeriet, mens regeringen (V, C, CD og KrF, red) ønskede, at udlændingesagerne forblev under Justitsministeriet.

Kaotisk anden behandling
Spørgsmålet om, hvilket ministerium udlændingesagerne skulle henhøre, udviklede sig under den kaotiske andenbehandling til en strid om grundlovens § 14, der hjemler regeringen´s ret til, uden Folketingets indblanding, at organisere sig administrativt efter ønske, d.v.s. henlægge administrationen af udlændingeloven under Justitsministeriet.

Den kaotiske anden behandling blev efter ønske fra fhv. statsminister Anker Jørgensen (A) afbrudt til fornyet udvalgsbehandling af loven, og herunder indgik Socialdemokratiet og regeringen et forlig, der betød, at Socialdemokratiet fik 95 pct. Af sine ændringsforslag igennem. Tilbage af det oprindelige lovforslag blev der ca. 5 % i form af administrative almindeligheder.

Forliget betød bl.a., at man etablerede Direktoratet for Udlændinge, som skulle være den civile instans, der skulle behandle og afgøre sager om indrejse- og arbejdstilladelser, samt behandlingen af flygtningesager. Om dette udtalte den socialdemokratiske ordfører, Torben Lund under andenbehandlingen: "Vi har hermed fået vore primære ønsker vedrørende kompetencen opfyldt, nemlig at sagerne vedrørende opholds- og arbejdstilladelser behandles og afgøres af en civil instans. Der sker altså en klar adskillelse mellem de civile og de politimæssige opgaver inden for udlændingelovgivningen".

Politiets kompetence
Denne klare holdning blev fulgt op ad justitsministeren, der under debatten udtalte: "Der bliver i praksis et direktorat under Justitsministeriet, der skal behandle sagerne. Der skal være en permanent ordning, som der ikke skal ske nogen ændring i".

Det lå således helt klart i lovgivningen, at politiet skulle fratages sin hidtige kompetence og administrative sagsbehandlingsret. Politiet skulle fra den 01. januar 1984 kun bistå i de sager, hvor der var truffet endelig afgørelse om udvisning i en udlændingesag.

I 1982 var der 68 mand i Tilsynet med Udlændinge, kaldet Fremmedpolitiet. Den 01. januar 1984 var styrket skrumpet til 11 personer, fortrinsvis kontorfolk.

Den 01. januar 1985 er der ansat 110 personer i Direktoratet for Udlændinge, som skulle behandle udlændingesagerne, heraf seks jurister fra anklagemyndigheden.

Da Folketinget skabte denne mærkelige administrative bastard, havde man ikke taget højde for, at personalet ikke havde den nødvendige erfaring med f.eks. behandlingen af flygtningesager. Samtidig steg flygtningestrømmen kraftigt i 1984 til 4.300. Hele denne udvikling har bevirket, at Direktoratet for Udlændinge ikke blev til den civil instans, der skulle tale med udlændingen og foretage den egentlige sagsbehandling.

Derfor oprettede justitsministeren uden om Folketinget og i strid med det indgåede forlig med Socialdemokratiet og selve intentionerne i udlændingeloven, en ny politiafdeling, kaldet Den Centrale Politiafdeling også kaldet Afd. A.

Den Centrale Politiafdeling består i dag af 60 mand, som i store træk har overtaget det arbejde, som det tidligere Fremmedpoliti udførte, d.v.s. afhøring af udlændinge, sagsbehandling m.v. Tilsynet med Udlændinge lever, trods Folketingets beslutninger, i bedste velgående. Det har bare fået et nyt navn. Alt er ved det gamle.

Man må undre sig
Direktoratet for Udlændinge er i stedet blevet et afgørelsesdepartement eller en administrativ udgave af Kejserens Nye Klæder - på linie med Flygtningenævnet.

Når iranske flygtninge i dag klager over politiets arbejde, så må man undre sig. Ifølge udlændingeloven skulle det ikke kunne lade sig gøre. De mest brugte undskyldninger for at tilsidesætte udlændingeloven er: "Der er kommet så mange flygtninge, og det er kun politiet, der må rejse tiltale, hvis en udlænding overtræder loven".

Den administrative klagegang er også blevet stærkt liberaliseret i den nye udlændingelov.

En afgørelse om opholdstilladelse til en flygtning truffet af Direktoratet for Udlændinge, kan indklages til Flygtningenævnet, der består af syv medlemmer. Udlændingens klage har automatisk opsættende virkning på udvisningen. Udlændingen kan få beskikket en advokat, som skal have lejlighed til at sætte sig ind i klagesagen og udtale sig om denne. Udlændingen har også ret til mundtligt at fremlægge sig sag for nævnet. Flygtningsnævnets afgørelser skulle efter lovens ordlyd være endelige, men allerede i dag er nævnets afgørelser i to tilfælde blevet tilsidesat, idet to flygtninge har klaget til Ombudsmanden, hvilket igen har foranlediget justitsministeren til at udskyde udvisningen, indtil det "suveræne" flygtningenævn har genbehandlet sagerne.

A og B flygtninge
Den nye udlændingelov betød også væsentlige ændringer i spørgsmålet om flygtningestatus, familiesammenføring og udvisning p.g.a. kriminalitet.

I lovens § 7 har man givet alle udlændinge, der angiver at være flygtning, et ubetinget lovfæstet krav på opholdstilladelse i Danmark, så længe flygtningens forhold undersøges, d.v.s. ca. seks-syv måneder. Hver flygtning koster ca. 8-10.000 kr. pr. måned. Man har desuden sidestillet B-flygtninge (de facto-flygtninge) med A-flygtninge (konventionsflygtninge). Sidstnævnte er en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse p.g.a. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse, og som befinder sig her i Danmark eller på grænsen.

B-flygtningen er en person, der er hjemstavnsfordrevet p.g.a. krig, besættelse eller lignende. En militærnægter eller en politisk afhopper er f.eks. B-flygtning og har internationalt ikke samme opholdsret som en A-flygtning. I den nye udlændingelov har de fået samme status.

I praksis overholder Danmark heller ikke "første asyllandsprincippet". Alle de iranske flygtninge, som er flygtet til Tyrkiet, de har Tyrkiet som første asylland, bl.a. fordi Tyrkiet var et af de første lande, der underskrev flygtningekonventionen. Hvis en flygtning f.eks. fra Iran, har opholdt sig over 14 dage i Tyrkiet, så har flygtningen ikke længere den velbegrundede frygt, som nævnes i konventionen. Hvis flygtningen af egen fri vilje derefter ønsker at bosætte sig i Danmark, så har han ikke konventionsopholdskrav. Det betyder, at mange af de iranske flygtninge, vi får i dag, med rette kunne afvises, men det bliver de bare ikke.

Også familiesammenføringsreglerne er lempet. Hvis en udlænding har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, så kan udlændingen få opholdstilladelse, og der stilles ikke længere ubetinget krav om, at den person, der bor i Danmark, skal påtage sig at forsørge ansøgeren. Forældre over 60 år til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse, kan også komme til Danmark.

Svære at blive udvist
Til slut skal det nævnes, at det er svært at blive udvist af Danmark, hvis udlændingen har boet her i mere end syv år. Udlændingen skal vedholdende have begået grov kriminalitet eller være idømt mindst seks års ubetinget. Med de domme, der gives i dag, betyder det, at udlændingen normalt kun kan udvises, hvis han har begået drab, væbnet røveri af særlig farlig karakter, eller meget grov narkotikakriminalitet.

Det er mit indtryk, at den nuværende overliberale udlændingeloven modarbejder fremmedarbejderstoppet af 23. november 1979, som et stort flertal i Folketinget står bag, ligesom den vil kunne skabe uro i befolkningen, som bestemt ikke deler politikernes overhumanistiske synspunkter.

Knud Lind, MF

U d l æ n d i n g e p o l i t i k

Fremskridtspartiet mener, at danskernes udlændingepolitik skal have fem væsentlige formål, for at gøre Danmark til et trygt samfund:

1. Modtagelsen af flygtninge og familiesammenføringer skal stoppes

2. Flygtninge hjemsendes, når der er fred i deres hjemland

3. De sociale ydelser til udlændinge reduceres til et minimum

4. Alle kriminelle udlændinge skal udvises efter udstået straf

5. Statsborgerskab skal kun gives til dem, der opfører sig ordentligt

Udlændingepolitikken vedtages i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en stram udlændingepolitik til gavn for danskerne.

Siden 1983 har flertallet i Folketinget ført en slap og uanstændig udlændingepolitik. Danmark fremstår i dag som en magnet for alverdens flygtninge og indvandrere. Danmark er ved at blive ødelagt af en uansvarlig udlændingepolitik. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

Danmark - ny udlændingepolitik
Danmark har brug for en helt ny udlændingepolitik. Det får vi ikke ved at borgerne hver dag bliver mere og mere utilfredse med de forhold, der opleves. Vi får kun en ny udlændingepolitik ved at sammensætte Folketinget på en anden måde. Alle de øvrige partiet har siden 1983 udviklet Danmark til en åben magnet for alverdens flygtninge, fidusmagere og familiesammenføringer. Fremskridtspartiet har ingen tro på, at de øvrige politikere vil ændre deres holdning. Derfor må vælgerne skifte disse udlændingevenlige politikere ud med gode folk, som vil Danmark det bedre.

Befolkningen skal stille krav til politikerne om handling. Slut med snak og bortforklaringer; vi kræver handling. Det danske samfund og den danske folkesjæl lider under mange års forkert udlændingepolitik. Af angst for befolkningens reaktion, så har politikere og embedsmænd søgt at skjule sandheden om, hvor mange udlændinge der reelt er i Danmark og sandheden om, hvad det koster samfundet med den skandaløse udlændingepolitik.

Fremskridtspartiet kan ikke selv løfte den vigtige opgave, at få en ny stram udlændingepolitik. Befolkningen må hjælpe til. Det er hjælp til selvhjælp, eftersom det i dag er befolkningen, der lider under belastningen fra de mange udlændinge i vores samfund.

Danmark - danskernes hjemland
I dagens Danmark bliver der peget fingre af folk, som er stolte af at være danskere. Der bliver råbt racist efter folk, som er bekymrede for Danmarks fremtid som et multietnisk samfund. Det er aldeles urimeligt. Danskere er ikke racister - danskere er derimod - med rette - bekymrede for, om det samfund vi har brugt generationer på at opbygge skal ødelægges af velfærdsflygtninge, kriminelle indvandrere og religiøse fanatikere.

Fremskridtspartiet mener godt Danmark kan modtage folk fra andre lande, hvis de kan klare sig selv uden at belaste de sociale systemer og uden at begå kriminalitet. Derudover må Danmark - som alle andre lande - stille krav om, at nye borgere indretter sig efter vores samfund både kulturelt, sprogligt og ordentlig opførsel.

Fremskridtspartiet mener derimod ikke, at Danmark skal ødelægges af velfærdsflygtninge, som blot ønsker adgang til de sociale kasser, eller familiesammenføringer, som bliver sociale klienter på danskernes regning. Vi vil heller ikke acceptere, at folk fra andre lande ikke overholder dansk lovgivning, kulturnormer og levevis. Vi vil ikke acceptere, at visse dele af Danmark styres af udlændinge eller at de medvirker ved menneskesmugling, narkohandel og organiseret kriminalitet.

Fremskridtspartiet mener dansk kristen kulturarv er værd at kæmpe for. Vi mener danskerne skal føle sig hjemme og trygge i Danmark, særligt i en verden, der bliver mere og mere internationaliseret.

Danmark - og internationale aftaler
Danmark har tilsluttet sig FN`s flygtningekonvention. Vi kan godt modtage et vist antal flygtninge (under 1.000 om året) via FN. Det skal da være folk, som kun opholder sig i Danmark midlertidigt til krigen eller den politiske forfølgelse i deres hjemland er overstået.

Danmark har derudover tilsluttet sig en række andre internationale aftaler - konventioner -, hvilket Fremskridtspartiet er imod. De medvirkende lande opfylder aftalerne meget forskelligt. Danmark har verdens mest gavmilde sociale system, hvorfor vi er en magnet for alverdens folk. Der er intet sted på jorden, hvor danskerne kan rejse hen og opnå tilsvarende gavmilde behandling.

Danmark skal ikke længere underskrive konventioner, som forpligtiger os til at dele ud af vores velfærd. I stedet skal vi arbejde for at komme ud af de mest skadelige konventioner og derudover kun opfylde vores forpligtigelser med et minimum.

Danmark - og flygtninge
De flygtninge, som har voldt Danmark så store problemer er spontane flygtninge, der selv rejser til vores grænse og beder om asyl. Flygtninge, som vi har modtaget via FN har kun givet få problemer. Der er mellem 15 og 18 millioner flygtninge i denne verden. Danmark kan med sine 5 millioner indbyggere ikke klare det problem.

Fremskridtspartiet mener at den bedste flygtningepolitik er at hjælpe flygtningene i deres nårområder. Flygtningen skal ikke rejse jorden rundt for at ende i Danmark. Vi kan hjælpe mindst 10 gange så mange mennesker ved at hjælpe flygtninge i deres nærområder frem for at modtage dem i Danmark.

Fremskridtspartiet kan acceptere, at Danmark via FN modtager et antal flygtninge hvert år men kun midlertidigt. De skal ikke have ret til at blive i Danmark.

Fremskridtspartiet vil stoppe modtagelsen af spontane flygtninge ved vores grænser. Flygtningene skal have deres sag behandlet på grænsestationen og hjemsendes igen med det samme. De nuværende forhold, hvor flygtningen opholder sig i Danmark imens deres sag behandles og de kan klage i måneder og år, de forhold skal ændres. Indtil 1983 blev alle sager behandlet på grænsestationen, sådan skal det være igen.

Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at flygtninge med asyl i Danmark automatisk bliver indvandrere efter en periode. De skal tvært imod hjemsendes til deres hjemland så hurtigt som muligt efter krigen, naturkatastrofen eller lignende er overstået.

Flygtningen fra det tidligere Jugoslavien, herunder Bosnien, skal sendes hjem nu. Det gælder også de bosnier, som er her på særlige betingelser - de betingelser skal ophæves. Også flygtninge fra Somalia skal hjemsendes, da der nu er fred og ingen fare for at vende hjem.

Danmark - og indvandrere
Fremskridtspartiet er tilhænger af, at der opretholdes indvandrerstop. Så længe de sociale kasser står vidt åbne i Danmark. Lande som USA, Canada og Australien modtager indvandrere, som kan klare sig selv og ikke ligger samfundet til byrde. Danmark skal være lige så kræsen med, hvem vi giver opholdstilladelse. Både nuværende og fremtidige indvandrere skal kunne forsørge sig selv og deres familie. Opholdstilladelsen skal inddrages, når indvandrerne ikke længere kan klare sig selv, eller hvis de dømmes og straffes for kriminelle forhold.

Fremskridtspartiet er åben over for indvandring af folk, som kan bidrage positivt til det danske samfund. Men vi vil ikke være socialkontor for alverdens folk.

Danmark - og familiesammenføringer
Hvis udlændinge opholder sig her i landet som indvandrere eller flygtninge, og vil have deres slægtninge hertil, må de naturligvis selv bære omkostningerne ved transporten og det fremtidige ophold her i landet. Fremskridtspartiet er modstander af de nuværende regler, hvor vi modtager et stort antal familiesammenførte personer hvert år. Over 10.000 personer familiesammenførtes om året. Fra 1993 til 96 er antallet steget med 73 pct. En Ishøj-undersøgelse har vist, at 8.000 tyrkere fra 1974 til 1996 blev til 35.000 personer.

Familiesammenførte skal ikke have rettigheder i forhold til bistandsloven. Hvis ikke de kan klare sig selv, så må de forlade Danmark igen.

Danmark - og offentlig hjælp
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at de sociale systemer her i landet alene skal være forbeholdt danske statsborgere. Personer, som opholder sig her i landet som indvandrere med opholdstilladelse eller flygtninge med asyl, kun skal tildeles en minimumshjælp. Det kunne passende være et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb og ikke mere.

Det offentlige skal ikke yde hjælp til udlændinge med egen formue eller arbejdsindtægt. Udlændinge skal ikke kunne modtage støtte til pårørende, der opholder sig i udlandet. Udlændinge skal ikke kunne opnå skattefordele ved at sende penge ud af landet på bidragskontrakter eller anden vis.

Fremskridtspartiet mener selvfølgelig, at udlændinge skal kunne overleve under deres ophold her i landet, men de nuværende regler er unødvendigt gavmilde.

Danmark - og kriminelle udlændinge
Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at Danmark bliver hjemsted for kriminelle udlændinge. Hvis en indvandrer med opholdstilladelse eller en flygtning med asyl begår kriminalitet i Danmark, så skal de dømmes, afsone straffen og udvises. I Danmark kan udlændinge begå endog meget grove forbrydelser uden at de udvises. Det vil Fremskridtspartiet have ændret.

Udlændinge, som nægter at overholde dansk lov, har ikke noget at gøre i Danmark. Kulturbaggrund kan aldrig være begrundelse for forbrydelser som: Jalusidrab, omskæring af piger, menneskesmugling og lignende.

Udlændinge er ofte involveret i narkohandel. De involverede skal udvises efter udstået straf, da de ikke skal ødelægge danskerne med narkohandel.

Asylsøgere, der begår kriminalitet skal udvises straks. Det er ofte butikstyveri, dokumentfalsk, våbenbesiddelse og lignende asylsøgere er involveret i.

2. generationsindvandrere kan ikke udvises, da de ofte er danske statsborgere. I stedet skal de dømmes til afsoning på ubestemt tid i lukkede anstalter, hvor de først løslades, når de kan overholde danske normer og regler. Situationen på Nørrebro i København, hvor 2. generationsindvandrere har "taget magten" er efter Fremskridtspartiet´s opfattelse helt uacceptabel.

Udlændinge, der deltager i terrorvirksomhed skal ikke finde beskyttelse i Danmark, men øjeblikkeligt udvises.

Danmark - og hjemsendelse
Fremskridtspartiet vil have flygtninge hjemsendt, når der er fred i deres hjemsland. Ved hjemsendelsen kan der ydes et bidrag, som personen/familien kan bruge til at etablere sig for i hjemlandet.

Hjemsendelsen skal ske straks og uden ophold. Det er uholdbart, at de danske myndigheders behandling af hjemsendelsessager er så bureaukratisk og langsom, at personen kan nå at gå under jorden i Danmark. Personer, som nægter at oplyse hjemland, nationalitet og lignende lukkes inde indtil de kan huske, hvorfra de kommer. Fremskridtspartiet går ind for at nedlægge Dansk Flygtningehjælps vetoret og Flygtningenævnet som ankeinstans, således at sagerne undersøges af politiet og behandles af udlændingestyrelsen og ikke andre.

Danmark - og illegale indvandrere
Fremskridtspartiet vil ikke tillade menneskesmugling eller anden illegal indvandring. Derfor skal de danske grænser beskyttes. Uanset dansk deltagelse i Schengen-samarbejde og EU, så skal vi med brug af politi og evt. militær beskytte vores grænse.

De danske politikere dummer sig igen og igen, og vores samfund bliver straffet ved at illegale indvandrere straks udnytter hullerne i vores sagsbehandling. Illegale indvandrere skal afvises med det samme på grænsen og sendes retur uden ophold i Danmark og uden ret til sagsbehandling.

Danmark - og integration
Fremskridtspartiet har den opfattelse, at flygtninge kun opholder sig i Danmark midlertidigt, hvorfor de kun skal gives et absolut minimum-kursus i danske regler og dansk sprog. De skal ikke have offentlig støtte til modersmålsundervisning og ingen offentlig støtte til etablering af kulturinstitutioner m.v.

Indvandrere skal undervies i danske forhold, sprog og kultur. Indvandrere må selv forestå modersmålsundervisning og kulturarbejde. Det offentlige kan stille skolelokaler til rådighed for f.eks. den aftenskolevirksomhed indvandrerne selv organiserer.

Indvandrer skal integreres i det danske samfund. Da de skal blive her resten af livet gældet det om, at de hurtigst muligt får indsigt i det danske samfund. Fremskridtspartiet er modstander af tvang. Indvandrere må derfor selv afgøre, hvor de vil bo, men kommuner skal have ret til at undgå ghetto-dannelser.

Danmark - og undervisning
Fremskridtspartiet vil have standset enhver offentlig betalt modersmålsundervisning. Der skal heller ikke ydes støtte til undervisning i udlændingenes kultur. Til gengæld skal indvandrere tilegne sig færdigheder svarende til 9. kl. niveau, eftersom det er samme krav vi stiller til danskere.

Hvis ikke man deltager i undervisningen mister man retten til at modtage offentlig underhold. Hvis indvandrerne ikke er tilfredse med de kulturelle forhold i de danske skoler må de selv betale for privatskoleundervisning. Danske skoler skal således ikke indrette sig efter udlændingene, men omvendt.

Danmark - og kultur og religion
Fremskridtspartiet er tilhænger af religiøs og kulturel frihed. Udlændinge skal således have frihed til at dyrke deres kultur og religion, så længe det sker inden for gældende danske regler. Danske virksomheder eller offentlige institutioner skal derfor ikke indrettes med hensyntagen til f.eks. muslimers særlige ønsker eller krav.

Det offentlige skal ikke yde bistand udlændinges kultur eller religion. Ønsker de at oprette særlige kulturhuse eller religiøse mødesteder (Moskéer), så må det ske 100 pct. for deres egne midler.

Danmark - og forskelsbehandling
Fremskridtspartiet er tilhænger af forskelsbehandling. Udlændinge skal ikke have samme forhold som danske statsborgere. Vi vil derimod ikke skelne folk på hudfarve, race eller politisk opfattelse. Vi ser alene på statsborgerskabet. Fremskridtspartiet er derfor modstander af racisme. Hvis ikke Danmark får en ny udlændingepolitik er vi bange for, at befolkningen udvikler modstand mod udlændingene - hvor modstanden retterlig skal rettes mod politikerne.

I dagens Danmark er det ofte således, at udlændingene opnår særbehandling og fordele, som danskerne ikke kan. Det gælder i boligkøerne, køer til institutionspladser og lignende. Mange udlændinge har fået den fejlopfattelse, at de bare skal råbe racist efter en politibetjent eller en læge for at opnå særbehandling.

Fremskridtspartiet vil afskaffe alle direkte og indirekte særfordele udlændinge har opnået. Danskere skal ikke lade sig undertrykke af rabiate udlændinge.

Danmark - og indfødsret (statsborgerskab)
Fremskridtspartiet mener, at Folketingets flertal tildeler alt for mange statsborgerskaber. Det årlige antal er kommet op på ca. 6.000 personer. Dansk statsborgerskab er en livslang gave, eftersom man ikke kan fratage statsborgerskabet igen. Udlændinge som får statsborgerskab ryger sammen med deres børn ud af statistikken over antal udlændinge i Danmark!

Folketinget skal være meget tilbageholdende med, at give statsborgerskab. Hvis en person har dom for kriminelle handlinger, har levet af offentlig bistand eller ikke behersker det danske sprog, så skal der ikke tildeles statsborgerskab.

Det er ganske urimeligt, at kriminelle får statsborgerskab, lige som mange ansøgere end ikke kan tale et minimum dansk.

Fremskridtspartiet vil desuden indføre en årlig kvote på maksimalt 1.000 statsborgerskaber.

Danmark - og valgret
Fremskridtspartiet vil ikke have, at andre end danske statsborgere har valgret og valgbarhed til alle offentlige valg i Danmark. I dag kan udlændinge både vælge og vælges ved kommunale valg. Der er over 100.000 udlændinge med denne valgret. De kan både bestemme sammensætningen af vores byråd og vælges som amtsborgmester.

Fremskridtspartiet vil have valgloven ændret så kun danske statsborgere og nordiske statsborgere med fast bopæl i Danmark i mindst 3 år kan deltage i kommunale valg.

Danmark - og folkeafstemning
Fremskridtspartiet vil have spørgsmål om opstramninger i den danske udlændingelov lagt ud til folkeafstemning. Befolkningen skal derved have mulighed for at bestemme den danske udlændingepolitik.

Fremskridtspartiet vil også indføre folkeafstemninger i kommunerne, hvorved borgerne kan afgøre, om kommunen skal modtage færre udlændinge.

Danmark - og udgifter til udlændinge
Fremskridtspartiet har i flere år søgt at få et overblik over de samlede udgifter til udlændinge. Regeringen (A og B, red) nægter at foretage regnestykket. Det er givet fordi de ved, at befolkningens reaktion vil blive stærk når sandheden kommer frem.

Et kvalificeret bud er, at udlændinge koster de danske skatteydere mellem 18. og 20 milliarder kroner om året. Regeringens tal peger på ca. 11. milliarder kroner, men dertil kommer en række udgifter til bistandshjælp, sygehusophold, retsvæsenet, særbehandling o.s.v., som ikke er medtaget. Det er særligt i kommunalt regi, der ikke findes nogen oversigt over, hvad det koster at have de mange udlændinge i Danmark.

Fremskridtspartiet kræver fortsat, at regeringen giver ærlig oplysning om skatteborgernes udgifter til udlændinge.

Danmark - vi har en fremtid
Fremskridtspartiet er ikke et øjeblik i tvivl om, at den danske folkesjæl, kultur og egenart nok skal overleve. Men vi vil have udlændingepolitikken ændret nu, hvor udlændinge og folk med udenlandsk baggrund (tildelt statsborgerskab) allerede udgør 10. pct. af befolkningen. Danmark giver asyl til 70 pct. af ansøgerne, mens f.eks. Tyskland kun giver asyl til 5 pct. Vi skal holde op med at være tossegode. Illegale indvandrere betaler 10.000 DM for at blive kørt fra Flensborg til Padborg - hvorfor? For at få billet til det danske velfærdsbord.

Udlændinge er ikke dumme mennesker. De rejser derhen, hvor forholdene er bedst. Den danske lovgivning er som en magnet for disse folk. Vi skal hjælpe mennesker i nød, men ikke åbne vores sociale kasser for alverdens velfærdsflygtninge. Hvorfor skal vi uddele vores velfærd til andre landes borgere, når så mange danskere ikke har nok.

Fremskridtspartiet tror på, at vores udlændingelov bliver strammet op. Vi tror på vælgerne og deres ønske om ændring. Tror du også på os, så kan vi sammen løse problemet.

Fremskridtspartiet

Ovennævnte stammer fra brochuren: Det vil Fremskridtspartiet - Udlændingepolitik 1997

Det er min faglige overbevisning at flere af forslagene er gennemtænkte og vil, såfremt de vedtages, give en lettere sagsbehandling på de enkelte områder. Positivt at DS bidrager så aktivt med konkrete forslag fremfor bare holdninger og meninger omkring den offentlige sektor.

Et af de rigtigt positive og interessante forslag handler om regelforenkling omkring enkeltudgifter - altså økonomisk hjælp i enkelttilfælde, hvor socialrådgiver/hk'ere bruger uforholdsvis meget tid på økonomiske beregninger på decimaltal omkring, hvorvidt borgere er berettiget til en trangsbestemt hjælp, som efter mit indtryk kun søges af mennesker i regulær trang.

Et andet forslag handler om forenkling af videregivelse af oplysninger mellem forvaltningerne for at undgå det som DS kalder 'dobbelt udredninger' - altså situationer hvor borgere eksempelvis både har en sag i Jobcentret, børn- og ungeafd. og/ell handicapafdelingen, og ofte skal give de samme oplysninger i alle afdelinger. Her foreslår DS udvikling af et 'standardskema' med oplysninger omkring borgeren og dennes problematikker, som kan udveksles mellem forvaltningerne, og dertilhørene bilag, som kun benyttes i hver enkelt sag. Dette stiller jeg mig umiddelbart kritisk overfor. Den sociale lovgivning er dog trods alt stadig indrettet således at borgeren har en forvaltnings- og retssikkerhedsmæssig beskyttelse, som bl.a. skal beskytte mod videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder samt fastholde et proportionalitetsprincip, så der ikke indhentes og anvendes ønødige/uvæsentlig oplysninger. - Efter min mening et meget væsentligt retssikkerhedsmæssigt og etisk princip i socialt arbejde, som jeg er nervøs for er i fare, hvis det bliver nemmere at udveksle personfølsomme oplysninger på tværs af forvaltningsmyndigheder.

Det er jo på ingen måde givet, at oplysninger omkring en forælder fra en børn- og ungesag har relevans for en arbejdsevnevurdering i Jobcentret!

I praksis vil det dog formentlig og naturligvis blive sådan, at ikke alle oplysninger skal følge borgeren fra den ene forvaltning til den anden, hvilket så betyder, at den enkelte socialrådgiver/formidler skal bruge arbejdstid på at udtage sagsakter, som ikke må videresendes. Og, dette vil jo så unægteligt medføre mere bureaukrati og administrativt arbejde - den modsat ønskede effekt!

Dette viser hvor komplekst det er at give bud på mulige tiltag til afbureaukratisering i et system der er bygger på ufatteligt mange regler og som konsekvens heraf administrativt tunge sagsgange.

Nu da afbureaukratiseringsdebatten er skudt i gang er spørgsmålet om vi tør tænke i helt andre baner og søsætte en tankegang om et nyt enstrenget system, der sætter borgeren i centrum??

Ikke nok med det - det er sket igen..Og enda efter at den samme mor henvende sig til socialforvaltning og sagde - nu er jeg gravid og  i fortælle mig om jeg kan få lov til at beholde mit barn, kan jeg ikke det vil jeg have en abort. Hun kunne godt få lov til at beholde barnet, også startede hele historien igen..

Århus stiftstidene har ridset hele forløbet op, læs det HER

Det er ganske frygtelig det sker igen.Hele anbringelsen området i Århus kommune må kulegraves for at man kommer tilbuds i hvad der sker. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, er der andre sager der ikke er kommet frem i lyset, fordi der ikke har været presse på sagen..

Det er også vigtig at politikerne ligger deres fnider væk - For børnenes skyld. Det har allerede været fremme at en undersøgelsen af anbringelse området er en hetz mod socialrådemanden, fordi han er borgmesterkandidat. sikke noget vrøvl, det her drejer sig om meget mere, er vigtiger og det skal til bunds for børnenes skyld..

 Da jeg så programmet slog det mig også, at forvaltning hele tiden henviste til den beslutning som var taget, at barnet sklulle være hjemme. Selv den mindste og ubetydlige bedring af moderens kunnen over for barnet, overtrumfede alt andet logik i at barnet skulle være et andet sted..

Jeg kender det fra andre sager i kommunen, at er der taget en afgørelse om et, så vil de ikke ændre på dette, selv om logik, rimlelighed og eksperter siger det og anbefaler noget andet. Der bliver hold fast i detaljer, der i praktisk ikke har nogen helhedsbetydning, men det har det for forvaltningen, hvilket gør det har store menneskelige konsekvenser for borgerne..

Jeg har tidligere været ude med riven efter 300-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og de manglende muligheder for at sagsbehandlerne kunne hjælpe de svageste borgere. Nu vil jeg gerne gentage mig selv: Lad os give plads til at sagsbehandlere og jobkonsulenter kan gøre deres arbejde, lad os vise dem tillid til at de godt ved hvad der er behov for, lad os huske at folk er forskellige og der er forskellige grunde til ledighed, dermed også sagt at der er forskellige behov for løsninger. Lad os huske at behandle hinanden pænt og få værdi-ordet "anstændighed" ind i jobcentrene og sagsbehandling igen.

Jeg indsætter udvalgte citater fra artiklen, der kan findes her: http://www.altinget.dk/social/artikel.aspx?Id=72537

""Det er ikke, fordi vi har fundet en kiste med guld, men fordi ansøgerne i dag har et lavere rådighedsbeløb - de er blevet fattigere," forklarer Lars Lydholm."

"Lars Lydholm peger på en række forskellige ting som kommunalreform, kontanthjælpsloft og starthjælp samt en fornemmelse af, at man i kommunerne har færre knapper at skrue på."

""Det undrer mig, at når socialrådgivere kan vedlægge budgetter, som viser, at der ikke er tilstrækkeligt rådighedsbeløb, - helt ned til 2000 kr. for en familie - og så kan det offentlige ikke hjælpe dem. Men det er altså det, vi oplever omkring julehjælpen, " lyder det fra Lars Lydholm."

""Jeg kan genkende det, som Frelsens Hær beskriver. Der er nogle, som falder igennem," siger Henning Breinholt og fortsætter:

"Et eksempel er starthjælpen. Den er som niveauet for SU - og den forudsætter at man har arbejde ved siden af - men det er der en del af disse mennesker, som ikke kan. Så de kan reelt ikke eksistere for det beløb, de får til rådighed."

"I København har vi en socialforvaltning og så har vi beskæftigelsescentrene, hvor lovgivningen lægger op til, at de skal sulte folk til at søge et arbejde. Helheden er væk," konstaterer socialborgmester Mikkel Warming.

"Man har altså en pisk-gulerodspolitik, hvor man pisker nogle, men spørgsmålet er om de nogensinde når hen til guleroden," siger Lars Lydholm fra Frelsens Hær."
"I 2006 undersøgte Frelsens Hær nogle af de familier, der søgte om hjælp, for at blive klogere på, hvorfor tallet stiger og hvorfor "får de ikke bare et arbejde".
(...)
"Det var kendetegnende, at langt de fleste familier levede med en diagnose. Enten hos dem selv - forsørgeren - eller hos børnene, men det er ligegyldigt om det er moderen eller barnet, der er sygt. Ligegyldigt hvor meget du pisker dem, så er det ikke muligt for dem at tage et arbejde. Og når man så skærer på alle mulige ydelser, så sker der kun det, at man gør dem fattigere," forklarer Lars Lydholm."

Nu har kommuner så vuderet jeg kun kan få hjælp til rengøring, men ikke til at få tøret støv af og få støvsuget en gang ugenligt. Det har jeg klaget over - Der er kommet en revudering af sagen.

I revudering står at de fast holder afslaget på (....) og støvsugning, da det skønnes denne ikke har nogen betydning for indeklimaet..

Nu har selve sagen været meget opslidene, da der er så mange ting i den, hvor jeg er blevet dybt rystet, og at der er blevet skønnet på de baggrund som der er blevet..jeg ved jeg ikke hvad jeg skal sige til det...

Nu er det sådan at hvis der fremkommer nye oplysninger vil sagen blive vuderet igen, inden den sendes til det social nævn..Den nye oplysning jeg kommer med er "(....)  der er en grund til at det hedder s t ø v sugningen, og at s t ø v sugningen forkommer indøres og ikke udendøren, det er netop for at forbedre indeklimaet (....)"

Kære læsere, hvis det bare var en sketch, men det er alså dansk sagsbehandlig af det som kaldes velfærd fra virklighedes verden anno 2008..