Af Batulo Abdirahman

Måske vil jeg kunne bygge broer imellem muslimer og Vesten, og vil håbe, at de kommer til at forstå hinanden, hvilket jo vil medfølge, at de respekterer hinanden og i sidst ende acceptere hinandens forskellighed.

For hvis de ikke kommer til at forstå hinanden, så tænk på al de kræfter, talenter og succeshistorier, der går tabt. Kræfter hvilket folk som jeg og mange andre muslimer i vesten eller vesterlændinge i muslimske lande udstråler. Hvis vi får chancen, så kan det godt være, at vi rejser en hel ny civilisation. En enorm civilisation som den i Andalusien og bedre, hvor man side om side på trods af forskellige trosretninger rejste minde ” at man godt kan være enig, og opbygger et fantastisk samfund.”

Som en muslim i Vesten ønsker jeg virkeligt, at muslimer og Vesten kan leve i fred med hinanden, side om side. Men hvordan det ønske kan komme i opfyldelse, og hvordan jeg som et individ kan være med til at realisere det, er et stort spørgsmål?!

Hvis jeg skulle udgive mine følelser igennem billeder, så vil jeg tegne to have. De to have blander sig ikke med hinanden, fordi de har to ensrettede poler. Polerne frastøder hinanden. Jeg står midt i mellem de to have, der rører sig ved hinanden, men alligevel ikke blander sig med hinanden. Man prøver, og prøver at føre dem sammen, men kan det lade sig gøre? Kan man måske ændre naturloven?