Døm selv ud fra følgende indslag fra CNN. Klik blot på "play" knappen nedenfor for at se YouTube videoklippet, hvor en af USA's mest erfarne politiske journalister kommenterer et CBS-indslag med Sarah Palin.

Ny Alliance har som bekendt skiftet navn til Liberal Alliance og i samme moment erklæret sig som værende et 100 procent liberalt, borgerligt orienteret parti (hvad de dog et eller andet sted allerede meldte ud ud tilbage i slutningen af marts måned i år)

Med det nye partinavn følger også et nyt logo, som jeg personligt synes er pænt og nydeligt. Men nu er det jo ikke nok med et flot logo. Der skal lige som være en god portion substans, visioner og troværdighed i et politisk parti.

Jeg kan såmænd sagtens finde substans og vision i Liberal Alliances partiprogram. Det står til gengæld mere sløjt til med troværdigheden i partiet. Naser Khader fejlede som bekendt big time under seneste folketingsvalg i forhold til at gøre det klart for vælgerne, hvem han ville pege på som statsminister. Og blandt andet af den grund, fik Ny Alliance ikke min stemme i november 2007).

Om så Liberal Alliance når at få tid nok til at rette lidt op på troværdigheden inden næste folketingsvalg, vil kun tiden vise.

Det ser efterhånden lovende ud - i hvert fald, hvis man hedder Barack Obama og man skal tro forskellige meningsmålinger og udtalelser fra valgeksperter og kommentatorer efter nattens tv-debat mellem de to præsidentkandidater.

PS: Det er for øvrigt helt okay med mig :o)

Så lader det til, at der for første gang nogensinde er et politisk flertal for en fjernelse af lukkeloven. I hvert fald har De Konservative nu ændret officiel politik på området jævnfør en artikel på epn.dk. Denne ændring medfører nemlig, at der kan dannes et flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for en afskaffelse af loven.

Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg, Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden.

Basalt set er jeg af den holdning, at hvis danske forbrugere ønsker et varieret gadebillede med masser af spændende specialbutikker, så bliver forbrugerne ganske enkelt nødt til at tage et personligt ansvar for at handle i landets specialbutikker på løbende basis. Lukkeloven kan ikke redde de små butikker, men det kan du ved at placere en del af dit indkøb der uanset, om der er tale om kød, grøntsager, brød, tøj, elektronikprodukter, bøger eller lignende.

Et helt andet problem i forhold til de mindre handlende er for øvrigt vores lovgivning på erhvervslejemål, som blev revideret for nogle år siden. Udlejer kan nemlig kræve en forhøjelse af huslejen, hvis han/hun kan dokumentere, at den generelle markedsleje i et område er højere. Og med masser af store kapitalkæder, der stadig er på udkig efter gode lejemål og som gerne betaler forholdsvis høje huslejer, har en udlejer forholdsvis nemt ved at varsle markant højere huslejer overfor de små handlende. Dermed bliver det endnu sværere for disse at få en rentabel forretning ud af at drive en specialhandel.

Så lad os komme af med lukkeloven og i samme moment få fjernet den pasus i erhvervslejelovgivningen, der gør at en udlejer alt for nemt kan hæve huslejen til et ofte horribelt niveau. Og så husk at handle hos dine lokale specialbutikker og gerne hver eneste uge - i hvert fald når det gælder grønthandleren, slagteren og vinhandleren :o)

Apropos den aktuelle finanskrise, så faldt jeg over et interessant råd på Junioramas blog. Det drejer sig om, hvad det er bedst at investere i for tiden. Klik her for at at se det gode råd :o)

Hvad vil du for øvrigt selv investere i, hvis du blev udstyret med 1.000 dollars svarende til cirka 5.400 kroner? Øl, aktier, tøj, ferierejser, vingummibamser eller noget helt andet?

I anledning af, det nu er 30 år siden, at valgretsalderen blev sænket til 18 år, bringer Politiken i dag et debatoplæg fra Martin Justesen, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Debatoplægget går på, at Martin Justesen mener, det er ved at være tid for, at give 16- og 17-årige unge stemmeret. For at bruge nogle af Martin Justesens egne ord, skal "Generation Fucked Up" altså kunne stemme ved et kommende valg, uanset om det er et kommunal-, regions-, folketings- eller EU-valg.

Hvad synes du? Er det forsvarligt at give 16- og 17-årige unge stemmeret? Bør der laves et system, hvor de unge kan stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg á la det kommende valgsystem i Norge? Eller skal der stadigvæk være en sammenhæng mellem myndighedsalderen og valgretsalderen?

Medens jeg nu alligevel skulle ligge i en hospitalsseng i et par dage i denne uge og skulle have tiden til at gå, fik jeg læst det nyeste nummer af Euroman (jeg skriver med vilje læst med kursiv, da jeg alt for ofte kun får bladret den slags magasiner igennem).

Jeg faldt over en, efter min mening, meget interessant artikel med overskriften "Med andre øjne". Euroman har interviewet fem herboende udenlandske journalister fra Jordan, Spanien, Sverige, Tyskland og USA. Formålet var at få deres uforbeholdne syn på Danmark og danskerne ved at stille dem de samme fem spørgsmål:

1. Hvad er den vigtigste historie, du har lavet om Danmark?
2. Hvad har du lært af danskerne, mens du har været her?
3. Hvilke ting ved danskerne lærer du aldrig at forstå?
4. Hvad har overrasket dig mest ved danskerne?
5. Hvad er dit favoritsted i Danmark?

Nogle af journalisternes kommentarer bekræfter selvfølgelig nogle af de klassiske fordomme, der findes om os danskere. Men blandt udtalelserne var bestemt også nogle meninger og betragtninger, jeg ikke havde hørt før. Og ikke alt var behagelig læsning.

Omvendt er jeg ikke nødvendigvis overrasket over, at udlandet ofte betragter os danskere som værende for selvfede og langt mere indelukket som folk, end vi gerne vil gå for at være. Men desværre er der noget om det :o(

I hvert fald synes jeg artiklen er interessant og giver stof til eftertanke.

I sagen om den nu tidligere kulturminister og nuværende justitsminister Brian Mikkelsens løfte om skattefrihed til de danske OL-vindere, så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor han ikke bare beklager sin udtalelse.

Udtalelsen om skattefrihed i forbindelse med OL-vindernes hjemkomst fra Beijing, bar efter min mening præg af kådhed over de danske medaljer. Selvfølgelig var det dumt, at udtale sig om sådan et emne, uden at være sikker på, at det kunne lade sig gøre.

Men lige netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor han ikke bare beklager udtalelsen overfor offentligheden og fortæller, at han ganske enkelt havde gjort regning uden vært.

Jeg har netop læst på Jyllands-Postens website, at Dansk Folkeparti nu vil blande sig i sagen om "udlånet" af den lille havfrue til verdensudstillingen i Shanghai i 2010.

I følge artiklen kræver Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen går ind i sagen og trækker hendes ministeriums forespørgsel om udlånet hos Københavns Kommune tilbage.

Personligt synes jeg, det er helt fint, at vi får sat endnu mere fokus på Danmark i en stærkt globaliseret verden og hvis den lille havfrue kan være med til det, er det helt okay med mig. Desuden tror jeg nu ikke, at turisterne kun besøger København for at se den lille havfrue - for i så fald tror jeg at de vil blive skuffet under alle omstændigheder.

Nå, men mit indlæg drejer sig egentlig ikke om min personlige mening om selve udlånet af den lille havfrue. Nej, jeg ønsker at give udtryk for en stigende frustration over, at politikerne (og alt for ofte Dansk Folkeparti) endnu engang kaster sig over en populistisk enkeltsag, som i bund og grund er ligegyldig.

Politikerne burde efter min mening bruge deres dyrebare og begrænsede tid på andre og langt mere alvorlige problemer. Hvorfor spilde tid på at snakke om et seks måneders udlån af den lille havfrue, når man eksempelvis stadigvæk kan opleve forarmede hjemløse i vores storbyer? Dansk Folkepartis krav er da spild af en ministers kostbare tid, når vi har langt mere brug for at få gennemført store og gennemgribende reformer, hvis den danske velfærdsmodel som minimum skal fastholdes.

Anyway, this is just my two cents, use it or lose it!

I dag kom nyheden om, at Bendt Bendtsen træder tilbage som konservativ partileder og økonomi- og erhvervsminister og at Lene Espersen overtager disse poster.

Nu stemte jeg som bekendt konservativt under folketingsvalget i november sidste år, hvorfor jeg har en vis interesse for, hvad der sker med dette parti.

I den sammenhæng synes jeg, det er super, at det er Lene Espersen, der nu tager over som partileder. Det siger jeg ikke fordi Bendt Bendtsen ikke har gjort det godt, for det synes jeg faktisk han har under de præmisser og rammer han havde.

Jeg tror bare, at Lene kan være med til at give De Konservative en meget skarpere profil i det politiske landskab. Jeg håber også, at hun som partileder kan få "smittet" de andre konservative politikere med hendes store politiske mod og energi.

Jeg ser det derfor som en meget positivt generationsskifte og jeg tror faktisk, det kan være med til at give De Konservative en større indflydelse i den politiske debat fremover.

Jeg har læst en artikel på Politikens website i forbindelse med politiets manglende lyst til at rykke ud til butikstyverier. I den sammenhæng har rigspolitichef Torsten Hesselbjerg udtalt, at der ikke er noget galt i, at politiet ikke rykker ud til alle butikstyverier.

Jeg kunne ikke være med uenig. Det kan simpelthen ikke passe, at de forretningsdrivende skal lege politi overfor butikstyve og udfylde anmeldelsesblanketter og prøve på at få oplyst tyvens identitet. Samtidigt synes jeg, man gør grin med retsfølelsen blandt butiksejere og deres medarbejder, når de får at vide, at politiet skam ikke har tid og ressourcer til at køre ud og tage hånd om en butikstyv.

Hvad bliver det næste som politiet pludselig mener, at de forretningsdrivende eller for den sags skyld borgerne selv skal tage sig af politimæssige opgaver?

I den seneste tid synes jeg, at der har været talt og skrevet utrolig meget om behovet for forandringer i den verden, som vi lever i.

I USA, hvor præsidentvalgkampen allerede kører for fuld blus, bliver der konstant talt om nødvendigheden af forandringer i forhold til økonomi, olieafhængighed, arbejdsløshed og krigen i Irak. Demokraternes kandidat, Barack Obama, har endda baseret hele hans kampagne på begrebet "Change".

På den hjemlige front taler meningsdannere, samfundsdebattører, interesseorganisationer, ekspertudvalg og politikere hele tiden om behovet for reformer og forandringer inden for dagpengesystemet, efterløn og skattesystemet, for blot at nævne nogle få aktuelle emner.

Efter min mening holder det gamle ordsprog om, at "alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring" desværre stadigvæk vand - i hvert fald i forhold til den hjemlige diskussion. Vi lever i et samfund, hvis rammer og konventioner i stort omfang stadigvæk er baseret på, hvordan forholdene var for 10, 20 og 30 år siden (hvis ikke mere endda) desuagtet, at de samfundsmæssige forhold ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Politikere tør sjældent kigge mere end fire år frem og fedter alt for ofte rundt i populistiske her-og-nu problemer. Jo vist, der sker da lidt i forhold til eksempelvis politireform og sammenlægning af amter og kommuner m.m., men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre velfærden på lang sigt.

I stedet burde politikerne have modet til at skabe de samfundsmæssige rammer som der er behov for både her og nu samtidigt med, at de kigger minimum 20, 30 og måske endda helt op til 50 år frem i tiden. Samtidigt skal politikerne og "systemet" forlige sig med, at det er en løbende proces og at man jævnligt skal tilpasse rammerne i forhold til den globaliserede verden som Danmark bare er en meget lille del af.

Samtidigt ville jeg ønske, at vi danskere i større omfang ville opføre os borgere og ikke kun som forbrugere, når det gælder vort samfund. Det virker ofte som om, det mere drejer sig om, hvad man kan få fra "systemet", når man nu har betalt sin skat i mange år, end hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til samfundet og vores medborgere. Jeg ved godt, at det er en meget grov generalisering, men jeg føler virkelig, at borgerbegrebet er på vej til at blive udhulet og at politikernes overdrevne brug af nye love og forordninger i stedet gør os til brugere af "systemet".

Er det bare mig, der synes, at der virkelig er noget om, at alle nok ønsker udvikling, men ingen reelt set ønsker forandring, når det kommer til stykket? Eller er der noget om det?

Hvad er det vi vil lære vores børn?
I folkeskolen handler det om at få en bred viden. Historie, matematik, det danske og engelske sprog osv. Kristendom er det eneste "fag", hvor man lære noget så specifikt som dansk kristendom. Hvorfor? Flere politikere mener at "faget" bruges som formidling af dansk kultur og hvad der er basis for det danske samfund.

Jeg mener at vi skal fjerne faget kristendom og indføre to nye fag, der hedder "Religion" og "Kultur". Faget religion skal hovedsagligt handle om verdens religioner, overbevisning og tro, samt finde en forståelse for det. Faget kultur skal handle om den danske kultur, hvad der er baggrund for den. Jeg mener ikke den kristne del skal fylde så meget i en kultur-undervisning. Der er nok at tage fat på.

Kristendom skal fjernes fra folkeskolen og skal undervises hvor det hører hjemme, i kirken. Om man så ønsker søndagsskole eller tilføje ekstra timer efter ens normale skolegang, skal være op hver enkelte elev/familie.

Tro og religion er noget meget personligt. Det er op til den enkelte om man vil lære dette. Det skal bestemt ikke presses ned over os uskyldige (ateister eller agnostikere).

Jeg kan sagtens forstå hvorfor mange muslimer ønsker at fritage deres børn for kristendomstimen, eller helt at fjerne dem fra den danske folkeskole, og placere dem i en muslimsk friskole. Hvordan ville du reagere, hvis du flyttede til et muslimsk land, og dit barn bliver lært om en religion du ikke tror på? Jeg ville f.eks. fravælge undervisning om religiøs tro for mine børn, da de selv skal have muligheden for at tage stilling til religion, når de bliver gamle nok til det.

En af de bedste metoder for at få integrationsproblematikken til at se lidt lysere ud, er at adskille staten og kirken, samt indføre total religionslighed, samt fjerne religion fra folkeskolen. Det vil sige ingen tørklæde for muslimske piger, ingen kors eller afbillede af Jesus eller ligende, men behold det i lommerne. Dette har haft en positiv virkning i Frankrig, hvor man har indført dette.

Muslimske piger burde alligevel ikke tage stilling til, om de vil bære tørklæde før de bliver 18 år eller går ud af folkeskolen. Men det er jo bare min personlige holdning.

Dette indlæg blev offentliggjort første gang den 28/11/2006.

Apropos min egen aktuelle (og forhåbentlig blivende) fokus på sundhed og motion, så faldt jeg over en interessant artikel på forsiden af Berlingske Tidende. I følge en ny undersøgelse fra Region Hovedstaden, lever kun hver sjette dansker op til samtlige anbefalinger om ikke at ryge, begrænse alkoholindtaget og dyrke motion.

Personligt ved jeg om nogen, hvor svært det kan være at overholde alle anbefalinger (altså lige bortset fra rygning, som aldrig har sagt mig noget). Det kræver ganske enkelt en solid indsats i hverdagen, hvis man ønsker at spise sundt og varieret, begrænse indtagelsen af alkohol og motionere regelmæssigt. Dermed ikke være sagt, at man bare skal lade stå til i forhold til disse anbefalinger. Jeg har jo selv vist igennem de seneste tre måneder, at man kan opnå en markant forbedring i livskvalitet, hvis man netop fokuserer på kost og træning.

Men når det er sagt, så forstår jeg godt de mange danskere, der ikke lever op til anbefalingerne om at leve sundt, begrænse alkoholindtaget og motionere jævnligt. Det er ikke nemt at leve et sundt liv, når man hele tiden bliver fristet og udsat for budskaber om tilbud på tre gange halvanden liter cola, chips og to flasker god hverdagsrødvin til frikadellerne. Og hvorfor bruge en halv time i køkkenet derhjemme, når man kan få en varm pizza på bare fem minutter fra stort set hver eneste gadehjørne i Danmark? Prøv blot at se at på antallet af butikker og restauranter, der sælger henholdsvis sunde og usunde madvarer i din egen by. Man bliver fristet konstant og hvis man ikke har besluttet sig for at tage et personligt ansvar for at leve et sundt liv med de fordele som det giver, er det desværre meget nemt at gøre det modsatte og bare lade stå til.

Så der er ingen tvivl om, at det ikke er let at leve sundt i den moderne forbrugerverden. Personligt tror jeg, at vi skal blive meget bedre til at informere om de fordele, som et sundere liv kan give det enkelte menneske i form af mere energi, overskud og livskvalitet i hverdagen. Samtidigt burde vi engang for alle få indført en væsentlige lavere moms på sunde madvarer og dermed gøre det billigere for alle at vælge sunde og ernæringsrigtige madvarer. Det giver måske staten et her og nu provenuetab på moms, men på lang sigt tror jeg at det vil blive opvejet af reducerede omkostninger til behandling af livsstilssygdomme.

Hvis du har lyst til læse artiklen fra Berlingske Tidende, så klik her.

Jeg har netop læst en artikel på Berlingske.dk om et Socialdemokratisk forslag til et nyt dagpengesystem. I hovedtræk går forslaget ud på, at man dels skal tilbyde en højere arbejdsløshedsunderstøttelse end i dag, men til gengæld over en kortere periode end i dag. Samtidigt er partiet åbent over en mere fleksibel model, hvor nogle grupper på arbejdsmarkedet kan vælge andre dækningsformer. I dag gælder de samme regler for alle lønmodtagergrupper, hvilket har gjort det mindre interessant for især højtlønnede at være medlem af en A-kasse.

Der er efter min mening behov for indtil flere store reformer, eksempelvis i forhold til skattemodel, dagpengesystem, folkepension, sundhedssystem m.m. Og Socialdemokraternes forslag er bestemt et udmærket bud i debatten om en reform af dagpengesystemet. Jeg håber blot, at politikerne ikke begrænser sig til at kigge på beløbsstørrelserne og måske indføre lidt fleksibilitet, men at de denne gang får gjort noget ved selve dagpengeperioden. I dag kan man få dagpenge i ikke mindre end fire år, inden man overgår til kontanthjælp. Det er simpelthen alt for lang en periode, hvilket adskillige eksperter gang på gang også påpeger.

Jeg håber derfor, at vi i de kommende år får reformeret nogle af de væsentligste elementer i den danske velfærdsmodel. Vi lever ikke længere i et standardiseret industrisamfund, hvor man kunne putte befolkningen ind i nogle forholdsvis få og meget firkantede kasser i forhold til velfærdsydelser m.m. Tiden er en helt anden og har allerede været det i mindst et årti. Det haster derfor mere end nogensinde med at få gennemført reformer.

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, gerne ser, at ny lovgivning fremover kun kan træde i kraft på to bestemte dage hvert år. Som det er i dag, er startdatoer for ny lovgivning spredt ud over hele året.

Idéen med, at ny lovgivning fremover kun skal kunne træde i kraft på to bestemte dage er, at det dermed bliver nemmere for virksomhederne at orientere sig i forhold til virkning og effekt samt, at man så mere målrettet og systematisk kan tilrette arbejdsgange, rapportering o.s.v. efter disse datoer. Samtidigt skulle det blive nemmere for myndigheder at informere samlet om ny love og forordninger.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé og jeg går bestemt ind for at forslaget bliver gennemført. Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at jeg synes man i samme moment skal se at få saneret i den enorme lovjungle som den borgerlige regering har været med til at skabe. I folketingsåret 2006-2007 blev der introduceret næsten 1.900 nye love og bekendtgørelser, hvilket svarer til mere end fem nye regler hver dag.

Det virker helt forkert, at en borgerlig og normalvis rimelig liberalt orienteret regering indfører så mange nye love. Som et absolut minimum burde regeringen også have saneret og ryddet op i et tilsvarende antal gamle love, bekendtgørelser og forordninger. Men regeringen kan jo nå det endnu, hvis de starter ”oprydningen” efter sommerferien :o)

I følge en artikel på Jyllands-Postens website, har byrådet i Los Angeles indført et imidlertidig forbud mod fastfoodrestauranter i den sydlige del af Los Angeles. Det betyder, at der i ét år ikke må opføres nye fastfoodrestauranter i denne del af byen, hvilket selvsagt også kommer til at ramme verdens største kæde af fastfoodrestauranter, McDonald's.

Formålet med dette midlertidige forbud er, at prøve at begrænse det stærkt stigende antal af overvægtige og prøve at forbedre deres spisevaner ved at begrænse adgangen til billig junkfood.

Bør vi indføre et lignende forbud mod McDonald's, Burgerking og andre fastfoodrestauranter her i landet eller skal det være helt op til folk selv at afgøre, hvad de vil spise?

Jeg hørte her til morgen i nyhederne, at en stakkels tankpasser på en OK tankstation i nærheden af Odense, måtte flygte efter at være blevet udsat for vold og trusler fra benzintyve. Det skete i forbindelse med, at man pludselig kunne tanke "gratis" benzin fra en defekt benzinstander på tankstation.

Da fejlen pludselig gik op for tankpasseren, forsøgte han at stoppe for den defekte benzinstander, men blev altså forhindret i det af truende benzintyve. Tankpasseren måtte derfor tilkalde politiet, som satte en stopper for galskaben.

Tænk, at nogen vil gøre sig til tyv for en tankfuld benzin og samtidigt true med vold. Politiet er nu ved at gennemgå en overvågningsvideo fra tankstationen, med henblik på at sigte de pågældende personer for tyveri. Benzintyvene var åbenbart naivt overbeviste om, at de kunne slippe afsted med "gratis" benzin, men nu lader det til at blive ganske dyrt for dem.

Hvad i alverden sker der med folk i denne varme?

Danmarks Statistik i dag har offentliggjort tal, som viser, at forbrugertilliden blandt danskerne er den laveste i de sidste 16 år.

Det virker jo unægtelig pudsigt, når man tænker på, at arbejdsløsheden er den laveste i over 30 år og at der i moderne tid aldrig har været så mange i beskæftigelse.

Det får mig til at tænke på et citat af Storm P.: "Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til".

Forleden læste jeg en artikel i Berlingske Tidende om, at begrebet stress er gået hen og blevet en generel skraldespand for alt muligt ubehag i tilværelsen. I følge artiklen mener førende psykiatere og psykologer, at brugen af "modediagnosen" stress er helt ude af kontrol og nu gives til mennesker, der enten slet ikke lider af stress eller endnu værre lider af noget helt andet, eksempelvis angst eller depression.

Jeg kunne ikke være mere enig i artiklens hovedpointe. Jeg synes, det er et stort problem, at så mange bliver diagnosticeret som værende ramt af stress, uden måske reelt set at være det. For det fjerner fokus og ressourcer til de mennesker, der virkelig er ramt af klinisk stress og dermed reelt set er syg.

Problemet i en nøddeskal, efter min mening, er at alt for mange taler om stress som noget negativt. Samtidigt synes jeg, at der er en tendens til, at mange ganske enkelt får stress af, at der bliver talt så meget om stress. Selvfølgelig skal man tage stress alvorligt, men jeg tror, at det er på tide, at vi begynder at arbejde med stress som en positiv faktor, der faktisk kan styres og kontrolleres af den enkelte.

Der er intet i vejen med at føle en smule stress i dagligdagen over, hvad man skal yde, nå og udrette så længe, at man er 100 % bevidst om at få koblet tilsvarende af. Lige som at kroppen har brug for restitution, hvis man eksempelvis har dyrket motion, har hjernen også brug for mental restitution, når man har været ekstra presset i en periode uanset, om det er på arbejde eller derhjemme. Man kan faktisk tåle forholdsvis meget stress, så længe man sørger for at få slappet af og koblet fra på løbende basis.

Jeg håber, at meldingen fra landets førende psykiatere og psykologer kan være med til at gøre det mere legalt at snakke sig ind til kernen omkring det enkelte menneskes følelse af stress. Det kræver til gengæld, at alle parter, lige fra familie, venner og kolleger over til arbejdsgiver og læger, tør udfordre begrebet stress, når man bliver konfronteret med det.

Lige nu er der som nævnt i artiklen alt for megen "modediagnose" over stress.

Så sker der lidt igen i forhold til Ny Alliances, som har fået et nyt og prominent medlem - i hvert fald i erhvervskredse. Den ene af Saxo Banks to direktører, Lars Seier Christensen, har nemlig meldt sig ind i det hårdt prøvede parti. Formålet med indmeldelsen er, at han ønsker at yde et aktivt bidrag og hjælpe med at skabe liberal troværdighed bag Ny Alliance.

Personligt tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel. Dertil har der ganske enkelt været alt for meget rod og personfnidder omkring Ny Alliance og deres folketingskandidater og folketingsmedlemmer. Ganske vist er Lars Seier Christensen præget af en stor seriøsitet og gennemslagskraft i forhold til hans virke i Saxo Bank og erhvervslivet generelt set, men i forhold til Ny Alliance tror jeg, at han kommer til kort.

Jeg ved godt, at Lars Seier Christensen ikke stiller op for partiet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind og hans mislykkede forsøg på at gå ind i dansk politik. En ting er, at være succesfuld og visionær i erhvervslivet, en anden er at navigere og skabe resultater i det hajfyldte farvand som moderne dansk politik er.

Men om ikke andet, er det modigt gjort af Lars Seier Christensen og jeg tager hatten af for, at han i det mindste gør et forsøg.

Klik her, hvis du vil læse mere om Lars Seier Christensens indmeldelse i Ny Alliance i Berlingske Tidendes artikel om emnet.

Nu er konflikten inden for sygehussektoren som bekendt overstået og parterne nåede trods alt til enighed. Dermed undgik de med nød og næppe, at regering og Folketing gennemførte et lovindgreb, som næppe vil have givet sygeplejerske mere i løn end de endte med at få.

Jeg har ikke kunne lade være med, at lave et lille tankeeksperiment i forbindelse med storkonflikten og det opnåede resultat. Jeg vil nemlig påstå, at Dansk Sygeplejeråd kunne have givet deres medlemmer flere penge i lønforhøjelse, end det forliget resulterede i. Det ville ganske vist kræve en god portion nytænkning og et åbent mindset hos begge parter.

Mit tankeeksperiment går kort og godt ud på, at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Krukow, forud for konfliktens start, skulle have foreslået sin modpart, Danske Regioners formand, Bent Hansen, at hvis han med det samme ville give 13,3 procent i lønforhøjelse over de næste tre år, ville hun undlade at strejke og samtidigt tilbagebetale 600 millioner kroner i kontingent til hendes medlemmer. Dermed ville hver eneste aktiv sygeplejerske, udover den opnåede lønforhøjelse på 13,3 procent, også få næsten 11.000 kroner tilbage i kolde kontanter (i hvert fald jævnfør mine beregninger).

Ganske vist ville det være ikke så lidt af en kamel at sluge for Connie Krukow og det er næppe realistisk, at fagbevægelsen vil tænke sådanne uortodokse tanker. Ikke desto mindre er det et faktum, at hun nu står tilbage med en fuldstændig tom strejkekasse. Med mit forslag ville Connie Krukow trods alt have haft omkring 100 millioner kroner tilbage og hendes medlemmer ville have sluppet for at skulle betale ekstra konfliktkontingent i de næste seks måneder. Samtidigt ville sygeplejerskerne have undgået at skulle gå igennem næsten to måneders opslidende strejke og sidst, men ikke mindst, så havde tusindvis af uskyldige danskere sluppet for at blive berørt af konflikten.

Anyway, der er som bekendt mange veje til Rom og ovenstående tankeeksperiment er blot mit personlige bud på, hvordan fagbevægelse og arbejdsgivere måske kunne undgå en konflikt fremover, hvis parterne blot er lidt mere nytænkende.

Med eksklusionen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, fortsætter partiet desværre sin nærmeste farceagtige deroute i dansk politik. Der er dermed efterhånden intet, der kan overraske, når det gælder Ny Alliance.

Jeg skriver desværre fordi, jeg virkelig regnede med, at dette parti havde fået mere fodfæste end det er tilfældet. Jeg håbede derfor på, at de mange nye liberale idéer og reformer, som Ny Alliance har foreslået, ville vinde så meget tilslutning blandt vælgerne, at det rent faktisk ville have fået mange flere mandater end folketingsvalget endte med. For vi har hårdt brug for nytænkning i det politiske landskab, hvis vi skal videreudvikle den danske velfærdsmodel.

Beklageligvis har Ny Alliance og deres folketingspolitikere i den grad spændt ben for sig selv som følge af en en graverende mangel på partidisciplin og ikke mindst en meget uklar politik igennem hele valgkampen sidste år. Eksklusionen af Jørgen Poulsen kommer derfor ikke som en overraskelse, men der imod som en næsten forudsigelig "næste scene" i en politisk farce uden afslutning.

Børsen bragte i dag en artikel om en hidtil hemmeligholdt rapport fra Skatteministeriet. Rapporten konkluderer, at der kan skaffes ekstra milliarder til velfærd ved at sænke topskatten. Altså vil en reduktion i topskatten ikke alene kunne finansieres krone for krone - faktisk kommer der i følge rapporten 6,8 milliarder kroner retur til staten, hvis topskatten bliver reduceret med fem milliarder kroner.

Som jeg har skrevet om før, så er en fjernelse eller i det mindste sænkning af topskatten ikke et spørgsmål om økonomi, men udelukkende et spørgsmål om vilje. Jeg håber derfor, at vores politikere snart begynder at lytte til både egne eksperter og de efterhånden mange rapporter, der viser, det er en samfundsmæssig god idé at sænke topskatten. Vort skattesystem trænger virkelig til et serviceeftersyn og det kan kun gå for langsomt at få det gjort!

I følge indtil flere danske medier og ikke mindst Barack Obama selv, skulle det nu være sikkert, at Obama bliver Demokraternes præsidentkandidat. Ganske vist har Hillary Clinton ikke accepteret nederlaget officielt i skrivende stund, men det er forhåbentlig et spørgsmål om timer, før hun erkender, at løbet er kørt.

Det næste store spørgsmål er nu, om Hillary Clinton vil gå efter at få "tjansen" som vicepræsident og ikke mindst, om Barack Obama overhovedet vil have hende som næstkommanderende, hvis han skulle gå hen og vinde præsidentvalget.

Personligt kan jeg sagtens forestille mig en "Killer Combo" bestående af Barack Obama som præsidentkandidat og Hillary Clinton som vicepræsidentkandidat. Spørgsmålet er imidlertid, om de to personers egoer og politiske agendaer er så forskellige, at denne kombination mere vil skade Demokraterne, end den vil gavne dem i den benhårde kamp mod Republikanernes præsidentkandidat, John McCain.

Hvad siger du selv til kombinationen af Obama som præsidentkandidat og Clinton som vicepræsidentkandidat? Er det en fordel eller svaghed i forhold til McCain?