<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress.com" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>seniorordninger &amp;laquo; WordPress.com Tag Feed</title>
	<link>http://wordpress.com/tag/seniorordninger/</link>
	<description>Feed of posts on WordPress.com tagged "seniorordninger"</description>
	<pubDate>Sat, 11 Oct 2008 04:11:57 +0000</pubDate>

	<generator>http://wordpress.com/tags/</generator>
	<language>en</language>

<item>
<title><![CDATA[Seniorordninger skal være individuelle]]></title>
<link>http://johnhansen.wordpress.com/2007/05/21/seniorordninger-skal-v%c3%a6re-individuelle/</link>
<pubDate>Mon, 21 May 2007 08:44:10 +0000</pubDate>
<dc:creator>John Hansen</dc:creator>
<guid>http://johnhansen.da.wordpress.com/2007/05/21/seniorordninger-skal-v%c3%a6re-individuelle/</guid>
<description><![CDATA[De kollektive overenskomster er ikke anvendelige til seniorordninger.
Overalt i Europa står man ove]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>De kollektive overenskomster er ikke anvendelige til seniorordninger.</p>
<p>Overalt i Europa står man overfor en udfordring med stadig større årgange af ældre borgere og forholdsmæssigt mindre årgange af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. En af måderne, som vi kan møde denne udfordring på, er ved særlige seniorordninger.  Seniorordningerne skal være så attraktive, at ældre lønmodtagere får lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet end de umiddelbart havde tænkt sig.</p>
<p>Hvad skal der så til for at en ældre medarbejder bliver et par år mere end planlagt? </p>
<p>Svaret er, at det helt afhængiger af, hvem man henvender sig til.</p>
<p>Jeg er selv i denne seniorgruppe, 58 år gammel, og dermed i en alder, hvor tanken om tilbagetrækning er helt nærværende. Hvad skulle der til for at få mig til at blive længere end til jeg fylder 60 år? Det, der kan være attraktivt for den ene medarbejder, er måske slet ikke noget, der kan lokke en anden til at blive. Det, der kunne få mig til at blive nogle år længere, ville være en mulighed for mere fritid i form af feriefridage (dage, som kan placeres, hvor arbejdet tillader det, enkeltdage eller flere ad gangen). Det ville give mig mulighed for at passe mit lille stutteri med islandske rideheste og dyrke mine hobbies, også i årene, hvor energien helt naturligt mindskes.</p>
<p>Det stiller store krav til både arbejdsgiverne og deres medarbejderes kreativitet at finde løsninger. Man kan ikke lave standardiserede ordninger for alle seniorer. Arbejdsgiverne skal i en tæt dialog med den enkelte medarbejder. Man skal finde frem til hvilke kvalifikationer, der er særligt vigtige for virksomheden, og hvad der kan ”lokke” ham eller hende til at tage et par år mere. </p>
<p>Det er også en stor udfordring for mange virksomheder og ikke mindst for de gamle kollektive organisationer. Deres traditionelle måde at løse opgaver på arbejdsmarkedet har i generationer været kollektive forhandlinger, der førte til standardiserede løsninger. Det duer ikke i denne demografiske situation. Hvis seniorløsninger er kollektivt forhandlede og dermed standardiserede, tiltrækker de kun en lille del af målgruppen. Hvis tilbudet om en seniorordning ikke passer i den enkeltes liv vælges den simpelthen fra, og man går på pension. </p>
<p>Pensionsopsparingerne for store grupper af medarbejdere bliver bedre og bedre og lokker derved stadig mere. Arbejdsgiverens tilbud skal – for at kunne matche den lokkende pension – være noget, der trækker endnu mere. Det eneste, der kan opfylde dette, er et individuelt tilbud om en seniorordning, som man simpelthen ”ikke kan sige nej til”.</p>
<p>Man kunne også formulere det således, at seniorordningen skal være så lokkende at den kan konkurrere med livet som pensionist. Og hvad der kan konkurrere her er helt individuelt</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Tidsbank – en god ide, der fortjener en chance]]></title>
<link>http://johnhansen.wordpress.com/2007/05/02/tidsbank-%e2%80%93-en-god-ide-der-fortjener-en-chance/</link>
<pubDate>Wed, 02 May 2007 10:55:18 +0000</pubDate>
<dc:creator>John Hansen</dc:creator>
<guid>http://johnhansen.da.wordpress.com/2007/05/02/tidsbank-%e2%80%93-en-god-ide-der-fortjener-en-chance/</guid>
<description><![CDATA[Helle Thorning Schmidt benyttede 1.maj til at foreslå en tidsbank for offentligt ansatte.
Anders Fo]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Helle Thorning Schmidt benyttede 1.maj til at foreslå en tidsbank for offentligt ansatte.<br />
Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig ideen, men gjorde opmærksom på de vanskeligheder, der kunne være med at få den gennemført.<br />
Ideen om at kunne tilpasse arbejdslivet til de forskellige livsfaser er så god, at den fortjener en chance. Det giver HTS den ikke reelt med sit forslag. Hun lader os gå ud fra, at offentligt ansat er noget, man er livet igennem! Sådan er det jo ikke i dette moderne samfund. Hun går også ud fra, at man tjener nogenlunde det samme, livet igennem; sådan er det jo heller ikke for ret mange.<br />
De fleste lønmodtagere oplever et arbejdsliv, der kan skifte mellem offentlig ansættelse og privatansættelse, og hvor man igennem livet får større og større kompetencer og dermed mere i løn.<br />
Hvordan skulle en tidsbank i virkelighedens verden kunne realiseres på de præmisser?<br />
Men alligevel er ideen i sin grundform god. Der er et kæmpestort behov for, at vi kan tilpasse vores arbejde til de forskellige faser af vores liv, så en eller anden form for udjævning er der brug for.<br />
Når vi ser på dagligdagen har man jo faktisk fundet på noget, der ligner! PENSIONSORDNINGER. Disse ordninger er jo rent faktisk en form for tidsbank. Man arbejder i den del af ens liv, hvor energien og styrken er god og stor, og senere når man ikke magter det mere, trækker man sig tilbage og hæver af det, man har ”gemt” fra ”bedre tider”.<br />
Det der kunne gøres var at forbedre og udvide pensionsopsparingssystemet, så det dækkede hele arbejdslivet. Lad dog børnefamilierne lægge penge til side efter pensionssystemet, mens de tjener godt som helt unge og kan ”give den en skalle”, og lad dem så hæve fra denne pulje senere, når de stifter familie og har brug for mere luft i hverdagen.<br />
Det kræver et opgør med den gamle stive personskattemodel, der bygger på skarpt adskilte opgørelses år. En tidsbank, hvor man benytter sig af en form for livsindkomst beskatning og betjener sig af det eksisterende banksystem, burde kunne have en chance, og Danmark ville kunne være med fremme i front, hvis vi kunne udvikle tidsbanken og få den til at virke. </p>
]]></content:encoded>
</item>

</channel>
</rss>
