<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress.com" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>seselj &amp;laquo; WordPress.com Tag Feed</title>
	<link>http://wordpress.com/tag/seselj/</link>
	<description>Feed of posts on WordPress.com tagged "seselj"</description>
	<pubDate>Fri, 05 Sep 2008 05:18:14 +0000</pubDate>

	<generator>http://wordpress.com/tags/</generator>
	<language>en</language>

<item>
<title><![CDATA[Optøjer i Serbien]]></title>
<link>http://amilabosnae.wordpress.com/?p=291</link>
<pubDate>Wed, 30 Jul 2008 09:55:02 +0000</pubDate>
<dc:creator>Amila Jašarević</dc:creator>
<guid>http://amilabosnae.wordpress.com/?p=291</guid>
<description><![CDATA[I morges ankom Karadžić til Holland, hvor han skal stilles for Krigsforbryderdomstolen i Haag. Udl]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I morges <a href="http://politiken.dk/udland/article545554.ece">ankom Karadžić til Holland</a>, hvor han skal stilles for Krigsforbryderdomstolen i Haag. Udleveringen udløste som forventet optøjer i Beograds gader, hvor nationalister protesterede mod den pro-vestlige regering og mod udleveringen af Karadžić, som de anser for at være en helt. I de <a href="http://politiken.dk/udland/article545485.ece">tidlige udmeldinger</a> i medierne blev der skønnet, at op mod 100.000 demonstranter ville gå på gaden, med henvisning til forårets optøjer i forbindelse med Kosovos erklæring om uafhængighed. Dengang satte nationalisterne ild til den amerikanske ambassade og smadrede adskillige butikker og restauranter. Flere tusind politibetjente blev da også udkommanderet for at holde styr på demonstranterne. Heldigvis viste det sig, at de var en del <a href="http://politiken.dk/udland/article545540.ece">færre end forventet</a>: 15.000, vurderer det serbiske politi. Demonstrationen udviklede sig alligevel til vold, og der meldes om <a href="http://www.b92.net/eng/news/politics-article.php?yyyy=2008&#38;mm=07&#38;dd=30&#38;nav_id=52306">46 tilskadekomne</a>, herunder flere journalister.</p>
<p>Dijana, en af mine serbiske kontakter, der selv bor i Beograds centrum, skriver til mig i dag, at hun var meget bange op til udleveringen. Der havde været snak om, at nationalisterne ville bryde ind i rådhuset, da byrådet endnu ikke er blevet nedsat, og forsøge at overtage det. Det skete dog ikke. I stedet lagde de ud med at holde vrede taler i tre timer, fortæller Dijana, hvor de blandt andet kaldte domstolen i Haag for en "dødsmaskine mod serbere". Efter de var blevet tilstrækkeligt fulde, siger Dijana, gik de i gang med at angribe politiet, kaste fakler og smadre byens centrum. Hun så det på <a href="http://www.b92.net/eng/">B92</a> og det lignede borgerkrig, men politiet fik lynhurtigt styr på dem.</p>
<p>Ifølge Dijana er dette den serbiske nationalismes sidste krampetrækninger, og alene antallet af demonstranterne ser hun som en trøst - der var flere serbere til en Lenny Krawitz-koncert forleden end der var i Beograds gader i aftes. Nationalisterne havde godt nok selv store planer med demonstrationen og ville få indført undtagelsestilstand, og prøve at tilrane sig magten, men sådan gik det altså ikke.</p>
<p>Politiske analytikere placerer skylden for optøjerne hos det Serbiske Radikale Parti (SRS), og det er da også SRS, der har arrangeret demonstrationen. På <a href="http://www.srs.org.yu/">partiets hjemmeside</a> kan man endnu se annoncen, hvor alle serbere indkaldes til en "protest mod Boris Tadić' forræderiske og diktatoriske regime" - altså den nyligt dannede pro-vestlige regering. Desuden arrangerer partiet daglige demonstrationer mod anholdelsen af Karadžić. På hjemmesiden kan man desuden finde en adresse (det eneste, der ikke er skrevet med kyrillisk skrift), hvor man kan sende breve til krigsforbryder og partiets stifter Vojislav Šešelj. Det bliver ikke noget stort arbejde at opdatere siden med Karadžić' kontaktoplysninger. Adressen bliver fra og med i dag nok den samme.</p>
<p style="text-align:center;">Billeder fra <a href="http://www.b92.net/eng/">B92</a>:</p>
<p style="text-align:center;"><img src="http://static.b92.net/pics/gallery/2008/07/103974180488f5718de36f669879604.jpg" border="1" alt="" width="500" height="352" /></p>
<p style="text-align:center;">
<p style="text-align:center;"><img src="http://static.b92.net/pics/gallery/2008/07/618674229488e21c9448e9009678801.jpg" border="1" alt="" width="500" height="360" /></p>
<p style="text-align:center;">(Teksten tværs over billedet betyder "serber")</p>
<p style="text-align:center;">
<p style="text-align:center;"><img src="/DOCUME~1/Bruger/LOCALS~1/Temp/moz-screenshot.jpg" alt="" /><img class="aligncenter" src="http://static.b92.net/pics/gallery/2008/07/808634542488f8d69b7b87187020610.jpg" border="1" alt="" width="500" height="253" /></p>
<p style="text-align:center;">
<p style="text-align:center;"><img src="http://static.b92.net/pics/gallery/2008/07/1043364520488f8d4db6ed4097889263.jpg" border="1" alt="" width="500" height="330" /></p>
<p style="text-align:center;">
<p style="text-align:center;"><img src="http://static.b92.net/pics/gallery/2008/07/1777560190488f883e71545504847647.jpg" border="1" alt="" width="500" height="321" /></p>
<p style="text-align:center;">
<p style="text-align:center;">
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[La cocina serbia en los noventa]]></title>
<link>http://redlitos.wordpress.com/?p=935</link>
<pubDate>Fri, 06 Jun 2008 08:48:25 +0000</pubDate>
<dc:creator>Carlos</dc:creator>
<guid>http://redlitos.wordpress.com/?p=935</guid>
<description><![CDATA[Artículo publicado por Historia en Presente el 5 de junio de 2008.
El objetivo de este artículo es]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p style="text-align:justify;"><strong><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">Artículo publicado por <a href="http://www.lorem-ipsum.es/blogs/historiaenpresente/">Historia en Presente</a> el 5 de junio de 2008.</span></span></strong></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;"><em>El objetivo de este artículo es aportar a los lectores una visión general acerca de la política interna serbia de los años noventa. En el fondo se trata de un repaso de los resultados electorales y grupos políticos durante esa década. Vendría a completar, pues, la información de dos artículos anteriores: <a href="http://www.lorem-ipsum.es/blogs/historiaenpresente/?p=7">“Serbia después de Milosevic (2000-2008)”</a> y <a href="http://www.lorem-ipsum.es/blogs/historiaenpresente/?p=9">“Una crónica de las elecciones serbias”</a> (mayo de 2008). Pido disculpas por el caos cronológico de mis publicaciones, ya que esta última entrega del repaso al panorama político serbio es temporalmente anterior a las otras dos. A modo de disculpa sólo puedo decir que los acontecimientos –las elecciones serbias del pasado 11 de mayo- me han obligado a hacerlo así.</em></span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;"><strong>A modo de introducción: la llegada de Milosevic al poder</strong></span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">Con independencia de los vaivenes de partidos minoritarios o de la disparidad en las alianzas de gobierno, los resultados electorales serbios a lo largo de la década de 1990 se caracterizaron por la hegemonía de los socialistas liderados por <strong>Slobodan Milosevic</strong>. Los fundamentos de la aventura política de este personaje hemos de buscarlos en lo que <strong>Paul Garde</strong> denominó “revolución cultural serbia” <strong>[4]</strong>. Esta se basó en el Memorándum redactado en 1986 por un grupo de responsables de la Academia de las Ciencias de Serbia. Su representante más conocido era el escritor nacionalista <strong>Dobrica Cosic</strong>. Este documento denunciaba la discriminación de la que, según los autores, eran objeto los serbios en la provincia autónoma de Kosovo. Posteriormente, ya dentro de la obra política del gobierno <strong>Milosevic</strong>, las reivindicaciones se extendieron a otros territorios de la Federación Yugoslava en los que la presencia, mayoritaria o no, de serbios era significativa.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;"><strong>Del juego del trapecista a los años de la “tranquilidad”</strong></span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">El predominio del Partido Socialista serbio, al igual que en resto de los países balcánicos de tradición oriental, se vio reforzado a finales de los ochenta y principios de los noventa. Al mismo tiempo, la figura del líder carismático iba tomando cuerpo en la persona de <strong>Slobodan Milosevic</strong>. Poco a poco, el presidente de Serbia fue absorbiendo en su ámbito étnico el culto a la personalidad propio del fallecido <strong>Tito </strong><strong>[1]</strong>. Sin embargo, las sucesivas derrotas en los conflictos con Eslovenia y Croacia, rompieron el sueño nacionalista del pueblo serbio. Así, a principios de los noventa, la oposición al régimen se organizó en una amplia coalición denominada Movimiento Democrático de serbia (DEPOS). Había comenzado lo que algunos autores denominan “el juego del trapecista”; un periodo de varios meses en el que <strong>Milosevic</strong> tuvo que defender con uñas y dientes su posición política. Desde algunos medios occidentales se llegó a hablar del fin de <strong>Slobo</strong>; sin embargo, la habilidad política del “trapecista” le permitió sortear los peligros.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">La oposición democrática boicoteó las elecciones al parlamento federal del 31 de mayo de 1992. En ellas el Partido Socialista obtuvo 73 de los 138 escaños en disputa. Sin embargo, el hecho más significativo de los comicios fue el ascenso del Partido Radical de <strong>Seselj</strong>, que hasta ese momento había apoyado al gobierno socialista. Los resultados pusieron en guardia al presidente <strong>Milosevic</strong>, que se dispuso a cortar de raíz el crecimiento de los radicales. El primer acto fue la disolución del parlamento el 20 de octubre de 1993 y la convocatoria de elecciones para el 19 de diciembre. La victoria de los socialistas fue clara:123 de los 250 escaños; si bien se vieron empañadas por las quejas del resto de formaciones políticas. Los radicales de <strong>Seselj</strong> fueron los grandes derrotados; obtuvieron tan sólo 39 actas parlamentarias, siendo superados por la coalición opositora DEPOS (45 escaños). Por su parte, el Partido Demócrata de <strong>Zoran Djindjic</strong> obtuvo 29 actas parlamentarias <strong>[4]</strong>.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">Los resultados electorales venían a completar la tela de araña tejida por <strong>Milosevic</strong> para asegurarse el poder en Serbia durante muchos años. Previamente, en marzo de 1993 había logrado la destitución de <strong>Milan Panic</strong> como cabeza del gobierno federal, poniendo en su lugar a <strong>Radoje Kontic</strong>, fiel al Partido Socialista. A esto hemos de añadir un relevo de similares características al frente de la presidencia de la Federación Yugoslava. El 25 de junio de 1993, <strong>Zoran Lilic</strong>, hasta entonces presidente socialista del parlamento serbio, sustituyó a <strong>Cosic</strong>, poco dócil a los deseos de <strong>Milosevic</strong> <strong>[4]</strong>. Todos sus rivales internos estaban fuera de combate; les había llegado el turno a los exteriores. Serbia necesitaba cambiar su mala imagen internacional. Los acuerdos de Dayton, la paz de Bosnia de 1995, fueron el escenario ideal para la rehabilitación del país y de su líder <strong>[3]</strong>. Curiosamente, el mismo presidente norteamericano que le tendió la mano en esa ocasión, <strong>Bill Clinton</strong>, le condenó casi cuatro años más tarde. El conflicto de Kosovo puso fin a la etapa de tranquilidad. El presidente serbio volvió a ejercer de trapecista, pero en esta ocasión no tuvo tanta suerte.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;"><strong>Los últimos episodios electorales y la caída de Milosevic</strong></span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">La candidatura de <strong>Vojislav Kostunica</strong> a la presidencia federal, fruto de la reunificación de la oposición serbia apoyada incondicionalmente por las potencias occidentales, marcó el inicio del declinar de <strong>Milosevic</strong>. Tras una larga polémica, en la que el aparato de poder de los socialistas hizo todo lo posible por ocultar la derrota de su líder, las fuentes oficiales confirmaron la victoria de la oposición casi un mes después de los comicios de septiembre del 2000 <strong>[6]</strong>.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">El seis de octubre de ese mismo año una revolución democrática acababa con el régimen nacionalista de <strong>Slobodan Milosevic</strong>. Los serbios se levantaron contra el hombre que había conducido al país a cuatro guerras balcánicas (1991-1995) y a un enfrentamiento con la OTAN a causa de los sucesos de Kosovo (1997-1999). Dos meses después, con el inestimable apoyo occidental, la oposición alcanzó un claro triunfo en las legislativas. <strong>Zoran Djindjic</strong>, del Partido Demócrata, se convertía así en primer ministro de la república. Sin embargo, hasta la llegada al poder del actual presidente <strong>Borislav Tadic</strong>, las autoridades serbias no entregaron a <strong>Milosevic</strong> a las autoridades internacionales.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;"><strong>Bibliografía:</strong></span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[1] <em>Postguerra. Una historia de Europa desde 1945</em>; Tony Judt – Madrid – Taurus -2006.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[2] <em>La Europa balcánica. Yugoslavia, desde la Segunda Guerra Mundial hasta nuestros días</em>; Ricardo M. Martín de la Guardia y Guillermo A. Pérez Sánchez – Madrid – Síntesis – 1997.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[3] <em>La trampa balcánica</em>; Francisco Veiga – Barcelona – Grijalbo – 2002.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[4] <em>Los conflictos yugoslavos</em>; Carlos Taibo y José Carlos Lechado – Fundamentos - 1994.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[5] <a href="http://www.gees.org/articulo/300/"><em>Los conflictos de los Balcanes a finales del siglo XX</em></a>; Enrique Fojón -GEES - 18 de septiembre de 2002.</span></span></p>
<p style="text-align:justify;"><span style="font-size:11pt;font-family:'AvantGarde Bk BT';"><span style="font-family:Times New Roman;">[6] <a href="http://www.gees.org/articulo/2263/"><em>Adiós, Milosevich, no vuelvas</em></a>; Manuel Coma – GEES - 15 de marzo de 2006.</span></span></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Valg i Serbien]]></title>
<link>http://amilabosnae.wordpress.com/?p=120</link>
<pubDate>Sun, 11 May 2008 07:25:30 +0000</pubDate>
<dc:creator>Amila Jašarević</dc:creator>
<guid>http://amilabosnae.wordpress.com/?p=120</guid>
<description><![CDATA[Serbiens parlamentsvalg gik i gang i dag kl. 7. Valget blev udløst af Kosovos uafhængighed, der fi]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Serbiens parlamentsvalg gik i gang i dag kl. 7. Valget blev udløst af Kosovos uafhængighed, der fik den EU-venlige regering til at bryde sammen. Kosovo var da også et stort tema i valgkampen, der afgjorde, om man var "patriot" eller "landsforrædder".</p>
<p>Den nationalistiske fløj fremstillede sig selv som de eneste sande patrioter fordi de insiterede på, at "Kosovo er Serbien". Alle andre var landsforræddere, der "solgte af det serbiske land for EU-løfter". De to fløjes retorik splittede befolkningen, i stedet for at samle den, og politikerne lader ikke at have tænkt over, at folk også skal leve sammen efter valget, udtaler kulturolog Zorica Tomić til det serbiske dagblad Blic.  Præsident Boris Tadić har ligefrem fået mordtrusler, heriblandt er brev hvor han får at vide, at han "vil betale for at have forrådt fædrelandet" samt at han "som forrædder vil få det, der tilkommer ham - en kugle for panden". Tadić beskyldes for at have "solgt" Kosovo for en Stabiliserings- og Associeringsaftale med EU, <a href="http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/april/dokument/">som han underskrev d. 29. april i år</a>. Dette i øvrigt før Bosnien-Hercegovina, som Serbien angreb i 1990'erne og dræbte tusinder og tusinder af civile. Ak ja, EU-logik er ikke altid nem at følge.</p>
<p>Sideløbende med parlamentsvalget er der også lokale valg i gang, og her har man valgt at ignorere Kosovos uafhængighed og oprette valgsteder inden for Kosovos grænser. Joachim Rücker fra UNMIK (United Nations Mission in Kosovo) <a href="http://www.b92.net/eng/news/politics-article.php?yyyy=2008&#38;mm=05&#38;dd=10&#38;nav_id=50134">siger til B92</a>, at dette er uacceptabelt og i strid med FN's resolution 1244. "Målet med dette valg er at skabe illegale og illegitime serbiske strukturer på Kosovo", udtaler han. Kosovos permierminister, Hashim Thaçi, opfordrer borgerne til at ignorere valget, og der meldes da heller ikke om nævneværdige protester.</p>
<p>Blandt de opstillede partier til parlamentsvalget er <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Serbian_Radical_Party">Serbiens Radikale Parti (SRS)</a>, uagtet at dets formand Vojislav Šešelj  sidder i fængsel i Haag, tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Det er et stærkt nationalistisk parti, der hylder tjetnikkerne (Šešelj er selv indehaver af en tjetnik-titel, "vojvoda"), og der som erklæret mål har at skabe et <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Velikasrbija.png">Storserbien</a>, der dækker det meste af det tidligere Jugoslavien. Šešelj og SRS havde i 1990'erne en egen milits (Šešeljevci) og blev sat i forbindelse med flere andre, som alle hærgede Bosnien-Hercegovina, mishandlede og slog civile ihjel. Dette havde ingen negativ indflydelse på Šešeljs popularitet - snarere tværtimod. SRS fik altid høje valgresultater og Šešelj var vicepræsident for den serbiske regering fra 1998-2000. Ved det seneste parlamentsvalg i 2007 fik partiet 81 ud af i alt 250 sæder. Også denne gang <a href="http://politiken.dk/udland/article507014.ece">spås partiet en stor tilslutning</a> på op mod 33 % af stemmerne.</p>
<p>En af valgobservatørerne er Morten Østergaard (R), som <a href="http://www.radikale.net/morten-oestergaard/indlaeg/2008/05/10/serbiens-valg">på sin blog skriver</a>, at det ikke er helt usandsynligt, at ingen af de to fløje opnår flertal, og et nyt valg derfor vil være nødvendigt om nogle måneder. Imens vil det i forvejen splittede land bare blive mere og mere splittet af partiernes beskidte retorik.</p>
<p>Valgstederne lukker i dag kl. 20.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[TOŠELJ I KOMPANIJA]]></title>
<link>http://majmun.wordpress.com/?p=9</link>
<pubDate>Thu, 31 Jan 2008 22:46:50 +0000</pubDate>
<dc:creator>majmun</dc:creator>
<guid>http://majmun.wordpress.com/?p=9</guid>
<description><![CDATA[Predizborna kampanja je došla do kraja. Počinje ćutanje, ali će majmun još malo da priča. Poč]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><font face="Calibri">Predi<span>zborna kampanja je došla do kraja. Počinje ćutanje, ali će majmun još malo da priča. </span></font><span><font face="Calibri">Počeću od velikog tate ili nekog ko sebe tako vidi. Tata je na indirektan način pozvao svoje birače na bojkot. Time je, ako mu to uspe otvorio vrata Tošeljevoj <span> </span>pobedi. Glavno pitanje je zašto to tati odgovara? Odgovor je složen.</font></span><span><font face="Calibri">Tomina pobeda bi oslabila DS, a to je cilj svih tatinih ciljeva. Njega ne interesuju druge stvari. Toma na čelu Srbije brzo bi se suočio sa činjenicom gubitka Kosova i tako zvanično ušao u istoriju sa tim bolnim pečatom. Bez mogućnosti da bilo šta uradi pokazao bi nemoć, izneverio nade svojih birača i verovatno izgubio rejtinig koji trenutno ima. Opstao bi neko ko je uspevao da se izvlači iz problema, gura glavu u pesak, putura druge da govore njegovo mišljenje, mudruje i koči. <span> </span>Sama činjenica da Tomi nije postavljao nikakve uslove, nikakve anekse i ostala sranja govori o tome šta mu je na srcu. </font></span><span><font face="Calibri">U skladu sa tatinim razmišljanjima ponaša se i RTS. Tek u naznakama van onih termina što im je obaveza, može se naslutiti da se nešto važno dešava u Srbiji. U poslednjim vestima pred ćutanje pustili su delić u kome je Tadiću podršku pružio Ljajić, a za Tošelja <span> </span>su rekli da mu podršku pruža<span>  </span>Marija Šerifović. Te dve stvari nemaju isti odjek među biračima. (Da me Rasim pogrešno ne shvati, moje skromno mišljenje je da je on najbolji čovek na našoj političkoj sceni.)</font></span><span><font face="Calibri">Ako ovo za tatu nije iznenađenje, evropske reakcije na prvi pogled jesu. Umesto da izađu i jasno nam kažu da Srbija sa Tošeljem nema nikakvu šansu za ulazak u EU, oni su nas obavestili u skladu sa svojim proklamovanim princima da je za njih svejedno ko će biti predsednik. Njima bi<span>  </span>čak u interesu bilo da predsednik postane Tošelj, jer bi to bio pravi izgovor za proglašenje nezavisnosti Kosova. To bi bio dokaz da su Srbi nepopravljivi. Doprinoseći ovakvim tonovima namestilo se slučajno da Šeki odvaljuje neku budalu u Hagu i to baš pred izbore. Gde su ga samo našli? Čekam da vidim da li će se dogoditi i večeras. Sud u Hagu <span> </span>je do sada bio bič kojim su mahali, a sad je za Tošelja postao najveća podrška. Sumnjam da oni to ne znaju.</font></span><span><font face="Calibri">A Rusi, oni su posebna priča. Kad bi znali šta stvarno znali šta oni stvarno misle i žele bilo bi nam lakše. Azil su dobili...</font></span><span><font face="Calibri">I tako dok u nedelju tata sa svojom svitom bude bio na pecanju, mi će mo se zanimati sa drugim stvarima. Evropa će misliti kako da nas oslobodi balasta Kosova, a Rusi...</font></span><span><font face="Calibri">O njima u sledećem broju.</font></span><span><font face="Calibri">A Srbija, koga je još briga za nju?</font></span></p>
<p style="margin:0 0 10pt;" class="MsoNormal"><span><font face="Calibri">O njoj izgleda <span> </span>brinu samo majmuni.</font></span></p>
<p style="margin:0 0 10pt;" class="MsoNormal"><span><font face="Calibri">p.s  </font></span></p>
<p style="margin:0 0 10pt;" class="MsoNormal"><span><font face="Calibri">Toma je pri kraju svog predizbornog govora rekao da mu gazda nije ni u Moskvi, ni u Njujorku, ni u Briselu. Hag nije pomenuo.</font></span></p>
]]></content:encoded>
</item>

</channel>
</rss>
